Læserbrev

Danske boligselskaber er lige så store skurke som Blackstone

De boligselskaber, der forvalter store dele af det almene københavnske boligmarked, er ikke et hak bedre end Blackstone. De presser også huslejen op og beboerne ud ved hjælp af unødvendige renoveringer, skriver Ingrid Santos i dette debatindlæg.
Debat
14. november 2019

Der er mange, der er sure over amerikanske Blackstones indtog på det københavnske boligmarked, men danske organisationer er lige så store skurke.

For eksempel SAB, der administreres af KAB. De to interessenter forvalter store dele af det almene københavnske boligmarked, siden kommunen i 1990’erne fik lov til at sælge ud af de almene boliger for at dække sit milliardunderskud.

SAB har gang i mange totalrenoveringer af den almennyttige boligmasse i København. Det er i flere tilfælde tiltrængt, for der er oparbejdet et renoveringsefterslæb gennem de seneste mange år.

Men nu skal alt renoveres. Vi er forbi need to haveog nice to have, alt skal nu være helt moderne, nyt og smart. Man kalder det fremtidssikring.

Min søn bor i Vanløse i en bygning med 88 lejemål. Små boliger, af den slags, som København skriger efter, til folk, der lige har råd til et værelse, til ca. 3.000 kr. om måneden eller en toværelses til ca. 5.000 kr.

Her har de brug for et nyt tag. Desværre har de beboervalgte i SAB’s organisationsbestyrelse fundet ud af, at udskiftningen af taget kan ske sammen med en totalrenovering af ejendommen. På den måde er det en forbedring, som er støtteberettiget i Landsbyggefonden.

Hvis renoveringen stemmes igennem, kan lejemålene på 3. sal nu ændres til toetagers familieboliger. Beboere på 3. sal, som ikke kan eller vil betale for en stor familiebolig, bliver tvangsdeporteret til andre boliger i SAB. Det kaldes permanent genhusning.

Dette sker i Vanløse, i Brønshøj og over hele København. SAB skønner selvi et referat fra organisationsbestyrelsen fra september, at der inden for de næste par år vil være brug for at genhuse ca. 1.600 beboere som følge af renoveringer.

Men hvorhen, hvis alle boligerne skal rives fra hinanden?

Deres fornyelsesfeber går hårdt ud over beboerne. Og det er helt uden hjælp fra Blackstone.

Ingrid Santos, pensionist

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Såvidt jeg husker, var de ejendomme Københavns Kommune solgte for at skabe likviditet, kommunale udlejningsejendomme.

Dem kunne lejerne så købe til andelsboliger for højeste bud. Og det gjorde rigtig mange.
Og dem der har beholdt indtil nu, kan score en høj skattefri gevinst til en langt større bolig på Vestsjælland, Lolland, Falster m.fl. Og så vil der enda være et solidt beløb til at forsøde pensionisttilværelsen.

Men selvfølgelig har læserbrevsskriveren ret i, at Blackstone langt fra er den eneste spekulant, der udnytter lejerne og presser huslejerne op på en helt urimeligt niveau.

Karsten Lundsby, Kim Folke Knudsen, Arne Lund, Torben Arendal og Anne Henk Johnson anbefalede denne kommentar
Jens Holm Møller

Det er et stort problem at alt herunder også boligmarkedet kun har et sigte, og det handler om at give overskud til private investorer, samt at man dropper offentlige tilskud til almennyttige boliger, hvor det nu er således at de aldrig bliver gældsfrie. Dermed kan ældre boliger i de almennyttige boligselskaber financerer nye. Men problemerne med at mange almennyttige boliger ikke undervejs er blevet passet og vedligeholdt, gør at der penge er der ikke alligevel.
Man burde ikke kunne eje andres boliger, og bare en kort årrække med gode offentlige tilskud, ville betyde at gælden vil kunne betales ud på en del almennyttige boliger og derefter kunne man fastsætte huslejen indenfor der rammer huslejenævnene giver og den merindtægt det så vil give til f.eks. landsbyggefonden, kunne så på sigt gør nye boliger indenfor det almennyttige byggeri så billige at bo i at de holder sig indenfor der rammer der er fastsat for alment nyttigt byggeri. At fjerne boliger fra markedsmekanismerne vil på den lange bane kun gøre det bedre,Det vil give overkommelige huslejer og sparer på samfundets udgifter til boligstøtte.

