Folk

FOLK

2. november 2019

Lars-Christian Brask

Liberal Alliance har fået et nyt medlem! Det er 2. viceborgmester i Roskilde Kommune, Lars-Christian Brask, som hidtil har været venstremand. Når man vælger at hoppe på den galej nu, så må der virkelig være noget galt med forholdet til det gamle parti.

Kvinderetsforkæmpere

I dag er det 40 år siden, at 300 kvinder fra forskellige kvindeorganisationer besatte Grevinde Danner Stiftelse i København. Huset skulle rives ned, og der skulle opføres kontorbygninger. I stedet lykkedes det kvinderne at købe stedet og oprette et krisecenter for voldsramte kvinder.

Umut og Xhaka

Vi taler grimt på internettet. Kokken Umut Sakarya måtte stoppe i Vild Med Dans, fordi han ikke orkede de hånlige kommentarer. Og torsdag rasede Arsenals Xhaka mod klubbens fans. Grunden var, at han havde modtaget kommentarer som ’Vi dræber din kone’ og ’Vi ønsker, at din datter får kræft’.

Kristian Hegaard

Den radikale politiker Kristian Hegaard kunne fredag som den første dansker kørestolsbruger nogensinde tale fra Folketingets talerstol.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Eva Schwanenflügel
David Zennaro og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu