I disse uger er regeringen og dens støttepartier ved at lægge sidste hånd på finansloven for det kommende år. Og alt tyder på, at finansloven vil indebære en række skatteforøgelser, der rammer den rigeste del af befolkningen.
Højrefløjen er sammen med Børsen og Berlingske på barrikaderne. Og som så mange gange før hører vi som argument mod øget beskatning af de rigeste, at borgerne skal have lov til at beholde nogle flere af deres »egne penge«.
Forudsætningen for dette narrativ er, at der skulle findes en slags bruttovirkelighed. En virkelighed helt uden skattebetaling, hvor der blev skabt nøjagtig samme velstand som i dag.
Men sådan en virkelighed findes ikke. Velstand skabes ikke i et abstrakt univers, hvor det enkelte menneske eller den enkelte virksomhed er isoleret fra de samfundsmæssige rammer, de indgår i. I den virkelige verden bliver ingen rige alene – uden et samfund omkring sig. At skabe velstand kræver uddannede og sunde medarbejdere. Det kræver infrastruktur i form af veje, broer, vand og energiforsyning.
Skabelsen af velstand er også et resultat af offentligt finansieret forskning og innovation. Som den anerkendte professor i økonomi Mariana Mazzucato har påvist, så er det ikke private, men offentlige penge, der har skabt grundlaget for de største teknologiske landvindinger – fra internettet og iPhonen til kunstig intelligens.
Det danske vindmølleeventyr er også baseret på statens aktive deltagelse, ligesom offentlig efterspørgsel og modige offentlige investeringer skabte forudsætningerne for en række erhvervssucceser – fra høreapparater til vandpumper.
Med andre ord: Velstand skabes i samfund. Og for at det samfund fungerer, skal der afholdes en række udgifter. Infrastruktur skal bygges og vedligeholdes. Uddannelsesstederne, der uddanner arbejdskraften, skal finansieres. Hospitaler, der sikrer, at arbejdsstyrken opretholdes, skal betales. Og der skal investeres i forskning og innovation. For blot at nævne nogle få af de kernefunktioner, som er åbenlyse forudsætninger for, at vi kan opretholde og øge vores velstand.
Rigdom bygger på andres arbejde
Derfor giver det faktisk overhovedet ikke mening at tale om de penge, som de rige har, før de betaler skat som deres ’egne penge’. For hvis ikke de rigeste og alle vi andre betalte vores bidrag over skatten til at finansiere samfundets rammer, ville vi slet ikke have den velstand i udgangspunktet. Disse ’egne penge’ forudsætter fællesskabet. Velstand skabes på ryggen af samfundet og dets infrastruktur.
Så kan vi selvsagt diskutere, hvordan regningen skal betales. Skal skatten på arv være høj eller lav? Skal indkomstskatterne være mere eller mindre progressive? Skal formuer igen beskattes?
I mine øjne er det dog både rimeligt og naturligt, at dem, der økonomisk får mest ud af den værdiskabelse, som samfundet skaber forudsætninger for, også betaler en betydelig del af regningen – og gerne mere end i dag.
Det skyldes ikke mindst, at fortællingen om de riges ’egne penge’ også skjuler et andet forhold. Nemlig det faktum, at den kapitalistiske produktionsmåde indebærer, at kapitalejerne tilegner sig en del af den værdi, som vi lønmodtagere skaber med vores arbejde.
Det var denne »kapitalismens lille beskidte hemmelighed«, som Karl Marx så effektivt udstillede. At lønmodtagernes løn kun svarer til en del af den værdi, vi skaber, og at den resterende del eksproprieres af arbejdsgiveren. Når nogen er rige, bygger det på en tilegnelse af værdien af andre menneskers arbejde.
Selv om denne mekanisme er sværere at gennemskue i nutidens komplekse globalt integrerede økonomi end på Karl Marx’ tid, er den stadig gældende. Når rigdom ophobes, har det sin baggrund i, at nogen har tilegnet sig værdien af andres arbejde.
I fraværet af mere grundlæggende forandringer af de økonomiske ejerforhold er et progressivt skattesystem således et redskab til at udbedre noget af den økonomiske uretfærdighed og ulighed, som den kapitalistiske produktionsmåde uvægerligt efterlader.
