Kommentar

Folkeskolens problemer kan ikke kommunikeres væk. Der skal handling til

Folkeskolen skal tales op, lyder det fra kommunerne. Men det er hverdagen og virkeligheden med børn, der mistrives i skolen, der skræmmer flere væk fra folkeskolen – ikke negative historier i medierne, skriver journalist Lise Richter i dette debatindlæg
Det kan ikke kommunikeres væk, at politikerne trods gode intentioner med inklusion og skolereform rent praktisk og økonomisk har ladt folkeskolen i stikken, skriver Lise Richter.

Det kan ikke kommunikeres væk, at politikerne trods gode intentioner med inklusion og skolereform rent praktisk og økonomisk har ladt folkeskolen i stikken, skriver Lise Richter.

Peter Nygaard

26. november 2019

»Lad os gøre det til en folkesport at fortælle de gode historier om folkeskolen,« lød det i sidste uge fra Thomas Gyldal Petersen, formand for Børne- og Undervisningsudvalget i Kommunernes Landsforening (KL), i et læserbrev i netmediet Skoleliv. To forældre, hvis børn starter i skole næste år, havde indledt debatten med et indlæg om, at det skræmmer forældre væk fra folkeskolen, når debattører og medier taler negativt om skolen.

KL-formanden fortæller i indlægget, at færre lærere forlader folkeskolen, og der er nu kun lærermangel et par steder i landet. Ni ud af ti forældre er tilfredse, og danske lærere ligger i top i OECD, når det gælder følelsen af at kunne styre urolige elever, styrke elevernes engagement og skabe god og varieret undervisning.

Og selvfølgelig er der også masser af gode historier om skolen, ellers ville 80 procent af vores børn jo ikke gå der. Men det er en forsimplet konklusion, at det, der skræmmer forældre og børn væk fra folkeskolen, er negative historier i medierne og løsningen bare handler om kommunikation. Det, der skræmmer mange af os væk fra folkeskolen, er, når vi igennem længere tid oplever, at vores børn ikke har det godt i skolen, uden der bliver gjort noget.

Når et barn mistrives

Begge mine børn blev flyttet til friskoler i udskolingen. En beslutning, jeg som lærerbarn ville have forsvoret. Men i begge tilfælde følte vi forældre os presset til at skifte deres folkeskole ud. Ikke fordi vi syntes fagligheden var dårlig, eller der var meget uro i klassen, men fordi vi først stod med et og senere to børn, der havde det rigtig skidt. Det var der ingen vilje til at tage sig af i deres folkeskole, mens de fri- og privatskoler, som vi søgte, havde mod på at gøre en forskel for vores børns trivsel.

For nylig blev jeg mindet om, hvor hjerteskærende det er, når børn er kede af at gå i skole. Min venindes søn startede i 0. klasse i folkeskolen i sommer. Efter måneders uro, flere børn, der blev taget ud af klassen, og generelt kaos beskrev den seksårige sin sindstilstand i sundhedsplejerskens trivselsskema ved kun at sætte kryds under den røde dreng, som er rigtig ked af det. Den nye 0. klasses-elev har det altså slet ikke godt, hverken i klassen, frikvartererne eller fritidshjemmet, selv om han har fået gode venner i skolen.

Sådan et skema gør ondt langt ind i hjertet. Selv om vi tror nok så meget på folkeskolen og gerne vil bakke op om den, så er der en grænse for, hvor langt vi vil gå for den. Som journalist, der skriver om skolen, kender jeg godt forklaringerne på, hvorfor nogle børn bliver presset i skolens hverdag. At inklusion, nationale test og en reform, der har skruet kraftig op på timetallet og ambitioner i skolen uden at tilføre flere midler, presser lærerne på tid til det enkelte barn.

Men de forklaringer hjælper bare ikke, når et barn mistrives i lang tid.

For få lærere om opgaven

At fortælle de gode historier hjælper heller ikke. For virkeligheden er også, at der i år trods voksende børnetal stadig er blevet nedlagt 439 lærerstillinger ude i kommunerne. Og at der siden 2009 er forsvundet mere end 8.600 lærerstillinger, selv om klassekvotienterne og lærernes timetal er steget, som Danmarks Lærerforening og Skole og Forældre skriver på Altinget.

Det er en indlysende årsag til, hvorfor mange børn mistrives i skolen, og dermed en god forklaring på hvorfor flere forældre i samme periode har valgt folkeskolen fra.

Det kan ikke kommunikeres væk, at politikerne trods gode intentioner med inklusion og skolereform rent praktisk og økonomisk har ladt folkeskolen i stikken.

Det skal der gøres noget ved, og regeringens støttepartier kræver da også et varigt milliardløft af skolen. Men med minimumsnormeringer, grænsekontrol og klimaet som hårde konkurrenter, kan det meget vel ende med, at der må skrues ned for det løft(e).

Det overlever skolen nok, som den plejer. Især hvis politikerne skruer ned for timetal, målstyring, nationale test og mange af de andre ting, der belaster hverdagen i skolen. Men at lade som om alt er godt, og der bare skal kommunikeres lidt skarpere, bliver skolen ikke bedre af.

Står det til Socialdemokratiet, skal der skæres i støtten til friskolerne for i stedet at styrke folkeskolen. Billedet er taget på folkeskolen i Gram, som Information besøgte tidligere på året.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steffen Gliese
  • Christian Mondrup
  • David Zennaro
Steffen Gliese, Christian Mondrup og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hans Houmøller

Det kunne være interessant, om Information satte en journalist til at undersøge baggrunden for, hvorfor det (ikke) går, som det går i folkeskolen.

Det er som om, Information som så mange andre medier ikke helt er klar over, hvad der skete i foråret 2013, hvor KL og regeringen slagtede Den danske Model for at finansiere deres såkaldte reform af folkeskolen, som alligevel er underfinansieret.

Artiklen nævner at der ikke er så stor lærermangel mere. Hallo: 17-18% at undervisningen i folkeskolen varetages af ikkeuddannet personale, så der mangler altså mindst 17-18% uddannende lærere i folkeskolen.

Dertil blev der i 2012 lavet en inklusionsreform, hvor pengene, der skulle følge børnene, stort set bare blev smidt ned i de enkelte skolers kasse og dermed ikke brugt på de børn, man skulle inkludene.

Jeg opfordrer Information til at undersøge sagen grundigt og blandt andet høre andre en KL og ministre. Prøv for eksempel at opsøge ikke kun nyuddannede lærere, der til dagligt arbejder under de vanvittige betingelser og spørg dem til deres arbejdsforhold. Prøv at spørge nyuddannede lærere om, hvordan deres uddannelse har været, om den har forberedt dem grundigt til deres kommende lærerliv.

Prøv at spørge pædagoger, om det var det, de ønskede, da de pludselig skulle smides ind i folkeskolens undervisningsdel og for rigtig manges vedkommende pålægges at stå for at undervise, hvilket de ikke er uddannede til. Dertil gøres de ansvarlige for fag, de absolut helelr ikke er uddannet.

Hans Houmøller

PS! Prøv eventuelt at spørge Thomas Gyldal, hvad hans partikollega og tidligere formand for KL, Erik Nielsen (borgmester Rødovre), spillede for en rolle i foråret 2013 i forbindelse med KLs lock out af lærerne. Thomas Gyldal siger nu kækt, vi skal tale lærerne op, så undersøg, om Erik Nielsen talte lærerne op eller ned i sin egenskab af formand for KL i 2013.