Læserbrev

Enhver økonom burde vide, at budgetloven er fagligt uholdbar

Det holder ikke, at budgetloven forhindrer Danmark i at føre en aktiv finanspolitik i krisetider, mens den samtidig sætter en stopper for de nødvendige investeringer, der skal til, for at nå målet om 70 procents reduktion af klimaskadelige gasser i 2030, skriver fhv. overvismand Christen Sørensen i dette debatindlæg
26. november 2019

Det er fremragende, at Information som anført i en artikel den 19. november nu sætter fokus på budgetloven.

Loven er kontroversiel, fordi udgangspunktet for den er de overordnede finanspolitiske spilleregler i EU som formuleret i Stabilitets- og Vækstpagten samt Finanspagten, hvor budgetloven konkret er en følge af Finanspagten.

EU’s finanspolitiske regler tager ensidigt udgangspunkt i de offentlige finanser. Enhver faguddannet økonom burde vide, at dette er fagligt uholdbart, idet sundhedstilstanden i et lands økonomi ikke kan vurderes ud fra den offentlige saldo eller gæld.

Dette kom også klart til udtryk i forbindelse med finanskrisen. Spanien og Irland havde jo overskud på de offentlige finanser op til krisens udbrud, men alligevel var de blandt de lande, der blev hårdest ramt af krisen.

Det er enormt naivt, som tidligere finansminister Bjarne Corydon i realiteten giver udtryk for i artiklen, at man kan lovgive sig til en fornuftig økonomisk politik.

Man kan selvfølgelig lovgive sig til, at der ikke må være synderlige underskud på de offentlige finanser. Men hvis det betyder, at man i realiteten i blandt andet krisesituationer er afskåret fra at føre aktiv finanspolitik, hvad så?

Og hvis det betyder, at man ikke kan lade det offentlige gennemføre nødvendige investeringer for at opnå et holdbart klima, hvad så?

Skal denne lov så blot forhindre, at dette – herunder målet om at reducere drivhusgasudslippet med 70 procent inden 2030 – skal opgives?

Dette er naturligvis helt til hest. Især i Danmarks situation, hvor vi nu i flere år har haft et betalingsbalanceoverskud på over 150 mia. kroner. Altså cirka 500 mio. kroner hver dag. Men dette forhold, der er helt afgørende i koordineringen af landets økonomiske politik, indgår ikke med vægt i EU’s finanspolitiske regler.

Netop fordi disse regler savner både fagligt og empirisk grundlag, burde de økonomiske vismænd ikke have accepteret at være vagthund for budgetloven, som den nuværende overvismand, Michael Svarer, igen accepterer i Informations artikel.

Netop Det Økonomiske Råd svigtede grundlæggende sin opgave op til finanskrisen, da de ikke engang ville diskutere en finanspolitisk stramning, da dansk økonomi var mere end overophedet i 2016. Var det denne fejl, der lå bag, at vismændene accepterede at være vagthund for budgetloven?

Med den tankegang, der ligger bag budgetloven, burde dens tilhængere også indføre en lov, der forbød dårlige konjunkturvurderinger fra vismændene.

Christen Sørensen er fhv. overvismand

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Lars Jørgensen
  • Thomas Tanghus
  • Chris R. B.
  • Poul Erik Riis
Bjarne Bisgaard Jensen, Lars Jørgensen, Thomas Tanghus, Chris R. B. og Poul Erik Riis anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu