Læserbrev

Folkeskolen er ikke længere et tilvalg, men noget man falder tilbage på

Det er ikke overraskende, at næsten hver femte barn starter i en friskole, når man kender de nuværende tilstande i folkeskolen. Derfor må Socialdemokratiet ikke give op på at sænke koblingsprocenten og føre flere penge til folkeskolen, skriver lærervikar Jacob Hviid i dette debatindlæg
Det er ikke overraskende, at næsten hver femte barn starter i en friskole, når man kender de nuværende tilstande i folkeskolen. Derfor må Socialdemokratiet ikke give op på at sænke koblingsprocenten og føre flere penge til folkeskolen, skriver lærervikar Jacob Hviid i dette debatindlæg

Henning Bagger

18. november 2019

På vej til mit arbejde som lærervikar mødes jeg i disse uger af et bybillede plastret til med smilende børneansigter flankeret af overskriften »Vi vælger folkeskolen«. 

Men når nu næsten hvert femte barn starter i en friskole, hvem vælger så folkeskolen? Tilbage er børn fra mindre ressourcestærke og børn af forældre, der stadig synes en forståelse på tværs af de sociale samfundslag er en god idé. Sidstnævnte bliver dog mere et påskud for ikke at kunne finde et bedre alternativ, for folkeskolen er ikke længere et tilvalg, men noget man falder tilbage på. 

I 2016 var Danmark kun overgået af Storbritannien, Spanien og Belgien i en OECD-rapport over andelen af børn i privatskole, men hvorfor fravælger forældre i stigende grad folkeskolen?

Måske på grund skolesammenlægninger, der har betydet længere afstande og flere elever i de enkelte klasser?

Måske på grund af folkeskolereformen, der betød, at lærerne fik mindre forberedelsestid, og det faglige niveau faldt?

Måske på grund af den kuldsejlede inklusionsopgave i folkeskolen, som har forårsaget mobning af udsatte børn og ressourcestærke, der keder sig?

Konsekvenserne af det pres, som flere år med faldende udgifter til folkeskolen har forårsaget, er for en lærervikar lette at få øje på. Det er blevet hverdag med skrigende børn i klasseværelset og tudbrølende lærere på lærerværelset. Samtidig er den såkaldte koblingsprocent – altså hvor stor en andel af udgifterne staten skal betale for en elev på frie skoler – steget til 76 procent.

Og Socialdemokratiet har nu opgivet deres forsøg på at standse denne udvikling, da de lod lovforslaget om at sænke koblingsprocenten udgå af finanslovsforhandlingerne.

Ambitionen havde ellers været at styrke folkeskolen med de penge, der kunne hentes ved sænkningen – måske som et desperat forsøg på at genvinde noget af den tillid, som Socialdemokratiet i den grad tabte ved lockoutforløbet op til den famøse folkeskolereform tilbage i 2013.

En økonomisk indsprøjtning til folkeskolerne må dog ikke skrinlægges, for både lærere og elever lider under de nuværende tilstande. Det bekræftes hver dag, jeg træder til som lærervikar.

Af Jacob Hviid, lærervikar

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Carsten Munk
  • Dorte Sørensen
Carsten Munk og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Jeg forstår ikke hvorfor EL mv. ikke fandt forslaget om at sætte dækningsprocenten til privatskoler TILBAGE til 70-71 % og give de opsatte 5-6% af VLAK og DF tilbage Folkeskolen.
Er det ikke bedre med en god Folkeskole, som de fleste ønsker end en Folkeskole de færreste ønske til fordel for privatskoler betalt for en stor del af skatteyderne.
Hvis der skal ændres noget så er det at give Folkeskolen de samme frihedsgrader mht til skolens pædagogik mv.

Dorte Sørensen

PS: så bør de af Lars Løkke Rasmussens Strukturreforms nedlagte skoler genskabes som Folkeskoler - det kan ikke være meget dyre, når kommunerne og staten SKAL give tilskud til hver enkeltelev. Forældrene oprette jo bare en skole fordi deres lokale skole blev nedlagt pga. Strukturreformen.

