Læserbrev

Ledig akademiker: Et job i Netto hjælper ikke med at få et akademisk job i fremtiden

Ledige akademikere har brug for kvalifikationer, der gør, at de kan konkurrere med akademikere med erfaring. Og selv om det er lærerigt at stå bag kassen i Netto, får vi næppe de erfaringer, der bringer os tættere på det job, vi er uddannet til, skriver ledig akademiker i dette debatindlæg
Ledige akademikere har brug for kvalifikationer, der gør, at de kan konkurrere med akademikere med erfaring. Og selv om det er lærerigt at stå bag kassen i Netto, får vi næppe de erfaringer, der bringer os tættere på det job, vi er uddannet til, skriver ledig akademiker i dette debatindlæg

Ida Guldbæk Arentsen

19. november 2019

I sidste uge skrev en modig nyuddannet akademiker et debatindlæg i Politiken. Hun ønskede ikke at tage imod et ufaglært arbejde. Det ledte efterfølgende til en regulær shitstorm, hvor et hav af mennesker synes, hun skal fratages retten til dagpenge.

Cepos var hurtige til at argumentere for at skære i dagpengene. Beskæftigelsesministeren har udtalt, at føler man sig bedre end folk i ufaglærte stillinger, så burde man tage sig et ufaglært arbejde.

Sjovt nok taler ingen om, hvordan vi sikrer, at nyuddannede akademikere kommer i et akademisk arbejde.

At sidde bag kassen i Netto kan uden tvivl være lærerigt. Men det hjælper næppe akademikeren med at øge sine kvalifikationer, så vedkommende kan få et akademisk arbejde.

Hvordan giver sådan en stilling akademikeren erfaring i at håndtere store datamængder eller skrive skarpere analyser? Svaret er simpelt: Det gør det ikke.

Den langtidsledige akademiker kan kun benytte sig af tre muligheder: løntilskud, praktik eller ufaglært arbejde.

Det første kan give fire måneders erfaring, og det andet giver otte ugers erfaring. Det sidste giver slet ikke akademisk erfaring.

Imens efterspørger flere virksomheder og offentlige institutioner, at man som minimum har et års erfaring for at være en relevant kandidat til deres opslåede stillinger.

Langtidsledige akademikere er ikke dovne. De føler sig heller ikke bedre end ufaglærte. De har simpelthen ikke erfaring nok til at konkurrere med resten af det akademiske arbejdsmarked, og derfor har de brug for løsninger, der giver dem flere kvalifikationer.

En mulig løsning kunne være etårige projektansættelser i danske virksomheder og offentlige institutioner. Gennem et års arbejde giver man ledige mulighed for at bruge deres evner, samtidig med at de øger deres akademiske kvalifikationer. Det må bare ikke resultere i udnyttelse af de ledige.

Det er enormt dyrt for samfundet at benytte sig af akademikere i ufaglærte stillinger, når de har en femårig uddannelse. Og hvad er ideen i, at de tager stillinger fra mennesker, som i forvejen har svært ved at finde sig et job?

Den løsning gavner hverken akademikere eller ufaglærte.

Heinrich Berwald er ledig akademiker.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lillian Larsen
  • ingemaje lange
  • Elisabeth Andersen
  • Estermarie Mandelquist
  • Peter Tagesen
  • Eva Schwanenflügel
  • Caspar Christiansen
  • Steffen Gliese
  • Dorte Sørensen
  • Cristina Nielsen
Lillian Larsen, ingemaje lange, Elisabeth Andersen, Estermarie Mandelquist, Peter Tagesen, Eva Schwanenflügel, Caspar Christiansen, Steffen Gliese, Dorte Sørensen og Cristina Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torsten Jacobsen

"Langtidsledige akademikere er ikke dovne. De føler sig heller ikke bedre end ufaglærte"

Bullshit!

Ufaglærte kan jo netop ikke 'håndtere store datamængder', eller skrive 'skarpe analyser', vel? Ufaglærte forstår jo simpelthen ikke, hvad der foregår på deres egen arbejdsplads, forstår ikke hvilken enorm intellektuel kapacitet der kræves, for at lede og forvalte og administrere. Nogle ufaglærte er tilmed så dumme, at de end ikke fatter hvorfor akademikeren per automatik er sikret en dobbelt så høj timeløn, alene i kraft af akademikerens unikke evne til at forstå, til at lede og til at forvalte..

Man kan bestemt diskutere de mange praktiske problemer, som en nyuddannet og arbejdsløs akademiker står over for. Det er da et besynderligt arbejdsmarked, som forventer 1+ års erfaring af en nyuddannet. Og det er da bestemt ikke nødvendigvis nemt som nyuddannet akademiker at finde ansættelse i et lortejob, når udbyderen af selvsamme lortejob udmærket ved, at akademikeren helt naturligt kun leder efter en mulighed for at 'springe fra pladsen', og med sikkerhed gør det i samme øjeblik, som en fagrelevant og bedre lønnet stilling byder sig til..

Men fri mig dog for denne bragesnak om, at akademikere generelt skam slet ikke føler sig ikke-motiverede til efter endt uddannelse at bestride et lavtlønnet, slidsomt, utaknemmeligt øv-job, hvor andre akademikere - med større erfaring og lykkelig fastansættelse - hundser dem omkring i manegen. Løgn og latin, den herre!

Men skal vi endelig omstrukturere arbejdsmarkedet for således at imødekomme alle disse stakkels og uerfarne langtidsledige akademikere, så burde vi måske gå mere drastisk til værks? Måske burde man gøre det nærmest til sædvane at lade den nyuddannede akademiker starte helt på gulvet - det være sig i virksomheden eller i den offentlige institution? Sådan et fast, et- eller to-årigt introduktionsforløb, hvor man lige stifter bekendtskab med virksomhedens eller institutionens konkret og praktiske arbejde, inden man så rykker videre op til 'data-indsamling' og 'analyse-skrivning'? Op i forvaltningen?

Havde en sådan sædvane allerede været integreret i arbejdsmarkedet, ville jeg personligt dels være blevet sparet for megen unødvendig idioti i mit arbejdsliv, ligesom min respekt for erhvervsaktive akademikere - nyuddannede eller mere erfarne - nok idag ville fremstå lidt mere...reel.

Søren Nielsen, Allan Stampe Kristiansen, Henrik Peter Bentzen, Markus Lund, Jens Kofoed, Claus E. Petersen, Claus Nielsen, John Liebach, Rolf Andersen, Søren Bro, Ib Christensen og Søren Kramer anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Pseudo-problematik!

Hvis en ledig borger (uansetuddannelsesgrad) tilmeldt jobcenteret og på overførselsindkomst siger naj tak til et hvilketsomhelst lønnet job, som de er i stand til at bestride,
falder der økonomiske sanktioner. I yderste tilfælde forsvinder understøttelsen.

I realiteten ER der ingen ledige jobs i Netto. Jo, måske deltidsjobs, men det er de færreste der kan leve af det. Og så kan borgerne jo komme i ulønnet praktik under trusler om sanktioner, hvis ikke der arbejdes gratis.

Hold nu op. Vi skal IKKE have sindelagskontrol i Danmark.
Uanset hvad de nyuddannede akademikere har lyst til eller brug for, skal de tage et ledigt job - i det tilfælde at der er sådan et - hvis de kan bestride det, for at modtage overførselsindkomst.
Sådan er det bare.

Rikke Nielsen, Søren Nielsen, Allan Stampe Kristiansen, Henrik Peter Bentzen, Markus Lund, Carsten Bjerre, Jens Kofoed, Elisabeth Andersen, Vivi Rindom, Tue Romanow, Anders Reinholdt, Claus Nielsen, Mogens Holme, Martin Sørensen, Steen K Petersen, Emil Davidsen, Pia Nielsen, Rolf Andersen, Steffen Gliese, Ebbe Overbye, Carsten Wienholtz, Søren Bro, Marie Jensen, Viggo Helth og Ellen Jeppesen anbefalede denne kommentar

Hvis vores universiteter ikke lærer folk at de lærer af at tage et lorte job, så har vi for alvor problemer. Det er jo rablende.

Hvordan er vi havnet der hvor en voksen uddannet og begavet person skriver:
"Hvordan giver sådan en stilling akademikeren erfaring i at håndtere store datamængder eller skrive skarpere analyser? Svaret er simpelt: Det gør det ikke."

Mage til idioti skal man lede længe efter.
Hvor kommer inspirationen til det nye lagerstyringssystem eller HR tiltag fra?
Hvor tror man de bedste finder deres inspiration fra?

Hvordan er det muligt ikke at stille de spørgsmål?
Jeg er rystet. Hvad gør vores universiteter for tankegangen? Det er jo katastrofalt.

Vi har brug for at få flyttet debatten over på hvad der sker på universiteterne. Er det robotfabrikker eller hvad? Er folk dummere og mere snævertsynede når de kommer ud end når de går ind?

Søren Nielsen, Henrik Peter Bentzen, Markus Lund, Viggo Helth, Carsten Bjerre, Claus Nielsen og John Liebach anbefalede denne kommentar
Martin Sørensen

For mig og se er det ANTALLET af studerende der er problemet, vi kommer til at regulere kraftigt i antallet af studernede i fremtiden, de akademikere, vi har fejluddannet er tabt for systemet, for mig og se, har man ganske enkelt ikke en realistisk markedsorinteret vinkel på dette problem. rigtigmange forsvinder ud af systemet, fordi enten tager de en ny uddannelse, og begynder forfra, eller også er det faktisk også nogen der så arbejder ufaglært.

Der er ikke behov for stramninger af, dagpengesystemet i sin længte men nærmere i måden man kommer ind i dagpengesystemet på, jeg mener at alle, skal betale i mindst et år, med minimum, 200 kr om månden, for at kunne få dagpenge retten som færdig uddannet. dette handler om solidariteten med dem der i årevis betaler til systemet og 200 kr om månden svare til et par kaffelatte, eller fire pakker smøger man dropper, og det skal være ens for både faglærte og studerende,

Vi SKAL skære i antallet af studerende på universitetet, ganske enkelt hævebaren for hvormange pladser der er, og måske skal vi også indføre en svensk model, hvor universiteternes, bevillinger afhænger af hvor gode de er til at få deres studerende i arbejde og her menes der arbejde som der har faglig relevans, ved og gøre bevillingerne til universiteterene afhængelige, af deres evne til at hjælpe egne studernede i jobs, vil problemet stort set løses af sig selv.