Det er selvfølgelig helt legitimt for højrefløjen at modarbejde øget beskatning af dem i toppen af indkomstpyramiden. Men vi andre gør klogt i at afvise og modsige præmissen om de riges ’egne penge’. For den skaber et falsk billede af, at velstand kan skabes uden et omkringliggende samfund, ligesom den skjuler det faktum, at de riges penge for en god del er skabt af det brede lønmodtagerflertals hårde arbejde.
Pelles position
Pelle Dragsted er tidligere politisk rådgiver og folketingsmedlem for Enhedslisten og i dag selvstændig skribent og medlem af kommunalbestyrelsen i Frederiksberg Kommune. På denne plads vil Dragsted hver anden uge dele et nyt perspektiv på verden set fra venstre.
Seneste artikler
Pelle Dragsted: Tak for denne gang, Information. Bliv ved med at udfordre økonomisk mainstream og kapitalisme
6. oktober 2022Information spiller en afgørende rolle i det danske medielandskab, når det gælder den kritiske udfordring af de dominerende økonomiske sandheder og af kapitalismens ideologiske hegemoni. Det har været en ære at være medLaissez faire-liberalismen svigter erhvervsliv og samfundsøkonomi
22. september 2022Alex Vanopslagh er ideologisk konsistent i sin modstand mod statshjælp til de pressede erhvervsdrivende. Det må man give ham. Men det gør ikke ideologien mindre problematiskPensionskasserne skal ikke lege Blackstone og undergrave deres medlemmers tilværelse
8. september 2022Pensionsopsparingerne er lønmodtagernes demokratisk forvaltede kapital, men alt for ofte agerer pensionskasser bare som andre kapitalinteresser. Det er særligt alvorligt på boligområdet
Lad de bredeste skuldre bære den største byrde. Det er ikke raket-videnskab. Uden solidaritet og fællesskab, intet fungerende samfund.
Socialisterne tror i modsætning til liberallisterne ikke på, at vi får et retfærdigt samfund, hvis blot vi alle forfølger vores egne interesser.
For at opnå størst mulig økonomisk lighed i samfundet vil socialisterne ophæve den private ejendomsret, så al ejendom bliver fælleseje. Værdierne i samfundet bliver skabt af arbejdere og ejere af virksomheder i fællesskab. Derfor skal alle have en lige andel af det, der kommer ud af produktionen.
Socialister har altid været uenige om, hvorvidt vejen til et socialistisk samfund med fælleseje til produktionsmidlerne skal ske ved revolution eller gennem gradvise reformer.
Liberalisme: Frihed fra staten
Nøgleordet for liberallisterne er frihed. Hvert enkelt menneske skal have lov til at udfolde sig mest muligt, så længe dets handlinger ikke skader andre mennesker.
Liberallisterne mener, at vi grundlæggende er egoister. Men det er der ikke noget galt i, siger de. For hvis vi får lov til at forfølge vores egeninteresse på det økonomiske område, så skaber vi værdier til gavn for hele samfundet.
Staten skal derfor sikre individets frihedsrettigheder og den private ejendomsret til produktions midler som jord og maskiner. Hvis den private ejendomsret ikke var der, ville den enkeltes arbejde for sin egen sag være nytteløs.
I dag anerkender de fleste liberalister, at staten skal sørge for et minimum af økonomisk sikkerhed. Den liberalisme, som vi kender i dag, bliver derfor kaldt social liberalisme.
Social liberalisme, er moderne liberalisme, som er en politisk ideologi, som betoner individuelle rettigheder såvel som lige muligheder for alle landets borgere.
Socialliberale støtter en blandingsøkonomi bestående af hovedsageligt private virksomheder og stats støttede tjenesteydelser, enten garanterede eller regulerende.
Forsættes:
Forsat:
Selv om socialliberale, i lighed med andre liberale, tror på princippet om individuel frihed, forventer de samtidig også, at statsmagten yder et lands borgere visse former for mindste ydelser indenfor sundhed, undervisning, velfærd og arbejdsløsheds sikring. Disse ydelser finansieres ved hjælp af beskatning og har til formål at sikre alle borgere lige økonomiske muligheder.
I økonomiske spørgsmål accepterer socialliberale en statslig indblanding og går således ind for f.eks. monopol- og konkurrencelovgivning. Ligeledes opfattes stor økonomisk ulighed borgerne imellem som en trussel mod friheden i samfundet.
Staten skal garantere grundlæggende rettigheder som fri uddannelse, socialhjælp og gratis lægebehandling.
Det betyder, at staten må omfordele goderne i samfundet. De borgere, der tjener mest, skal også betale mest i skat.