Tue Romanow, Hans Houmøller og Carsten Munk anbefalede denne kommentar

Hold nu op! Man smadrer folkeskolen (den bedste reform ever, har Christine Antorini forklaret mig i et svar på facebook, fordi næsten alle partier stod bag folkeskolereformen), og bliver så tøsesure når brugerne ikke er taknemmelige. Hvorfor i alverden skal de frie skoler, som trods alt gav en åbning for de der var hårdest ramt, dog bøde for det? Reformen var i høj grad en spareøvelse, forårsaget af den idiotiske konkurrencestatstænkning, som jo forder skattelettelser. Kom igang med den omfordeling i har lovet, begynd at få ryddet op i jeres katastrofer - og drop at gøre andre ansvarlige for JERES makværk, politikere!

Rune Stilling, Tue Romanow og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar

Dorte. Det forstår jeg godt - uden at ville forsvare enhedslistens politik, Siden reformerne er der blevet lukket 600 skoler - mange i mindre byer. De er så, tit, blevet erstattet af frie skoler. Alternativet ville være lange, tit meget, lange skoleveje. (Jeg kender skoleelever, der skal stå op klokken 5.30 for at nå rutebilen 6.30 - de er så fremme ved skolen 7.30).
Helt kort og klart: De her landsbyer og forældre har ikke valgt folkeskolen fra. Folkeskolen har valgt DEM fra.

Dorte Sørensen. Svaret er meget simpelt. Det hænger ikke sammen på den måde. En forringelse af friskolerne vil ikke forbedre folkeskolen - tværtimod. En ting er hele udkantsproblematikken, hvor friskolerne jo meget klart sagde fra over for S's "løfte" om at kompensere dem for nedsættelse af koblingsprocenten: "Det forslår ikke, og det koste mange af os livet."
Noget andet er, at hvis S får magt som man har agt, så vil det fx i København komme til at koste kommunen en formue. Man skal bygge nye skoler, og "koblingsprocenten" på en folkeskoleelev er jo 100 %, så hver enkelt skoleelev bliver også dyrere for kommunen, og det vil i virkelighedens verden - det ved vi godt - betyde nedskæringer på folkeskolen samlet set.
Sidst S var i regering skabte man mange af folkeskolens nuværende problemer med folkeskolereformen. Det vil da være total idioti, hvis vi nu lader S smadre friskolerne i stedet for at bede dem om at rydde op efter deres eget rod.

Dorte Sørensen

Men oprettelsen af de mange friskoler opstod efter LLR's Strukturreform, der "tvang" kommunerne til at lukke de mindre skoler.
Hvis kommunerne fik et ekstra tilskud så de kunne genåbne de mindre skoler, mon så ikke de fleste ville vende tilbage til den gl. folkeskole i området.

Nej en forringelse af friskolerne forbedre ikke folkeskolen, men hvis folkeskolen fik den nødvendige støtte så den blev god, mon så ikke folk ville vende tilbage til folkeskolen. Det er tude tosset at give friskolerne fler penge på bekostning af folkeskolen, som VLAK gjorde.

Dorte - tror du, tror du virkelig,, at DJØFerne nogensinde vil åbne en ny skole i Hellum, Vebbestrup eller Hundelev?

Det kommer ikke til at ske - selv ikke hvis du fordoblede pengene til folkeskolen.

Dorte Sørensen

Nils - mener du , at skolepolitikken kun bliver bestemt at DJØF'er ? Der er heldigvis også vælgere, og valgte politikker, der har en medbestemmelse.
Hvis de tyndtbefolkede områder fik afsat en sum penge til formålet i fx. i den udlignings ordning som er til forhandling i øjeblikket - mon så ikke der kunne oprettes folkeskoler i stedet for at give pengene til privatskoler samme sted.

@Dorte Sørensen, der flyttes jo allerede i forvejen milliarder og atter milliarder fra byerne ud i landdistrikterne. Hvis landkommunerne skulle erstatte friskolerne på landet med kommunale skoler, ville udgifterne stige med 32%. Og mon forældrene overhovedet er interesseret i at få folkeskolerne tilbage?