Læserbrev

Danmark burde gå foran med at reducere pesticidforbrug i EU

I Danmark er vi langt bagud, når det kommer til at reducere vores pesticidforbrug. Vi bruger EU som undskyldning, men med Ursula von der Leyen ser EU langt mere ambitiøse ud, end vi selv er. Vi bør tage os sammen, skriver Christian Ege, seniorkonsulent i Det Økologiske Råd, i dette debatindlæg
7. november 2019

Danmark er ikke et foregangsland, når det kommer til at reducere pesticidforbrug. Vi kan knap nok følge med.

Den kommende formand Ursula von der Leyen har i sine mission letters bedt Kommissionens relevante grene om at reducere brugen af pesticider og fremme lavrisiko- og ikkekemiske alternativer.

Samme toner hørte vi fra kommende kommissærer under Parlamentets høringer for nylig. Sundhedskommissæren foreslog bindende mål for reduktion af risici fra brug af pesticider. Og hun sagde, ligesom Parlamentet, at der skal gøres mere for at opfylde direktivet om bæredygtig anvendelse af pesticider, blandt andet Integrated Pest Management (IPM).

Hun lovede større integration af IPM i EU's fælles landbrugspolitik, for eksempel kan landbrugsstøtten betinges af, at principperne overholdes.

IPM betyder, at man skal forebygge frem for at sprøjte – for eksempel bruge sædskifte, så skadevoldere ikke opformeres år efter år. Og man skal overvåge, om der er skadevoldere, før man sprøjter. I så fald skal man pletsprøjte, altså kun sprøjte, hvor der er skadevoldere.

Disse principper følges ikke i dag i dansk konventionelt jordbrug. Det Økologiske Råd har længe presset på for at gøre det obligatorisk, men Danmark tolker, at det kan vi først, hvis Kommissionen åbner op for det. Det er der håb om med de seneste meldinger fra kommissærerne.

Vi er så småt på vej i Danmark. I foråret 2019 blev det aftalt i forligskredsen om den danske pesticidhandlingsplan, at fra 2020 skal den enkelte landbrugsbedrift lave et IPM-pointskema, så principperne anvendes. Også i Forståelsespapiret står, at forbruget af sprøjtegifte skal nedbringes. Men for at det skal lykkes, må vi tage os sammen på flere områder.

Da EU i 2018 besluttede at forbyde neonikotinoider, som er særligt farlige for bier, stemte Danmark imod. Og siden er Danmark fortsat med at give dispensation til brug i sukkerroer.

I 2017 ønskede Danmark en forlængelse på 15 år for det allermest brugte sprøjtemiddel med aktivstoffet glyfosat. Takket være andre landes pres blev det kun fem år. Nu er der ikke længe til 2022, hvor der kan vise sig et flertal for ikke at forlænge glyfosat, og det er på høje tid, at vi begynder at se på alternativer. 

Nu må Danmark tage ansvar i EU, også når det gælder reduktion af pesticidforbrug.

Af Christian Ege, seniorkonsulent i Det Økologiske Råd

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Lind
  • Eva Schwanenflügel
  • Thomas Tanghus
  • Ebbe Wagner Smitt
  • erik pedersen
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Palle Yndal-Olsen
Morten Lind, Eva Schwanenflügel, Thomas Tanghus, Ebbe Wagner Smitt, erik pedersen, Peter Beck-Lauritzen og Palle Yndal-Olsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Claus Bødtcher-Hansen

07/nov/2019

Efter min mening skal al spredning
af gift forbydes ved lov i Folketinget.

Det "danske" gift-landbrug er, og har
i årtier været, i gang med at forgifte
vor natur, vort grundvand/drikkevand,
og ja: Os Alle Sammen, alene for at
spare arbejdskraft på marker og enge.

Med bekymret hilsen
Claus

Morten Lind, Ete Forchhammer og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Der er i skrivende stund over 500 farlige drikkevandsboringer i Hovedstaden, som Regionen ikke har penge til at rense.

Det står nok lige så dårligt til i resten af landet..

Socialdemokrati, hvor er I ?!?

Claus Bødtcher-Hansen og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar