Kommentar

Dygtig, men forsigtig ombudsmand takker af

Nu hvor Folketinget ser ud til at have fundet den nye ombudsmand, kan vi opgøre boet efter den afgående Jørgen Steen Sørensen. Fagkompetencerne har været i orden, men han har haft det bedst med at undgå alt for meget rampelys, skriver juraprofessor Michael Gøtze i dette debatindlæg
Når boet efter afgående ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen, skal gøres op, kan det ende med at blive en palet af dygtighed, forsigtighed og midt i mellem-position, som bliver eftermælet, skriver professor Michael Gøtze i denne kommentar.

Når boet efter afgående ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen, skal gøres op, kan det ende med at blive en palet af dygtighed, forsigtighed og midt i mellem-position, som bliver eftermælet, skriver professor Michael Gøtze i denne kommentar.

Sigrid Nygaard

6. november 2019

Folketingets Retsudvalg har nu indstillet landsdommer Niels Fenger til at lægge kursen for ombudsmandsinstitutionen efter Jørgen Steen Sørensen, der efter godt syv år på posten tiltræder en ny stilling som dommer i Højesteret.

Efter at have været ansigtet udadtil for ombudsmanden, vores vigtige retsstatsvagthund, tager Jørgen Steen Sørensen med det ventede jobskifte det sidste trin op ad karrieretrappen og når frem til et sluttrin, hvor man ikke kan komme højere. Forløbet viser, at fagkompetencerne indiskutabelt har været i orden.

Da ombudsmandsinstitutionens dygtige jurister råder over de skarpeste hjerner på området, kræver det noget at stå på kommandobroen, og Jørgen Steen Sørensen har stået stærkt der. Det bliver dog alligevel næppe løsningen af de faglige ligninger i det daglige, som han vil blive husket for.

Det, der vil hænge ved, er nok snarere offentlighedsloven og Inger Støjberg-sagen. Plus et indtryk af en ombudsmand med forkærlighed for forsigtig kurs fremad. For en del borgere vil det dog formentlig være svært at sætte ord på, hvad den afgående ombudsmand har haft som entydig satsning.

Barnebrudssag og offentlighedslov

Vi starter med den famøse offentlighedslov, som er et klassisk kerneområde for den danske ombudsmand. Jørgen Steen Sørensen er her endt i en lidt kuriøs rolle i den heftige diskussion om lovens skruen ned for åbenhedsbarometeret i visse sammenhænge.

Han har befundet sig i en midtimellem-position, da han som tidligere embedsmand i Justitsministeriet angiveligt har faglige aktier i den gældende lov.

Den lov, som af mange er blevet mødt med middelstore panderynker, fordi den ruller mørklægningsgardinerne ned, snarere end op, i forvaltningsapparatet. Tag bare ministerbetjeningsreglen, som den fratrædende ombudsmand i sin tid på posten har evalueret på grundig og interessant vis, men som han angiveligt har været med til at udvikle rent lovgivningsmæssigt.

Eftermælet kan herudover – lidt uretfærdigt – ende med at blive knyttet til en enkelt af de sager, som har været forbi ombudsmanden. Her handler det selvfølgelig om barnebrudssagen med Inger Støjberg (V), den tidligere udlændinge-, integrations- og boligminister, i hovedrollen.

Man kan sige, at ombudsmanden har haft to slags sager mellem hænderne de seneste syv år, nemlig Inger Støjberg-sagen og alle de andre sager.

Nu hvor regeringen og regeringens støttepartier har besluttet sig for at nedsætte en undersøgelseskommission af dele af forløbet i den sag, er cirklen i forhold til den afgående ombudsmand også sluttet. Det var nemlig ombudsmanden, som noget usædvanligt kom med et vink med en vognstand om, at det tunge kavaleri skulle tilkaldes for at dobbelttjekke den tidligere minister.

I mine øjne skal partierne bag kommissionen dog måske skrue en anelse ned for forventningerne om, at der om nogle år lander en krystalklar konklusion på Folketingets bord om forløbet.

Vinket fra ombudsmanden er usædvanligt i lyset af, at Jørgen Steen Sørensen i rollen som ombudsmand ellers især forbindes med en diskret profil.

Bortset fra barnebrudene har indtrykket for mange nok været, at han har haft det bedst med at undgå alt for meget rampelys. Set i bakspejlet er dele af ombudsmandens udtalelse i Inger Støjberg-sagen måske også blevet en anelse mere juridisk spidsfindig end godt er, og vi har også set en rekordlang verbal pingpongkamp mellem ombudsmanden og de berørte dele af især ministeriet.

Dygtig og forsigtig

Hvis vi til sidst også lige runder alle de andre sager, har den fratrædende ombudsmand generelt været fortaler for lidt stram kurs i forhold til at udvælge de sager, som institutionen skal gå i dybden med.

Den reelle sagsmængde er gået en del ned. Han har haft det som et slags erklæret mål, at kritik på forhånd har undtagelsens karakter, når vi taler ombudsmandsvurdering af myndigheder. Han har afholdt sig fra at sige mere end det højst nødvendige i mange af de konkrete klager, der er passeret gennem det ellers juridisk knivskarpe ombudsmandssystem.

Den kurs over havene, der har været lagt og fulgt, har ligget inden for rammerne af, hvad man kan som ombudsmand, men kursen kan alligevel godt diskuteres.

Ombudsmanden skal ikke kun være en dygtig jurist, men også gerne som person rumme lidt af en forkæmper for at rykke myndighederne tættere på borgerne. Juraen skal afdækkes, og de juridiske ligninger løses, men det er også vigtigt at se det hele gennem borgerens øjne.

Når boet efter Jørgen Steen Sørensen skal gøres op, kan det ende med at blive en palet af dygtighed, midt i mellem-position og forsigtighed, som bliver eftermælet.

Michael Gøtze, Professor, Det Juridiske Fakultet, KU.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu