Kronik

Lea Wermelin og Mogens Jensens ønske om mere urørt skov er ikke klimarigtigt

Regeringen vil udlægge mere af de statslige skove til urørt skov, men urørt skov sparer ikke CO2 i samme omfang som produktionsskov. Derfor vil tiltaget potentielt koste os dyrt i CO2-regnskabet, skriver skovforsker Niels Heding i dette debatindlæg
En urørt skov ville binde 1.000 tons CO2 pr. km² om året som en normal dyrket skov. For eksempel ender de fældede træer som planker, brædder, gulve og møbler, hvori kulstoffet er bundet mange år.

En urørt skov ville binde 1.000 tons CO2 pr. km² om året som en normal dyrket skov. For eksempel ender de fældede træer som planker, brædder, gulve og møbler, hvori kulstoffet er bundet mange år.

Karsten Schnack

28. november 2019

Det moderne danske skovbrug, som vi kender i dag, udsprang oprindeligt af oplysningstiden for over 200 år siden. Omkring år 1800 var det danske skovareal svundet ind til blot 850 km², men siden da er vores skovareal heldigvis mangedoblet. Allerede i 1880 udgjorde arealet 2.000 km², mens det i dag udgør hele 6.000 km² – svarende til ti gange Bornholms areal. Denne store forøgelse af skovenes areal skyldes særligt tilplantningen af heder og klitter. Denne tilplantning finder dog i vore dage en del modstandere, som mener, at klitterne og hederne er oprindelig natur, som tilplantningen har ødelagt.

Jeg har selv ment det samme, men forskning har nu vist, at hederne og klitterne i fordums tider faktisk var skovklædte. Disse skove blev så ødelagt af overdrevent forbrug af træ og kreaturgræsning, hvilket i øvrigt også var tilfældet på Færøerne, Island og Grønland, hvor skovene også forsvandt og blev erstattet af lyng.

Kun cirka en femtedel af de danske skove anno 2019 var også skov i tiden omkring år 1800. Nu er det af stor betydning, at skovvæsenet får mulighed for at fortsætte arbejdet med at genskabe fortidens skove. Som vi senere skal se, binder skovene nemlig meget store mængder kulstof, hvis de behandles rigtigt.

Skovens dyr trives

De danske skove rummer levesteder for mange organismer og udgør således grundlaget for en stor del af den samlede biodiversitet. Skovene har en særlig betydning, fordi Danmark oprindeligt efter istiden var et skovland. Derfor hører en stor del af de vilde dyr og planter i vore dages natur til i skovene.

Man skal dog huske på, at kun en meget lille del af vore dages danske skove også var skovdækket i oldtiden. Nutidens danske skov er i høj grad resultatet af generationers flittige arbejde med at fremelske ny skov. På samme måde repræsenterer de store hede- og klitplantager vor tids forsøg på at genskabe nogle af oldtidens skove.

De danske skoves biodiversitet har ændret sig meget i de seneste 50-60 år. Mange fuglearter, som har været udryddet, breder sig nu igen. Ravnen, som kun fandtes i nogle få eksemplarer i Sønderjylland, er nu ved at blive almindelig i hele Danmark. Havørnen – der tidligere var udryddet – yngler mange steder og er ikke længere sjælden. Selv kongeørnen og fiskeørnen findes nu ynglende – om end indtil videre kun i et ganske lille antal. Den røde glente, som også tidligere var udryddet, yngler også i stigende antal over hele landet.

Den samme udvikling gælder for de store pattedyr. Krondyrene, som tidligere kun fandtes i et lille antal i nogle få jyske skove, finder vi nu overalt i Danmark. Ifølge jagtstatistikken bliver der skudt omkring 10.000 krondyr om året, og det samme gælder for dådyrene. Et forbløffende tal. Rådyrene er på samme måde eksploderet i antal: For 50 år siden blev der skudt omkring 20.000 rådyr om året, nu er tallet 100.000. Bestanden er femdoblet.

Som et kuriosum skal det nævnes, at ulvene er begyndt at indvandre til de jyske skove og plantager. En udvikling, ikke alle er lige begejstrede for. Kristian Leth omtaler i sin bog Håb. Et forsvar for fremtiden, at der – parallelt med at mange arter er forsvundet på grund af mennesker – er kommet mere og ikke mindre biodiversitet. Det er Danmark et godt eksempel på, selv om mange biologer og fredningsfolk hævder det modsatte.

Urørt skov ikke klimarigtig

I de senere år har skovforskningen og andre fået blik for, at de danske skove, selv om de er små, har stor betydning for klimaet. Træ er den største vedvarende energikilde i Danmark. Træ, der bliver udnyttet til biogas, producerer dobbelt så meget vedvarende energi som alle vore mange og dyre vindmøller. Halvdelen af dette træ importeres dog, men den anden halvdel kommer fra vore egne skove og plantager. Denne halvdel kan let forøges, men der er meget, der tyder på, at den i stedet vil blive kraftigt reduceret.

Skovforskningen viser, at skovene i gennemsnit binder cirka 1.000 tons CO2 om året pr. km². Men i disse år har en ejendommelig form for nyromantik grebet sindene – nemlig idéen om at alting står så grelt til, at vores natur efterhånden er helt ødelagt. Ideen om at biodiversiteten er under kraftig tilbagegang og så videre.

Derfor bliver alt nu sat ind på, at staten skal lægge sine skove og plantager ud som urørt skov – det vil sige skov, hvor man ikke længere fælder og bruger træerne. Hertil kommer et ønske om, at staten skal fælde sine klitplantager, opgive arbejdet med at genskabe fortidens skove og lade arealerne springe i lyng endnu en gang.

Men urørt skov binder ikke CO2, for når træerne dør i en urørt skov, så rådner de og udleder den samme mængde CO2, som de optog ved fotosyntesen under væksten. Resultatet er derfor nul binding. Når skovene derimod dyrkes og passes, så tyndes skoven, ligesom man tynder radiser, når de er plantet for tæt. De tilbagestående træer forøger til gengæld væksten, således at skovens tilvækst er uændret. Det har skovbrugsforskningen dokumenteret mange gange.

De fældede træer ender så som planker, brædder, gulve og møbler, hvori kulstoffet er bundet mange år. Til slut ender det gamle træ som brændsel, hvor det fortrænger de fossile brændstoffer kul, olie og gas. Godt nok udledes der CO2, når træet i sidste ende bliver brændt, men den CO2 svarer i mængde til den CO2, som træerne optog, da de voksede. Endvidere udnyttes trærester fra opskæringen og andet ellers ubrugeligt træaffald til at erstatte kul, olie eller gas.

Ministrene sætter os år tilbage

Det korte af det lange er, at en urørt skov ikke ville binde 1.000 tons CO2 pr. km² om året som en normal dyrket skov. En række politiske partier, herunder regeringspartiet, Socialdemokratiet, vil alligevel udlægge statens skove til urørt skov – det drejer sig i alt om cirka 1.000 km² skov. Hvilket svarer til, at en million tons CO2 om året potentielt ikke længere vil blive bundet i skovene. Og det er klart, at rydning af de skove og plantager, som skulle genskabe fortidens skove, fuldstændig ødelægger kulstofbindingen.

Samtidig er det værd at bemærke, at det som bekendt bliver dyrt at opnå målet om en 70-procentsreduktion af udledningen af drivhusgasser. Men erstatter vi urørt skov med dyrket skov, er det ikke alene gratis at nedbringe kulstofudledningen, der følger også øget beskæftigelse og øgede indtægter med.

I dag binder de danske skove cirka seks millioner tons CO2 om året, og det skulle de gerne blive ved med at gøre. Men det ser ikke lyst ud. I Politiken den 14. juli 2019 skriver miljøminister Lea Wermelin og fødevareminister Mogens Jensen blandt andet: »Der er brug for mere urørt skov og flere sammenhængende naturområder«. Det betyder, at det livsvigtige arbejde med at begrænse atmosfærens indhold af drivhusgasser sættes år tilbage.

Er det nu den rigtige vej at gå?

Personligt mener jeg, at statens skove igen burde blive en rollemodel for de private med henblik på en skovbehandling, som binder mest mulig CO2. Og at man skal standse rydningen af klit- og hedeplantager og i stedet intensivere arbejdet med at genskabe fortidens skove.

Formentlig ved vores nye miljøminister og mange andre politikere ikke, at urørt skov ikke binder kulstof, mens den passede skov gør det. En henvendelse til dansk skovbrugsforskning er nok på sin plads.

Niels Heding, seniorforsker i Skov, Natur og Biomasse ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

Overskridelsen af et tipping point kan føre til overskridelsen af andre. Afsmeltningen af arktisk havis kan eksempelvis betyde øget regional opvarmning af atmosfæren, hvilket forstærker afsmeltningen af den grønlandske indlandsis. Det tilfører øgede mængder ferskvand til Nordatlanten, som kan medvirke til opbremsningen af Golfstrømmen. De ændrede havstrømme kan så destabilisere den vestafrikanske monsun og forstærke tørken i Afrikas Sahel-region og udtørre Amazonas. Og så videre.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jens Flø
  • Poul Anker Juul
Jens Flø og Poul Anker Juul anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ikke ret meget materiale, der er på samme måde som træ kan erstatte CO2 intensive materialer som beton og stål i byggeriet. Det er byggeriet heldigvis langsomt ved at finde ud af. Og vi skal ikke bare importere alt det træ vi skal bruge.

Nille Torsen, Gert Romme, Jens Larsen og Poul Anker Juul anbefalede denne kommentar

Dejligt at her gøres op med den lægmands oofattelse at "jordens lunger" (skovene) kan blive ved med at indånde CO2 , uden også at måtte udånde gassen under forrådningen.
Nu mangler blot at forstå, at man må til bortskaffe CO2 fra biosfæren ved at træ brændsels produktet nedfældes geologisk, og derved tæller negativt i kvoteregnskabet!

Jacob Bennedsgaard Jørgensen

"Men urørt skov binder ikke CO2, for når træerne dør i en urørt skov, så rådner de og udleder den samme mængde CO2, som de optog ved fotosyntesen under væksten. Resultatet er derfor nul binding."

Det er for mig at se ret unuanceret. Når et træ dør, forbrænder nedbrydere kulstoffet, men det samme er tilfældet, når et trægulv er blevet for gammel og slidt - så brændes det af. Al kulstofbinding er midlertidig. Når et træ dør, falder det ikke bare til jorden og bliver hurtigt nedbrudt; det tager som regel meget lang tid. Under hele processen, før og efter træets død, bindes der også meget kulstof i jordbunden.
Det er ikke så simpelt, som det bliver fremstillet her.

Morten Lind, Britta Hansen, René Hansen, Flemming Berger, Hilbert Larsen, Carsten Wienholtz, Helene Kristensen, Mogens Holme, Lise Lotte Rahbek, Knud Ejstrup Larsen, Thomas Tanghus og Lars Jørgensen anbefalede denne kommentar

Hvad Niels Heding foreslår her, er jo ikke at "genskabe fortidens skove", men at støtte og endog udbrede monokultur i skovene.

Torben K L Jensen, Britta Hansen, Morten Johansen, Flemming Berger, Palle Yndal-Olsen og Torben Ulrich Sørensen anbefalede denne kommentar
Jonas Lundberg Andersen

"Men urørt skov binder ikke CO2, for når træerne dør i en urørt skov, så rådner de og udleder den samme mængde CO2, som de optog ved fotosyntesen under væksten. Resultatet er derfor nul binding."
Jo mere skov des mere binding af CO2 det skriver du selv. Det kan måske også være fint med biogas, men det kan jo langt fra dække det behov der er. Når det bliver brugt til biogas sker der jo igen en udledning og den udledning tager det jo år at binde igen med ny skov.
Et andet overset aspekt er Amazonas. Der er næppe så mange forskere der tager helt fejl når de kalder Amazonas for 'verdens lunger'. Derudover er der også biodiversiteten som der er bred enighed om har det generelt dårligt i Danmark. Og ja der er da nye arter hvilket er godt, men der er også mange som er forsvundet.

Problemerne omkring skovdrift er åbenbart meget komplekse og dårligt forståede. Tak for at blive oplyst om det. Jeg står dog også af på udsagnet om, at urørt skov ikke binder CO2. Hvis det er rigtigt, kunne man jo lige så godt fælde hele Amazonas og bruge den til tømmer. Det virker helt forkert.

men hvis man nu planter en hulens masse træer, der jo er flere hundrede år om at vokse op og ende med at dø, så har man et par hundrede år til at komme på nye løsninger.

Britta Hansen, Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek og Jacob Bennedsgaard Jørgensen anbefalede denne kommentar

Det er fint at gøre debatten mere nuanceret omkring typen af skov. Så er det bare ærgerligt dette debatindlæg ikke når i mål med det men bare er endnu et partsindlæg.

Ikke underligt ender anbefalingen med det samme som landbruget og industrien: vores produktion i Danmark er så super klimavenlig.
Så det er værd at se nærmere på argumentationen.

1. Danmark dækker allerede en stor del af sit energiforbrug gennem vindmøller. Det giver ingen mening at referere til undersøgelser der sammenligner enten med gas eller kul som referencegrundlag. Vi er forbi det.

2. Alternativet til urørt skov bør være lndbrugsdrift. Der er en kolosal klimagevinst at hente ved det skift. Urørt skov, og et stigende muldlag, binder co2.

3. Skovdrift i Danmark tjener ikke penge. Det halter rundt ved at Stat og kommuner har personale ansat som drifter det. Dette er skjulte omkostninger. Ideen om produktionsskov i Danmark er idiotisk på alle leder og kanter og tallene skriger til himlen om at det skal stoppes alene pga. den elendige økonomi. At politikerne ikke har lukket for det beskæftigelsesprojekt for længst er mig en gåde.

4. Opbygning af mere biodiversitet er også et mål. Og sammenligningen bør ikke være et gammelt Danmark fuldstændigt ryddet for træ. Danmark har noget af Europa absolut laveste skovareal, at tale det op virker helt kuk-kuk og løsrevet fra de faktisk tal.

5. Brug af træ som bygge materiale er supert ift. klima mm., og burde have en genfødsel. Og dermed også traditionel produktionsskov med byggemateriale som mål til at støtte op om det - bare ikke i dk. Så er det bare lidt ærgerligt med sådan et firkantet debatindlæg, der forplumrer det hele med forskruede påstande.

Morten Lind, Torben K L Jensen, Hilbert Larsen, Kisse Poulsen, Carsten Wienholtz, Søren Bro, Jonas Lundberg Andersen, Mogens Holme og Jacob Bennedsgaard Jørgensen anbefalede denne kommentar

Lad os få en replik fra den anden side. Der er en del påstande i artiklen som virker meget utroværdige, fx at produktionsskov skulle være godt for biodiversiteten. Problemer med biodiversitet er så vidt jeg forstår et hovedargument for at udlægge statens arealer til naturskov. Man hører også modsatrettede udlægninger af CO²-bindingen i produktionsskov vs naturskov. Ifølge DN lagrer gammel skov mere CO² end ung skov, og i øvrigt er beregningen af klimagevinsten ved skovarealer meget komplex. Man kan ikke bare vælge mellem urørt skov og produktionsskov. I øvrigt er der jo ingen der ikke mener vi skal have produktionsskov, tvært imod forventes træ for eksempel at få en større rolle som byggemateriale i fremtiden. Helst fra skov som dyrkes på en naturvenlig måde, hvor profit ikke er det eneste motiv.

