Kommentar

Plant skove på folkekirkens landbrugsjorde

Folkekirken administrerer i dag store arealer, der bortforpagtes til konventionel landbrugsjord. Da disse arealer i sidste ende tilhører staten, burde man hurtigst muligt omlægge jordene til naturdrift, skriver skov- og landskabsingeniør Klaus Jensen i dette debatindlæg
Landets menighedsråd administrerer samlet set vidtstrakte arealer, som i dag forpagtes bort til almindelig, konventionel landbrugsdrift med, hvad der deraf følger af forbrug af pesticider og gødning, skriver dagens debatør.

Landets menighedsråd administrerer samlet set vidtstrakte arealer, som i dag forpagtes bort til almindelig, konventionel landbrugsdrift med, hvad der deraf følger af forbrug af pesticider og gødning, skriver dagens debatør.

Morten Rasmussen

21. november 2019

I Information den 12. november nævnes en jordreform som en af de afgørende uenigheder mellem regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne. Det nævnes, at Enhedslisten vil finde mindst 400 millioner kroner, De Radikale vil afsætte en hel milliard kroner, og SF topper med en fond på 1,6 milliarder kroner, som skal anvendes til opkøb af landbrugsjord. Regeringen er »klar« til at diskutere spørgsmålet.

Her følger et forslag, som stort set ikke koster en krone – ud over embedsmandstimer.

Landets menighedsråd administrerer samlet set vidtstrakte arealer, som i dag forpagtes bort til almindelig, konventionel landbrugsdrift med, hvad der deraf følger af forbrug af pesticider og gødning. Samtidig administrerer menighedsrådene samlet set store skovarealer, som er omfattet af fredskovspligt til at anvende det til skovbrug.

Menigmand kan måske undre sig over, hvorfor administratorer af mange af landets kirker beskæftiger sig med drift af såvel landbrugs- som skovarealer, men ordningen vurderes historisk at stamme fra tiden, hvor der til hvert præsteembede – i alt fald på landet – hørte en præstegård som tjenestebolig. Og til en gård hørte der naturligvis tjenestejord. Og for at præsten ikke skulle fryse, var det praktisk med noget skov, hvor der kunne bjærges noget brænde, samtidig med at præsten kunne stresse af med lidt jagt og så videre.

Som tiden er gået, er der nok ikke mange pastorater tilbage, hvor driften af tjenestejorden ikke er overgået til menighedsrådene. Men hvorfor landets kirkeadministratorer stadig er beskæftiget med land- og skovbrugsdrift, står hen i det uvisse.

Et forsigtigt skøn, baseret på min tidligere ansættelse som skovbrugskonsulent rundt om i landet, er, at landets menighedsråd administrerer et samlet areal på 10-15.000 hektar, som er i traditionel landbrugsdrift.

Disse arealer tilhører jo i sidste ende staten, og jeg foreslår derfor, at man udlægger disse arealer til skovrejsning, eller hvad man nu forestiller sig af tiltag for at konvertere fra landbrugsdrift til naturdrift. Skal der bindes noget CO2 og sikres noget grundvand, er der næppe den store uenighed om, at det ville være godt at starte med noget træproduktion. Man kunne også overveje, hvorvidt et skifte med landbrugsjorde, hvor driften er mere miljøskadelig, kunne komme på tale.

Sælg og få råd til naturfond

Hvis man politisk ikke mener, at tiden er moden til mere offentlig naturdrift, kunne det overvejes at bortsælge de kirkelige arealer med den klausul, at arealerne skal være tilplantet inden for en kort årrække. Samtidig burde man overveje, hvorvidt tiden er løbet fra begrebet ’præsteskov’ og måske bortsælge disse skovarealer administreret af landets menighedsråd.