Henrik Peter Bentzen, kjeld jensen og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar
Torben - Nielsen

Sådan som jeg husker forhistorien til det her med job i Netto, så var det noget med at karaktergennemsnittet blev forhøjet, hvis man startede på en videregående uddannelse inden for 1 år efter gymnasiet.
Og på nogenlunde samtidig blev SU perioden forkortet. Alt sammen med det formål, at få de studerende hurtigere igennem deres uddannelse.

Dertil var der så en studerende, der højlydt stillede spørgsmålet: Og til hvad??

På tidspunktet var arbejdsløsheden lidt højere end den er i dag, men Mette Frederiksen svarede på spørgsmålet, - at så kan man tage et job i Netto.

Det var der så en nyuddannet IT-udvikler som gjorde. Han sendte en ansøgning til alle Netto forretninger i landet, og kom til 2 samtaler, men fik intet job.

Men ellers kan man jo sige at en ufaglært kan kun varetage et ufaglært job, mens en med en uddannelse kan varetage både et ufaglært job, men også et, som kræver uddannelse.

Så hvis vi besætter alle ufaglærte job med uddannede, hvilke job er der så tilbage til den ufaglærte??

Søren Nielsen, Allan Stampe Kristiansen, Henrik Peter Bentzen, Lillian Larsen, Jane Jensen, Jørgen Larsen, kjeld jensen, Elisabeth Andersen, gert rasmussen, Estermarie Mandelquist, Tue Romanow, Eva Schwanenflügel, Finn Egelund, Anders Reinholdt, Claus Nielsen, Ulf Johannesson, John Liebach, Kristian Fogh Thomsen, Caspar Christiansen, Kim Øverup, Steen K Petersen, Pia Nielsen, jens rasmussen, Emil Davidsen, René Arestrup, Rolf Andersen, Britta Hansen, Steffen Gliese, Sven Elming, Ebbe Overbye, Heidi Larsen, Ete Forchhammer , Lise Lotte Rahbek og Marie Jensen anbefalede denne kommentar

"et job i Netto hjælper ikke med at få et akademisk job i fremtiden", nej, lige så lidt som det hjælper en nyuddannet tømrer med at få et tømrerjob i fremtiden, men når det nu er en betingelse for at få offentlig hjælp, at man søger de ledige job, der er, så må der vel være lighed for Loke såvel som for Thor.

Henrik Peter Bentzen, Markus Lund, Viggo Helth, Carsten Bjerre, Claus Nielsen og John Liebach anbefalede denne kommentar

Sænk dagpengesatsen for nyuddannede til su niveau og lad være med at jagte dem rundt i et system som ikke virker og er fornedrende.
Så får de også jobs når de søger i Netto og de studerende vil tage højere ansvar for at vælge en uddannelse som ikke handler om egen selvrealisering men hvad man kan tilbyde fællesskabet.

Henrik Peter Bentzen, Markus Lund, Bo Kelting, Niels Johannesen og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar

Der er to sider i sagen :
- Studerende, der med åbne øjne tager en uddannelse med udsigt til en vis ledighed, har selv et ansvar. Se dette i lyset af, at der mangler fagfolk på andre felter.
- Samfundet, der bekoster samme, har mistet styringen af skatteborgernes penge. Statskassen skal ikke være et tag selv bord med dyre retter.

Så følger problemet med at indpasse disse ledige i systemet - et system, der på andre måder spiller fallit med andre jobcenter ubehageligheder og omkostninger til følge.
Med indførelse af Basisindkomst fjernes det problem, samtidig med at alle behandles ens med samme ydelse.

Henrik Peter Bentzen, Lillian Larsen, Markus Lund og Birte Pedersen anbefalede denne kommentar

Det er sandelig lykkedes for de liberalistiske kræfter i samfundet at føre del-og-herskpolitik - i stedet for de naturlige rettigheder til at blive tilbudt job, man har forudsætninger for at bestride.
Staten svigter borgerne.

Allan Stampe Kristiansen, Henrik Peter Bentzen, Jakob Silberbrandt, Lillian Larsen, kjeld jensen, ingemaje lange, Elisabeth Andersen, Estermarie Mandelquist, Kenneth Jacobsen, Eva Schwanenflügel, Anne Schøtt, Anders Reinholdt, Lise Lotte Rahbek, Anina Weber, Mogens Holme, Steen K Petersen, Pia Nielsen og Dennis Tomsen anbefalede denne kommentar

Så længe faglærte og ufaglærte i relativt sikre job ikke forstår, at lønmodtagere er nødt til at udgøre en samlet front og kræve rettigheder GENindført, som er taget fra jer, bliver det dette ræs mod bunden fremadrettet.

Allan Stampe Kristiansen, Henrik Peter Bentzen, Curt Sørensen, Lillian Larsen, Egon Stich, kjeld jensen, ingemaje lange, Elisabeth Andersen, Estermarie Mandelquist, Kenneth Jacobsen, Eva Schwanenflügel, Jan Bisp Zarghami, Anders Reinholdt, Anina Weber, Mogens Holme, Heidi Larsen, Kim Øverup, Pia Nielsen, Lise Lotte Rahbek og Dennis Tomsen anbefalede denne kommentar

“Ledig akademiker: Et job i Netto hjælper ikke med at få et akademisk job i fremtiden.”