Morten Lind, Thomas Tanghus, Britta Hansen, Hilbert Larsen, Jens Larsen og Torben Ulrich Sørensen anbefalede denne kommentar
Jacob Bennedsgaard Jørgensen

Hele dette indlæg virker i det hele taget ret ensidigt.

"Formentlig ved vores nye miljøminister og mange andre politikere ikke, at urørt skov ikke binder kulstof, mens den passede skov gør det. En henvendelse til dansk skovbrugsforskning er nok på sin plads."

Han fremstiller som om alle forskere, som beskæftiger sig med skov, er enig med ham..

Morten Lind, Thomas Tanghus og Søren Kramer anbefalede denne kommentar

I Sverige og Finland kan de allerede producere træ bæredygtigt, klimavenligt og rentabelt på samme tid. De ved også hvordan man bruger det.

At tro Danmark skal gøre det er netop romantisk. Forventer man vi skal ud og redde verden med vores ikke profit som mål produktionsskov?

Vi skal lave det vi er gode til. Det er ikke skovdrift. Det er helt tydeligt.

Morten Lind og Torben Ulrich Sørensen anbefalede denne kommentar
Torben Ulrich Sørensen

Hvorfor er der ingen der foreslår at inddrage noget af landbrugets monokultur og skabe mere skov?

Britta Hansen, Evald Mehlsen og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jeg synes ikke rigtig regnskabet indeholder det energiforbrug, der skal til for at plante, passe og fælde træerne og skovene og skære dem i planker?

@Torben - Jeg bestiller ikke andet :), men argumenterne for klima, biodiversitet og stærkere rekreativ infrastruktur, turisme og folkesundhed som argument for mere uberørt skov, drukner i depressive venstreorientedes uvidenskabelige vrøvl om den skrøbelige skov med dens dybe stille ro, og deres behov for at være i zen i deres uld sweater uden forstyrrende elementer fra neoliberalismen og Lycra.

Biodiversitet og klimamål er ikke to sider af samme mønt.

Havørn, ulv og krondyr er generalister der tilpasser sig. De sårbare arter kræver intakte biotoper, hvor de eksisterer i tilknytning til andre arter.

Naturstyrelsen får penge til virke gennem bl.a. skovhugst, men det er leverpostejnatur vi får til gengæld. Kun urørt skov kan rumme de mere end 50% af arterne der er tilknyttet skoven. Visse tiltag er nødvendige, men skovhugst er i modstrid med vild natur.

Klitheder skal også plejes og genskabes, fordi de rummer sjældnere arter som vi ikke vil være foruden.

Plant produktionsskov på uinteressante arealer og opnå både biodiversitets- og klimamål, men man kan som bekendt ikke blæse og ha' melstøv i munden samtidig. Det har også faktatjek på DR vist.

Livet er andet og mere end regneark for klimamål. Det handler ikke kun om at overleve en klimakrise. Vi lever også, medens den står på og det kommer den til i al fremtid. Vi vil begge dele. Både biodiversitet og en klode under 2 grader. Landbruget ejer mere end 60% af landet. Der burde være plads til noget andet også. Det vi kan fortabe os selv i. Naturen.

Thomas Tanghus, Jens Larsen, Kim Houmøller, Flemming Berger, Hilbert Larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Fantastisk indlæg - nemlig et godt eksempel på, hvordan myter styrer vores tilgang til klimaet lige for tiden, og på, hvor kompliceret det store regnestykke er. Nogle gange bliver diskussionerne helt religiøse.

At kalde diskussioner, livsstil og fx ernæringsmæssige valg for 'religiøs' er velegnet til at slå enhver diskussion ihjel, uden at byde på andet indhold end netop begrebet 'religiøs'.

Morten Lind og Jacob Bennedsgaard Jørgensen anbefalede denne kommentar

Hede- & klitplantager.