Ikke alene Kirkeministeriet råder over vidtstrakte arealer, som stort set omkostningsfrit kunne konverteres til naturdrift. Forsvarsministeriet har ligeledes vidtstrakte arealer liggende, hvor der i mange, mange år ikke – måske aldrig – har været en soldat. Det vil i denne forbindelse være nærliggende at overveje tilplantning og/eller bortsalg af disse arealer med krav om tilplantning.

Alt efter hvilken politisk observans, man anskuer sagen fra, har bortsalg af offentlig ejendom ofte været praktiseret, og man må uanset politisk tilhørsforhold erkende, at det giver penge her og nu. Og provenuet kunne måske gå til SF’s naturfond, som fremtidens politikere så kunne gøre godt med?

Hektararealet nævnt her er ikke videnskabeligt underbygget, men bygger blot på erfaring fra det virkelige liv, lidt statistik, almindelig hovedregning og sund logik. Men en telefonopringning til Kirkeministeriet og Forsvarsministeriet ville nok kunne lægge mere eksakte tal på bordet.

Tilbage til artiklen om finansloven: »Fra landbrug til natur og skov, men hvornår?«, hed punktet.

Tjaeh, de tiltag, jeg foreslår her, kan iværksættes straks efter, et flertal i Folketinget har besluttet det, så vil det ikke sige: inden jul?

Klaus Jensen, Pensioneret skov- og landskabsingeniør

Finansminister Nicolai Wammen og støttepartierne ventes at lande en aftale om en finanslov i denne måned eller tidligt i december. Indtil da er der en række punkter, hvor de skal blive enige.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Søren Kramer
  • Estermarie Mandelquist
  • Lillian Larsen
  • Steffen Gliese
  • Torben K L Jensen
  • Arne Albatros Olsen
  • erik pedersen
  • Eva Schwanenflügel
  • Kristian Nielsen
  • Marianne Stockmarr
  • Peter Beck-Lauritzen
Søren Kramer, Estermarie Mandelquist, Lillian Larsen, Steffen Gliese, Torben K L Jensen, Arne Albatros Olsen, erik pedersen, Eva Schwanenflügel, Kristian Nielsen, Marianne Stockmarr og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Beck-Lauritzen

God ide! Tilplant arealerne med træer eller driv dem uden gødningsstoffer.
Undre mig, at kirken har jord. Kirken afstod i tidernes morgen jorden til staten, mod at staten betalte præstens løn!
Militæret burde aflevere ubenyttet jord. Ved behov, bliver der jo eksproprieret, når militærets behov stiger.

Leo Nygaard, Søren Nielsen, Lillian Larsen, Søren Bro, Arne Albatros Olsen og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar

Kære venner
Grøn Kirke, som i over 10 år har arbejdet på kirkernes grønne omstilling, har i de seneste 4 år haft fokus på kirkens jorde, som vi stærkt anbefaler omlagt økologisk eller til skov eller lignende. Der er eksempler på at det er sket. Så ja - gerne kirkejord til skov. Imidlertid er Klaus Jensens debatindlæg så fyldt af vrøvl og sludder, at det på ingen måde bidrager til den ønskede udvikling. Men bare rolig: den gode omstilling er i gang - om end meget langsomt.

Mette Munk, Carsten Dybkjær, Flemming Berger, Karsten Lundsby og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Grøn kirke! Ja, hurra for den!! Men det faktum at kun et mindretal af landets kirker er "grønne" (en præst sagde til mig "grøn kirke? det er jo kun noget med at slukke lyset.." - oplysning er op ad bakke!), og fx et hurtigt blik på supermarkedernes hylder siger noget om at den "grønne" bevidsthed kun er på vej, og at her kunne staten virkelig godt gå foran folkedybet og handle "grønt" på og med egen ejendom som fx jorde, bilpark, og med indkøb generelt...

Peter Beck-Lauritzen, Steffen Gliese og Martin Ishøy anbefalede denne kommentar
Niels Vest-Hansen

"Disse arealer tilhører jo i sidste ende staten" - Nej! Disse arealer tilhører kirken. Men bortset fra denne ikke uvæsentlige detalje kan man da kun støtte enhver omlægning fra giftbrug til naturbrug.