I dag betaler 20 % af skatteyderne 50 % af indkomstskatterne.
Pelle Dragsted har intet lært af Cuba, Venezuela ,Sovjetunionen, DDR, Kina, Cambodja og Iran.
Forsættes:
Enhedslisten de lyserøde kommunister mente jo at samfundet skulle om styrtets og alle skulle tjene det samme"
Men selvfølgelig skal folk aflønnes efter indsats og evner det er en nødvendighed hvis et samfund skal fungere.
Undres over enhedslisten ikke starter egne virksomheder
De vil jo fra start være godt stillet med direktører til 300.000 om året.
Levere klimavenlig produktion samt alle gode intentioner og kollektiv livsførelse
Samtidig kan enhedslisten jo give alle de væmmelige kapitalister baghjul.
Leif du skulle læse en anden artikel i dagens avis, nemlig den om grænser for vækst. Det er det det handler om. Der blev skrevet en bog med det navn for vel 40 år siden. Nu er det bare blevet mere aktuelt. Den anden del handler så om hvordan vi fordeler det der er at fordele af. Det er sagt bedst af Grundtvig, der mig bekendt var liberal, hans ord var "Og da har vi i rigdom drevet det vidt når få har for meget og færre fir lidt" Endelig kan vi gå til et gammelt socialdemokratisk ordspil" Gør din pligt og kræv din ret".
Hvis vi deler skatteyderne i 4 dele: 1. Underklassen der ikke bidrager. 2. Nedre middelklasse der arbejder hver dag og betaler deres skat. 3. Den øvre middelklasse der arbejder og betaler deres skat. 4. Overklassen der arbejder og betaler sin skat, men fordi det er så meget de skal betale, så kan det betale sig at skatteminimere. Set i min optik er 2. Nedre middelklase til grin, de får bare ikke som fortjent. 4. Overklassen kan vi ikke røre, så lad dem dog være. 1. Underklassen vil vi bare supportere så meget som muligt, ingen vil gøre noget for at få dem op i den nedre middelklasse. 3. Øvre middelklasse kører fint på frihjul, de betaler godt nok en hel del i skat, men tjener da også ret godt (og det er så her vi finder Folketingspolitikere, spindoktorere, kommunikationschefet m.v. Dem snakkes der meget om og der forsøges da også med mere og mere komplicerede skattelove, som dog er blevet så komplicerede at Skat ikke kan finde ud af dem. Heldigvis har vi så skatterådgiverne som vi gladelig som skatteyder giver 50% af det de kan spare mig i skat ved diverse lovlige arrangementer.
Hvis jeg som lønmodtager med en løn på 150 kr. i timen skal tjerne 1.000.000.000.kr,, så skal jeg arbejde mere end 3.300 år med en arbejdsuge på 37 timer 5 dage om ugen. Og det i Danmark med et forholdsvis højt lønniveau.
Det er en udmærket artikel, men er topskatten ikke bare et slags glasur, får danskerne til at føle at de brede skuldre bære mest og Danmark er et solidarisk land, alt imens ulighed stiger og stiger. De fleste af overførselsindkomsterne bliver relativt mindre og mindre. Middelklassen får flere og flere privilegier, f.eks håndværker fradrag, firma-og skatteyder finacieret biler og meget andet. Store dele af middelklassen har sundhedsforsikringer som underklassen ikke kan få. Selv bil forsikringer, er omvendt Robin Hood financieret, så folk med små gamle biler skal betale det samme i forsikring som folk med store dyre nye biler, samt de fleste boligegendoms værdistigninger, som kun de øvre klasser får. Afgifter er ca 1/3 af den samlede skat. I Danmark er ikke differentieret som den ellers er i de fleste andre lande, igen et udtryk for at det ikke er de brede skuldre der bære mest, det er en illusion at Danmark er solidarisk. Topskatten er bare en dæk glasur over en meget skæv kage.
“Som den anerkendte professor i økonomi Mariana Mazzucato har påvist, så er det ikke private, men offentlige penge, der har skabt grundlaget for de største teknologiske landvindinger – fra internettet og iPhonen til kunstig intelligens.”
Fordi at offentlige penge er at finde et eller andet sted betyder det skam ikke at staten har været unødvendig i internettets skabelse eller udvidelse. Det er derimod intelligente mennesker der har set muligheder og udviklet, fra ingenting, de services vi bruger på internettet i dag. At internettet har en tendens til at blive monopoliseret og koncentrere magt hos få er en legitim problemstilling men giv nu ikke staten et større skulderklap en den fortjener.