KU skriver i en artikel 5/9-19

at en hede ved Jægerspris underlagt et forsøg øgede sit CO2- optag ved temperaturstigninger.

Jonas, det er en myte at Amazonas er verdens lunger. Regnskoven bruger selv den ilt den producerer. Havets alger er denne planets “lunger”.

@ Søren Kramer

Danmark henter træ til brændsel i Sverige. Hævdes st være hugget bæredygtigt. Det er tvivlsomt.

Tyske tv-medier har vist hvordan der ser ud efter hugst. Enkelte træer står tilbage for hver hektar: Kahlschlag eller på dansk rendrift betegner de det de ser (og som vi seere så).

WWF godtager FSC-ordningen som den praktiseres. Greenpeace har meldt sig ud af samme grund.

Kahlschlag – arealfældninger:
arealfældninger – renafdrift er ikke det bedste for træerne, idet de beskytter hinanden ved at så samlet - både mod tørke og kulde, og forøger luftfugtigheden.
Når de første årtiers nyplantninger på hederne slog fejl, var det bl.a. fordi isolerede småtræer
er meget mere udsat for tørke- og frostskader end træer, der står I tilslutning til samlede beplantninger.

Ydermere er muldlaget på de magreste klit- og hedejorder stadig ganske tyndt.
Næringsindholdet er ringe, især mangler sandsletterne kalium og fosfor, og de tåler derfor heller ikke kommerciel skovdrift I samme grad.

Med store arealfældninger -renafdrift – bringer man derfor den videre opbygning I fare.

Forfatteren skriver:
“Og at man skal standse rydningen af klit- og hedeplantager” -

- dette kan man kun tilslutte sig , idet meningen med at plante disse er, at de over flere generationer skal opbygge et muldlag, der kan muliggøre anden anvendelse.

Klitområderne nær Vestkysten er begravet af sandflugt fra ca.1600-1900.
Der blev lovgivet om dette allerede under Chr. III, fra 1539
- at fjernelse af klitbeplantning skal straffes som tyveri, dvs med strafferamme op til dødsstraf.
- et forbud der blev gentaget i Danske Lov af 1683.

.Der er begravede landsbyer langs hele Vestkysten.
Et eksempel ses på disse billeder fra 1875 og idag -
fra Tved 10 km nord for Thisted – Kirkens omgivelser er begravet,

https://gylle.dk/wp-content/uploads/2019/10/KAJTekstprove.png

selve kirken er friholdt, og der er plantet plantage omkring

Klitterne hørte under Klitvæsenet indtil 1971, hvor klitfogederne havde myndighed til ekspropriation af ejendomme der lå i vejen for samlede beplantninger.

Forfatteren skriver yderligere:
“Denne store forøgelse af skovenes areal skyldes særligt tilplantningen af heder og klitter. Denne tilplantning finder dog i vore dage en del modstandere, som mener, at klitterne og hederne er oprindelig natur, som tilplantningen har ødelagt.”

og
“forskning har nu vist, at hederne og klitterne i fordums tider faktisk var skovklædte. Disse skove blev så ødelagt af overdrevent forbrug af træ og kreaturgræsning, “

Dette kan ikke passe for de egentlige klitområder, hvor store områder er begravet af sandflugt fra ca. 1600 – 1900.
Det kan måske gælde Indenfor områder med indhold af moræne, f. eks. omkring *bakkeøer *- og ikke I de mere magre og kystnære heder og klitter, hvor muldlaget er ganske tyndt.

Der er ingen oprindelig natur I overfladen.

Disse begrundelser er således dårlige undskyldninger for at fælde løs i de tørke- og vindtruee områder.

Det er således fremdeles til fare for den langsigtede beplantnings formål - at slippe markedskræfterne løs på beplantning er kun har rejst sig de sidste 50-60 år.

Bælter til vindbeskyttelse bør bevares, og nye beplantninger vil trives dårligt, hvis de mister den øvrige skovs beskyttelse.