Carsten Dybkjær, Flemming Berger, Karsten Lundsby, Steffen Gliese og Martin Ishøy anbefalede denne kommentar
Anders Weicheck

Kirken; dens bygninger og jorde tilhører staten. Kirken virker på statens tilladelse. Kirken eksisterer på statens nåde.
Staten har den fulde ret til at administrere disse bygninger og jorde, til befolkningens, nationens eller klimaets bedste.
Hvis den ønsker.

Peter Beck-Lauritzen, Werner Gass, Søren Bro, Carsten Munk og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Per Christiansen

Gratis og gratis?
Det skulle ikke undre at landbruget skal betales for ikke at “drive” de jorde.
De får jo tilskud til andre mærkelige ting

Helene Kristensen, Peter Beck-Lauritzen, Karsten Lundsby og Carsten Munk anbefalede denne kommentar

til Anders Weicheck
Det du her skriver er direkte ukorrekt. Du ved tydeligvis ikke hvad du taler om.

Carsten Dybkjær, niels astrup, Karsten Lundsby og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Anders Weicheck

Hvilken del er ukorrekt?
Er staten den ultimative autoritet i dette land?
Kan staten opløse kirken eller andre organisationer, hvis det dømmes påkrævet?
Kan staten ekspropriere kirken eller andre organisationers bygninger og jorde?
Svaret er mig bekendt bekræftende til alle tre spørgsmål.

Den bedste ide længe, og det nye "grønne" Folketing får her en chance for at gøre noget, der ikke koster noget, for ellers har det jo været noget småt med handlingerne, da alt jo koster penge eller konkurrenceevne.

Selvfølgelig koster det noget, for jorden er, som det fremgår, bortforpagtet, så der er en indtægt, der bortfalder, og en drift, der ophører. Det må man så bare finde en løsning på, det er fint, hvis kirkerne kan overbevises om, at det er det, de skal; men det kan nu nok blive svært at overbevise mere traditionelt indstillede sogne.

Torben - Nielsen

Inden man kommer alt for godt i gang med at plante skov, så prøv at kaste et blik i Google Earth over et område hvor der er både landbrug og skov. Det kunne være Nordsjælland, men ellers bare blandet landbrug og skov.

Her vil skoven fremtræde meget mørkere end landbruget.

Det betyder at skoven absorberer meget mere af solens energi, end landbruget, og det bliver dermed varmere, der hvor der er skov.

Så hvis det er for at forhindre klodens yderligere opvarmning, så skal vi dyrke noget mere landbrug.

10.000 ha svarer til 30 gange Elmelund (Odense) der skulle være landets største nye skovprojekt gennemført primært pga drikkevandsforekomster til nu Danmarks 4. største by.

Grund iden er rigtig god. Men dumt at sælge ud af arvesølvet. Giver kun problemer med offenlig adgang, det ville være ærgerligt. Især når jorden og småskovene ligger by nært.

@ Torben Nielsen

Den skal du vist længere ud på landet med. Skoven har en mere ensartet temperatur året igennem. Der er køligere om dagen og lunere om natten. Det fugtigere klima betinger samtidig en større biodiversitet. Træernes skygge virker hele vejen rundt. Amazonas driver sit eget klima, fordi skoven (endnu) er stor nok til at skabe sit eget regnvejr.

Ved at plante skov genoprettes denne stabilitet i klodens økosystemer. Det kan en mark ikke. Fordampningen forsvinder ud i himmelrummet. En skov er jo andet en træer. Den er især jordbunden der er et kulstoflager.

Flemming Berger, Søren Nielsen, Helene Kristensen, Søren Kramer, Estermarie Mandelquist, Lillian Larsen, Werner Gass og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

@ Anders Weicheck

Jordbrug.dk skriver 23/10-19 at loven skal ændres, hvis råderetten over Folkekirkens jord skal overgå til staten. I dag bestemmer hvert enkelt menighedsråd for sig, hvordan de vil forvalte den.

