Kronik

Folkekirkens landbrugsjorder bør drives økologisk – og det kræver statens indblanding

Størstedelen af de landbrug, der er ejet af Folkekirken, er forpagtet ud til konventionelt landbrug. De bør omlægges til økologi, og da menighedsrådene ikke selv kan gøre det hurtigt nok, bør regeringen gribe ind, skriver menighedsrådsmedlem Jan Morell i dette debatindlæg
Den danske folkekirke er Danmarks tredje største jordbesidder med omkring 11.000 hektar, og her ligger der et stort potentiale til forbedring. Folkekirken bortforpagter nu det meste af jorden og tjener mellem 35 og 70 millioner om året. Den samlede værdi af jorden beløber sig til en milliard. Det er meget jord og mange penge, og derfor må kirken hellere end gerne blive mere klimatosset.

Den danske folkekirke er Danmarks tredje største jordbesidder med omkring 11.000 hektar, og her ligger der et stort potentiale til forbedring. Folkekirken bortforpagter nu det meste af jorden og tjener mellem 35 og 70 millioner om året. Den samlede værdi af jorden beløber sig til en milliard. Det er meget jord og mange penge, og derfor må kirken hellere end gerne blive mere klimatosset.

Jens Christian Top

Debat
27. november 2019

Staten bør træde ind og sørge for, at kirken omlægger deres store jordarealer til økologisk landbrug eller skov.

Den danske folkekirke er Danmarks tredjestørste jordbesidder med omkring 11.000 hektar, og her ligger der et stort potentiale til forbedring. Folkekirken bortforpagter nu det meste af jorden og tjener mellem 35 og 70 millioner om året. Den samlede værdi af jorden beløber sig til en milliard. Det er meget jord og mange penge, og derfor må kirken hellere end gerne blive mere klimatosset.

Det er kun en forsvindende lille del af befolkningen, der faktisk kender omfanget af kirkens besiddelser. Den historiske forklaring på kirkens store jordbesiddelser og formue skal blandt andet findes i det forhold, at de rige herremænd og godsejere ofte forærede deres gårde til kirken, når de døde, mod syndsforladelse. Derfor ejer kirken både skov og landbrugsjord.

Ud af de store kirkelige jordbesiddelser på i alt cirka 11.000 hektar er 8.322 hektar landbrugsjord. Heraf drives kun 11,4 procent økologisk, kan man læse i Menighedsrådenes blad nr. otte i år. Det er en langt mindre andel af økologisk landbrug end på både det statsligt og kommunalt ejede landbrugsjord. Kirkens resterende 3.322 hektar er for størstedelens vedkommende skov.

Jeg har vendt sagen med Niels Halberg, der er direktør for Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug på Aarhus Universitet. Han mener, at kirkens bidrag er alt for lille. Han vurderer, at det er helt tilfældigt, når Folkekirken skal bestemme, hvilken form for landbrug man ønsker, og at kirken bør være langt mere bevidst om, hvor stor en betydning kirkens arealer ville have for en markant forbedring af klima og miljø.

For hvis al jorden var økologisk drevet, ville det være et stort skridt i den rigtige retning. Det ville betyde, at de 8.322 hektar jord ville være uden kræftfremkaldende kemikalier, som om få år blandt andet kan betyde, at vi ikke mere har rent drikkevand i hanerne.

Og hvis man lod skovarealerne vokse vildt, ville det være en gevinst for miljøet og alle de dyr og fugle, som har brug for gemmesteder. Skovene ville også binde CO2 og omdanne det til kulstof.

Omlægningerne ville være til gavn for et bedre miljø og biodiversiteten og vil skabe bedre levevilkår for blandt andet de insekter som bier og sommerfugle, der er truede. Og sidst, men ikke mindst, skabe et bedre miljø for mennesket i al almindelighed.

Bæredygtig økologi

Diskussionen omkring fordele ved økologisk versus konventionelt jordbrug er omgærdet med myter og udokumenterede påstande. Således hævder nogle, at økologiske afgrøder giver lavere udbytte og dermed er dårligere for klimaet, og hvis det udbredes, vil det medføre sult og hungersnød i verden. Men både ifølge FN og Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (ICROFS) er det en myte. Økologiske fødevarer er netop en del af løsningen.

