Kommentar

Lav bindende mål for at bremse naturens tilbagegang

Mere end 99 procent af det danske areal er underlagt menneskelige nytteinteresser som landbrug, skovbrug og byområder, hvilket har presset mange arters overlevelse ud over kanten. Nu er spørgsmålet, om regeringen vil redde den hårdt trængte natur, skriver Præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding, i dette debatindlæg
4. november 2019

Mandag starter forhandlingerne på Marienborg om en redningsplan for den hårdt trængte danske natur.

Rammerne er historiske, og med statsminister Mette Frederiksen (S) for bordenden trækker det tråde tilbage til den socialdemokratiske statsminister Thorvald Stauning, der stod bag styrkelsen af naturfredningsloven i 1937, og som var en af datidens helt store naturforkæmpere.

Ligesom baggrunden for Staunings lov fra 1937 var dyster, så er baggrunden for Marienborg-mødet også dyster. De senere år er tilstanden af den danske natur gået fra slem til værre. Over 2.000 danske arter er på FN’s liste over akut truede arter, og den seneste danske indrapportering til EU om naturens tilstand er gruopvækkende læsning: Naturen har det elendigt.

Det er måske ikke så mærkeligt, for stort set hele det danske areal er underlagt interesser som landbrug og skovdrift – sekundært friluftsinteresser som jagt og andre rekreative interesser. Under én procent af arealet er decideret natur, hvor naturen får lov at udvikle sig, som naturen nu engang gør. Det svarer til at lægge en nål i et lagkagediagram – så meget plads har naturen i forhold til menneskelige interesser.

Er det noget, vi som mennesker kan være tilfredse med?

Ud fra en betragtning om, at alt skal underlægges menneskelige interesser, optimeres, udtømmes, vækstes og udnyttes, så må svaret være ja – vi er lige ved at være i mål.

Men ud fra en betragtning om, at vi deler denne verden med mange andre arter, som også har ret til at være her, så er svaret nej. Med en så skæv fordeling er vi ikke engang i nærheden af, at kunne tale om en balance mellem os mennesker og naturens andre levende skabninger.

Blot 0,4 pct. af det danske areal er reelt beskyttet skov uden produktion, helhjertet disponeret til natur. Derudover er 11,7 pct. af Danmarks areal beskyttet natur efter naturbeskyttelsesloven eller EU’s habitatsdirektiv. Dette udelukker bare ikke, at der kan drives landbrug og dyrkes tømmer.

Det samme princip gør sig i øvrigt gældende for de danske nationalparker. Her er arealerne også langt hen ad vejen underlagt andre hensyn som for eksempel landbrug, og der er i nogle tilfælde flere rapsmarker, benzinstationer og supermarkeder end de store vilde dyr, som man normalt forbinder med nationalparker.

Naturlige klimaløsninger

Situationen for den danske natur er alvorlig, og vi ved, at tabet af biodiversitet eskalerer på grund af klimaforandringerne. Den gode nyhed er, at mange af de tiltag, der skal til for at løse den ene krise, også vil kunne løse den anden.

Det handler om selvforvaltende naturarealer, hvor den naturlige dynamik i økosystemerne opretholdes af store planteædende dyr, der skaber plads og lys, så arter som skovperlemorsommerfugl, skovgøgelilje og engblåfugl kan trives.

Det gælder om at udtage sårbare, udpinte og drænede landbrugsjorde fra drift, som vil kunne binde store mængder CO2. Hvis vi igen lader ådale og åer slynge sig gennem Danmark, vil det på en og samme tid være en naturlig løsning på problemer med stigende nedbør og oversvømmelser og skabe vigtige vådområder for rastende vandfugle. Måske endda storken kunne løfte sig fra at være et minde i vores kulturarv til igen at blive en levende og fantastisk del af den danske natur.

Hvis Danmark skal have en troværdig chance for at vende naturens tilbagegang, vil det kræve, at vi i 2030 disponerer 30 pct. af det danske landareal til beskyttet natur. To tredjedele af dette bør være naturzone – arealer helhjertet disponeret til natur og biodiversitet uden produktionshensyn.

Dermed ikke sagt, at de nye store naturarealer ikke skal kunne være åbne for besøg, jagt og rekreative formål – bare det sker under hensyntagen til naturen. Det skal være natur på naturens præmisser.

Når drøftelserne bliver indledt på Marienborg, er det samtidig centralt, hvordan man politisk vil sikre handling. I klimaindsatsen skal det bindes op på en klimalov – for naturindsatsen bør det samme gøre sig gældende.

Folketinget bør fastsætte nationale mål for naturen, som muliggør, at Danmark lever op til de internationale aftaler om at bremse naturens tilbagegang. Kun på den måde kan der skabes overordnede troværdige mål, som naturpolitikken kan navigere efter uden at blive begravet i yderligere analyser, politiske syltekrukker og langstrakte kommissioner.

Tiden er inde til handling. Til at skabe levesteder for skovmår, spætter, pragttorbister, nattergale og mange af de andre arter, vi deler denne vidunderlige klode med. Ved at styrke naturen, styrker vi også vores egen overlevelse på den smukke blå planet, vi kalder vores hjem.

Det er en fortælling, der vil være opbakning til i befolkningen. Lad os nu komme i gang. Der er ingen tid at spilde.

Maria Reumert Gjerding er præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

»Vi vil have mere urørt skov. Vi vil have større sammenhængende naturarealer. Vi vil have mere vild natur,« siger miljøminister Lea Wermelin på spadsereturen på Amager Fælled.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
  • Eva Schwanenflügel
  • Dina Hald
  • Anker Heegaard
  • Trond Meiring
Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, Dina Hald, Anker Heegaard og Trond Meiring anbefalede denne artikel

Kommentarer

Poul Anker Juul

Selvom begrebet urørtskov føles grønt ,bæredygtigt og fornuftigt er det det ikke på alle parameter, især med hensyntil klima er produktionskov at foretrække.Træ erstatter beton,mursten og metal.Alle materialer der er CO2 tunge at producere,og svære at genandvende.Forskere fra Københavns Universitet peger på at når træer når en alder på 60-120 år vokser de ikke længere så hurtidt.Gradvis opstår der en balance i skoven mellem optaget af CO2 fra luften og mængden af CO2 som frigives,når døde træer rådner.
Med hensyn til biodiversitet er urørt skov dårligst i en videnskablig undersøgelse af 400 kvadrat km. skov i Tyskland.Bedst er produktionskov medes plukhugst er NR.2

Poul Anker Juul Det meste af dit indlæg er en gentagelse af den misinformation og manipulation som Dansk Skovforening for nylig har ført sig frem med. Det er en misforståelse at en løgn bliver til sandhed bare den gentages ofte nok.

Eva Schwanenflügel, Dina Hald og Anker Heegaard anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@Poul Anker Juul
Pointen er at skovene går ud, de visner og dør i takt med frekvensen af ekstremvejr stiger.
Kast et blik på Californien.

Fra link:
“An American tragedy: why are millions of trees dying across the country?
A quiet crisis playing out in US forests as huge numbers of trees succumb to drought, disease, insects and wildfire – much of it driven by climate change.”
Link: https://www.theguardian.com/environment/2016/sep/19/tree-death-californi...

@Maria Reumert Gjerding
Nej der kommer ikke en god løsning i morgen!

Det er tydeligvis vanskeligt, at gøre oprør mod et system, som i så høj grad kommer en selv til gode.

Hans Henrik Bruun

@Poul Anker Juul
Det du bygger din konklusion på er fake news.
1. Urørt skov fortsætter med at optage kulstof og er et effektivt lager i mange århundreder. Det er hvad international forskning viser, og de danske skovbrugsforskeres egne tal er ikke i modstrid med det. At kalde urørt skov en trussel mod klimaet er ganske enkelt forkert. Det absurde udsagn gælder lige så lidt i Danmark som i Brasilien eller Indonesien.
2. Den tyske undersøgelse du nævner kan du ikke selv have læst. For den sammenlignede to typer skovdrift, nemlig ensaldrende bevoksninger vs. uensaldrende, og effekten af disse på den regionale artsmangfoldighed. Den konkluderer ikke noget om urørt skov versus konventionel drift, for indeholdt den slet ikke data til at understøtte. Alene læsning af artiklens titel ”The impact of even‐aged and uneven‐aged forest management on regional biodiversity of multiple taxa in European beech forests” afslører at den ikke handler om urørt skov.
Vi kan udmærket have både urørt skov og produktionsskov i Danmark. I en situation hvor vi har tæt på nul procent urørt skov, er det ret indlysende hvad vi skal have mere af. Desuden er skovarealet stærkt stigende. Siden 1990 er der kommet 100.000 ha mere skov. I samme periode er der udlagt 10.000 ha urørt. Så selv med 75.000 ha urørt vil det være helt urimeligt at fremstille urørt skov som en trussel mod skovproduktion.

Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, Jørn Madsen, Dina Hald og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Det er sikkert ikke forbigået nogens opmærksomhed at oversvømmelser og ekstremvejr generelt er accelerede i både frekvens og intensitet, så det har konsekvenser for naturen, nu mistet ejeren af de store lavtliggende jordbesiddelser samt arealer der ligger op til større vandløb penge.

Hvad er planen?
Noget tyder på borgerne bliver ført bag lyset.

De økonomisk plagede med udsatte jordbesiddelser skal økonomisk kompenseres af skatteyderne og så kaldes det for biodiversitetsloven.

Fra dr.dk kan læses:
“Hvis DN's mål skal indfries, skal der blandt andet udtages landbrugsjord til ren natur. I dag består Danmark af 0,4 procent ren, uforstyrret natur, men i biodiversitetsloven skal det tal op på 20 procent i 2030 - mens 10 procent skal bestå af landbrugsjord, hvor naturen bliver tilgodeset.

Jordudtagning betyder, at man køber eller lejer jord hos en lodsejer og lader naturen overtage.”
Citat slut.

Det er ikke noget nyt, at meget jord bliver opdyrkeligt, hvilket de må mistænkes biodiversitetsloven i den virkelige verden handler mere om end naturbeskyttelse.

Miljøministeriet, Naturstyrelsen fik allerede i 2014, af FN’s klimapanel IPCC og DMI beskrevet et tydeligt billede af, hvad politikerene kunne forvente af klimamæssige udfordringer de kommende årtier her i Danmark.

Fra link:
“Denne rapport analyserer hovedbudskaberne fra delrapport 2 i den 5. hovedrapport fra FN’s klimapanel IPCC med fokus på, effekter, klimatilpasning og sårbarhed med særligt focus på Danmark, udgivet af Miljøministeriet, Naturstyrelsen 2014.

Oversvømmelser i Europa vil påvirke flere personer, og materielle tab vil blive to- eller tredoblet inden 2080. Den forøgede ekstremnedbør vil resultere i forøget jorderosion og transport af bl.a. fosfor, som derfor i stigende grad udvaskes til vandmiljøet."
Link: http://www.klimatilpasning.dk/media/868690/analyse_af_ipcc_delrapport_2_...

DMI lever supplerende data til klimaudviklingen i Danmark de seneste knap 150 år, er nedbøren i Danmark steget 20-25 procent, dette viser tal fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI mf.

Fra link:
"Professor Kaj Sand-Jensen fra Københavns Universitet, én af Danmarks førende eksperter i vandløb og vådområder, er ikke i tvivl.