De har 11.000 ha, Af dem er 8.322 ha landbrug, hvoraf 11% dyrkes økologisk.

Jeg er som ateist, alligevel medlem af folkekirken, da jeg mener, jeg bør støtte bevarelsen af de ca 1200 landsbykirker, som ofte mere end 800 år gamle. De er en del af kulturarven og en del af kulturlandskabet.
Til mange sogne er knyttet jord, som omtalt i artiklen, ofte af meget god bonitet, frugtbarhed.
Det er derfor ikke så hensigtsmæssig at bruge denne jord til skovbrug.
I stedet kunne man forstille sig mageskifte med jord, der passer bedre til skovbrug, braklægning eller andet klimavenligt brug.
Men jorden er jo også en indtægt til sognet, kirken, og dens vedligehold.
Så hvis man planter skov, braklægger, mageskifter, eller på anden måde ændre sognet indtægter, aktiver, må man jo på anden måde sikre, at kirkernes vedligehold, stadig sikres.
Ideen er god, løsningen kompleks

Flemming Berger, Søren Kramer og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Klaus Lundahl Engelholt

Hvis der skal plantes skov på kirkens jorder, skal det udlægges som naturskov. Produktionsskov, som der foreslås i artiklen, batter ikke meget hvis vi ønsker biodiversitet.

Carsten Dybkjær, Lillian Larsen, Søren Kramer, Mogens Holme og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar
Torben - Nielsen

@Evald Mehlsen.

Yep, længere ude på landet er det helt rigtige udtryk.

Men hvis du læser dine egne observationer efter, så vil du også se at de bekræfter min konklusion.

Enhver svæveflyver kan fortælle om den urolige luft over skoven, som skyldes opstigning af den varme luft.
Og på de dyrkede marker er der ingenting til at holde på varmen, så der er udstrålingen også størst om natten.

Men et hvilken som helst udsnit på Google vil bekræfte min konklusion, medmindre Google har manipuleret med farverne, så skoven fremstår mørkere end den er.

Ellers her er et diagram fra Wikipedia, som også bekræfter:
https://en.wikipedia.org/wiki/Albedo#/media/File:Albedo-e_hg.svg

@Torben,
Den effekt du taler om er velkendt og med i beregningerne.
Der er en kortsigtet gevinst for temperatur ved at lave skoven om til en parkeringsplads eller bar jord, men kulstof optaget på den lange bane mere end opvejer det.

@ Torben Nielsen
En skov optager CO2 (så længe man ikke brænder den), det gør landbrug ikke.
Desuden kan man ikke kobkludere noget ud fra et øjebliksbillede taget om sommeren.

Næsten morsomt, at klimaet nu kaster lys på ejerforholdet mellem stat og folkekirke.
Dette aktualiserer spørgsmålet om adskillelse af kirke stat - som flere er inde på.
Hvem bestemmer ? "Plant skove på folkekirkens landbrugsjorde", lyder det i overskriften.
Jamen hvem ejer ? Ejeren bestemmer.

Sidste gang kirkrdebatten rasede, blev økonomien fremhævet. De ydelser, kirken udførte for civilsamfundet, blev betalt i bl.a. lønninger til præster. Og det gik lige op, sagde kirkeministeren.
Men vi så aldrig et nøjagtigt regnskab.
Hvis staten bestemme at disse jorder skal være skov, må kirkens forhold fuldt klarlægges.

Og stat og kirke adskilles - med alt hvad det betyder.
Der er argumenter nok for den frie kirke.

Lige slå fast - vi har foreningsfrihed i Danmark. En adskillelse betyder en privatisering af kirken.
Det kræver en opgørelse af det jordiske gods.

Så kommer debatten om statskirken jf grundloven. Den gider jeg ikke igen.
Læs grundlovens §4 og §66-68.

