Læserbrev

Jeg har kun oplevet voldelig racisme fra brune indvandrere som mig selv

Racisme er et menneskeligt instinkt, der findes i os alle. Men hvor racismen blandt danskere er mild og passiv, er den mere aggressiv og voldelig blandt indvandrere, jeg deler hudfarve med. Jeg forstår derfor godt, at mange danskere er kritiske over for indvandring, skriver Obaidul Karim Khan i dette debatindlæg
27. november 2019

Jeg er født i en lille by i Indien. I min barndom oplevede jeg, hvordan de voksne i mit lokalsamfund nægtede fremmede at bosætte sig i byen. En forretningsmand fra en anden by prøvede engang at drive en butik i byen, men de lokale smed ham ud med vold. Han var ikke engang udlænding, men bare fra en anden by.

Udlændinge, der bosætter sig i Danmark, nyder nøjagtigt de samme fordele som danskere, men alligevel tager nogle volden og aggressiviteten med sig.

Som ikkevestlig indvandrer, der efterhånden har boet i Danmark i mange år, har jeg oplevet den brune racisme på egen krop. Personer med samme hudfarve som mig har gentagne gange overfaldet mig og ødelagt min butik i Tingbjerg. Årsagen til volden var, at jeg ikke var deres landsmand.

Alle mennesker er mere eller mindre racister. Racismen er et helt almindeligt menneskeligt instinkt, der er en kombination af frygt og jalousi. Den eksisterer i hele verden.

Blandt danskere er racismen mild og passiv. Men medierne overdriver den, og de venstreorienterede bruger den mod deres politiske modstandere.

Intet land er frit for racisme

Da jeg arbejdede i en kommunal varmestue for hjemløse og alkoholikere i nogle måneder, kunne nogle af dem ikke lide min tilstedeværelse.

»Hvornår skal du rejse hjem,« råbte de nogle gange. De mente, det delvist var min skyld, at de var hjemløse og bebrejdede mig for deres fiasko.

Jeg blev ikke sur, for de var deprimerede og magtesløse. Jeg forstår, hvorfor mange danskere er kritiske over for indvandring.

Mange danskere er måske ikke glade for udlændinge, men de er aldrig voldelige. Volden har jeg kun oplevet fra mennesker, jeg deler hudfarve med.

Intet land er frit for racisme. Men det danske samfund er ikke udpræget racistisk. Det er helt naturligt, at danskere vil beskytte deres samfund, og deres kærlighed til Danmark er ikke racistisk, den er patriotisk.

Obaidul Karim Khan er businesskonsulent.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jens Flø
  • Søren Kramer
  • Espen Bøgh
  • Estermarie Mandelquist
  • Jan Damskier
  • Søren Veje
  • Niels Johannesen
  • Poul Anker Juul
  • Lars Jørgensen
Jens Flø, Søren Kramer, Espen Bøgh, Estermarie Mandelquist, Jan Damskier, Søren Veje, Niels Johannesen, Poul Anker Juul og Lars Jørgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ete Forchhammer

Bli'r ordet og begrebet "racisme" undertiden ikke brugt lige lovligt udvandet?
Fx: skønt København er befolket af en stor del tilflyttere fra provinsen, går det ikke så godt den modsatte vej, i hvert fald ikke når der ikke er tale om direkte statslig udflytning, det erfarede bl.a. mine forældre, og når min lille snes år i en landsby blev gode år, skyldtes det i høj grad at jeg forblev bevidst som tilflytter... en nabo trøstede mig med at det var han skam også - han havde kun boet i byen i 55 år og var kommet fra en nabolandsby. Meget kunne jeg kalde vore erfaringer, men ikke racisme!

Karsten Lundsby, Erik Fuglsang, Bruger 256446, Birte Pedersen, Jesper Sano Højdal, Flemming Olsen, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Lars Steffensen

" “Blandt danskere er racismen mild og passiv.”

Det er jeg ret sikker på at andre “brune” mennesker vil erklære sig voldsomt uenige i. "

Ja, men er det sandt?

