I mit indlæg den 26. oktober kritiserede jeg blandt andet Københavns Kommune for at bruge ikketestet velfærdsmedicin, som kan gøre mere skade end gavn. Mit indlæg fik Børne- og Ungdomsborgmester, Jesper Christensen (S), til tasterne.
I sit indlæg den 31. oktober hævder han, at de 220 millioner kroner, kommunen bruger på at øge folkeskoleelevernes motivation gennem blandt andet »stærkere brobygning«, har gjort væsentlig gavn. Hans dokumentation illustrerer dog kommunens problemer med at bruge evidens.
Han ser det som en succes, at folkeskolens markedsandel er steget. Stigningen kan dog forklares 1:1 med, at der er flere børn i skolealderen. Køen til de frie grundskoler er simpelthen så lang, at børnene er tvunget over i folkeskolen.
Han fremhæver også de bedre afgangseksaminer, selv om kommunens folkeskoler var dårligere i 2018 end i 2017, når man tager højde for elevernes socioøkonomiske baggrund. Hvorfor fremlægger borgmesteren ikke reel evidens for, at kommunen med rette kunne forvente, at motivationsindsatsen ville virke? Hvad var den forventede behandlingseffekt?
Kommunen kunne også fremlægge den evidens, man havde for, at rygestopkampagnen fra 2013 Kære cigaret – jeg slår op ville forbedre borgernes liv. For udenforstående virker succesen begrænset, når beregninger på det års rygestopstatistikker viser, at under 50 af de 13.000 borgere, man kontaktede, stoppede med at ryge.
Eller hvad med evidensgrundlaget for kommunens stressforløb eller de mange integrationsprojekter? Hvor meget bedre blev integrationen som følge af mangfoldighedsfestivalen Smag Verden til 500.000 kroner?
Jeg ønsker bestemt ikke, at »alle nye initiativer i det offentlige skal være underlagt dyr følgeforskning«. Faktisk ønsker jeg, at nye initiativer er baseret på eksisterende evidens.
Men hvis man kaster gode skattekroner efter nye, tvivlsomme tiltag, så skylder man såvel skatteborgerne som de tiltagsramte, at man laver en grundig evaluering, så man får vished for, om indsatsen har en tilstrækkelig positiv effekt. Ellers ender man med at videreføre tiltag baseret på anekdotisk evidens.
Af Jonas Herby, specialkonsulent i CEPOS