1. Socialisme og solidaritet er ikke bare der-ud-a'.
2. Der findes noget der hedder at være tilfreds.
3. Der findes noget der hedder misundelse.
Tager man de præmisser, eller sagsforhold er det rettere, med i Pelle Dragsteds argumentation falder hele dynen til jorden. Pelle Dragsteds kommentar er skrevet med venstre hånd og kan kategoriseres som spat. Enhedslisten fortjener samfundssind og ånd. Vi kan ikke lade udsatte borgere i stikken ved at glemme realiteterne.
Læs mere...
man ved Pelle har ret når alle de egoistiske højreorienterede straks kommer til tastaturet og prøver at modbevise det med bullshit
Sang om merværdi
Jeg står op om mor´nen
og går hen på mit job
og jeg laver no´ed
og jeg får min løn
men det jeg laver
er mere værd end det jeg får
hvordan sku´ no´en men´sker ellers bli´ rige
ud´n at lave no´ed?
No´en er mere værd end det de får
andre bruger mer end de er værd
Penge alene skaber ingen værdi´r
penge skaber penge papir papir
Hvis der ikke var noget samfund, så ville hver enkelt skulle grave sine egne rødder og orme op, finde bær og måske fange en fisk.
Gad vide, hvor mange millionærer, der ville opstå i dét landskab?
Jeg synes det er et komplekst emne at generalisere over. Mennesker, der beriger sig ved kriminalitet har jeg selvfølgelig ingen sympati for. Men mennesker, der knokler for en ide som vinder genklang i et marked, synes jeg har fortjent den rigdom, det giver anledning til. Problemstillingen er jo netop, at der kan produceres ad h. til,, men er der ikke en ide, der matcher en markedefterspørgsel, skabes der ingen værdi overhovedet.
en borgerlig avis bragte en artikel med overskriften, "de rigeste 10% betaler 40% af alle skatter", og artiklen handlede så om det rimelige i at fjerne topskatten,
hvad artiklen bare lige glemte at nævne var at de samme 10% faktisk får 80% af alle indtægter ! vi andre betaler altså 60% af alle skatter selvom vi kun får 20% af indtægterne, dette kan ikke være retfærdigt, og problemet består i at har man mange penge har man råd til at købe skatterabat,
for samfundet er skræddersyet til at gøre det let for overklassen,
faktisk er der næsten ingen forskel på de betingelser kongehuset har og dem overklassen har, begge parter får et super-luksusliv foræret betalt af lønmodtagerne,
og kongehusets funktion er præcis at skabe en illusion af at nogle mennesker er mere end andre og selvfølgelig fortjener hyper-lukrative forhold da de jo er "eliten" ,
at overklassen ikke er hverken klogere, dygtigere endsige mere hårdt arbejdende er en hemmelighed,
mennesker får slet ikke løn ud fra deres "værdi" det som bestemmer indtægten er den plads man har i hierarkiet, og aldeles ikke værdien af det "arbejde" man udfører,
på toppen er reelt værdiløse mennesker som intet yder men får alt,
og på bunden dem som yder mest men samtidig betales dårligst, de er malkekøer som accepteres fordi de skal levere velstanden til resten af pyramiden, men de ses samtidig ned på af dem som er over-privilegerede.
Rikke for at få en ide til at skabe rigdom skal der mennesker til at fremstille og distribuere produktet,
pengene kommer jo ikke fra selve ideen men fra det som sælges, altså fra de ansattes arbejde, og derfor burde den som får ideen ikke blive rig, en rimelig ordning ville være at idemanden får samme løn som dem der skaber overskuddet, men uden at producere selv,
i øvrigt er efterspørgsel noget man kan købe, det kaldes markedsføring og det kan sælge selv værdiløst skrammel,
mange er blevet rige på elendige ideer som så er markedsført massivt, man kan altså tale om berigelse ved umoralsk opførsel, men inden for lovens rammer,
det har jeg ingen sympati for, jeg mener moral er en bedre målestok end jura, og spekulation for eksempel er lovligt, men det er jo en slags tyveri.
Per Langholz
21. november, 2019 - 17:17
Jeg har anbefalet din kommentar, fordi der er noget befriende over, at vi taler om tingene (herunder skattebetalingerne, skattepligten, skattefriheden og skattefradragene), helt som de er - uden omsvøb! Det vil du tilsyneladende gerne, og det er SÅ fint. Om alle dine postulater så holder vand, er en helt anden sag, men lad os tage debatten og få dokumentationen frem i lyset, så vi kan få belyst, om du har ret, når du påstår, at det ikke længere er de bredeste skuldre, der bærer de tungeste byrder.
