Klumme

Georg Metz: De såkaldte urdanske værdier stammer fra 1970’erne

Studier i den enevældige mentalitets genkomst
Når en mere eller mindre udtalt repræsentant for eliten ved en festlig lejlighed siger, som han mener, låser rigets førende politiker begge arme fast og markerer mishag, skriver Georg Metz i fredagens Intermetzo.

Når en mere eller mindre udtalt repræsentant for eliten ved en festlig lejlighed siger, som han mener, låser rigets førende politiker begge arme fast og markerer mishag, skriver Georg Metz i fredagens Intermetzo.

Henrik Montgomery

Debat
8. november 2019

Autokratiske teknokrater tillægger ofte magten mytiske egenskaber. Det folkelige mandat legitimerer så at sige alt. Hensigten helliger midlerne, midlerne helliger hensigten. Krav om rationeringer af magten fremstilles som et overgreb mod folket.

Mange mener det samme som mig, siger en tidligere magtfuld minister, hvis udtalelser om muslimer ikke ville kunne klare jødeprøven. Det er ikke alle muslimer, der skal ud af landet. Men den tidligere minister forstår godt, at mange, og hun med de mange, gerne så det. Alle kender jo en ordentlig muslim – der er nogen. Men det er dem, man hører om, det er galt med, skønt kun tre procent ifølge denne avis er utilpassede unge.

Racist er eksministeren ikke og bliver vred, når nogen siger det.

Racist behøver man ikke være for at diskriminere andre. Det går fint, bare man holder sig til velafprøvet ringeagt for dem, der ikke er os. Eksministeren, nu næstformand i det største oppositionsparti, præsenterede sig i B.T. som legemliggjort garant for den insisterende folkevilje, dybest set hendes egen – og som hun siger: manges.

Begrundelsen for at ville hælde muslimerne ud af landet finder hun – og mange med hende, siger hun igen og igen – i den kendsgerning, at muslimske forældre ønsker opdelte svømmetimer og badeforhæng. Sådanne og andre holdninger, der er deres og os fremmede, er en trussel mod vores frihed.

Urdansk frihed

Op til denne skribents yderste ende af barndommen var den danske frihed altså truet af opdelt svømmeundervisning og badeforhæng samt af aldrende gymnasielektorers bornerte holdninger til stort set alt, hvad der blot tilnærmelsesvis lugtede af det, der nu er truet af muslimer, dengang afskyet af gode kristne danskere.

Støttet af den presse, der nu lægger stemme til den tidligere ministers frisind, udkæmpedes dengang en hård kamp mod de store årganges trang til frisættende julelege. Sidstnævnte vandt.

Denne urdanske frihed trues nu af muslimerne. Urdanske værdier er de ikke, kun såfremt det urdanske stammer fra i 1970’erne.

En forstærket national ængstelse for det flertydige og kontrære finder igen-igen udtryk i modviljen mod minoriteter.

Det er heller ikke nyt.

De, der beror deres magt på folkelige strømninger, som de selv dyrker og nærer, anskueliggør magtudøvelsen som nødvendiggjort af det højeste mål: at fastholde magten i folkets tjeneste for at kunne udøve mere af den og ydermere udgrænse det fremmede, hæmme modsigelserne og nedgøre modviljen.

Autokratiets populistiske håndlangere har altid proselytter, der udråber det kontrære vendt mod blindt instinkt og indebrændt snusfornuft som udtryk for fjendskab mod folkets vilje. Folket har alt for længe været forhånet og undertrykt af den snakkende elite.

Netop de formulerede står for skud – privilegerede og forkælede måske, men sådan set uden at have ret meget at skulle have sagt. Ikke over for den populistisk dyrkede folkelighed, der er nyttig at have gratis for hånden og gerne anråbes.

Bifaldsresistent

Når så en mere eller mindre udtalt repræsentant for eliten ved en festlig lejlighed siger, som han mener, låser rigets førende politiker begge arme fast og markerer mishag. Ytringsfriheden kommer på prøve.

Statsministeren er ikke enig, altså klapper hun ikke, skønt hun ofte møder knubbede ord, som i både praksis og teori er udtryk for den ytringsfrihed, hun og den tidligere minister dydsiret forsvarer mod de fremmede som en national værdi.

Også en tidligere folketingsformand er vanen tro i krigsmaling. Ytringsfriheden udøvedes det forkerte sted, på den forkerte tid og den forkerte måde. Eksformanden væmmedes over de oprørende ord, som hun med modsat fortegn ville have elsket og æret.

Men ord bør ikke leve deres eget liv på egne betingelser i egen samvittighed, men afpasses efter de forestillinger den bifaldsresistente statsminister og den tidligere formand for den frie debat afmærker.

Disse to førende politikere forbeholder sig deres hyldest og gemmer den, må man tro, til en og anden taler udtrykker det modsatte, kan hænde deres opfattelse. Den er udtryk for prisværdig ytringsfrihedsudøvelse, og er ikke ytringer afgivet det forkerte sted, på den forkerte tid og forkerte måde. Det Gud forbyde.

Først når sådanne betingelser er opfyldt, agter statsministeren at føre arme og hænder sammen i den bizarre øvelse, der i artens gængse adfærd går for begejstring.

En sådan jubel burde have skyllet prismodtageren i møde.

En modig person, det er han, der i skræmmende selskab af statsministre og ministre, embedsfolk og åndsboller tør udtrykke, hvad han mener og finder passende, og naturligvis siger det. Hvad skulle han som publicist ellers gøre? Havde han i pænhed holdt sin bøtte, burde han aflevere prisen, inden han fik den.

Om så prismodtageren frakendte statsministeren retten til riget, til solen brænder ud, havde en sand statsperson rejst sig og i stående ovation og al sin magts fylde ladet ham tilflyde yderligere en pris for hans ytringers mod.

I den bedste af alle verdener velsignede og omfavnede statsministeren den oppositionelle og gjorde ham til sin personlige rådgiver. Endelig var der en, der turde sige fra og imod og springe op og falde ned på risikoen for at miste, hvad andre gerne giver højre arm og samvittigheden for at opnå.

I stedet bød hun ham skarntydesaft.

Disse hændelser har noget til fælles: Statsministerens passive forlemmer, eksministerens påberåbelse af mange, der mener, at muslimerne skal ud, samt den tidligere folketingsformand, der forarges over ytringsfriheden, når udøverne overskrider hendes næsetips fordomsfulde enemærker.

I den mentalitet, de lægger for dagen i ord og handlinger, i fælles hastig nedbrydning af god demokratisk skik, af retssamfundet og af almindelig anstændighed, vedkender de sig autokratiet, hvor modsigelse kun kan ske, hvor modsigelse er passende i tid, rum og indhold.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeg er faktisk ikke enig i, at statsministeren burde klappe af en tale, hun er uenig i. Det ville være hyklerisk.
Omvendt synes jeg bestemt, at det var fremragende, at talen blev holdt - også for virkningshistorien, ellers havde den jo været ligegyldig.
Det sørgelige er, at det skal kræve mod at holde en sådan tale ved en sådan lejlighed. Det burde være en selvfølge.

Bent Gregersen, Ete Forchhammer , Kim Folke Knudsen, Gitte Loeyche, Alvin Jensen, Carsten Mortensen og David Zennaro anbefalede denne kommentar

PS. Hun kunne klappe og se mopset ud, selvfølgelig.

Ete Forchhammer , Kim Folke Knudsen, Alvin Jensen, David Zennaro, Frede Jørgensen, Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel og Rune Bjørnvig anbefalede denne kommentar
Nike Forsander Lorentsen

Ung hvid mand modtager pris og skælder regering og statsminister ud før racisme. ung hvid man skænker pengene til udvisningscenter, det får han en lille blomst før, herfra. Popsangerinne får pris og råber bl.a. med pris i hånd, 'ned med patriarkatet'! Her på månen der jeg sidder og dingler med benen, krummer nu også tær.

Kurt Svennevig Christensen

Må de mange der har været ude med riven efter Jonas Eikas, æde deres egne ord, intet mindre kan gøre det efter denne flotte kritik af dem. God weekend til Georg Metz, den har han fortjent.

Bent Gregersen, Carsten Wienholtz, erik pedersen, Hans Larsen, Kim Folke Knudsen, Gitte Loeyche, Alvin Jensen og Marie Jensen anbefalede denne kommentar
Marianne Ljungberg

Jeg æder aldrig ord - jeg tager stilling til dem...især hvis de er kortfattede. Mette Frederiksen er et menneske, tal til hende.

