Læserbrev

De Gule Veste er ikke nejhatte, de har realiseret innovative demokratiske ideer

Information kritiserer De Gule Veste for at være brokkehoveder, der ikke kan blive enige om, hvad de vil. Med dette perspektiv overser man de mange sociale og bæredygtige lokale tiltag, bevægelsen har stået bag, skriver ph.d.-studerende Anne-Sofie Dichman i dette debatindlæg.
Information kritiserer De Gule Veste for at være brokkehoveder, der ikke kan blive enige om, hvad de vil. Med dette perspektiv overser man de mange sociale og bæredygtige lokale tiltag, bevægelsen har stået bag, skriver ph.d.-studerende Anne-Sofie Dichman i dette debatindlæg.

Kenzo Tribouillard

22. november 2019

Det var en stor glæde for mig at opdage, at Dagbladet Information dækkede etårsjubilæet for De Gule Veste i Frankrig.

Som ph.d.-studerende i statskundskab med De Gule Veste som forskningsområde kender jeg en del til den sociale bevægelse, der i min optik er meget vigtig for nutidens liberale demokratier. Derfor ærgrede jeg mig efter at have læst denne avis’ udlægning af De Gule Vestes første år.

Lederen »De Gule Veste kan sige nej, men ikke ja« tegner efter min mening et misledende billede. Et billede, hvor De Gule Veste illustreres som inkompetente brokkehoveder, der kun har nejhatten på. Med denne fortælling går vi glip af alle de vigtige nuancer, jeg mener kendetegner De Gule Veste. Vi misser de innovative demokratiske ideer, De Gule Veste har gjort til virkelighed rundt omkring i Frankrig.

Jeg ville derfor ønske, at lederskribent Christian Bennike havde suppleret sit møde med Hervé Le Bras fra EHESS med indsigter fra en nyligt afholdt konference på selv samme universitet i Paris. Her præsenterede franske forskere sine etnografiske studier af De Gule Veste.

Af præsentationerne fremgik blandt andet tiltag som anlagte kollektive haver, hvor ressourcesvage franskmænd kan udvikle lokalt forbrug i fællesskab, etablering af diverse folkekøkkener og folkehuse og ordninger, hvor enlige mødre deles om børnepasning.

Gennem disse tiltag forsøger De Gule Veste at vise et konkurrerende alternativ til de nuværende og utilstrækkelige statslige tiltag, der kendetegner det franske samfund i dag. Et samfund, hvor en enlig forælder med ét job ikke kan brødføde sin familie.

Så ikke nok med at flertallet af franskmænd synes, at De Gule Veste er en god ting for demokratiet, De Gule Veste har også vist, at man kan leve på andre måder, hvor bæredygtighed og solidaritet kan løse fattigdomsproblematikker lokalt. Levemåder, hvor man tager hånd om hinanden og beskytter svage borgere. De har sat handling bag det franske slagord fraternité. Alt det siger De Gule Veste ja til.

Anne-Sofie Dichman, ph.d.-studerende

Alle kan være en af de gule veste. Der er højreradikale, venstreekstremister, landmænd, studerende, kommunister, skuffede Macron-tilhængere, antisemitter, syndikalister.
Læs også
Den 29-årige advokat, journalist og aktivist Juan Branco har skrevet et 312 sider langt anklageskrift mod præsident Macron og den franske elite. Bogen er på én gang blevet en bestseller med 100.000 solgte eksemplarer og et kampskrift for De Gule Veste
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Katrine Damm
  • Tommy Clausen
  • Eva Schwanenflügel
Katrine Damm, Tommy Clausen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Yep, og vi trænger til" Gule veste "i Danmark også. Men desværre er Dansken mere intresseret i
hvor mange fodbolds kampe man kommer at kunde se efter 1 Januar , på TV.

Det kan være rigtig nok det du skriver, men i min optiker, så er de gule veste ikke mere fattige end mange danskere. Det er trods alt kun et fåtal som skal leve for 800€ = 6.000 kroner om md. Det eksisterer, bevares, men det er faktisk kun 1.000 kr. mindre end det jeg selv får udbetalt i folkepension i Danmark. Og i Danmark er moms på fødevarer, og ens husleje noget dyrere. Omvendt er indtægten blandt de lavest lønnede på 1200 til 1500 € , og det er selvfølgelig ikke meget, slet ikke som enlig, men omvendt så kan man eksistere. Kun et fåtal af de gule veste er voldelige, nogen er, men få, og der er mig bekendt givet løft til hårdest ramte. Kan ikke lige huske hvor meget.