Kommentar

Indsatte i danske fængsler har også ret til sundhed

Sundhedsplejen i danske fængsler halter i en grad, så det truer patientsikkerheden. Vi risikerer at sende mennesker ud i samfundet, som har det væsentligt dårligere, end da de kom ind, skriver overlæge Marie Brasholt i dette debatindlæg
7. november 2019

Jeg har i mit arbejde som læge besøgt mange arresthuse og fængsler i Danmark sammen med Folketingets Ombudsmand og Institut for Menneskerettigheder. Vores tilsyn har til formål at sikre, at Danmark lever op til FN’s torturkonvention, og jeg har sammen med mine kolleger især fokus på, om de indsattes ret til sundhed bliver overholdt.

Efter fire års tilsyn må jeg konstatere, at sundhedsplejen i de danske fængsler og arresthuse halter i en grad, så det truer patientsikkerheden.

Vi har eksempelvis kigget i medicinskabe, hvor vi har fundet forældet medicin. Forældet medicin kan være virkningsløs eller endda direkte skadelig. Derudover er de ansatte sygeplejersker i langt højere grad overladt til sig selv i fængslerne end for eksempel på et hospital eller i en lægepraksis, hvor de altid kan gribe fat i en læge for at få råd og vejledning. Godt nok har alle institutioner i Kriminalforsorgen en læge tilknyttet, men lægen er ofte kun til stede få timer om ugen.

Jeg har også mødt en indsat, der gik med selvmordstanker, uden at der var blevet taget hånd om ham. Over de seneste ti år har 40 personer begået selvmord i Kriminalforsorgens varetægt i landets fængsler og arresthuse.

En anden indsat kunne ikke tale dansk, men fik ikke stillet en tolk til rådighed. I stedet oversatte en af fængselsbetjentene for ham i forbindelse med et lægebesøg. Det betød, at han ikke følte, han kunne fortælle lægen alle detaljer. Det udgør naturligvis i sig selv en risiko.

En anden modtog ikke den livsnødvendige medicin til behandling af de abstinenser, som han udviklede i dagene efter en anholdelse. Han blev så syg, at han måtte indlægges. Situationen blev både farlig for patienten, besværlig for arresten og dyr for samfundet.

Og så har jeg ikke engang nævnt, at Kriminalforsorgen efterhånden er et af de eneste steder i landet, der endnu ikke har indført en elektronisk patientjournal. Nogle steder skriver læger og sygeplejersker stadig journaler i hånden.

Mindre viden

I Danmark opsamler vi information om såkaldte utilsigtede hændelser i patientsikkerhedsdatabasen, så vi kan lære af de ting, der sker. Utilsigtede hændelser er, når noget går galt i sundhedsvæsenet, der medfører skade eller risiko for skade på en patient. Faktisk har vi i Danmark vurderet, at det er så vigtigt at indsamle denne type information, at sundhedspersoner har pligt til at rapportere de utilsigtede hændelser (både egne og andres), som de får kendskab til.

Men så kan den database vel også bruges til at fortælle os, om der er problemer med sundhedsbetjeningen i fængsler og arresthuse?

Desværre er svaret et rungende nej. Kriminalforsorgens institutioner er nemlig undtaget fra at indberette til databasen i dansk lovgivning, hvilket kan være svært at forstå.

Der tegner sig altså et billede af en nødlidende sundhedstjeneste i landets fængsler.

Ifølge internationale standarder har de indsatte ret til præcis samme sundhedsbehandling som alle os, der lever uden for fængselsmurene. Og jo, der er eksempler på steder, hvor sundhedsbetjeningen fungerer fint, men det ændrer ikke på, at der også er steder med alvorlige problemer.

Dårligere, end da de kom

For nylig havde nogle af de danske fængsler besøg af Europarådets torturkomité, som kommer cirka hvert fjerde år. Tilbagemeldingen fra komiteen er endnu ikke tilgængelig, men det bliver interessant at se, hvad de har at sige om sundhedsbetjeningen. Hvis det ligner det, som Styrelsen for Patientsikkerhed for nylig har meldt ud, bliver det skræmmende læsning.

På styrelsens hjemmeside kan man læse, at de i år er på tilsyn i fængsler og arresthuse, og de har indtil videre offentliggjort rapporter fra to fængsler og to arrester. To steder er det endt med en række påbud, hvilket er alvorligt.

Styrelsens tilsynsrapporter viser, at endnu en myndighed nu har fået øjnene op for det, vi har vidst og påpeget i mange år.

Det giver mig på vegne af de indsatte håb om, at Kriminalforsorgen så snart som muligt vil stramme op og få gennemført de ændringer, de allerede har på tegnebrættet.

Men Kriminalforsorgen kan ikke løse problemerne alene. Der er også brug for, at regeringen sikrer de nødvendige ressourcer og lovgivningsmæssige rammer for at skabe en forsvarlig sundhedsbetjening for landets indsatte.

Hvis ikke vi handler nu, risikerer vi at sende mennesker ud af fængslerne, som har det væsentligt dårligere, end da de kom ind. Det kan vi hverken byde dem, deres familier eller samfundet.

Marie Brasholt, overlæge, DIGNITY, Dansk Institut mod Tortur

Antallet af danske indsatte, som straffes med isolation, er eksploderet de seneste år. Men praksis på området lever efter alt at dømme ikke op til den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som er skrevet ind i dansk lovgivning. Det vurderer to eksperter
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Thomas Tanghus
  • Christian Mondrup
Eva Schwanenflügel, Thomas Tanghus og Christian Mondrup anbefalede denne artikel

Kommentarer