Kommentar

Krænkeren Yahya Hassan får frit spil af medie- og kultureliten. Det er bizart

Yahya Hassan er dømt for vold mod kvinder og udviser ingen anger. Alligevel ophøjes og promoveres han i medierne, uden at man forholder sig kritisk til de traumer, han har pådraget andre mennesker. Det er et carte blanche til at fortsætte adfærden, skriver Nis Asbjørn Mollerup i dette debatindlæg
Folk kan blive klogere, udvikle sig og forandre sig. Men ukritisk at byde Yahya Hassan velkommen igen, som de danske medier gør, er både bizart, dårlig timing og et malplaceret signal at sende, hvis man har intentioner om at anerkende hans ofre.

Folk kan blive klogere, udvikle sig og forandre sig. Men ukritisk at byde Yahya Hassan velkommen igen, som de danske medier gør, er både bizart, dårlig timing og et malplaceret signal at sende, hvis man har intentioner om at anerkende hans ofre.

Ida Guldbæk Arentsen

23. november 2019

Til Yahya Hassans held har den danske kultur- og medieelite valgt at overse alle de mennesker, som han groft har forulempet, og man har banaliseret hans kontinuerlige voldsadfærd som ungdommelige smuttere.

Han har stalket en kvinde i flere år og brudt et polititilhold igen og igen, og han har krænket kvinder seksuelt og truet dem på livet. Alt sammen noget han er dømt for.

Alt dette er sket uden nogen fordømmelse eller reel problematisering fra elitens side. Weekendavisens chefredaktør Martin Krasnik ringede ind til den lukkede afdeling for at høre den kognitivt usammenhængende voldsmand brøle om sit psykosefremkaldende kokainmisbrug, men spurgte i sit interview aldrig til hans alvorligste krænkelser.

Adam Holm, Paprika Steen, Jes Stein Pedersen og Poul Nesgaard udviste alle medlidenhed med Hassan i programmet 4. division på P1. De mente, at Hassan havde brug for et kram oven på dommen. Når man er »up-and-coming, må man godt have lidt dødsdrift«, fremhævede Jes Stein Pedersen, hvilket Adam Holm tilsluttede sig.

Udtalelser som disse normaliserer krænkelser mod kvinder og afstumpet vold.

Folk kan blive klogere, udvikle sig og forandre sig. Men ukritisk at byde Yahya Hassan velkommen igen, som de danske medier gør, er både bizart, dårlig timing og et malplaceret signal at sende, hvis man har intentioner om at anerkende hans ofre.

Han har nemlig hverken vist nogen troværdig form for anger endsige overbevisende tegn på forandring. Der er trods alt tale om et konsistent voldsmønster og mennesker, der har fået dybe ar på sjælen. Det er der tilsyneladende ingen, der bider mærke i.

Et stiltiende carte blanche

Det er tankevækkende, at man i USA klipper Kevin Spacey ud af en hollywoodfilm og udstøder ham efter hans krænkelser, mens man i Danmark lytter til Yahya Hassans ikkeangrende tekster med en fascination, som var det et fiktionsdrama.

Jeg mener ikke, at man skal bandlyse hans udgivelser, men kontrasten er slående.

Selvfølgelig kan man adskille værket fra kunstneren, men når værket er knyttet så tæt og ukritisk sammen med skaberens krænkelser, bliver det alarmerende. Og når så mange mennesker adskiller de to ting så meget, at de forkastelige aspekter end ikke bliver integreret i den offentlige diskurs, bliver det et stiltiende carte blanche til at fortsætte den forkastelige adfærd.

Den nye udgivelse indeholder endda digtet »Tilhold« om Hassans ekskæreste, som han hyppigt har brudt sit polititilhold imod. Det betyder, at den psykiske vold fortsætter og tilmed på en landsdækkende skala, som de færreste nok kan sætte sig ind i.

Forestil dig, at din krænker skriver offentligt om dig, og kultureliten bifalder det. Lars Bukdahl medgav forleden i Deadline, at Hassan forsøgte at »forføre os til at være på hans side« i netop de tekster. Det bør medierne og forlaget være opmærksomme på sker i forlængelse af den hype, de selv skaber.

Hassan siger, at det meste af hans motor kører på »pis, lort og gylle«. Jeg vil vove påstanden, at hans motor kører på de traumer og lidelser, han selv har påført andre, som er for bange til at stå frem i et medieklima, hvor alle tramper i flok på deres krænkers vegne. Han beundres for de traumer og lidelser, som skaber en mørk aura omkring ham, og som de kultiverede forstadshjem kan få et adrenalinkick ud af – på komfortabel afstand.

Hassan har været udsat for voldsomme ting, som utvivlsomt har farvet hans adfærd. Men der kommer også et punkt, hvor man som voksen må stå til ansvar for sine handlinger uagtet den sociale arv, man måtte have med i bagagen.

Hassan har efter sit gennembrud haft alle forudsætninger for at rette op og være et ordentligt menneske – og han har valgt ikke at gøre det.

Som samfund må vi erkende, at tusinder af mennesker har ladet sig besnære af en afstumpet charlatan, hvis eskapader har plaget mange menneskers liv, mens han har pirret de dannede med sin provopubertære karisma. Dette er ikke kun en historie om en notorisk krænker fra popkulturen, der har profiteret på fordomme, som han i samme proces har intensiveret (»alle hæler, alle stjæler«), eller historien om en digter, der med sit selvhævdende råberi og uhæmmede adgang til mediernes platforme stadig overdøver sine stille ofre. 

Det er også den brutale historie om alle dem, der stadig ikke ønsker at løsrive sig fra en notorisk krænkers masseforførelse. Det er historien om en råddenskab i Danmark.

Nis Asbjørn Mollerup er ledig

En forfatter, der råber højt, og som burde være på BogForum, er Yahya Hassan. Hans første digtsamling fra 2013 var ét langt opråb, én lang anklage. I sidste uge ramte opfølgeren på den bragende debut som en bombe, en bog skrevet med fortsat oprømt trods, men med formindsket poetisk styrke og stærke misogyniske udfald.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Svennevig Christensen
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Hans Larsen
  • erling jensen
  • Estermarie Mandelquist
  • Jeppe Larsen
  • ingemaje lange
  • Markus Lund
  • David Zennaro
  • Jens Flø
  • Anders Sørensen
Kurt Svennevig Christensen, Peter Beck-Lauritzen, Hans Larsen, erling jensen, Estermarie Mandelquist, Jeppe Larsen, ingemaje lange, Markus Lund, David Zennaro, Jens Flø og Anders Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Nis Asbjørn Mollerup - Jeg hørte også indslaget om Yahya Hassan i 4. division på P1, men handlede det ikke mere om en med den historie burde have lov at blive udgivet osv. Her var der delte meninger.

I mine øjne var problemet med Yahya Hassan mere, at han første digtsamling blev slået så stort op og ikke mindst blev brugt mod de muslimske indvandre af Pia Kjærsgaard osv...osv.. Denne berømmelse kunne han nok ikke rigtigt tåle.

Nis gælder din holdning alle personer der får behandlingsdomme eller kun Yahya? Eller gælder det kun folk i kulturen? Folk med normalt arbejde skal man rehabilitere og invitere tilbage på arbejdsmarkedet?

Manden angrer så meget at han erkender forholdene. At han gerne vil have en chance til kan man ikke fortænke ham i.

Carsten Wienholtz, Kristian Pedersen, Martin Dahl, Thomas Østergaard og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar

Når selv efter meetoo "tusinder af mennesker har ladet sig besnære af en afstumpet charlatan, hvis eskapader har plaget mange menneskers liv" så forstår man bedre hvorfor kvinder ikke altid står frem og fortæller om de overgreb (især kendte) mænd har udsat dem for. De skal have en ny chance, javel men derfor behøver man ikke helt glemme ofrene fordi man ikke selv kender dem.

Jeppe Larsen, Mogens Holme, ingemaje lange, Susanne Kaspersen og Hannah Werk anbefalede denne kommentar

Hvis ofrene var blevet glemt havde systemet ikke givet ham en straf. Eller skal vi udelukke straffede personer fra arbejdsmarkedet? Det fungerer jo glimragende i USA... nååøøh nej.

Christian De Thurah

Ingen tvivl om, at Yahya Hassan har fået særbehandling, men om det er til hans held, som der står i indlæggets indledning, kan man diskutere.
Når man giver en person så lang snor, er det et tegn på, at man ikke tager ham alvorligt; han er etablissementets nar, som man lader sig underholde af en tid, en "præmieperker", man kan slå de andre oven i hovedet med - og derefter droppe, når det ikke er sjovt eller skandaløst nok længere.
Det er ikke heldigt, det er bare trist.

Mette Poulsen, Jens Kofoed, Rikke Nielsen, Mogens Holme, Susanne Kaspersen, David Zennaro og Morten Voss anbefalede denne kommentar
Thomas Østergaard

Heh, det er vel ret symptomatisk for tiden at hovedanken mod Hassan, at han er dømt for "vold mod kvinder", vistnok ved at skrive SMS-beskeder til en kvinde han har et tilhold mod, og true en anden på et hotel.

At han så i mellemtiden er dømt for fysisk vold en med en knust flaske, trusler med kniv, og for at skyde en teenager i foden med en pistol er lidt ligesom en biomstændighed. Det andet er jo misogynt.

Mads Jakobsen, Jeppe Larsen, Claus Nielsen, Flemming Olsen, Dorthe Meyer og Jens Flø anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

@Thomas Østergaard, det er vel mere symptomatisk, at du lige af hukommelsen kan fremdrage adskillige eksempler på personfarlig kriminalitet - så tilpas mange, at man ligefrem kan vælge mellem dem og inddele dem i kategorier.

Fascinationen af Yahya Hassan er i vid udstrækning åbenlyst af samme karakter, som når piger skriver forelskede breve til Peter Lundin og Peter Madsen.

Markus Lund, Thomas Krogh, Mohammed Mroue, Claus Nielsen og Hannah Werk anbefalede denne kommentar

Anders Sørensen eller er det symptomatiske her at en person lige fremstiller en massemorderkasse han lige kan presses ned i?

Thomas Østergaard

@Anders Sørensen

Jeg fremdrog det ikke af hukommelsen, jeg googlede det, selvom jeg godt kunne huske det med at han havde skudt en anden end sig selv i foden (og ikke kunne huske at der var voldsepisoder med kvinder indvolveret - men det kommer naturligvis an på hvordan man definerer "vold")

Det kan ikke være det, Nis Asbjørn Mollerup, kalder medie- og kulturelitens opgave at dømme Yahya Hassan for sine forbrydelser, det må være retssystemets opgave at gøre det.
En anden ting, så lagde jeg mærke til, da jeg læste "Yahya Hassan 2" at bogen er fyldt med anger-digte. Angeren fylder meget, og jeg synes selv at anger-digtene er de bedste. F.eks. i digtet UÅR, hvor digtet starter i datid inden han slår i nutid igen. Angeren og angerdigtene står altid i datid. Så når Nis Asbjørn Mollerup skriver, at han ikke har vist nogen troværdig form for anger, så er det ikke rigtigt.

Anders Olesen, Ania Larsen, Colin Bradley, Ete Forchhammer og Dorthe Meyer anbefalede denne kommentar
Thomas Østergaard

Jeg har altid grint lidt af fascinationen af Yahya Hassan i medierne og den opstandelse hans digtsamling afstedkom, men det er lidt svært at bestemme at hjernen skal undlade at hæfte sig ved noget som medierne er så optaget af - lidt som jeg desværre også ved hvem Kim Kardashian og Paris Hilton er. Når først de har bestemt sig til at noget er gået viralt, vil de også være med til at eskalere det.

Min anke her er primært at det er symptomatisk for krænkelseskulturen at tingene partout skal køres hjem med misogyni, racisme og homofobi, og at det derfor er langt vigtigere at Yahya Hassan er "dømt for vold mod kvinder" (da det jo er lidt svært at beskylde ham for racisme, omend jeg kunne forestille mig at der var noget at komme efter mht. homofobi) end at han har udøvet langt værre vold mod mænd.

Jeg har af samme årsag lidt svært ved at tage krænkelseskulturen alvorligt, og Hassan må sælge alle de digtsamlinger han kan komme afsted med for min skyld. Men det bliver ikke til mig....

Mads Jakobsen, Benny Jensen, Claus Nielsen og Flemming Olsen anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

@Jan Hansen, medie- og kultureliten skal naturligvis ikke dømme folk til fængselsstraf. Men den kan og bør dømme folk til mindre næsegrus beundring.

Den næsegruse beundring lader du selv til ikke at kunne se ud over - og du er ovenikøbet skyldig i den simple psykologiske kortslutning , at du ser eller ønsker at se angeren i forbryderen for derved at retfærdiggøre egen forelskelse. Som piger gør det, når de forelsker sig i Peter Lundin, Peter Madsen og andre, der hedder Peter.

Thomas Østergaard

Og det er nok også symptomatisk for krænkelseskulturen at den ser al ikke-kritisk medieomtale som "næsegrus beundring".

At anmelderne så muligvis også ligger under for krænkelseskulturen, og derfor helst ikke vil sable en digtsamling ned ned fordi det KUNNE give mulighed for at beskylde dem for racisme, er en anden sag.

Anders Sørensen

@Thomas Østergaard, du lader til at være meget optaget af "krænkelseskultur". Der er bogstaveligt talt ingen, der har snakket om det, ud over dig.

Thomas Østergaard

Fra overskriften:
Krænkeren Yahya Hassan...

Fra indlægget:
"...han har krænket kvinder seksuelt og truet dem på livet"
"...spurgte i sit interview aldrig til hans alvorligste krænkelser"
"...normaliserer krænkelser mod kvinder og afstumpet vold".
"...ukritisk sammen med skaberens krænkelser,"
"...alle tramper i flok på deres krænkers vegne..."
"...notorisk krænker fra popkulturen.."
"...Forestil dig, at din krænker skriver offentligt om dig,"
"..notorisk krænkers masseforførelse".

På forholdsvist få linier tekst.

Det er da muligt at ingen andre har nævnt orddet "krænkelseskultur", men jeg synes artiklen giver god grobund for det...

Hans Larsen, Anders Olesen, Mads Jakobsen, Colin Bradley, Benny Jensen, jens christian jacobsen og Flemming Olsen anbefalede denne kommentar

@Anders Sørensen! Jeg ser ikke angeren i forbryderen, jeg læser den i hans digte.

Anders Olesen, Steffen Gliese og Colin Bradley anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

@Thomas Østergaard, man kan godt påtale krænkelsesadfærd uden nødvendigvis at være en del af "krænkelseskulturen".

Du har selvfølgelig ret til at mene, at man ikke kan, og fortsætte med at bruge betegnelsen som foreløbigt den eneste.

Thomas Østergaard

@Anders Sørensen

Det kan man godt, men hvis ens væsentligste anke mod Yahya Hassan er at han "er dømt for vold mod kvinder", er det så udpræget krænkelseskultur i mine øjne.

Og endnu mere hvis man mener at anmelderne skal tage hans opførsel i betragtning når de anmelder hans digte.

Karl Aage Thomsen

Det er da godt, at man ikke. er hverken intellektuel eller andet akademisk og derfor i stand til at se ham der haha som en platugle, der i den grad har taget kulturpaverne i både røv og nosser

Fødevarestyrelsen Mørkhøj, Flemming Berger, Erik Fuglsang, Mogens Holme og Søren Bro anbefalede denne kommentar

Jeg er meget enig. Hassan har været på deroute længe. Og lige siden han skød en anden i foden, fatter jeg ikke, at nogen har haft samvittighed til at hylde ham. Det er så afstumpet og brutalt at kun en forvaringsdom kan gøre hans liv bedre.

Yahya Hassan trænger vist til, at et PR-bureau overtager ansvaret offentlige fremtræden og navnlig giver ham nogle seriøse råd om indholdet af digtsamlingerne. Selvfølgelig skal han blive ved at digte om sin opvækst og sit miljø, men nogle vrede digte mod Paludan, Kjærsgaard og Vermund og andre ytringsfrihedsfundamentalister ville være på sin plads og gavne hans popularitet. Ligeledes ville det være passende, om han skrev nogle digte om klima, dyrevelfærd, veganerne, sammenlægninger af fag på de humanistiske uddannelser mv. Som det ligger nu, er han alt for uforudsigelig og vrængende, og hvordan skal man kunne påskønne en kunstner, når man aldrig ved hvor man har ham?

Thomas Østergaard

@Flemming Olsen: Glimrende skrevet, men pas på Poe's lov...

@Markus Lund:

Der er forskel på at anmelde digte skrevet af Yahya Hassen og at anmelde Yahya Hassan (både i den ene og den anden betydning). En ting er hvis HBO ikke vil have Kevin Spacey ansat fordi de ikke vil associereres med beskyldninger om overgreb, noget andet hvis en anmelder skriver noget i stil med "Egentlig synes jeg at Kevin Spacey spiller udmærket, men da nogen på Twitter har beskyldt ham for overgreb synes jeg at han overspiller og mangler sans for timing."
Eller hvis en bilanmelder jo egentlig synes at den seneste VW-model kører glimrende, men da VW har fusket med målerne i fortiden, giver bilen 0 stjerner.

Den slags anmeldelser er naturligvis ikke noget som fornuftige mennesker vil tillægge nogen form for værdi. Det er bare en form for promovering af anmelderen.

Der er jo nogle, der påstår, vi lever i en voldtægtskultur, hvorfor en mand kan blive fejret, selvom han har adskillige krænkende og voldlige hændelser bag sig-

Fødevarestyrelsen Mørkhøj og Markus Lund anbefalede denne kommentar

At hæfte -kultur efter kriminalitet og så postulere at det er en sådan kultur vi lever i er en uværdig uskik. Vi lever nærmere i en postulat-kultur hvor alt skal pensles med kun én børste, råbes fra en bakketop og gentages igen og igen indtil hele verden fatter at det er denne kultur vi lever i! Så du må hellere tage forargelseshatten på og melde dig i koret... before its pitchfork time!!

Thomas Østergaard

Tjah, man kan jo diskutere om en voldtægtsmand begår færre voldtægter hvis han ikke får fejret fødseldagsfester og jubilæer og mindeværdige bedrifter, ligesom det forekommer mig tvivlsomt at Yahya Hassan vil blive mindre voldelig og en bedre person af at anmelderne lytter til Nis og giver hans digte ultradårlige anmeldelser eller boycotter dem helt. Straf er vel mest noget man gør for at sende et signal til andre end forbryderen og prøve at opretholde et tabu.

Men det med at "trække fra" i anmeldelserne som tillægsstraf til de domme Hassan allerede har fået for vold forekommer altså tåbeligt, uværdigt og usportsligt i mine øjne. Jeg har det fint med at folk ikke ønsker at købe hans digte fordi han er et fjols. Men hvis man synes at digtsamlingerne er fantastiske når han opfører sig ordentligt eller kun skamskyder unge mænd, og noget lort når han sender uønskede SMS'er til ekskæresten, synes jeg altså selv man kandiderer til titlen som fjols.

Carsten Wienholtz, Mads Jakobsen og Colin Bradley anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Den kulturelle elite af selverklærede progressive, har altid været præget af massivt hykleri. For dem er Hassan intet andet end en dyr, en attraktion fra underklassen, hvis liv de tror de har fået et "råt og barskt" indsigt i. Han vil både blive glemt og tilsidesat af dem, det øjeblik han ikke spiller den rolle og ikke længere passer ind i den kasse de har fantaseret ham som hørende til. For dem handler det om at vise hvor meget de er med på de seneste kulturelle luner, det der kaldes "novelty" på engelsk. Og Hassan er novelty blandt dem fordi han giver dem hvad de er en særlig indsigt... noget de tænker de kan bruge til at foregive for sig selv, for deres klasse og for andre, at de bedre forstår verden end andre, at de er "foran".

Skal man "fordømme" Hassan? Næ, hvad er pointen i det? Det er jo en sag mellem Hassan og de kvinder (og mænd) han har gjort uret. Hvis han som mand ikke kan fatte at, hej, hun elsker dig ikke ved at du stalker hende som et andet creep, så må kvindens venner og familie jo få ham til og forstå, og hvis heller ikke dette lykkedes må han jo inde og kramme sig selv i en celle indtil han lærer at styre sig.

Man kan og vil aldrig få overklassen til at forstå underklassen som andet end deres midlertidige "projekter", deres tidsspilde, som påfuglefjer i deres sommerhatte.

Carsten Wienholtz, Markus Lund og Bjarne Toft Sørensen anbefalede denne kommentar
Bjarne Toft Sørensen

@Bjørn Pedersen
Du glemmer at nævne, at han for den litterære verden og medieverdenen er en "guldfugl", som de alle tjener kassen på, og hvem vil være den, som saver den fælles gren over, de alle sidder på?

Ellers er jeg i store træk enig i dit indlæg. Han skal vel betragtes som enhver anden psykisk afvigende og kriminel med indvandrerbaggrund, der er blevet dømt for forskellige former for grov vold, har været i fængsel og har fået en psykiatrisk behandlingsdom. Samtidig har han som andre i den gruppe et uklart forhold til, om han skal angre sine ugerninger, eller om han skal spille rollen som gangstersmart.

Bjarne Toft “Samtidig har han som andre i den gruppe“. Hvilken gruppe henviser du til?

Det i øvrigt lige tilføjes at hans forældre er flygtninge, ikke indvandrere. Han har ingen indvandrerbaggrund.

Det er en svär sag med ham Yahya... At han er ustyrlig og har gjort både sårende, dumme, beskidte og farlige ting er én side af det, og det er selvklart ikke i orden. Han har fået udmöntet straf af retssystemet, og, såfremt man tror på at retten er centralt i et harmonisk samfund, så bör man vel stille sig tilfreds med det.

Men at han er en kompleks karakter bör väre klart for ethvert tänkende menneske. Hvorfor har han dog opfört sig på disse vanvittige måder?

Jeg tror at man må se på hans baggrund for at forstå sagen bedre: en ung, intelligent, fölsom og modig mand, rodlöst revet fra sit hjemland, Palästina, med dets liv og kultur, og födt ind i en voldelig ghetto og en höjspändt global-politisk situation... Det må väre en särdeles forvirrende situation for en sådan ung mand at stå i. Og så er der hormoner, forelskelse og bevidsthedsforvrängende stoffer involveret... Lösrevne idéer om äre, skam og frihed... Dalig gang i et hårdt miljö, og et samfund der famler i forhold til hvordan det skal forholde sig til et sådant tilfälde, men dog stadigt pröver at forme ham efter sine billeder og overbevisninger. En overordentligt forvirrende situation for en sådan ung mand, föler jeg mig sikker på!

Jeg formoder at han ser nogle af den Israelske Stats handlinger, både nutidige og historiske, som dybt kränkende og uretfärdige. Han har vel hverken, i sin stadigt umodne alder, fundet sin egen eller andres stemmer til at tale om dette på en sober og retfärdig måde. Og hvad forårsager dette af fölelser inde i ham? At se sin familie og sit folk på den måde? Og ikke at have ord for det?

...

Det er en sörgelig situation med de Israelere og Palästinensere! Isär når man tänker på at Jerusalem var en velfungerende og fredelig by i lange, lange tider, hvor jöder, muslimer og kristne levede side om side i fred og fordragelighed, og at hele landet länge, meget länge var et roligt og fint sted.

Gud give at det bliver bedre! Det er så sörgeligt med al den had og krig.

Bjarne Toft Sørensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Thomas Faber, så styr dig dog. Jeffrey Epstein var super rig, men pædofil og børnelokker, fer voldtog niårige piger. Vil gerne læse din blåstempling af hans handlinger i en wall of text. Det kunne være interessant. Ps: du er en enabler, og det er på grund af folk som dig at voldtægtskulturen trives.

Bjarne Toft Sørensen

@Tom Finkel
Undskyld, men det gik lidt stærkt. Jeg ved godt, at han er barn af palæstinensiske flygtninge og dermed har flygtningebaggrund.

Med "den gruppe" henviser jeg til mænd med mellemøstlig baggrund, der lever her i Danmark, som af retslægerådet er blevet vurderet som psykisk afvigende, er blevet dømt for forskellige former for grov vold og har fået en psykiatrisk behandlingsdom, samtidig med at de stadig har et uklart forhold til, om de skal angre deres ugerninger, eller om de skal spille rollen som gangstersmarte. Sidstnævnte kommer bl.a. til udtryk i den nævnte og netop udgivne digtsamling for Yahya Hassans vedkommende.

@Thomas Faber

manden er dømt for kriminalitet herunder vold (skud med mod andre mennesker). Du væver en fortælling om de stakkels palistinænsere, der er ofre for Israel, så det er forklaringen på at Yahya er som han er. Har du også en forklaring på de mange tusinder bådflygtninge fra Vietnam, der fik ophold i Danmark i perioden 1975 og fremefter, og som ikke topper listen over kriminelle! De klarede sig uden hjælp og specielle ydelser.

@Markus Lund;

Din argumentation er både urimelig og tåbelig. Hvorfor i alverden skulle jeg dog blåstemple en mand som Epstein, som er/var et sygt rovdyr, og hvem rygtebörsen i övrigt forbinder med den Israelske efterretningstjeneste Mossad og afpresning af höjtstående embedsmänd og andre magthavere med "sexual blackmail". At sammenligne sådan en mand med Yahya Hassan er simpelthen gränsende til ren idioti, og derfor gör din kommentar absolut intet for at fremme nogen närmere forståelse af hverken den ene eller den anden sag.

Hvad angår Yahya Hassan handlinger, så skrev jeg også "farlige". Men så langt fik du måske ikke läst?

@Jakob Knudsen;

Ja, manden er fundet skyldig, og er blevet dömt. Og har aftjent sin straf, så vidt jeg er bekendt. Hvad så derefter? Skal man så fortsat hakke på ham for det? Skal man, efter dom og aftjent dom kräve mere af ham? Hvad er så formålet med vores retssystem?

Altså, tro ikke at jeg mener at han er hävet over al kritik, for det gör jeg ikke. Men for hulen da, lad os dog og få lidt balance i sagerne! Jeg tror ikke at min forklaring er det fuldkomne og endegyldige svar, men jeg mener at man bliver nödt til at forsäge at forstå en sag til bunds för man dömmer i den. Og i den sammenhäng tänker jeg at den Israelske Stats kriminelle handlinger er en väsentlig side af sagen.

Bjarne.