- Der vil blive mere sump i Danmark, blandt andet fordi jorden langs åer og søer mange steder er sunket. Nogle steder med 30 centimeter, andre steder med op til halvanden meter, siger han til Jyllands-Posten og mener ikke, at udviklingen ikke står til at ændre.

Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen fra Geus, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, er enig i, at Danmark står foran store forandringer.

- Det ændrede klima vil få stor betydning, fordi mere nedbør hæver vores grundvand, hvilket fører til, at områder vil blive omdannet til sump. Undersøgelser viser, at grundvandet mange steder allerede er steget med cirka en halv meter de seneste fire-fem år.

- Nogle klimamodeller over fremtidens klima viser, at grundvandet kan stige med op til fem meter nogle steder. Det vil føre til markante ændringer ikke mindst for mange landmænd, siger Hans Jørgen Henriksen til Jyllands-Posten.
Link: http://www.b.dk/nationalt/danmark-er-ved-at-blive-oversvoemmet

Philip B. Johnsen

Problemet er landbruget og skiftende regeringer i flæng, ikke vil forholde sig til de fakta der beskriver konsekvenserne af de stærkt accelerede fortsat stigende regnmængder og ekstremt vejr generelt i takt med den forøgede CO2 mængde i atmosfæren, borgerne bliver ført bag lyset af politikerne, samtidig med vandmiljøet og drikkevand allerede er blevet stærkt forringet, men det bliver værre i fremtiden.

Årsag og konsekvens det burde ikke være svært at sige sandheden, men det er det tydeligvis.

Fra link.
“Landmænd tilfører gødning til jorden for at fremme deres planters vækst. Gødningen kan være staldgødning eller gylle fra dyrene, kunstgødning eller flydende ammoniak. Gødningen indeholder stoffer, der er vigtige for at planterne kan trives og give et stort udbytte.

Der findes et stof i gødning, som giver store problemer i forhold til grundvandet. Det er kvælstof. Kvælstof findes på flere former i jorden, nitrat (NO3), ammoniak (NH4) og indbygget i organisk stof. Hvis planterne ikke har opbrugt overskuddet af kvælstof, når vækstsæsonen er forbi, vil overskuddet sive med vandet ned gennem jorden - dette vil ske i form af nitrat.

Insekt- og svampeangreb kan nedsætte udbyttet og i værste fald ødelægge afgrøderne. Ukrudt konkurrerer med nytteplanterne om næring og plads. For at give afgrøderne de bedste vilkår sprøjtes markerne med plantebeskyttelses-midler også kaldet pesticider. Det er gifte, der hæmmer eller udrydder de skadelige insekter og svampe og begrænser væksten af ukrudtsplanterne uden at skade selve afgrøden. Giftene er opløst sammen med nogle hjælpestoffer, som bl.a. sørger for at pesticiderne trænger ind i planterne.

De aktive stoffer (pesticiderne) og hjælpestofferne i sprøjtemidlerne kan følge med det nedsivende vand og nå ned til grundvandet, hvis der ikke sker en tilstrækkelig nedbrydning. Indtil slutningen af 1980erne anså man ikke sprøjtemidlerne for et problem i forhold til grundvandet. I midten af 80'erne begyndte man at finde pesticider i grundvandet.

Siden er der gjort mange fund og det viser at der ikke kun er tale om lokale forureninger som for eksempel nedgravede dunke. Den almindelige landbrugs- og gartneridrift hvor store arealer sprøjtes er en af årsagen til fundene af pesticider i grundvandet.

Pesticider har også været anvendt til bekæmpelse af ukrudt i skov, parker og på fortove. Denne anvendelse formodes også at have resulteret i en betydelig forurening af vores grundvand. Fx har pesticidet dichlobenil været anvendt til ukrudtsbekæmpelse på sådanne arealer i mange byområder. Nedbrydningsproduktet fra dette pesticid - BAM, er det mest hyppigt fundne nedbrydningsprodukt i dansk grundvand.”
Citat slut.