Globalismen lever på at vi langsomt er gledet fra at basere os på, hvad der er fakta, til hvad vi kan være enige om. Hvilket jo gør det en del lettere at lyve, når man har en interesse i at gøre det.

Ole Frank, nils valla og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jens Christian Jensen

Hans Hüttel. Den artikel er ikke nødvendigvis ikke dækkende for den fulde sandhed. Husk at der står "Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning".

Jeg erindre at have hørt fra flere indvandre at de aldrig har mødt racisme. Omvendt har jeg da selv (som hvid dansker) mødt den flere gange fra muslimer. Virkligheden er ofte mere nuanceret end en artikel.

Endelig en udtalelse fra en indvandre der ved noget, men nogle er allerede på nakken af ham. Han skal ikke komme og tro at han ved noget. SUK !!!

Ulrik Bjørn Jeppesen, Karsten Lundsby, Erik Fuglsang, Claus Nielsen, Liselotte Paulsen, Armin Vauk, Flemming Berger, Flemming Olsen og Jimmy Hansen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Khan skriver at HAN har mødt raciisme blandt indvandrere og blandt danske. De sidste er knap så slemme som de første. Det trikker selvpinerne og Khans udsagn bliver straks modgået og Khans troværdighed anfægtet. Ja bare vi ikke glemmer at vi er de værste racister Godt at der er noget vi er gode til.

Claus Nielsen, Ulrik Bjørn Jeppesen, Erik Fuglsang, Jan Kauffmann og Flemming Olsen anbefalede denne kommentar

”Intet land er frit for racisme”! Nej måske ikke, men der er pokker til forskel på om den udtrykkes fra parlamentets talerstol eller fra ravnekrogen i ”Den Gule Negl”. Åbenbart er de senere års målrettede lovændringer mod indvandrergruppen helt forbigået klummeskriverens opmærksomhed.

Dan Jensen, Rikke Nielsen, Karsten Lundsby, Britta Hansen, Kristian Spangsbo, Ole Frank, Carsten Nørgaard, Birte Pedersen, Eva Schwanenflügel, Marie Jensen, Steffen Gliese og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar

Ja, han må lide af en eller anden form for falsk bevidsthed som andre undertrykte mennesker, som det må være vores fornemste opgave at dekonstruere.

Ulrik Bjørn Jeppesen, Emil Davidsen og Søren Kramer anbefalede denne kommentar

Virkeligheden er mere nuanceret end som så.
De der ikke vil indse at brådne kar findes i alle grupperinger, ved ikke meget om virkeligheden.

Danskerne er ikke mere racistiske end andre folkeslag måske endda mindre end gennemsnitte ?
Hvem ved med sikkerhed.

Hvad angår lovgivning, så har andre lande længe inden Dan mark indført burka-forbud, forbud mod al religiøs beklædningsgenstande og andet symbolik i offentlige skoler, forbud mod minareter o.s.v.

De mest intolerante mennesker findes mest på de aller yderste fløje og blandt de dybest troende.

Racisme er en falsk forklaringsmodel, som historisk har anvendt både religiøse, filosofiske, sociale og videnskabelige argumenter til at retfærdiggøre diskrimimation, udnyttelse, undertrykkelse og udryddelse af en derfineret gruppe mennesker af en anden gruppe mennesker.

Racisme er naturligt lige så vel som uvidenhed er det. Og uvidenhed er kun en god ting, når den er erkendt.

Claus Nielsen, Søren Mortensen, Viggo Okholm, ingemaje lange og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jens Christian Jensen

Lars Helde: "Åbenbart er de senere års målrettede lovændringer mod indvandrergruppen helt forbigået klummeskriverens opmærksomhed"

Eller måske er det ikke forbigået ham, men han kunne jo evt. være enig i at disse lovændringer er nødvendige. Det ved jeg naturligvis ikke, men jeg har da høre fra flere andre indvandrere at disse lovændringer er nødvendige og at vi skal stoppe med at være berørings angste, blødsødne og blåøjet over for folk med en anden hudfarve. Man må gerne stille krav uden nødvendigvis at være racist.