Lad os få åbenheden om samtlige skattebetalinger, samtlige skattefrie goder (jeg bemærker lige en passant, at fri bil stillet til rådighed af en arbejdsgiver er skattepligtig) og samtilige fradrag. Når vi er i gang med den HELT åbne skattebog, kan vi også få fuld åbenhed om, hvem der modtager sociale ydelser. Her kunne det også være befriende at få ALLE SOCIALE YDELSER på bordet.
Når ALT således er på bordet, kan vi fint diskutere videre.
God weekend.
Erik Fuglsang:
Her er tal fra Danmarks statestik : https://www.statistikbanken.dk/FU6
INDKOMST SKAT Disponibel Afgift Samlet skat
Under 150.000 kr. 101.289,7 21.383,1 85.737,3 28.161,8 48,9%
150.000 - 299.999 kr. 232.312,8 56.415,2 172.987,7 34.243,2 39,0%
300.000 - 499.999 kr. 393.407,0 104.318,1 277.128,3 52.754,2 39,9%
500.000 - 799.999 kr. 644.205,1 186.015,0 437.816,0 70.946,9 39,9%
800.000 kr. og derover 1.213.120,5 375.198,7 794.777,4 108.410,9 39,9%
INDKOMST: J. Samlet indkomst (H+I)
SKAT: K. Indkomstskatter mv.
Disponibel: M. Disponibel indkomst (J-K-L)
Afgift: PRODUKTIONS OG IMPORTSKATTER I ALT (dvs Moms Punktafgifter Stempelafgifter Ejendomsskatter)
Samlet skat: min beregning ( (Afgift+skat)/INDKOST) )
Så her fremgår det at de lavest indkomster betaler relativt mest i den samlede skat, det er ikke de brede skuldre der bære mest. Jeg kender udmærket mange økonomers indsigelse, at de lave indkomster dækker over unge mennesker, der senere får højere indkomster, og det så udligner sig. Det er måske også delvist rigtigt, men der er bare flere og flere i Danmark der bliver fattige og aldrig kommer ud af fattigdommen.
"Forudsætningen for dette narrativ er, at der skulle findes en slags bruttovirkelighed. En virkelighed helt uden skattebetaling, hvor der blev skabt nøjagtig samme velstand som i dag."
Jeg ved ikke hvor du har fra at det er en forudsætning at der INGEN skattebetaling er. Men en forudsætning er måske at det et moralsk problem at tage penge fra folk som de har tjent.
" I den virkelige verden bliver ingen rige alene – uden et samfund omkring sig. At skabe velstand kræver uddannede og sunde medarbejdere. Det kræver infrastruktur i form af veje, broer, vand og energiforsyning."
Det er ingen naturlov at alle disse ting skal leveres af en stat.
"kabelsen af velstand er også et resultat af offentligt finansieret forskning og innovation."
I den virkelighed vi har i dag, måske i en eller anden grad. Men der er jo en alternativ ikke realiseret virkelighed hvor staten ikke står for 50% af økonomien. Industrialiseringen foregik ikke pga. høje skatter.
"Det danske vindmølleeventyr er også baseret på statens aktive deltagelse"
Ja og det har været dyrt. I en mere rationel, privat verden havde vi nok haft atomkraft. Og det virker også når det er vindstille.
"or hvis ikke de rigeste og alle vi andre betalte vores bidrag over skatten til at finansiere samfundets rammer, ville vi slet ikke have den velstand i udgangspunktet. "
Joeh, det ville vi. Blot i privat regi. Og så ville dit argument falde til jorden.
"Disse ’egne penge’ forudsætter fællesskabet. Velstand skabes på ryggen af samfundet og dets infrastruktur."
Hvordan kan det være at alle ikke tjener det samme, hvis det udelukkende er infrastruktur og offentlige hospitaler der skulle være grunden til at folk bliver rige. Siger du at det er den fattiges egen skyld at han er fattig, da han har al mulig uddannelse og infrastruktur til rådighed?
"I mine øjne er det dog både rimeligt og naturligt, at dem, der økonomisk får mest ud af den værdiskabelse, som samfundet skaber forudsætninger for, også betaler en betydelig del af regningen"
Det gør de så sandelig også. Skatten er progressiv, som du ved så de betaler mere end de forbruger.
