Læserbrev

De højeste akademiske poster er besat af et selvforgyldende pengeproletariat

Jeg forstår de unge humanisters vrede over, at de siddende dekaner og rektorer på Københavns Universitet går mere op i at skaffe flere penge end reelt at sikre høj akademisk kvalitet. Vi bør sørge for, at disse poster i stedet besættes af respekterede universitetsfolk, skriver tidligere lektor Christian Lindtner i dette debatindlæg
28. november 2019

Ingen årsfest på KU uden en rektor, der i kæde taler fra stolen med indskriften pneumati kai alêtheia. Siden jeg i 1982 som nyligt uddannet doktor i oldindisk sprog og kultur første gang var blandt de højtideligt indbudte, har jeg tit tænkt over, hvor udmærket netop ’i ånd og sandhed’ sammenfatter det, som en bred humanistisk dannelse må handle om.

Jeg samlede mig om religion, teologi, filosofi og historie. Det stod mig klart, at en ret og redelig tilgang til disse områder måtte bero på selvsyn af kilderne på originalsprog – klassiske og orientalske. Den slags var der en solid dansk tradition for.

Men også dengang var universitetsledelsen i fuld færd med at udrydde de gamle humanistiske fag, der fordømtes som ’borgerlige’ og stridende mod ’proletariatets sande interesser’.

Nu i 2019 er revolutionen gennemført, og alt hvad der før smagte af humanistisk dannelse, hvis sigte var personlighedens livslange forbedring af ånd og karakter, er blevet til fremmedord som den græske indskrift, der ikke længere betyder noget på Frue Plads.

Den oprindelige ’68-pøbel har efterhånden forvandlet sig til et selvforgyldende pengeproletariat, og jeg mindes ingen rektor med mandsmod til at bede det offentlige om færre ansatte til fordel for bedre folk med den fornødne brede humanistiske baggrund. Rektorer synes nu ansat kun til at tigge penge til sig selv og til de ansatte. Hvordan kan en idealistisk ung humanist have andet end foragt for tronranere af denne art?

Så nu passer talerstolens indskrift om ånd og sandhed ikke længere med universitetets virkelighed, der i stedet prioriterer forretning, produktion, vækst, revolution og informatik. Jeg vil dermed ikke foreslå, at man fjerner talerstolen med den græske indskrift, men derimod at der gøres et sidste forsøg på at genvinde noget af den tabte ære.

Kravet er klart og kan formuleres enkelt: De højeste poster i den akademiske verden skal besættes som før, ikke med de mest ærgerrige og karakterløse pengeproletarer, men med videnskabsfolk, hvis brede dannelse, stærke personlighed og begavede indsats har gjort dem værdige til umiddelbar respekt. Rektorater og dekanater bør besættes med universitetsfolk, for hvem det er et spørgsmål om nationens ære og videnskabens gavn. Ægte humanister skal minde os om, at det ikke er fint, men foragteligt at være til salg for penge.

Af Christian Lindtner, tidligere lektor ved KU

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Peter Beck-Lauritzen
  • lars søgaard-jensen
Peter Beck-Lauritzen og lars søgaard-jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu