Kommentar

Det er kulturelt armod, ikke økonomisk armod, der har radikaliseret østtyskerne

Man hører ofte, at den ekstreme højrefløjs succes i det tidligere Østtyskland skyldes økonomisk ulighed. Studier peger dog på, at økonomien ingen væsentlig rolle spiller. Det handler om kultur og værdier, skriver tysklektor Moritz Schramm i dette debatindlæg
AfD’s vælgere er ikke ofre for en fremadstormende globalisering, men mangler tilsyneladende grundlæggende erfaringer med globaliseringen og har derfor ikke samme selvfølgelighed omkring de internationale perspektiver som i Vesttyskland. De er ikke hægtet af økonomisk, men kulturelt, skriver Moritz Schramm. På billedet ses en af AfD's partiledere Alexander Gauland.

AfD’s vælgere er ikke ofre for en fremadstormende globalisering, men mangler tilsyneladende grundlæggende erfaringer med globaliseringen og har derfor ikke samme selvfølgelighed omkring de internationale perspektiver som i Vesttyskland. De er ikke hægtet af økonomisk, men kulturelt, skriver Moritz Schramm. På billedet ses en af AfD's partiledere Alexander Gauland.

Axel Schmidt

9. november 2019

I anledning af 30-årsdagen for Murens fald diskuteres endnu en gang de problemer og udfordringer, som foreningen af de to tyske stater har ført med sig. Ikke mindst den store succes, som det højrepopulistiske parti Alternative für Deutschland (AfD) de seneste år har opnået i dele af det forhenværende Østtyskland, har skabt en del debat.

Hvordan kan det forklares, at mere end hver fjerde tysker i det forhenværende Østtyskland stemmer på et parti, der især i de østtyske delstater har en decideret højreradikal profil?

Det mest udbredte svar har længe været, at opbakningen til AfD især skyldes den stigende økonomiske ulighed i Tyskland. Partiet repræsenterer ifølge denne opfattelse globaliseringens tabere – dem, der er blevet ofre i den globale økonomis nådesløse fremgang, og som står tilbage på perronen, mens den globale elite stormer fremad.

Ved første blik virker tesen indlysende, ikke mindst fordi AfD henter mange af sine vælgere i de strukturelt svage områder og blandt den sociale underklasse i Østtyskland. Alligevel holder den udbredte sammenkobling mellem økonomiske udfordringer og højrepopulisternes succes i det forhenværende Østtyskland ikke ved nærmere eftersyn.

Flere og flere videnskabelige studier kommer frem til, at de økonomiske faktorer voldsomt overvurderes i offentligheden. Allerede i 2017 sammenlignede forskere AfD’s valgresultater med den økonomiske udvikling i forskellige valgkredse og kunne konkludere, at økonomiske faktorer ikke spiller nogen væsentlig rolle for partiets succes. Studiet fik den sigende titel:

»It is not the economy, stupid!«

Flere andre forskere har siden hen i repræsentative studier kortlagt de faktorer, der reelt påvirker vælgernes beslutning om at sætte deres kryds hos AfD. Sociologen Alexander Yendell sammenfatter resultaterne:

»Arbejdsløshed og lave indkomster spiller absolut ingen rolle. Økonomiske udfordringer forklarer ikke AfD’s succes.«

Kulturelt hægtet af

Grunden til, at flere og flere sætter deres kryds hos AfD, skyldes ifølge den eksisterende forskning derimod helt andre faktorer. Især ser det ud til, at vi har at gøre med et forholdsmæssigt stabilt og lukket verdenssyn, der eksisterer uafhængigt af de enkelte vælgeres økonomiske situation.

Det, som forbinder AfD’s vælgere på tværs af sociale og økonomiske skel, er en massiv afvisning af moderne liberale frihedsværdier, feminismen, LGBT+-rettigheder og ikke mindst indvandring.

Og selv om et sådant stærkt konservativt, delvis højreradikalt verdenssyn langtfra er et eksklusivt østtysk fænomen, stortrives disse holdninger altså i højere grad i det forhenværende Østtyskland end i Vesttyskland. Skellet er ikke økonomisk, men primært kulturelt.

Det er et delvist historisk betinget skel. Den værdimæssige liberalisering, som siden 1950’erne har gjort sig gældende i den tyske forbundsrepublik, er nemlig et resultat af den stigende globalisering og det voksende internationale udsyn i Vesttyskland.

Denne globalisering og liberalisering er ikke blevet orkestreret af en kosmopolitisk elite, som mange påstår. Den er snarere, stik modsat af hvad gængse myter fortæller, foregået nedefra.

Det er især den internationale populærkultur med nye musikformer, befolkningens voksende muligheder for at møde verden gennem rejser og internationale udvekslinger, og de mange dagligdagserfaringer med gæstearbejdere og andre indvandrere siden 1960’erne, der langsomt, men sikkert har ført til en åbning og liberalisering af det vesttyske samfund. En liberalisering og internationalisering, som ikke i samme grad har fundet sted i DDR inden 1990.

Dette kulturhistoriske perspektiv kan forklare det tilsyneladende paradoks, at AfD og andre højrepopulistiske partier står stærkest i de områder, hvor der hverken findes indvandring eller kulturel mangfoldighed. Især de østtyske provinser er fortsat præget af et nærmest komplet fravær af indvandring.

Samtidig er ideen om, at vi kan overkomme de højrepopulistiske tendenser i det forhenværende DDR ved at skabe økonomisk fremgang, nok for simpel. AfD’s vælgere er ikke ofre for en fremadstormende globalisering, men mangler tilsyneladende grundlæggende erfaringer med globaliseringen og har derfor ikke samme selvfølgelighed omkring de internationale perspektiver som i Vesttyskland. De er ikke hægtet af økonomisk, men kulturelt.

At skabe økonomisk vækst og mindske den sociale ulighed er uden tvivl påtrængende. AfD’s politiske succes vil man dog næppe kunne overvinde ved det.

Moritz Schramm er lektor i tyske studier ved SDU

Historisk var Murens fald en uforudset og fantastisk frisættelse af politisk energi baseret på Vestens principper, idealer og tro på et menneskeligt fremskridt, som rakte og rækker langt ud over den liberale markedsøkonomi. Den optimisme og politiske handlekraft fra 1989 har vi i dag brug for som aldrig før – ikke mindst i form af en radikal, både stats- og markedsstyret grøn omstilling og nye, mere fair og grønne økonomiske spilleregler, skriver Mathias Sonne.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jørgen M. Mollerup

Denne artikel udtrykker et Østerbrosynspunkt. Det er meget mere interessant at læse samtalen med Tysklande tidligere præsident Joachim Gauck: “Har man levet under et diktatur, tager det tid at lære at være demokrat” i Kristeligt Dagblad idag lørdag d. 9. november