For mig, som ikke er fagmand, er det en kompliceret affære at finde hoved og hale i hele spørgsmålet om klima og miljø, så jeg læner mig op ad de konklusioner, som klimaeksperter i flere videnskabelige artikler har dokumenteret: at økologi generelt er langt mere bæredygtig end konventionelt jordbrug, som øger produktionen ved hjælp af kemikalier som stråforkortende midler for at opnå størst mulig udbytte og økonomisk gevinst.

Derfor er det vigtigt, at kirken også omlægger de arealer, de ejer, og bidrager til kampen for bæredygtighed.

En kollega fra menighedsrådet sagde engang til mig, at man da ikke kunne forvente, at kirken gik forrest, når det drejer sig om at forbedre klimaet.

»Der er da så mange andre, der forurener,« mente han og refererede til de private landmænd, der anvender giftstoffer og pesticider.

Laveste fællesnævner afgør tit og ofte alt for meget og fører til handlingslammelse. Argumentet for ikke at gøre noget bliver: Hvorfor skal vi gå forrest, når ingen andre gør?

Men hvis nogen i denne kontekst har et særligt ansvar, må det da være kirken, som burde beskytte Vor Herres skaberværk.

»Du gav os, o Herre, en lod af din jord«, skriver salmedigteren K.L. Aastrup i en smuk metafor.

Positive små skridt

Og det er jo ikke, fordi kirken slet ikke vil. Grønkirke.dk har ydet et særdeles stort arbejde for at gøre kirkens drift mere bæredygtig. Plastikbægere er skiftet ud med papkrus, de konventionelle pærer er skiftet ud med LED-pærer, og sukkeret og fløde til kaffen er blevet økologisk.

Dronning Margrethe, der jo er Den Danske Folkekirkes overhoved, sagde engang i sin nytårstale i halvfjerdserne denne visionære ørehænger: »Madpapir og æggeskaller hører ikke til i skovens haller«.

Man kan måske nok sige, at ambitionsniveauet i dronningens lille digt i den aktuelle sammenhæng ikke er tilstrækkelig højt, og ligesom de små driftsforbedringer befinder de sig på mikroplanet i forhold til seriøse klimaforbedringer.

På dette område som på så mange andre er det almindeligt at individualisere og udlicitere ansvaret, og myndighederne har svært ved at komme med tiltag, der mere radikalt løser problemerne. Men sagen er alt for kompliceret til at kunne løses ved små og nemme tiltag, og det er nødvendigt at følge op med en mere overordnet indsats.

Heldigvis er der flere positive tendenser i den påtrængende sag. Der har også på større plan været tiltag i den rigtige retning. For fem år siden var det for eksempel blot syv procent af kirkens jordarealer, der blev dyrket økologisk, nu er det tal vokset til de tidligere nævnte omkring 11 procent. I Elsted Kirke, som ligger et stenkast fra Århus, har menighedsrådet allerede for mere end 30 år siden besluttet, at man udelukkende bortforpagter jorden til økologiske landmænd. Her kan man vist tale om et fremsyn, der er unikt.

Også provsten Lars Munch i Lejre Provsti har fortalt mig, at provstiet har besluttet sig for, at mere end halvdelen af provstiets 17 sognes jordbesiddelser nu kun må drives økologisk. Det betyder, at 50 hektar nu skal drives økologisk.

Duer ikke med 2.169 beslutninger

Men skiftet går for alt for langsomt. For generelt er det desværre en kompliceret sag at realisere visionerne. Arbejdet vanskeliggøres blandt andet af, at det er de enkelte sogne med 2.169 menighedsråd, der, som det er nu, ejer jorden og bestemmer, hvordan den skal dyrkes. Med Folkekirkens til tider alt for tunge bureaukrati i denne forbindelse vil det uden tvivl tage årtier, hvis der skal træffes 2.169 beslutninger på landsplan.

Men her har en samlet Folkekirke med kirkeministeren og miljøministeren i spidsen en unik chance og mulighed for at tage initiativer, der virkelig vil skabe forandring.

For den nye regering har nu sat klimaet og miljøet meget højere op på den politiske dagsorden end den forrige regering. Der bliver nu mere seriøst lyttet til aktivister, forskere, initiativer som klimabevægelsen og andre udskældte klimatosser, og det kunne passende oversættes til lovgivning om kirkens jordarealers miljøvenlighed.