Nej men det hjælper dig med at betale tilbage på din dyre skattebetalte uddannelse og din igennem 5-7 års SU-betalte kaffe latté.

Henrik Peter Bentzen, Markus Lund og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar

I mine øjne er der flere aspekter. Fx er jeg af den opfattelse, at det overordnet ville være meget gavnligt, hvis enhver akademiker (og politiker for den sags skyld) skulle tage en turn i Netto eller på en lignende arbejdsplads. Bare for at kende til disse job. Og tage den erfaring med i betragning, når man senere hen forhåbentligt sidder i drømmestillingen bag et skrivebord og er med til at tegne (eller forvalte) arbejdspladserne på gulvet.

Desuden kan der muligvis blive plads til, at den unge akademiker bidrager med nogle af sine yderligere kompetencer ned på gulvet. Måske er vedrørende indretningsarkitekt og kan gennemføre en mere hensigtsmæssig opstilling i butikken eller statistker og kan lave nogle beregninger til gavn for butikken. Jeg ved, det er lidt optimistisk (man skal jo ikke stikke frem her i landet, og slet ikke lave uorden i hirakien). Men det ville være et forsøg værd (her kan forhandlingskompetencer indøves). Det, at finde nogle positive og værdifulde aspekter i et givet job ville pynte enormt på et CV i mine øjne!

Så er der alle de andre aspekter, som at en akademiker vil have svært at få et job på gulvet i det hele taget, i bedste tilfælde tage et job fra en mindre uddannet person osv.

Men ét aspekt berører os alle: det vanvittige Jobcenter-cirkus skal stoppe. Uanset uddannelse, alder og helbredstilstand!

Lad os derfor stoppe med at rakke ned og hakke på hinanden og tage ting for givet i det system. Det splitter os bare ad. Husk det med, også dig som akademiker!

Lillian Larsen, Markus Lund, Egon Stich, Viggo Helth, Carsten Bjerre, Jane Jensen, Christian Mondrup, Eva Schwanenflügel, Claus Nielsen, Heidi Larsen, Steen K Petersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Måske bruger vi for mange ressourcer på at uddanne alt for mange akademikere.

Antallet af akademikere i staten er i løbet af de sidste 10 år steget med 64 procent. I 2009 var der således 49.000 akademikere ansat i staten. Den samlede lønsum udgjorde 24 mia. kr. I dag er der 82.000 statsansatte akademikere med en samlet løn på 46 mia. kr.

Det kunne godt give anledning til både spørgsmål og overvejelser.

Allan Stampe Kristiansen, Markus Lund, Carsten Bjerre, Kim Houmøller, kjeld jensen, Claus E. Petersen, Tue Romanow, Esben Lykke, Flemming Berger, Torsten Jacobsen, Anders Reinholdt, John Liebach, Steen K Petersen, Emil Davidsen og Ib Christensen anbefalede denne kommentar

Spørgsmålet, for mig at se, René Arestrup, er, hvad det er for akademikere, der er blevet ansat. Det er jo ikke gymnasielærere, forskere, præster, institutionsledere...

Allan Stampe Kristiansen, Carsten Bjerre, Elisabeth Andersen, Eva Schwanenflügel, Anders Reinholdt, René Arestrup, Steen K Petersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Sandheden er jo, at ingen har virket i disse job på bunden i helt samme omfang og helt så længe som folk, der har gået igennem gymnasiet og et langt uddannelsesforløb.
Hvad har faglærte gjort - udover at modtage en i forhold til SU fyrstelig elevløn?

Jeg er ikke akademiker. Jeg har godt nok gået på universitetet i et halvt årti og samlet tilbragt nær 20 år på skolebænken som entusiastisk elev. Men jeg fik aldrig færdiggjort en kandidatgrad og har aldrig været ansat på baggrund af mine(betydelige men ikke certificerede) kvalifikationer.
Alligevel kan jeg med total sikkerhed afvise - ikke under omstændigheder mulige i dette univers - at ville acceptere ansættelse i Netto eller lignende.

Ikke et ondt ord mod de der trives ved dette arbejde; for dette firma. Jeg håber de er glade ved deres valg.
Men der findes ikke den grad af ledighed eller behov, der nogensinde ville anspore mig til en sådan deroute.

Jeg skriver blot dette fordi jeg forleden overhørte Statsministeren udtale sig om emnet på en måde som jeg finder bekymrende tåbelig.
Det er muligt at den slags ikke bør tages for pålydende, men skal ses som en generel opfordring til at også akademikere bidrager hvor der er behov - som Britta Hansen berører overfor.
Hvilket selvfølgelig er ok.
Men statministerens ordvalg synes alligevel at indikere en fundamental misforståelse:
Hun er ansat til at administrere nationen på baggrund af befolkningens valg og præferencer - Ikke at fortælle os hvordan vi skal vælge.