@ Torben Nielsen

Om skoven er mørk, betyder det ikke at du kan slutte som du gør. Aristoteles mente at man kunne tænke sig til tingene uden at foretage undersøgelser. Galileo viste at vægten på et faldende objekt var uden relevans for tyngdekraften. Mørk skov er ikke det samme som andre mørke overflader som oceaner.

Den danske folkekirke er i lommen på staten. Den tør ikke andet.
Den mangler troen - på sig selv !

Fra artiklen som billede af situationen :
"Og til en gård hørte der naturligvis tjenestejord. Og for at præsten ikke skulle fryse, var det praktisk med noget skov, hvor der kunne bjærges noget brænde, samtidig med at præsten kunne stresse af med lidt jagt og så videre."

@Leo Nygaard
22. november, 2019 - 22:26

Jeg er sikker på du allerede ved det meste, Leo, men lige for at genopfriske din hukommelse og viden, er her et par let læste link.

Principielt kan man jo ønske sig en opdeling af stat og kirke.

Men historien fra reformationen og videre, vise rhvorfor at ejendomsforholdene, driften af de enkelte sogne kirker, præsters aflønning, måske bare ikke kan løses med et snuptag.
Der kan være knyttet mange klausuler til de jorde, som de enkelte sogne kirker har, klausuler som netop ville forhindre, evt ”misbrug” af gaven, arven til sognet, kirken.
Og at præsten fik lidt vildt på kornet, som supplement til kosten er vel ok, Det er dog næppe mange præster, der får idag.

Hvilket historisk rod | Information

15. jun. 2001 - Indtil da dækkedes kirkens udgifter og herunder aflønning af præster helt af dens egne midler, men bl.a. ved lov af 4. oktober 1919 om ...

Jord for løn - Kristeligt Dagblad

18. jul. 2002 - Jord for løn ... Christian den Tredje overtog aflønningen af biskopperne, og senere, i 1919, begyndte staten også at betale til præsternes løn.

Bilag nr. 4 - Kirkeministeriet

25. sep. 2012 - haft betydning for fordelingen af udgifterne til præsters løn og pension ... kirkers historiske inventar samt særligt bevaringsværdige gravminder.

Gert Kreft - Ja, det hele er en omfattende historie.
Det der overraskede mig, var oplysningen om jordareal, som jo netop indgik i "handelen" i 1919 ?, stadig tilhører kirken. Derfor gik jeg ind i debatten.
Modstanderne af adskillelsen har netop brugt argumentet - at afståelsen af præsters levebrød blev modsvaret af deres løn fra staten.

Hertil kommer så det, jeg nævner 10.47 om registrering af nyfødte (gælder ikke i Sønderjylland).

Det hele er er en stor historie, der kunne danne grundlag for en grundig forskning og rapportering, også økonomisk.
For mange år siden fremførte en præst fra København i en TV debat, at præster er bange for, at deres løncheck ikke kom til den første, hvis........!

Det startede min interesse og snak om FOLKEkirkens frihed fra staten - og mulige deling efter anskuelse - fri for statens omklamring.

Grundloven : Jeg er ikke medlem og betaler derfor ikke kirkeskat, men betaler alligevel til underskuddet trods grundlovens §68 !!

Der er flere aspekter. For meget at komme ind på her i denne tråd.

Kreft - Tak for disse meget oplysende links. Dem bør alle læse - især kirkeministeren og hele folketinget. Adskillelse af stat og kirke vil være en reformation - for stor for tidens politikere.

Lad mig lige tilføje ang. grundloven :
- enten tolkes §4 forkert - "støtte" ment som økonomisk støtte.
- eller grundloven brydes i §68 ved at alle tvinges til at betale til "anden gudsdyrkelse end den, som er hans egen".
Denne betragtning har jeg ikke set andre steder end i mit eget hoved.

NB - Jeg så ikke dine links før sidste indlæg.