Man kunne forestille sig, at loven bliver ændret således, at de folkevalgte, i skikkelse af Folketinget, kirkeminister Joy Mogensen, klimaminister Dan Jørgensen og miljøminister Lea Wermelin, undtagelsesvis træffer beslutningerne i stedet for de enkelte menighedsråd. Dette giver mulighed for, at de store arealer allerede inden for en overskuelig årrække kan lægges om fra konventionel til økologisk landbrug.

Denne sag er for vigtig til, at den skal dø på grund af et uigennemsigtigt kirkebureaukrati og den aktuelle lovgivning.

Jan Morell er medlem af menighedsrådet ved Skt. Johannes Kirke i Århus.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forskellen for klimaet ligger stort set kun i om arealerne udlægges til skov eller græsser der binder co2.

Økologi er fint for mere biodiversitet og mindre pesticider. En del økologisk drift er dog isoleret mindre klimaeffektivt. Når økologien alligevel har en positivt effekt i praksis er det fordi vi ved fra undersøgelser at folk der spiser økologisk kød spiser mindre kød. Skåret ind gennem alle de fine intentioner om økologi, så er det det som batter til noget.
Dan Jørgensen kan sprælle og være smart så meget han vil, hvis de 70% skal nås, kommer man ikke udennom at omdanne det meste af landbrugsjorden til skovareal, og få folk til at spise flere kartofler og langt mindre rødt kød. 1Kg oksekød har en klimabelastning som en ny smartphone. Vi kan vist godt gå ud fra at folk ikke vil leve i kolde træbarakker for at få lov til at vælte sig rødt kød som den gennemsnitlige Dansker gør i dag. Det er gennemført urealistisk. Der er på tide at stoppe med at gå rundt om den varme grød.

Den direkte hektar støtte fra EU skal vægtes efter klima effekt. Skovbrug skal have dobbelt. Dyrket areal ingen tilskud.
Den indirekte støtte som giver anledning til en masse hokus pokus og sjove rapporter skal stoppes.
Løsningen på bedre klima ligger i EU lovgivningen om landbrugsstøtten.

Så vil 2200 menighedsråd kunne koncentrere sig om led pærerne og plastik bægerne.

Morten Lind, Karsten Lundsby og Klaus Lundahl Engelholt anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Grønkirke er desværre kun en lille del af Folkekirken, vel sagtens fordi det endnu(?) er meget op ad bakke at få de resterende menighedsråd til at være optaget af andet end nemmest og billigst drift, som hjemme i medlemmernes egne husholdninger..? Et grønt, klimatosset direktiv fra oven, in casu ikke højere end fra kirkeministeriet, vil være både velkomment og nødvendigt. Men direktivet må følges af anvisninger, så det de enkelte meninghedsrådsmedlemmer kan overskue og genkende, bevares.
Burde provstiudvalgene ikke også ha' nogle "grønne" retningslinier for deres økonomistyring?
Det ville gøre det så ulige nemmere for "grøntsindede" medlemmer af flertallet af Folkekirkens råd og udvalg at få noget administrativt påbudt i ryggen.

Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Hvorfor i alverden ejer folkekirken landbrug? Det var jeg sgu ikke klar over, at de gjorde. Nationaliser dem og omlæg enten til økologisk landbrug eller natur.

Morten Lind, Hans Larsen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar

Som moderne landmand vil jeg give skribenten fuldstændig ret i at han ikke har faglig indsigt. Floskler og udokumenterede påstande. Når økologisk drevet planteavl kun tildeler ½ delen af de næringsstoffer som planterne skal bruge giver det selvfølgelig også mindre udbytte.Og de fleste næringsstoffer tilføres fra husdyrgødning fra konventionelle landbrug! Helt lovligt! Mindre udbytte er lig med mange flere marker til at avle de samme mængder fødevarer. Derved mindre plads til natur og skov. Altså en endnu større belastning af klimaet. Moderne pesticider er designet til ikke at gå i grundvandet - ellers var de ikke blevet godkendt af Miljøstyrelsen. Så meget fornuftigt at de 90 % af menighedsrådene stadig dyrker jorden efter den sidste nye viden. Forøvrigt er der ikke brug for flere øko-varer pt. Der er faldende priser på de fleste øko-varer og meget øko-korn bliver blandet i alm. korn til samme pris.

