Kronik

Fagbevægelsen skal drømme stort og sætte mål, der matcher visionen om otte timers frihed

Den danske fagbevægelse har en uovertruffen kraft at trække på. Den er en nøgle til at skabe bæredygtige arbejdsliv og et sundere demokrati, men det kræver, at den styrker sin forbindelse til medlemmerne og formår at række ud over sin egeninteresse, skriver Bjørn Hansen og Rune Baastrup i denne kronik i serien om fagbevægelsens magt
Mange folkelige bevægelser er drevet af den bedrestillede middelklasse, med fagbevægelsen som en central undtagelse. Her er blandt andre social- og sundhedsassistenter og pladesmede, og organiseringen af dem er afgørende for udviklingen af et bæredygtigt demokrati, skriver de to kronikører.

Mange folkelige bevægelser er drevet af den bedrestillede middelklasse, med fagbevægelsen som en central undtagelse. Her er blandt andre social- og sundhedsassistenter og pladesmede, og organiseringen af dem er afgørende for udviklingen af et bæredygtigt demokrati, skriver de to kronikører.

Sara Galbiati

18. november 2019

Verden over rammes demokratier af mistillid og politiske kriser. De opstår, når borgerne ikke oplever, at det politiske system er i stand til at svare på borgernes problemer. Det er derfor, civilsamfund og bevægelser er så afgørende. De danner bro mellem folk og magthavere gennem kritisk dialog og fælles handling.

Mange folkelige bevægelser er drevet af den bedrestillede middelklasse, med fagbevægelsen som en central undtagelse. Organiseringen af lønmodtagerne er derfor afgørende for udviklingen af et bæredygtigt demokrati.

Velfærdsforliget med den stigende pensionsalder udgjorde en illustrativ prisme for netop den kløft, der opstår mellem politikere og store vælgergrupper, når økonomer og politikere ser, siger og gør ét – mens social- og sundhedsassistenterne og pladesmedene slet ikke kan se, at det stemmer overens med deres virkelighed.

Derfor er det også et samfundsproblem, at fagbevægelsen gennem en årrække har tabt indflydelse på samfundsudviklingen, fordi folks bekymringer og behov i ringere grad kan oversættes til meningsfuld politisk debat og lovgivning på Christiansborg.

Spørgsmålet er dog, om det er ved at vende i disse år.

Det seneste valg kan læses som bevægelsernes valg. Tre afgørende dagsordener voksede frem drevet af folkelige bevægelser og har sat afgørende præg på valgets resultat og regeringsprojektet: klima, minimumsnormeringer og pensionsalder. Det grønne blev især drevet frem af unge landet over. Men de to andre har rod i fagbevægelsen.

Det var ikke blevet Arnes tur uden Arnes fagforening

Det var 3F, der gennem medlemsinvolvering, danmarkshistoriens største underskriftsindsamling og vellykket påvirkningsarbejde over for navnlig DF og S satte en stopper for planer om stigende pensionsalder. Samtidig satte det en ny dagsorden om social retfærdighed for nedslidte lønmodtagere, som har forpligtet regeringen. Det var ikke blevet Arnes tur uden Arnes fagforening.

Dagsordenen om minimumsnormeringer blev ikke kun skabt gennem en tv-dokumentar. Den fulgte i kølvandet på den omfattende mobilisering ved overenskomstforhandlingerne i foråret 2018. Her lykkedes fagbevægelsen med at gøre OK18 til en debat om selve værdien af vores velfærdssamfund og de medarbejdere, der skaber velfærd hver dag. Det talte til folk langt ud over egne rækker.

De tre eksempler kaster lys over bevægelsers rolle i dagens politiske og mediemæssige virkelighed. Dem, der ved, hvad de vil, og formår at få folk med i hundredtusindvis, de kan ændre ellers fastlåste dagsordener. I dette landskab har fagbevægelsen et særligt potentiale, hvis den formår at forvalte et mandat som folkeligt talerør.

Legitimitet skal vindes hver dag

I dag har ingen aktører magt på grund af deres historiske betydning eller institutionelle position alene. Det betyder meget lidt, hvad du har udrettet – og alt, hvad du vil udrette. Legitimitet er blevet en flygtig størrelse, og befolkningens tillid til autoriteter er konstant på prøve.

Uanset om du er politiker, virksomhed eller fagforening, så står og falder din styrke med, om du kan skabe følgere til din sag og vise, at du ikke kun vil være noget for dig selv og dine egne, men søger løsninger for det fælles bedste.

Det gælder i udtalt grad fagbevægelsen. Hvis den skal øge sin kapacitet til at påvirke samfundsudviklingen, må den skabe et mere aktivt følgeskab. Blandt medlemmerne og i offentligheden.

Indflydelse på samfundsudviklingen handler ikke mindst om at kunne formulere et samfundsprojekt, der både appellerer dybt til ens egne og samtidigt rækker langt ud over snævre egeninteresser. Kun sådan kan man etablere forpligtende samarbejdsrelationer til partierne og andre mulige alliancepartnere.

Sat på spidsen går indflydelse i dag gennem det, vi kalder for deltagereffekten: Evnen til at bygge folkeligt eller medlemsmæssigt engagement som drivkraft for resultater og øget legitimitet. Det forudsætter langsigtede mål rodfæstet i tydelige værdier og et ansvar, hvor man byder ind med løsninger til det fælles bedste ved at række ud over sin egeninteresse.

