Landsholdsfodbold kan blive et hot emne i medieforhandlingerne

Nu ved jeg ikke, om De Radikales Marianne Jelved i virkeligheden er hardcore landsholdsfan, eller om hun blot som mange andre politikere griber chancen for at komme i medierne, fordi der rører sig et eller andet i folkedybet, som de kan høste fordele af.

Forleden spurgte Jelved den fungerende kulturminister Rasmus Prehn (S):

»Hvorledes vil ministeren sikre, at alle i Danmark får mulighed for at se landsholdsfodbold direkte i tv, og at dette kan ske uden øgede omkostninger for den enkelte borger?«

Jelved spørger, fordi nogle af landsholdets kampe fra nytår ikke længere kan ses i YouSees kabelpakker.

Den danske telegigant har smidt de amerikanskejede Discovery-kanaler ud af Danmarks største kabelnet, der bruges af mindst 1,3 millioner danske husstande. Da Discovery ejer rettighederne til både landsholdets EM-kvalifikationskampe og alle VM-kvalifikationskampene indtil 2022, står trofaste fodboldseere over for tre valgmuligheder, hvis de vil se landsholdsbold: Helt at droppe kvalifikationskampene, betale op til 2.000 kroner mere årligt eller droppe YouSee og finde en anden distributør. Så kan man miste andre kanaler som f.eks. BBC og CNN.

Fodbold på tv er blevet lidt som film og serier. Engang var der kun Netflix, nu øges antallet af streamingtjenester hele tiden. Hvis vi vil se det hele, skal vi bruge flere penge.

Og der er ingen hjælp at hente hos ministeren:

»Da der er tale om en uenighed mellem to kommercielle foretagender på et frit marked, har jeg ikke umiddelbart nogen mulighed for at gribe ind,« er nøglesætningen i Prehns svar til Jelved.

Med ordet »umiddelbart« signalerer Prehn, at spørgsmålet om landsholdsfodbold på tv måske kan genoplives, når et nyt medieforlig skal forhandles næste år.

Symbolpolitisk sportsliste

Jelveds partifælle, medieordfører Jens Rohde, vil sammen med SF og Enhedslisten genoplive den såkaldte »sportsliste«, som Jelved som kulturminister fik med i 2014-medieforliget. På listen står de nationalt vigtige sportsbegivenheder, som de landsdækkende tv-kanaler DR og TV 2 skal tilbydes.

Listen er hoppet ind og ud af diverse medieforlig i årevis. Den blev afskaffet i medieforliget i 2018, fordi den aldrig kom til at virke. Den var »unødigt bureaukratisk og uden effekt«, som direktøren for Danmarks Idræts-Forbund Morten Mølholm Hansen sagde til dr.dk.

I 2011 besluttede EU-Domstolen, at de enkelte medlemslande kunne lave sådanne lister, men der synes ikke at være nogen måder, hvorpå man kan gennemtvinge dem. Det er mere signalpolitik end realpolitik.

Markedet bestemmer – og prisen på tv-rettigheder til fodbold er blevet så høj, at de store, multinationale selskaber snildt kan overbyde DR og TV 2. DR og TV 2 kan så til såkaldt markedspris købe dele af rettighederne fra f.eks. Discovery eller NENT (TV3-gruppen, som har solgt dele af EM-slutrunden til DR), men det gør ikke rettighederne billigere – tværtimod.

Det nuværende slagsmål mellem YouSee og Discovery handler om køb og salg af rettigheder, og her skal vi huske, hvad en tidligere kulturminister svarede i en anden sammenhæng i Folketinget i oktober 2014:

»Som udgangspunkt er det de kommercielle tv-distributører, der ud fra forretningsmæssige hensyn tilrettelægger deres salgsbetingelser«.

Kulturministeren var Marianne Jelved.

Fodbold er kommerciel underholdning på højeste og dyreste plan, og tv-rettigheder til fodboldkampe er blevet en del af den globale markedsøkonomi. Når politikerne bruger ord som »nationalt sammenhold« og »landsholdets samfundsmæssige betydning«, lyder det smukt, men er i virkeligheden uden reelt indhold.

Landsholdet lægger ikke længere gaderne øde. En slags nationalt sammenhold viser sig kun i de sjældne tilfælde, når et dansk landshold nærmer sig en titel i EM eller VM. Og begge turneringer vises faktisk på DR og/eller TV 2.

Nu om dage skal der helt ekstraordinært store ting til, for at en landskamp når over en million seere, hvilket altså kun er en sjettedel af befolkningen.

»Vild med dans« og »Den store bagedyst« er – målt på seertal – større nationale samlingspunkter end de fleste af landsholdets kampe. Og så er trofaste landsholdsseere i øvrigt overvejende mænd.