Lillian Larsen, Jørgen Larsen, ingemaje lange, Elisabeth Andersen, Peter Tagesen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Anina Weber og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

@Rene Arestrup. Interessante tal og såfremt de er valide så tjener en gennemsnitlig statsansat, (brutto formodes), 561tusinde kroner om året svarende til en månedtlig bruttoløn på knap 47000 dkk. Derudover er gennemsnitlig lønomkostning steget med 14.5% over de 10år. Inflation i samme periode er ca 13.5%, så en lønstigning på knap 1%.
Hvis samme udvikling gentages til år 2029, så har vi knap 140k statsansatte der går til ca 88mia. dkk. Puha, bureaukratiet må udvides for at møde behovet fra det udvidende bureaukrati!

Claus Nielsen, Steen K Petersen og René Arestrup anbefalede denne kommentar

Ja spille folk ud mod hinanden er de alle vældig dygtige til.
Hvem skal de nu falde over denne gang. Måske de netop færdiguddannede akademikere - en lille hetz her kunne bane vejen for yderligere forringelser. Der er i forvejen skåret i dimententssatsen som vist er på 60% af max. dagpenge og svarer til en kontanthjælp. Men de kan vel næppe tillade sig at lave et indgreb der kun rammer akademisk uddannede så det indgreb kommer altså også til at ramme alle andre nyuddannede hvis det er det de pønser på.

Skal understøttelsen ned på SU niveau - skal de så gå i banken og optage lån for at få tag over hovedet og mad på bordet? Hvor er de billige boliger de kan bo i når de skal rykke ud fra kollegierne, som i øvrigt i de fleste tilfælde også er for dyre til en SU. Det studiearbejde de evt. har haft for at få det til at løbe rundt kan ikke opretholdes på en understøttelse . Jeg ved ikke hvor mange uger de supplerende dagpenge er på men det ender et sted.

Og så lige en praktisk bemærkning. Det er da muligt at der i udkantsdanmark er en Netto eller Coop forretning der har brug for vikarer. Men det er altså lidt meget at forlange at folkskal rejse rundt i landet som nomader for at finde job her og der. Det er faktisk dyrt at flytte rundt.
Helt ærligt hvad er det for noget POPULISTISK BRÆK at hælde ud.

Jakob Silberbrandt, Allan Stampe Kristiansen, Lillian Larsen, Markus Lund, Jane Jensen, Jørgen Larsen, kjeld jensen, ingemaje lange, Elisabeth Andersen, Carsten Wienholtz, Martin Mortensen, Kim Houmøller, Estermarie Mandelquist, Christian Mondrup, Kenneth Jacobsen, Eva Schwanenflügel, Britta Hansen, Flemming Berger, Anders Reinholdt, Anina Weber, John Liebach, Kristian Fogh Thomsen, Ebbe Overbye og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

Når jeg handler i Netto, så forventer jeg at finde folk bag kassen og i butikken generelt, der er dygtige til det, de gør. Og helst glade for det, de gør. Jeg forventer en sund faglig stolthed og ægte imødekommenhed samt ekspertise på vareplacering og -holdbarhed.

Jeg forventer og ønsker ikke at se akademikere bag kassen i Netto, det er de ikke kvalificeret til.

Lillian Larsen, Markus Lund, Viggo Helth, Jens Flø, kjeld jensen, ingemaje lange, Elisabeth Andersen, Finn Egelund, Flemming Berger og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

@Emil Davidsen
Tallene stammer fra en meget interessant artikel i dagens udgave af Berlingske.

Allan Stampe Kristiansen, Claus Nielsen og Emil Davidsen anbefalede denne kommentar

Det er et udtryk for spild på alle niveauer at insistere på, at akademikere skal tage jobs som kassemedarbejdere i Netto. Helt bortset fra, at jeg ikke tror, at Netto er særlig interesseret i at ansætte overkvalificeret arbejdskraft.

Problemet er selvfølgelig, at vi har uddannet så mange akademikere, at vi kan fodre svin med dem.

Allan Stampe Kristiansen, Markus Lund, Jørgen Larsen, Carsten Wienholtz, ingemaje lange, Anders Reinholdt, Claus Nielsen og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar

"Netto" er bare et billede af et arbejde de fleste vil kunne klare efter en kort intro.
Store skolebørn gør det.
Det er ikke arbejde, som kræver længere faguddannelse.
Det må være op til alle, søgende (akademikere) og arbejdsgivere, at ordne den sag indbyrdes.
Vanskeligere kan det vel ikke være.
Herudover henviser jeg til 10.54.

Nej, René Arestrup, vi uddanner snarere for Akademikere og for mange 'akademikere' - når man læser, at man ikke bliver bedre til at 'håndtere store datamængder og skrive analyser', for det er nu snarere handelshøjskolefolk, der skal det.
Akademikere skal skabe begrebslighed til at tale om fænomener i virkeligheden, skrive bøger, undervise og opbygge faglighed indenfor avanceret viden.
Det halter gevaldigt: i takt med verdens samling er vi blevet langt dårligere til sprog, vi behersker færre - og vores egen internationalisering har snarere fået alle til at kaste sig over engelsk end at sprede sig til de mange nye sprog, vi bør kunne skabe kommunikation på, i det mindste på officielt niveau.
Akademikere udbreder deres fagområde ved f.eks. at udvikle og tilrettelægge udstillinger og præsentationer, indeholdende den nyeste og mest avancerede forskning, det gælder både tørre og våde fag.
Desværre er det mest spåkoneagtige af alle fag: økonomi, med denne fremstilling blevet til indbegrebet af 'akademi'. Det er den ikke, den er, hvad den entusiastiske modelbygger blev til som voksen: udbreder af konformisme, ikke demokratisk frihed.