- mænd med mellemøstlig baggrund, der lever her i Danmark

- som af retslægerådet er blevet vurderet som psykisk afvigende

- er blevet dømt for forskellige former for grov vold

- har fået en psykiatrisk behandlingsdom

En meget snæver og marginal gruppe hvorfor det afføder spørgsmålet: Hvorfor interesserer du dig lige for dem med mellemøstlig baggrund inden for den snævre gruppe?

Selvfølgelig smider du lige en fordom ind til sidst.

“samtidig med at de stadig har et uklart forhold til, om de skal angre deres ugerninger, eller om de skal spille rollen som gangstersmarte.”

Jakob Knudsen. Dansk-palæstinensere der har udstået sin straf skal vel ikke holdes op til en højere standard end andre straffede? Du må have et grundlæggende problem med basale friheder og måden retsstaten fungere på.

Om han har skudt en fyr i foden er fløjtende ligegyldigt for hans fremtidige arbejde når han har udstået sin straf.

Bjarne Toft Sørensen

@Tom Finkel
Med hensyn til de 4 første punkter har det meget med kulturel baggrund, f.eks. æresbegreber, familieopfattelse, opvækst præget af forfølgelse af forældrene i oprindelseslandet (ofte traumatiserede) at gøre samt social kontrol.

Specielt for personer med libanesisk/palæstinensisk baggrund gælder det, at de ligger højest i kriminalitetsraterne (ca. 3 gange højere end for mænd i den samlede befolkning i DK), hvilket også har noget med forældrenes opvækst under borgerkrigslignende forhold at gøre.

Vedrørende det sidste punkt:
Som det nævnes i Informations anmeldelse af værket d. 9. november 2019, er der en fremhævelse af gangsteren Hassan, ”der erklærer krig mod verden, der svælger i at være en hård negl i fængslet og også at kaste afføring efter psykiateren”. Samtidig ser han sig selv som én, institutionerne har frataget alt, og han ser sig selv som gørende oprør mod uretfærdige autoriteter.

Han fremstilles som en art pralemaskine og som én, der gerne vil imponere. Samtidig fremhæves der usympatiske øjeblikke i værket, og at det lyriske jeg har et stærkt hensynsløst begær. Der gives et billede af en ensom desperado i konflikt med betjente og psykiatere og som slås for sit liv med bander. En digter, der skiftevis giver den som liderlig gangster og som surreel visionær på kanten til selvopløsning.

I Lars Bukdahls anmeldelse af værket i Weekendavisen d. 8/11 - 2019 fremhæves værkets bastante egomani og aggression. Om den afdeling af værket, der har fået titlen ”Psykoperker”, udtales følgende:

”Der er ikke digte, der vil være eller uden videre er sympatiske; flere gange berøres skudepisoden, der førte til Hassans fængselsophold, og stalkingen af en ekskæreste, der førte til et tilhold mod at opholde sig i hendes nærhed, og det er meget svært at få øje på noget, der minder om fortrydelse eller bare anfægtelse”.

Som titlen på anmeldelsen ”Jeg danser ballet med ballast” antyder, er der tale om en æstetisering af umoralske forhold, i stedet for selvkritisk at forhold sig til sit eget synderegister. Som der også står i et digt fra værket:

”JEG ER ET LITTERÆRT HANGARSKIB/ ET POETISK MASKINGEVÆR/ BØDE HÆFTE OG FÆNGSEL PRELLER AF PÅ MIG/ IKKE FORDI JEG ER UEGNET TIL STRAF/ MEN FORDI JEG ER FOR EGNET TIL DET”

Som Klaus Wivel fremhæver i sin leder ”Ayhya Hassan” d. 8/11 – 2019:

”Han fortæller, at han har stukket sin svoger ned med en kniv, fordi digterens gamle ven var blevet kæreste med søsteren. En tidligere kæreste må holde ham væk med et polititilhold. Fængselsbetjente og personalet på de psykiatriske institutioner, han indlægges på, behandler han forfærdeligt. Han beretter frydefuldt om de våben, han besidder og gemmer i busken, når politiet kommer på besøg. Han kan også finde på at bruge dem, som vi ved. Selv sin mor har han slået, hvis vi skal tro, hvad der står i digtene. Og det er der næppe nogen tvivl om, at vi skal”.

Bjarne Toft Sörensen;

Velskrevne og väsentlige pointer!

En svär sag er det... Hvor går gränsen mellem offer og kränker? Og hvad skal et samfund stille op med den slags?

Man kan jo håbe at han har fået sig en lärestreg af hans opfold i fängslet, men det synes noget tvivlsomt... Givetvis föler han sig trängt op i en krog, og udviser derfor truende og aggressiv adfärd for at lade hans kritikere og (både forestillede og reelle) forfölgere vide at han er farlig.

