Læserbrev

Evo Morales’ økonomiske politik beviste at de neoliberale tager fejl

Jo, Evo Morales bliver husket som endnu en præsident, der ikke vidste, hvornår han skulle gå af, men også som den mand, der formåede at gøre op med den neoliberale tese om, at social retfærdighed og økonomisk vækst ikke kan gå hånd i hånd, skriver politisk chef i Mellemfolkelig Samvirke, Lars Koch, i dette debatindlæg
18. november 2019

Efter 14 år ved magten er endnu en præsident gået af på grund af folkelige protester: Bolivias præsident Evo Morales har fået asyl i Mexico efter ugers demonstrationer mod valgsvindel og præsidentens trodsige beslutning om at genopstille.

Men der er også et andet og nok så interessant kapitel i ekspræsidentens eftermæle. Evo Morales står tilbage som manden, der beviste, at verdens neoliberale økonomer og politikere tager fejl. Som en statsleder, der viste, at økonomisk vækst og reduktion af ulighed og fattigdom sagtens kan gå hånd i hånd. At det er et politisk valg, at uligheden i de fleste lande er stigende og økonomien mest virker for de få. At man, som Bolivia har gjort, faktisk politisk kan vælge en udvikling, hvor økonomien virker for de mange.

Det kræver politisk mod og folkelig opbakning at stå imod den lokale økonomiske elite, der i de fleste lande er vant til at tage den største del af kagen. Og det kræver politisk mod at afvise den ideologiske del af rådgivningen fra den Internationale Valutafond (IMF) og Verdensbanken.

Det mod havde Evo Morales, da han i 2006 som Bolivias første præsident af indiansk herkomst kom til magten ridende på et folkeligt ønske om opgør med kolonimagter og den lokale elites systematiske udbytning gennem de sidste 500 år. Landets flertal af oprindelige folk havde levet under massiv social, økonomisk og politisk undertrykkelse. De havde fået nok.

Nu har de fået højere lønninger, socialt sikkerhedsnet og bedre uddannelses- og sundhedstilbud. Andelen af fattige er næsten halveret, og det er en præstation, da Bolivia ved Morales’ tiltræden var et af verdens mest ulige lande.

Succesen er ifølge IMF særligt drevet af indkomststigninger i bunden, og nationaliseringen af landets enorme gasreserver har betydet, at statens indtægter er blevet næsten syv gange større. Med nationaliseringen gik Morales op imod IMF. Det var en klog strategi, der muliggjorde sund makroøkonomisk udvikling sammen med en massiv investering i social udvikling og bekæmpelse af fattigdom.

Så ja, også Evo Morales endte som endnu en præsident, der ikke kendte sin besøgelsestid. Men han står også tilbage som en statsleder, der økonomisk viste, at de neoliberale tager fejl.

Af Lars Koch, politisk chef i Mellemfolkeligt Samvirke

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Curt Sørensen
  • Carsten Svendsen
  • Thomas Tanghus
  • Ole Henriksen
  • Per Rønne-Nielsen
  • Karsten Nielsen
  • Anders Graae
  • Torben K L Jensen
Curt Sørensen, Carsten Svendsen, Thomas Tanghus, Ole Henriksen, Per Rønne-Nielsen, Karsten Nielsen, Anders Graae og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Helt enig. Sanders og Corbyn får måske lov til at gøre ham kunsten efter. Det håber jeg, så også de europæiske lande vil navigere anderledes. Frankrigs Macron sælger ud af infrastruktur under store protester, og bakket op at et EUs liberalistiske projekt som helt har tabt forankringen i mange befolkningsgrupper. Frankrigs andel af fattige er steget drastisk sidste år, ligesom antallet af løsarbejdere, som slører en svag stigning i beskæftigen. Til gengæld har de Aller rigeste haft en fest siden Macron kom til magten, og hans klimaindsats er helt fraværende.