"Nemlig det faktum, at den kapitalistiske produktionsmåde indebærer, at kapitalejerne tilegner sig en del af den værdi, som vi lønmodtagere skaber med vores arbejde."
Værdi er subjektiv. Folk får den værdi de er værd - ellers kunne de jo bruge deres arbejdkraft på en mere berigende måde.
Jeg tror at du skal lære hvad "Ekspropiere" betyder. Især når det er en af hovedelementerne i din ideologi.
"Når rigdom ophobes, har det sin baggrund i, at nogen har tilegnet sig værdien af andres arbejde."
Nej, det kan lige så godt ses den anden vje rundt. Uden kapitalistens opsparing, investering, hårde arebdje, ville arbejderens arbejde ikke være lige så meget værd. Man kunne sige at arbejderen nasser på Kapitalistens arbejde. Det ville være lige så korrekt - eller rettere lige så tåbeligt.
Der er tale om udbud/efterspørgsel. Og hvis der var masser af dygtige kapitalister, så ville prisen på arbejdere stige. Når der kun er få Kapitalister som åbenbart evner at udnytte infrastruktur m.v modsat de mindre forretningskyndige og mere dovne og mindre forudseende arbejdere, så er deres værdi høj.
@Per Langholz
Nu betaler vi ikke procenter i skat, men kroner. Og de rige betaler klart mest.
@Karen Grue
"Hvis der ikke var noget samfund, så ville hver enkelt skulle grave sine egne rødder og orme op, finde bær og måske fange en fisk.
Gad vide, hvor mange millionærer, der ville opstå i dét landskab?"
Ingen advokerer for intet samfund..???!??? Vi advokerer for mindre grad af tyveri af frugten af folks indsats. Samfund er ikke lig stat.
@Piet Aagaard
"man ved Pelle har ret når alle de egoistiske højreorienterede straks kommer til tastaturet og prøver at modbevise det med bullshit"
Jeg forstår ikke logikken i det du skriver. Hvis vi ikke skrev noget, så har han ikke ret, men hvis vi er uenige og skriver noget, så har han automatisk ret uanset hvad indvendingerne måtte være og uanset hvad manden har skrevet. Er det ikke en lidt tåbelig holdning at have? Barnlig ligefrem?
@Leif Tullberg
"Liberallisterne mener, at vi grundlæggende er egoister."
Jeg mener nu nok at Liberalister er noget mere nuancerede end det.
Der foregår masser af frivillig socialhjælp især når staten ikke er til stede.
I din optik hvad er forskellen på social-liberalisme og socialdemokratisme? Det lyder ens i mine ører.
Vestas er ikke det eneste erhvervsgigant bygget på offentlige investeringer
De store Medicogiganter Novo Coloplast Radiometer Ambu der for få år siden udbetalte bonusser til direktører for milliarder plus de entreprenører der bygger og river ned ville intet være uden et OFFENTLIGT skattefinansieret sundhedsvæsen - en offentligt finansieret infrastruktur et offentligt finansieret digitalisering - det er fantastisk for kapitalismen at de mange små skatteydere sparer deres småpenge sammen i den danske skattekasse - for ikke at snakke pensionskasser - for tiden sælger landbruget forgældet jord til overpris til udenlandske kapitalfonde - der er penge i skidtet og de største svin er nu svinemilliardærer
Og hvem ejer jorden landbrugets megamaskiner og milliarder af svin??? Bankerne?? Og hvem betaler gælden og rydder op efter svineriet? Skatteyderne
hvor af middel og underklasse betaler broderparten
Note: hvad sælger Ambu “Ambu A/S is a Denmark based company providing single-use flexible endoscopes and is dedicated to optimizing hospital workflows and improving patient care. The company has created medtech solutions like resuscitators, anaesthesia masks, and electrodes and operates R&D, manufacturing and sales in Europe, North America and the Asia Pacific.”
Moderne kapitalister stemmer selvfølgelig Enhedslisten - moderne kapitalister lever af under og middelklassens forbrug af virtuelle oplevelser og luksus uden fordeling af værdier via skat og overførsel intet højt forbrug
@lone bording
"De store Medicogiganter Novo Coloplast Radiometer Ambu der for få år siden udbetalte bonusser til direktører for milliarder plus de entreprenører der bygger og river ned ville intet være uden et OFFENTLIGT skattefinansieret sundhedsvæsen"
Hvor ved du det fra?