Ulrik Bjørn Jeppesen, Karsten Lundsby, Erik Fuglsang, Flemming Olsen, Lars Steffensen og Niels Johannesen anbefalede denne kommentar

Hans Hüttel.

Paludan er en nar.
Men er han voldelig og har han et hav af tilhængere ?

Sverigesdemokraterne står til at blive det største parti og AFD i Tyskland, som ligger til højre for DF i Danmark, bliver bare større og større.

Ingen af nævnte partier har min sympati, men Danmark og danskere er ikke værre end andre.
Intolerance findes overalt også blandt indvandrere.

Milde, passive Paludan har betjent sig af mild, passiv ikke-voldelig retorik som f.eks. "de fremmede fjenders blod vil ende i kloakken".

Rikke Nielsen, Britta Hansen, Ole Frank, Carsten Nørgaard, David Zennaro og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Hans Húttel.

Altså har narren Paludan ikke udført voldelig racisme .
Og det er det artiklen handler om.

Der er dog ingen tvivl, i min optik, at der selvfølgelig er "hvide" mennesker der agerer voldeligt i deres racisme, præcis som også "Brune" mennesker kan gøre det.

At tro at danskere er specielt slemme og at indvandrere er specielt afholdende, hvad angår voldelig racisme , er der vist igen som helst beviser på.
Om forfatteren har beviser for det modsatte ? Tjah; Han beretter vel bare hvad han selv har oplevet desangående.

Da jeg boede i Tyskland i 90erne opererede man med et begreb der hed" den indre svinehund". Et begreb som tyskerne i høj grad kunne identificere sig med. Det var nemlig forklaringen på deres, for mange, pinlige historie. " Den indre svinehund var noget man kunne vælge at bekæmpe hos sig selv.

Maj-Britt Kent Hansen

Også i Danmark er begrebet velkendt - og langt tilbage, og denne indre svinehund kommer mere og mere på banen. Lyt blot til, hvad der efterhånden med største naturlighed udtales om minoriteter. Etniske m.fl.

Den indre svinehund lever desværre i bedste velgående.

Hvorfor ikke bare tage klummeskriverens oplevelser for pålydende. Det er jo ikke nødvendigvis det samme som sandheden, men det er sådan han oplever det.

Niels K. Nielsen, Steffen Gliese, Søren Mortensen, Erik Fuglsang, Bent Nørgaard, Jens Flø, Egon Stich, jens peter hansen og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar

Og i Sverige hvor der gennem tiderne ikke er blevet talt grimt om nogen, der går det hele meget bedre. (Ironi kan forekomme)

https://www.dr.dk/nyheder/udland/svensk-statsminister-i-strid-modvind-af...

Prøv nu at se lidt nuanceret på tingene.
Det er altså ikke et spørgsmål om "hård tone".
Der er mange årsager til at det kan går galt og der er brådne kar i alle grupperinger; Uden naturligvis at omfatte specielt mange.

Se nu virkeligheden i øjnene. Selv om den er mere kompleks end mange bryder sig om.

Emil Davidsen, Erik Fuglsang, Bent Nørgaard, Viggo Okholm og Flemming Olsen anbefalede denne kommentar

Da Knud Rasmussen mødte inuitter i Canada, var de ved at skyde ham. Men så havde han talt "menneskernes" sprog... :-)

Jeg er med i en social forening,hvor der ifølge målsætning skal være plads til alle uanset hvem de er og hvor de kommer fra.
men selv om foreningen er i e tområde med ret så mange med anden etnisk baggrund er det endnu ikke lykkedes at få disse til at deltage.
Nu har vi offentlig spisning mod betaling en gang om måneden og chancen for at få en med anden etnisk herkomst til at lave maden kom så.
En del af vore medlemmer er lidt skeptiske omkring dem,men ikke til den hårde side..
Men det lykkedes så og der kom pænt mange og ja hun kan lave mad og det blev en helt igennem positiv oplevelse fordi hun også nåede at deltage i stolegymnastik Måske er vejen til danskernes hjerte god mad som bare sidder i skabet. Nu skal vi bare ha manden med til dart, da der er småbørn i familien kan de ikke komme sammen. (Har været her i 4 år og forsørger sig selv!
Glemte jeg at skrive de er stærkt troende men anser ikke ISIS.Taliban og el Caida for rigtige muslimer.