Nu synes jeg personligt at økologi er vejen frem, og jeg vil ikke afvise at det på den lange bane måske kan have en positiv klimaeffekt, om ikke andet fordi folk så spiser mindre kød, som Søren Kramer også påpeger. Dog vil jeg lege djævlens advokat og tilføje, at der i den linkede forskningslitteratur ikke står at klimabelastningen (ift. global opvarming og co2 udslip) er lavere pr. enhed af udbytte ved økologisk landbrugsdyrkning. Derudover er den ene en rapport fra Afrika, hvor man kunne forestille sig, at dyrkningsmetoder virker anerledes end i Danmark, men det kan jeg kun gisne, og skal ikke gøre mig klar på.

klog*

@Knud Jeppesen
Når jeg læser dit indlæg Knud, lyder det som om, at du er så moderne, at du har omlagt til dykning af cannabis. Måske har du smagt på afgrøden, du er ihvertfald, langt ude i hampen.
Efterspørgslen efter økologiske afgrøder, går frem i Danmark og internationalt.
Hvis man skærer ned på produktion af gylle grise, behøver man heller ikke at gøde dobbelt op til foder majs.
Dansk landbrug får 10 milliarder i tilskud, og har samme overskud. Altså en nul forretning for samfundet.
Så derfor kan menighedsrådene roligt anlægge andre kriterier end lønsomhed for konventionelle landbrug, når bare sognekirkens økonomi hænger sammen.

@Thomas Tanghus
Historien fra reformationen og videre, viser hvorfor at ejendomsforholdene, driften af de enkelte sogne kirker, præsters aflønning, måske bare ikke kan løses med et snuptag.
Der kan være knyttet mange klausuler til de jorde, som de enkelte sogne kirker har, klausuler som netop ville forhindre, evt ”misbrug” af gaven, arven til sognet, kirken.

http://www.km.dk/fileadmin/share/Styringsstruktur/Notat_faelles_oekonomi...

https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/jord-l%C3%B8n-0

https://www.information.dk/debat/2001/06/hvilket-historisk-rod

@ Gerd Kreft.
Jeg er dog ikke længere ude end jeg ved hvad jeg taler om. Du kan pt. ikke få lov at omlægge hverken til øko-æg-mælk eller kødproduktion, fordi markedet er mættet. Og kornproduktion vil være til næsten samme pris som alm. korn. Hvorfor er det nødvendigt at regeringen vil bruge endnu flere skattekroner for at holde økologien kørende. Tåbeligt. Hvis du skærer ned på "gyllegrise",(de spiser ikke majs) har du jo endnu mindre næring til øko-jorden. Så efterlader du en udpint jord til dine efterkommere. Det bliver de nok glade for. Husk der over 100.000 personer der har et arbejde som følge af landbruget. De betaler også skat. Husk 90% af de dyrkbare marker stadig drives af moderne landmænd efter den sidste nye viden. Der laves masser af sunde fødevarer der efterspurgt i hele verden.

@Knud Jeppesen

Nu handler det jo om, de enkelte sogne, kirker kan få økonomien til at hænge sammen.
Ikke om tilskud til omlægning til økologi. Jo mere gylle, jo mere majs, uanset, hvem der æder majsen.
Majs- og kornørkerner, kompenseres jo ikke af 100 000 ansatte, hvor en del er på uddannelse tilskud, fra østlande eller af nedlægning af slagterier, eller transport af slagte/ små grise til andre steder.
Der er en del mennesker i DK, der prioriterer, andre ting end lønsomhed for gylle grever og bacon baroner.
Bortset fra det, har jeg stor respekt, for de landmænd, som driver deres brug med omtanke for dyr og natur.

@ Gerd Kreft.
Ja og sognene har vurderet at de opnår den bedste økonomi ved at udleje deres jorde til moderne landmænd! Hvad er så problemet. Resten af det du skriver er noget forfærdeligt vrøvl og uden faglig indsigt. Men tak fordi du trods alt har respekt for os i landbruget. Vi driver vore landbrug fulgt lovligt efter alle de regler og krav samfundet, politikere, embedsfolk, forskere har lavet. Så selvfølgelig er det med omtanke for dyr og natur. Vi bor jo midt i naturen og passer godt på den. Man er jo heller ikke skolelærer hvis man ikke kan lide børn. Man arbejder heller ikke på sygehus, hvis man ikke kan lide at arbejde med mennesker.