Link: https://www.geus.dk/udforsk-geologien/laering-om-geologi/viden-om/viden-...

De flotte taler under valgkampen om konkrete klimatiltag her og nu, er som en fis i en kurvestol, feset ud i ingenting, efterladende en stank af mistillid til politikerne.
Socialdemokratiet synes at være faldet for højrepartiernes nyligt opståede interesse for klimapolitik, og synes at dreje deres foreslåede konkrete tiltag i retning af "de tænkte løsningers land" …. altså dem, som man kan få til at se flotte ud på papir.
Vi må på gaden den 29.nov og fortælle dem noget andet.

En stor del af landets nåleskovsplantager er plantet på hede-
og sandjord I Vestjylland, hvor den magre jord også gør diversiteten ringere.

“Naturen” på disse steder er hedevegetation: lyng, med ene, revling, porse o.l. hedeplanter, også I lysninger I plantagerne.

Selv om man erklærer “naturskov” på disse steder, vil de fortsat præges af hedevegetation - de vil ikke importere løvskovenes biodiversitet -

man kan ikke få løvskovenes planter til at gro på den lavere surhedsgrad og ringere næringstilstand I nåleskove.

Der er derfor langt større diversitet at hente I løvskove I Østjylland eller på Øerne, hvor jorden er betydeligt mere frugtbar .
Løvtræer forenes også godt med varieret underskov.

Men man må starte med at frede de områder, hvor de pågældende plantearter findes – når de allerede er totaludryddet, er det for sent.

Derfor må man prøve at redde de § 3-områder, markvejsområder og småområder, man endnu kan finde.

Om en “Naturfredningsmatrikel”, som foreslået af Frederik Vinding Kruse 1925, se her, sidste afsnit:

https://www.information.dk/indland/2019/11/miljoeminister-lea-wermelin-s...

Det slutresultat, , man kommer frem til, I form af regler, skal tilgå landinspektørerne, som er dem der I praksis fastlægger skel ved køb og sammenlægninger.

Desuden må der fastlægges retningslinier - om at reservere naturområder - for kommunernes teknik-og miljøafdelinger - som står for slåning af grøftekanter og ledige arealer - hvor slutresultatet oftest er en ensartet samling af græsser.

Philip B. Johnsen

Nu forholder det sig sådan at vores statsminister, kun vil handle inden for rammerne af fortsat økonomisk vækst eller med andre ord, tiltag må ikke gå udover konkurenceevnen for erhvervslivet.

Så det er en helt forkert diskussion der kører på denne tråd, der bør være tale om nogle få arter, der kan overleve under det nuværende ekstreme eskalerende ekstremvejr med konstant stigende entensitet i fremtiden, den faktuelle udvikling der kommer i kølvandet på den førte politik.

Stop med at stikke blår i øjnene på befolkningen.

Det er meningsløst at tro på noget der var kommer tilbage.

Fakta er følgende:
“Europas skove er forvandlet til krudttønder: Klimaforsker varsler endnu større problemer.

Usædvanligt høje temperaturer og tørkeperioder har gjort store dele af Europa til en krudttønde, som flere steder er eksploderet i flammer, der har kostet mange mennesker livet. Alt tyder på, at fremtiden bliver tørrere og varmere med større risiko for skovbrande, siger forskere.”
Link: https://www.berlingske.dk/internationalt/europas-skove-er-forvandlet-til...

“Professor: Ekstreme skovbrande bliver mere almindelige
Skov- og naturbrande udleder massive mængder CO2 og forværrer klimaproblemer.”
Link: https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/professor-ekstreme-skovbrande-bliv...

“Klimaet ændrer sig: I Nordsverige er de store forandringer tydelige
De globale temperaturstigninger er meget ulige fordelt. I Nordsverige flytter trægrænsen sig, dyrelivet trues og permafrosten forsvinder.”
Link: https://www.dr.dk/nyheder/vejret/klimaet-aendrer-sig-i-nordsverige-er-de...