Viggo Okholm.

Hatten af for ethvert tiltag for positivt samvær, så længe man ikke giver køb på de demokratiske værdier.
Plads til forskellighed indenfor rammer som lighed og frihed for individet.

Ovenstående kan aldrig skade; Men alle ved, at skal alle på "begge sider" med, så er det et langt sejt og stort set umuligt træk.

Rikke Nielsen.

Hvis du mener at staten udøver racisme, så er der mulighed for at anlægge sag.
Har du noget konkret eller er der bare noget du mener er racisme ?

Det er ikke tilladt at anklage nogen for kriminelle handlinger uden grund. Man risikerer selv at blive anklaget i så fald.
(Sker nok ikke da politikerne som regel er ligeglade med løse påstande)

Kære Obaidul Karim Khan
Jeg læste din artikel med stor interesse og lidt triste følelser. Du har fremsat mange påstande og en række spørgsmål, som jeg kan kommentere, men ville begrænse mig til få som give anledning til svar.

Først generaliserer du, når du siger; Udlændinge, der bosætter sig i Danmark. Der er mennesker fra 150 nationaliteter - mest fra ikkevestlig lande - som bor her, inklusive dig og mig. De har intet til fælles, og de fleste af dem, selvom ungdommen er danskere.

For det andet, du siger: Årsagen til volden var, at jeg ikke var deres landsmand. Der bor mennesker fra over 60 lande i Tingbjerg, der er brune. Så hvem taler du om. Somaliere, tyrkere, pakistanere eller araber. Jeg tror at der kan være mange grunde til, at du havde problemer med nogle unge. Din holdning til dem, pengespørgsmål eller bare forkerte timing. At kalde dette racisme er ikke kun forkert, men viser, at du ikke kender betydningen af udtrykket racisme. Når jeg siger det, vil jeg ikke minimere din triste oplevelse, men jeg måtte forklare fordi du offentligt beskyldte alle udlændinge. Folk kan have fordomme, men du kan ikke påstå, at alle mennesker er racistiske.

For det tredje, siger du; Mange danskere er måske ikke glade for udlændinge, men de er aldrig voldelige. Igen hævder du noget, som du ikke har viden om. I 2018 blev 400 sager om voldelige hadforbrydelser afskrevet af dansk rigspoliti. Hvad vil du kalde det? Blomster til brune mennesker fra hvide danskere.

Sidst men ikke mindst, kommer du med din kærlighedserklæring til alle danskere som fredelige og respektfulde mennesker. Godt for dig. Men lad ikke foregive at være en ekspert om Danmark. Der er mange internationale rapporter, der har kaldt Danmark som et af de mest diskriminerende lande i vest, især mod muslimer som dig selv.

Jeg håber, at jeg har givet dig en vis ro i sindet.

Carsten Hansen:
Du har fuldstændig ret,det er et langt sejt træk og der skal virkelig både gives og tages fra "begge"sider. Det er ikke sikkert det lykkes i den tid vi to har tilbage, men nu skal vi "kun" tilbage til ca 72 hvor de første dukkede op og hvor ufred.i firserne satte gang i flygtninge strømme og der er mange årsager omkring vores globalisering samtidig med at forskellige interesser puster til voldens ild.Men efterhånden som det fælles overstiger de tikke fælles i dagligdagen i foreninger og arbejde må vi gå ud fra at mennesker uanset baggrund både kan se ingen er farlige uanset tro på en Gud eller ingen tro som sådan ,kan betyde at vi stadig kan eksistere sammen i dialogen og forskelligheden i den evige udvikling. Vi må bare håbe at de magthavere som lige nu sidder rundt omkring udskiftes med nogen som vil mennesket mere end magten. Det bliver en sej dialog, men der er kun den vej efter min mening.