Klumme

Lad os vænne os til at værdsætte synet af en glyfosatfri grusgang

52.000 danskeres navne står i skrivende stund under et forslag om forbud mod salg til private af ukrudts- og insektmidler, herunder Roundup. Selv om et forbud mod privat brug ikke syner af meget, kan det godt være et fornuftigt første skridt, skriver journalist Karen Syberg i dette debatindlæg
Selv om et forbud mod privat brug ikke syner af meget, kan det imidlertid godt være fornuftigt. Om ikke andet så for at udrydde ræsonnementet, at ’så længe landbruget får lov, så kan min lille parcel, der ellers bliver invaderet af al den skvalderkål og de brændenælder, som sniger sig under den svinemikkel til naboens hegn, vel ikke gøre den store skade’, skriver Karen Syberg.

Selv om et forbud mod privat brug ikke syner af meget, kan det imidlertid godt være fornuftigt. Om ikke andet så for at udrydde ræsonnementet, at ’så længe landbruget får lov, så kan min lille parcel, der ellers bliver invaderet af al den skvalderkål og de brændenælder, som sniger sig under den svinemikkel til naboens hegn, vel ikke gøre den store skade’, skriver Karen Syberg.

Josh Edelson

2. december 2019

Nu strækker det danske land sig gyldent under en grå novemberhimmel. I hvert fald hvis resten af Danmark ser ud som her på Møn, hvor de gyldne marker breder sig, så langt øjet rækker. Og det gør det nok.

Inde på Sjælland ser det i det mindste ligesådan ud: gyldne marker i alle retninger, langt, langt ud mod de disede horisonter. Jeg kunne godt tænke mig at se et luftfoto af hele Danmark netop nu. Engang kom jeg hjem med fly i maj og så den gule raps lyse op i hele landet. Samme syn forestiller jeg mig, at man netop nu kan overflyve igen, blot gyldent i stedet for rapsgult.

Helt så poetisk, som det lyder, er virkeligheden imidlertid ikke – de gyldne nuancer skyldes Roundup, der får det, der gror på marken, til at visne.

Det er sæson for glyfosat, aktivstoffet i Roundup. Hvor man er begyndt at pløje, sværmer hærskarer af måger efter ploven. Gad vide, om regnormene smager.

Roundup er verdens mest solgte ukrudtsmiddel, og det er godkendt af EU. Godkendelsen skulle ellers være udløbet den 31. december 2017, men den 27. november 2017 blev den forlænget i fem år.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Mondrup
  • Eva Schwanenflügel
  • Lise Lotte Rahbek
Christian Mondrup, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Én af de største syndere når det gælder Roundup er faktisk DSB, der oversprøjter banearealerne ad libitum.
Og DET går ud over grundvandet.