Allan Stampe Kristiansen, Lillian Larsen, Egon Stich, ingemaje lange, Elisabeth Andersen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Anina Weber og Pia Nielsen anbefalede denne kommentar

Spørgsmålene er hvad skal vi uddanne os til - og hvorfor er det godt for samfundet at folk uddanner sig også selv om det ikke fører til et job (Sidebemærkning: Vi kunne evt. dele arbejdet bedre - men den løsning er åbenbart ikke tiltalende)

Behovet for manuelt arbejde er ganske enkelt faldet og med IA kan vi forvente at også højtuddannede bliver overflødige.

Det er muligt at der p.t. er mangel indenfor enkelte områder. Desværre områder det samtidig har vist sig vanskeligt at skaffe praktikpladser indenfor, måske som følge af de hyppigere tilbagevendende kriser som tager længere tid at overkomme.
Mange job er allerede i dag enten overflødige (kontrol og administration er steget alle steder med krav om dokumentation af dit og dat) eller de er decideret skadelige (adskillige af dem er indenfor finansverden og ditto rådgivning)
For at få dette cirkus til at køre rundt skal vi blot skabe job ud af det blå som vi skaber penge ud af det blå - så får vi skattekroner i kassen til de fælles formål vi synes er vigtige - som f.eks. uddannelse/ dannelse.
Måske drejer det sig mere om hvordan vi fordeler pengene og hvor mange af dem vi tillader forsvinder ud i det blå. Måske vi skulle starte med at ansætte nogle rigtig dygtige højtuddannede i skattevæsenet.

Lillian Larsen, Markus Lund, Jane Jensen, Steen K Petersen, Carsten Wienholtz, Elisabeth Andersen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek, Anina Weber, Heidi Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Det nytter ikke at vi udkonkurrerer hinanden. Engang hed det plads til alle.

Allan Stampe Kristiansen, Lillian Larsen, Elisabeth Andersen, Carsten Wienholtz, Peter Tagesen, Sven Elming, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Anders Reinholdt, Lise Lotte Rahbek, Anina Weber, Heidi Larsen, Nille Torsen, Carsten Munk, Ebbe Overbye og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Relevante studiejobs og netværk er formentlig lige så vigtigt som eksamensbeviset. Jeg har aldrig vist mit bevis for en kandidatgrad til nogen - og den var også ret ligegyldigt i forhold til den funktion jeg havde i min første ansættelse.

Kristian Jensen

Det er overraskende hvor meget vrede mine medkommentatorer kan mønstre mod arbejdsløse nyuddannede akademikere. Underligt hvor det kommer fra, måske der er et job for en nyuddannet akademiker i at lave den undersøgelse. Jeg tror det kunne være sundt for folkesjælen, med en afklaring af hvor det kommer fra, hvem det er, der typisk har det så dårligt og hvorfor. Jeg vil vove den tese at der kan være tale om forskydning og at det måske ikke er de nyuddannede I er så vrede?
Det må man i al fald håbe, vi kan ikke være bekendte at byde dem velkomne på arbejdsmarkedet i denne tone.

Lillian Larsen, Elisabeth Andersen, Martin Mortensen, Anders Reinholdt, Steffen Gliese og Søren Jensen anbefalede denne kommentar

@Steffen Gliese
Det relevante spørgsmål må være om samfundet som sådan har gavn af, at vi uddanner så uforholdsmæssigt mange akademikere.

Traditionelt har det altid heddet sig, at uddannelse er en investering, underforstået, at det er noget, der kommer mangefold igen - både for den enkelte og for samfundet.

Det byder mig imod, at sætte hegn op, og principielt mener jeg, at alle skal have mulighed for at forfølge deres interesse lige så langt som potentialet rækker.

Men når jeg bliver konfronteret med tallene for statsansatte akademikere, kan jeg godt komme i tvivl. Og mistanken om en systemisk inerti ligger lige for. Helt løsrevet fra alle konstruktive kvalitets-parametre.

Det forekommer fx meget svært at argumentere for, at vi, over de seneste 10 år, har fået en centraladministration, der er mere effektiv, mindre bureaukratisk og mere borgervendt. Uanset, at der er investeret massivt i vellønnede akademikere.

Når alt kommer til alt, kan centraladministrationen jo ikke blot være en svamp for en forfejlet uddannelsespolitik.

Allan Stampe Kristiansen, Erik Fuglsang, Markus Lund, Steen K Petersen, Pia Nielsen, Anders Reinholdt, Steffen Gliese og Tue Romanow anbefalede denne kommentar

Kære René Arestrup, jeg er sikker på, at en kamp forestår, hvor opgøret med den konformisme, som bogholderstyret har påført os, kommer til at vige for et samfund, der igen lader form følge af indhold og formål. For tiden har mistet evnen til at vurdere noget som helst på iboende værdier og kan kun acceptere enhver ting eller tjeneste ud fra, hvad de kan omsættes for på et marked.
Det er utroligt, at vi har fjernet os så meget fra verden, som den egentlig er.