Det er en primitiv, umoden og uansvarlig reaktion fra hans side, men dog ganske naturlig. Ganske naturlig. Det er normalt for et levende väsen at ty til forsvar med alle forhåndenvärende midler når ingen andre muligheder, end ikke flugt, synes åbne.

Det er en sörgelig sag... Og man må håbe at det bliver bedre med ham. Det vil tage tid og kräfter for ham at genvinde sin tabte tillid. Og först må han ville det! Gid at de fornuftige, retfärdighedssögende og fromme muslimer som der findes må få det sidste ord om Islam!!

Dog må jeg indrömme at den sidste af de citerede linjer "MEN FORDI JEG ER FOR EGNET TIL DET (straf)" lader mig ane et glimt af selv-refleksion, i hvert fald på et intellektuelt plan. Er den måske et udtryk for en ubevidst og uerkendt skam over sit folks og hans eget hårde lod, og en dyb og smertefuld skyld-fölelse over hans umodenhed og utilpassethed?

Jeg fandt ham meget sympatisk i de öjeblikke af hans liv hvor han viste sig som en varm og venlig skön-ånd. Den side af ham er svär at få öje på nu, desvärre, men det betyder ikke at den ikke er derinde et sted.

Jeg tror at han er dybt desperat, og i grunden totalt rådvild. Og desperate mennesker foretager som bekendt desperate handlinger... Godt at langt störsteparten af de danske politifolk er så fornuftige og professionelle! Der har vist aldrig väret så stort behov for ordensmagten...

Ja, en sörgelig sag er det! Lad os håbe at Yahya Hassans gode sider vinder over hans mörke!

@Thomas Faber (og Tom Finkel)

jeg er enig i at YH kan gøre som han vil indenfor lovens rammer og forhåbentlig udgive mange flere digtsamlinger, prosa mv.i mange år fremover. Hvis han kan bruge sine (digter)evner til at komme videre med sit liv og ikke gøre andre fortræd er det da fantastisk. Så jeg krydser fingre for manden. Mht. til din, Thomas, motivfortolkning, hvor du mener, at Israels politik i Mellemøsten er en væsentlig del af YH's vrede og deraf følgende kriminalitet, så synes jeg du skylder et svar på hvorfor andre flygtninge, f.eks. fra Østasien, herunder Vietnam ikke får podiepladser i kriminalitets statistikkerne - de blev trods alt bl.a. bombarderede flade af Israels venner i USA. Min hypotese er, at de respekterer og integrerer sig i de lande, der bød dem velkommen. Hvad er din?

Jakob;

Jeg tror at du har ret langt hen af vejen. Jeg tror at den primäre forskel er at Den Israelske Stat stadig ikke er blevet draget til ansvar for sine forbrydelser. Såret er stadig åbent, konflikten er stadig i gang, der bliver ikke själdent föjet flere ugerninger til den stats synderegister. Og der bliver ikke talt meget om det.

Jeg husker et möde jeg havde med en vred men fattet, ung, intelligent Palästinenser en dag, for et par år tilbage... Vi talte om Israel, og var enige om meget. Jeg husker stadig den måde han sagde "Og ingen taler om det!", og den fölelse af hans dybe smerte og sorg som hans tone indgav mig...

Jeg tror at det er en väsentlig del af forklaringen: En fölelse af stor, grum og uforståelig uretfärdighed som ikke bliver mödt og taget hånd om.

Og det er også en svär sag! For selvfölgelig skal jöder have lov at forsvare sig selv, ligesom det er alt levendes ret. Men hvordan skal de have lov at forsvare sig? Og mod hvad?

Det, synes jeg, er meget vigtige spörgsmål.

Jakob Knudsen skal vi ikke sammenligne æbler og appelsiner når appelsinerne også har siddet i flygtningelejr i et par generationer? Eller ødelægger det din pointe at de ikke er sammenlignelige på det niveau overhovedet?

Vesten kan kun “os og dem”. I dag er “dem” primært muslimer og arabere. Intolerances grimme fjæs kigger frem hver gang en etnisk araber eller muslim skal debatteres. Ude af stand til at vurdere personen fra nogen som helst anden vinkel. 1930’erne om igen.

Tom;

Selvom jeg er enig med dit hjerte, så vidt jeg läser dig, så synes jeg ikke at du er helt rimelig overfor Jakob. Så vidt jeg kan se pröver han at inddrage alle relevante fakta i sin tolkning af sagen, og det bliver man nödt til. Også dem der er sväre at acceptere.

Jeg tror ikke at i er så uenige endda.