Karsten Lundsby, Alvin Jensen, Minna Rasmussen, Carsten Wienholtz, Steffen Gliese, kjeld jensen, Torben Arendal, Carsten Munk, David Zennaro, Lars Jørgensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Per Christiansen

Er man utilfreds med et almen boligselskab, møder man bare op på generalforsamlingerne og stiller ændrings forslag til dagsorden.
Er man mange nok, afsætter man bestyrelsen og fyrer ledelsen og adm.
Så enkelt er det.
Men er man bare en eller to utilfredse lejere , så flytter man bare et andet sted hen.
Der er strikse regler for hvor meget en leje må stige i et alm. Boligselskab.
Mener at det er max 5% derover skal der godkendelse af kommunale bestyrelsen.

Også vores alle sammens ATP deltaget lystigt i løjeren. Således ejer ATP halvdelen af den indskudte kapital i det nye kontor- og boligkompleks som Danica Ejendomme (dvs. Danske Bank) vil opføre på den tidl. Posthusgrund lige ved København H.
I 2018 solgte statens ejendomsselskab, Freja, de teologiske og juridiske fakulteters bygninger under KU til en amerikansk fond (Hines), der vil opføre endnu et (tyskejet) hotel til velbeslåede turister. Derved mister Københavns indre endnu et studiemiljø, og byen bliver mere kedelig.

De mange tomme arealer i Københavns Havn er en arealreserve, der vil blive inddraget i takt med, at gældsbyrden i Metroselskabet øges. By & Havn, der er Metroselskabets "bank", skal "arbejde for størst mulig værdiskabelse. og vil ikke stille krav om bæredygtighed, brug af økologiske materialer, lavenergi, livscyklusprincipper mv." (Svar fra transportminister Fl. Hansen til Enhedslisten, august 2008) Altså ren og skær grundspekulation mhp. profitmaksimering - alt sammen med støtte fra venstrefløjen på Københavns Rådhus og i Folketinget.
Læs byplanlægger Peter Schultz Jørgensens "Byernes jord" - der kan berette om endnu flere eksempler på hvordan private, offentlige og almennyttige foretagende skalter og valter med det fælles bedste. Bogen lader ingen i tvivl om, at den private ejendomsret skævvrider demokratiet, og i stigende grad er en økonomisk, socialt, og klimatisk belastning.

Karsten Lundsby, Kim Houmøller, Alvin Jensen, Per Torbensen og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Almennyttens tjenere er akkurat lige så griske som kapitalisterne. For i stedet for at sælge til rige private købere eller til almennyttige boligselskaber der har adgang til landsbyggefondens midler kunne man gøre sådan:

Har det offentlige behov for, eller grupper af private lyst til, at opføre "billige" boliger, så kan det ske ved at organisere det som selvejende boligforeninger, stiftelser. Man optager de nødvendige lån, garanteret af staten, som afdrages og forrentes til byggeriet er betalt. Den husleje der opkræves skal selvfølgelig afsætte midler til vedligehold og fornyelser men ikke til afkast, idet der ingen ejere er.

Metoden kan også bruges på eksisterende ejendomme som ønskes solgt. Her kan etableres et lovgrundlag der giver ejendommens lejere ret til, via en oprettet stiftelse, at overtage ejendommen til den udbudte pris. Da der ingen ejere er til disse konstruktioner, bør de friholdes for enhver ejendomsskat, af den årsag, at de reelt ejes af almenvellet (os alle) og fordi, hverken lejerne eller andre kan få adgang til boligforeningernes ejendom og anden formue.

Karsten Lundsby, Kim Folke Knudsen og Minna Rasmussen anbefalede denne kommentar
Ib Christoffersen

Gør det lettere at optage realkreditlån, så mindskes behovet for lejelejligheder. Som det er idag er det jo dyrere at bo til leje end at bo til eje. Som supplement kunne man måske også lave noget alternativ pensionsopsparing i egen bolig, men den er politisk håbløs, da den jo vil gå ud over pensionsselskabernes profitgrundlag. Iøvrigt, hvad ville der ske med huslejerne hvis der ingen regulering var. Den er svær, men mon ikke der over tid vil indfinde sig en normal balance hvor det faktisk er billigere end idag at leje.

Erik Menved pantsatte skatteopkrævningsretten til holstenske grever..

De nuværende politiske ledere -
pantsætter huslejeopkrævningsretten til udenlandske koncerner og kapitalfonde.

Det kollliderer med byens offentlige funktioner og skaber en geografisk umulighed, når byernes centrum sælges til udenlandske kapitalfonde.

Omtale af Peter Schulz Jørgensens bog“Byernes Jord” på
https://arbejderen.dk/kalenderopslag/roskilde-kampen-om-byen

Bygninger der skal betjene offentligheden bliver normalt lagt I centrum for at have kortest afstand til flest beboere.