Allan Stampe Kristiansen, Lillian Larsen, Jane Jensen, Steen K Petersen, René Arestrup, Pia Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

’Man siger, at folk skal have mere uddannelse. Gu skal de da hønse’

Læs eller genlæs den bedste artikel på Information de seneste mange år. https://www.information.dk/indland/2017/05/siger-folk-mere-uddannelse-gu...

Vi har ikke brug for flere akademikere. Vi har brug for en omorganisering af samfundet, så langt færre laver pseudo-arbejde og langt flere kan klare sig selv (dvs. dyrke deres egen mad, bygge deres eget hus osv).

Markus Lund, Jens Flø, Steen K Petersen, Pia Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Den almindelige vælges frustrationer bliver nu manipuleret væk fra politik over til fodbold. Fodbold har afledt politikkens betydning i den almindelige vælges bevisthed. Præcist som det har været det i årtier i kapitalistiske konkurrence samfund som Tyskland og England. I disse lande afledes politiske frustrationer til fodbolt frem for strejker og demonstrationer. Præcist det samme er ved at ske i "moderne" Danmark. Skræmmende effektiv.

"At sidde bag kassen i Netto kan uden tvivl være lærerigt. Men det hjælper næppe akademikeren med at øge sine kvalifikationer, så vedkommende kan få et akademisk arbejde."

Synes der er noget nogle misforstår i vores velfærdssystem i forhold til at få penge fra fælleskassen. Pointen er faktisk, at du til enhver tid skal forsøge at klare dig selv, så andre ikke skal knokle for at forsørge dig. At det så (måske) ikke er lærerigt (nok), er en helt anden diskussion. At sidde hjemme i sofaen er så nok også det mindst lærerige af alt!

Markus Lund, Carsten Bjerre, jan sørensen og Søren Bro anbefalede denne kommentar

Nej, Rikke Nielsen, sådan er det BLEVET, til stor ugunst for lønmodtageren.
Jeg ved ikke, hvor gammel du er, men da jeg trådte ind på arbejdsmarkedet, turde ingen regering kræve af en lønmodtager, at vedkommende skulle søge beskæftigelse udenfor sit organisationsområde. At folks så gjorde det alligevel for at finde et job, var en anden sag; men spørgsmålet er: hvem skal bestemme, hvad vi skal arbejde med? Skal kapitalister med stor lyst til at tjene penge og med fikse ideer, der ofte er i modstrid med en større samfundsinteresse, eller skal den enkelte dedikerede borger, der yder sit bedste på det felt, hvor vedkommende fagligt er specialiseret?

Allan Stampe Kristiansen, Lillian Larsen, Herdis Weins, Egon Stich, Steen K Petersen, Elisabeth Andersen, Ebbe Overbye, Carsten Wienholtz, Lise Lotte Rahbek og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar

"Vi har ikke brug for flere akademikere. Vi har brug for en omorganisering af samfundet, så langt færre laver pseudo-arbejde og langt flere kan klare sig selv (dvs. dyrke deres egen mad, bygge deres eget hus osv

Jeg er enig i at der er alt for meget pseudo-arbejde - noget af det er endda skadeligt. Men hvis du kikker på sammensætningen af Grobunds deltagere og hvilke funktioner der er nødvendige så er der f.eks. allerede indenfor det organisatoriske område brug for folk der ved noget om tingene. Man kan altså alt andet lige skyde nogle genveje.
Samfund vokser ved at løse de problemer der opstår efterhånden som de bliver større og mere komplekse. Der opstår helt af sig selv nye behov som nogen må tage sig af og bruge tid på. Der opstår nye jobfunktioner. Det vil givet vis også ske med Grobund.
Problemet er måske at vores system nu er vokset til en kompleksitet hvor dette ikke lader sig gøre . Der er nemlig tilsyneladende - det har nogle kloge hoveder undersøgt ( se Tainters foredrag ) - en sammenhæng mellem et systems kompleksitet og dets energiforbrug.
Men jeg elsker Sten Møllers koncept om at blive gældfri og bruge sig selv - det giver glæde selv at fremstille ting - og hvis vi skal redde dette system fra et totalt kollaps skal vi løse problemerne ved at bevæge os ned i energiforbrug og leve et mere enkelt liv, måske endda mere lykkelige, det er muligt. Der vil nu altid være brug for uddannelse også af mere teoretisk art men som sagt har systemets kompleksitet drevet os derud at vi for at løse de problemer vi selv har skabt nu må uddanne højtspecialiserede mennesker og ja måske det er indholdet og retningen der er noget galt med.

Joseph Tainter er antropolog. Alle 7 dele af hans foredreg er tilgængelige på Youtube.
Collapse of Complex Societies by Dr. Joseph Tainter (1 of 7)
https://www.youtube.com/watch?v=ddmQhIiVM48

Steen K Petersen, René Arestrup, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar

Tainters hovedpointe er vist at det der får systemer til af kollapse er det samme som driver dem frem. Og vores kultur er tæt på endestationen - Der er simpelthen ikke energi nok til at drive det frem.
Der er altså en kobling her mellem systemers kompleksitet og deres energiforbrug. En god grund til at gentænke hvilke funktioner er væsentlige og hvad vi bruger energi på.