Ambitioner der rækker længere end til næste kongres

Effektfulde fagforeninger fungerer som bro fra individuelt og kollektivt erfarede problemer til nye fælles løsninger. Skal det lykkes, skal man kunne lytte dybere til medlemmernes behov, bekymringer og drømme og samtidig have det lange lys på, så man kan invitere medlemmerne med på en fælles ambition om at indfrie nye, store mål. Kampen for en ottetimersarbejdsdag var et sådant mål. Kravet blev skrevet på bannere og fremsat til 1. maj år efter år helt tilbage fra fagforeningernes dannelse – og realiseret i 1919 efter 30 års kamp.

I hundredåret for den sejr er spørgsmålet: Hvilke mål har fagbevægelsen i dag, der tåler sammenligning? Hvilke mål har man, der rækker ud over dagen og vejen eller den indeværende kongresperiode?

I dag er det måske ikke altid klart for folk, hvad deres fagforening søger at opnå sammen med dem. I vores arbejde med ufaglærte, specialarbejdere, professionsuddannede og akademikere er der påfaldende klare fællesnævnere: Mange oplever at stå alene med det moderne arbejdslivs udfordringer og savner stærkere fællesskaber og kollektive samtaler om problemerne. Og mere end det: De har typisk et overskud af lyst til at engagere sig, hvis de bliver inviteret. Folk vil gerne, men bliver sjældent spurgt.

I fraværet af strategier for at skabe fælles samtaler om fælles problemer, fortsætter folk eksempelvis med at gå ned med stress individuelt, fordi roden til problemet og dets løsning skal findes kollektivt.

Hvis ikke man har mål og visioner, som opleves som svar på medlemmernes problemer og fremtidsdrømme, risikerer fagbevægelsen at blive irrelevant.

En udstrakt deltagelse kombineret med store mål kan blive fundamentet for en udbygning af fagbevægelsens – og dermed lønmodtagernes – indflydelse på eget arbejdsliv og på samfundet.

Tre bud på nye mål

Hvad er så de nye mål, som lønmodtagere kan samles om? Som både skaber deltagelse blandt medlemmer og legitimitet bredt i samfundet?

Vi vil pege på tre bud, som kunne blive bærende for fagbevægelsen. De er alle områder, som fagbevægelsen i forvejen arbejder med, men hvor man bør skabe endnu større samling på tværs af fag og organisationer og dybere forankring på arbejdspladserne.

1. Kampen mod ulighed i økonomi, anerkendelse og livschancer i lyset af automatisering og globalisering. Ambitionerne bør både øges i forhold til adgang til efteruddannelse livet igennem og evne til at organisere de mere udsatte dele af arbejdsmarkedet.

2. Arbejdet for en socialt retfærdig grøn omstilling. Her kan arbejdspladserne spille en afgørende rolle, og et første skridt bør være at finde modeller for at lave medarbejderdrevne omstillingstiltag, som flere virksomheder med succes har formået eksempelvis på energibesparelsesdagsordenen. Måske man skulle opfinde en kollega til tillids- og arbejdsmiljørepræsentanterne i form af en klimarepræsentant, der sammen med ledelse, kolleger og umiddelbare omverden kan drive fremtidens grønne økonomi fremad.

3. Sats på at øge udviklingskraften på arbejdspladserne gennem medarbejderdrevet opfindsomhed og nytænkning. Det er en forudsætning for at fjerne den uhensigtsmæssige styring. Den hæmmer både kvalitet og innovation i kerneydelser og øger stress og mistrivsel blandt medarbejderne, fordi faglig dømmekraft undergraves.

Fagbevægelsen kan styrke sin rolle som broen mellem rettigheder og pligter, individ og fællesskab, problemer og løsninger og være en samfundspartner for partierne og en krumtap i et levende demokrati.

Bjørn Hansen og Rune Baastrup, direktører, DeltagerDanmark

Serie

Fagbevægelsens magt

Socialdemokratiet har historisk haft en stærk alliance med fagbevægelsen, som har sikret partiet legitimitet og folkelig forankring. Også andre venstrefløjspartier har et nært forhold til lønmodtagerorganisationerne. Men hvordan har alliancen det i dag? Og er den legitim og berigende, eller binder den partierne til bestemte faggruppers særinteresser? Det undersøger Information i denne kronikserie.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steffen Gliese
  • Dorte Sørensen
  • Steen K Petersen
  • Michael Larsen
Steffen Gliese, Dorte Sørensen, Steen K Petersen og Michael Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Overenskomster skal efter afsluttede forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter ophøjes til lov for at undgå menneskeudbytning og dumping lønninger i Danmark.

Vi skal huske, at der er tale om en væsentlig tilbagegang i rettigheder, fordi fagbevægelsens våben til at sikre det demokratiske samfunds magt for majoriteten er blevet taget fra den.
Det er først og fremmest organiseringen, hvor den naturlige sammenkædning mellem fagforeningsmedlemskab og adgang til a-kassen blev kendt ulovligt, efterfulgt af afskaffelsen af den simple ret til at få løn og rettigheder i forbindelse med det at arbejde.
Ingen kunne have forudset, at dette ville ske - og at Socialdemokratiet skulle stå bag er fuldkommen uforståeligt.