Henrik Ljungberg

Erik Fuglsang og Nike Forsander Lorentsen anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

Politiker: "Forfatter, burde du ikke mene noget i stedet for at skrive?"
Forfatter: "Du er racist".
Politiker: "Forfatter, burde du ikke skrive noget i stedet for at mene?"

Helge Hübschmann

Nej, der hopper kæden sgu for en gangs skyld helt af for dig. Havde hun klappet, ville store dele af kommentariatet helt sikkert karakteriseret det som enten hyklerisk eller sarkastisk. Din kommentar minder mig om lidt om en dansk roligan, der råber ad dommeren, fordi han jo selv er fodboldekspert. Og ikke bare har, men også ER en klathat. Lad være med at melde dig ind i den familie.
Hun har aldeles ikke hverken tilbudt eller givet ham skarntydesaft - det er jo direkte usandt! Det er en gift, man dør af - det forsøg på en reference til Sokrates er nærmest pinligt underfrankeret.
Hun har udtalt, at hun ikke vil ind i en polemik, og at hun ikke er enig i kritikken. Det må hun så ikke, for hun har i Georg Metz' verden åbenbart ikke en ytringsfrihed. Medmindre hr. Metz kan udøve forhåndscnsur på den som tidligere tiders sovjettiske kommissærer. Ikke klædeligt!

Malan Helge, Kim Houmøller, Flemming Olsen, Niels Jakobs, Allan Madsen og Emil Davidsen anbefalede denne kommentar

Puha, det var tungt at komme igennem.
TLDR: metz sætter lighedstegn mellem ytringsfrihed og konkrete ændringer af ordensreglerne der går stik imod kønslig frisind der ganske rigtigt blev kæmpet igennem imod puritanske og konservative kræfter i 70erne. Denne relativisering bruges til at lade det se ud som om Mette er hyklerisk og/eller magtfuldkommenhed når hun ikke er enig i (eller ligefrem bifalder) Jonas Eikas opsang.
Støjbjerg blive refereret til i flæng fordi "guilt by association" ikke er under nogens værdighed at benytte sig af længere.
Hvis der er en elite derude der interesserer sig for nuancer og detaljer så er den dælme stille i den mindst ringe...

Kim Folke Knudsen

Hvem afgør, hvad der er en dansk værdi ?

Er frihed en dansk værdi, når ordet omtales i den franske revolution Liberte ?

Er demokrati en dansk opfindelse eller kom demokratiet fra Oldtidens Grækenland ?

Var det forrige århundredes Danmark en nation, hvor kvinderne opnået ligeberettigelse, er der ligeberettigelse nu ?

Er vi allesammen enige om Velfærdsstatens indretning skat ydelser med videre ?

Må vi få lov til at være uenige til at fremsætte provokerende og anderledes standpunkter eller skal vi disciplineres ind i et folkefællesskab med et sæt værdier hvis oprindelse ikke er dansk påstår nogen.

Jeg er ikke enig i Jonas Eikas udsagn - Mette Frederiksen er en racist.

Men jeg vil til enhver tid forsvare Jonas Eikas ret til at tale magten og statens personer i mod også der, hvor forsamlingen kan føle sig provokeret ved dette.

Det er ytringsfrihed.

Hvorfor har vi alle, absolut og ganske uden undtagelse så stort behov for vores helt egen private jøde at udskamme i det desperate håb om ekko og egen komplementaritet ?

Racismen er genfødt fra og imod ehver gruppering i denne utid. Retfærd og tolerans er gemt væk i det alligevel tomme våbenskab. Vi spytter på dem, der spytter på dem, der spytter på os. Galde for galde, hævn for gerning. Jøsses hvorfor har vi forladt os alene her uden identitet og resonans ?

Ete Forchhammer

Mette Frederiksen har endnu mulighed for at vriste sig ud af sammenkoblingen med eksministeren og eksformanden. Håber, hun gør det! Ellers forbliver det svært at tro på at noget er vundet ved at lade kvinder indtage de fora der før var mandsdominerede, meget desværre.
Magt korrumperer, Sådan Er Det Jo?