Allan Stampe Kristiansen, Markus Lund, Jens Kofoed, Steen K Petersen, René Arestrup og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jesper Jørgensen

Jeg vil foreslå vi alle lige træder et skridt tilbage og har et øjebliks eftertænksomhed på denne sag, så vi ikke falder for en smart spinmanøvre og en afledningsmanøvre fra reelle problemer.
Er der produceret formange akademikere eller er et væsentligt problem at der er produceret akademikere med floffy og nærmest indholdstomme uddannelser? Universiteterne har konkurreret om at både kopiere og overgå hinanden i uddannelser som var designet til at tiltrække kunder i butikken. En del af disse tomme, men smartlydende uddannelser er lukket igen, sammen med mange mindre og måske mere relevante klassiske humanistiske studieretninger. F.eks. er uddannelser som er relateret til kommunikation vokset voldsomt og blevet målrettet et marked som slet ikke kan optage alle de kandidater som gerne vil kommunikere.
Grunden til denne udvikling er vel mere at universiteterne er blevet koncerner fokuseret på salg af uddannelser, fremfor vidensproduktion. Det har i alle tilfælde været det vægtigste argument for at lukke små fagområder, at der ikke var studerende nok som søgte disse fagområder. Istedet har man ligesom gymnasieskolen satset på det smarte og populære, hvor man kunne masseproducere til lavere omkostninger.

Iøvrigt bruger dagligvare butikker oftest medarbejdere under 18 år. Det er derfor de har kassesystemer hvor vi selv skal smide penge i betalingsautomaten. Så hvis man er ledig vand.mag under 18 er der måske en chance i Netto.

Allan Stampe Kristiansen, Steffen Gliese, Markus Lund, Rikke Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Carsten Svendsen, Jens Erik Starup, Leo Nygaard, René Arestrup, Herdis Weins og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar

Ok – samfundet ansvarer for at give dem der vil og kan den uddannelse de ønsker. Det koster penge. Nogle kan ikke få et job de vil ha. OK – men skal samfundet kaste gode penge efter dårlige og forsørge dem alligevel? Selv ville jeg aldrig førstegang ansætte en person som havde været ledig af eget valg i længere tid: kan han/hun overhovedet passe et arbejde? Fravær på ”Netto” jobbet under en 18 måneders ansættelse 0 dage? Ham/hun vil jeg vælge.

@Rune Bjørvig - du er forfærdelig at høre på. Er jeg en taber, fordi jeg har omstillet mig og blevet realistisk omkring mine egnenkompetencer og begynst at betale tilbage til det samfund som har givet mig vitterligt ALT? Hilsen en ufaglært postarbejder, der har sammenlagt over 20 år på skolebænken bag sig.

@Lillian Larsen
Så kan du måske svare på, hvad "Kære René Arestrup, jeg er sikker på, at en kamp forestår, hvor opgøret med den konformisme, som bogholderstyret har påført os, kommer til at vige for et samfund, der igen lader form følge af indhold og formål. " betyder for folk uden videregående uddannelse. Det er for rodet til at min hjerne får det til at give mening.

Ok, Markus, ved nærlæsning kommer jeg nu også i tvivl. Umiddelbart læste jeg at konformisme og bogholderstyre må vige, men egentlig står der, at "opgøret" med dette må vige - altså det modsatte.
Det må Steffen Gliese vist hellere selv gøre rede for.

Ole K. Ersgaard

Der var også en akademisk overskudsproduktion for 15 år siden!

Kaare Dybvad Bek (den nuværende socialdemokratiske boligminister) sætter fokus på de gigantiske samfundsmæssige ændringer - som “de lærde” har forårsaget i Danmark i bogen - De lærdes tyranni (2017).
Og det er ikke kun De Radikale, der er skurken i den udvikling, der har (og har haft) voldsomme negative konsekvenser for Danmark.
Venstrefløjen har også sin store andel heri.
Forfatteren sætter bl.a. fokus på:
Overakademisering
Forfatteren gør op med “de lærdes” vildfarelse om, at akademikere er gode for økonomien, fordi virkeligheden viser - at foruroligende mange ikke kan få arbejde. 
Uddannelsessystemet er blevet en omvendt Robin Hood.
Men ikke desto mindre fortsætter den massive tilstrømning til universiteterne. Og det er ikke omkostningsfrit.  
Betydelige økonomiske midler er over et årti flyttet fra folkeskolen til universiteterne.  “De lærde” opfinder så flere og flere stillinger i det offentlige til den akademiske overskudsproduktion - og det har en gøgeungeeffekt. 
Ledelseslagene vokser og kommunikationsmedarbejdere strømmer ind på bekostning af faglærte og professionsuddannede. 

En fejlagtig ført uddannelsespolitik viste sig jo allerede for 15 år siden, da den daværende Venstreledede regering med vold og magt (og tilskud) ville placere den akademiske overskudsproduktion fra handelshøjskolen i små og mellemstore virksomheder.
En eklatant fiasko.

Og hvorfor mon der fortsat tales om ledige akademikere i 2019?

Ole K. Ersgaard
Erhvervsøkonom MDM, PD
2019-11-24