Kommentar

Har du problemer med YouTube? Så ring til mig

Det kan ikke passe, at der skal en journalist til for at få techgiganten YouTube til at lytte til børn, der bliver mobbet for indhold på platformen. Selv om det er forældrenes ansvar, må det ikke være børnene, der betaler prisen for deres uvidenhed, skriver journalist Andrea Dragsdahl i dette debatindlæg
Det kan ikke passe, at der skal en journalist til for at få techgiganten YouTube til at lytte til børn, der bliver mobbet for indhold på platformen. Selv om det er forældrenes ansvar, må det ikke være børnene, der betaler prisen for deres uvidenhed, skriver journalist Andrea Dragsdahl i dette debatindlæg

Emilie Noer Bobek

25. november 2019

I sidste uge pressede jeg en 13-årig pige til at stille op til et interview.

Hendes mor kontaktede mig i desperation over, at hun i et halvt år har forsøgt at få datterens profil på videodelingsplatformen YouTube slettet. I en måned har hun mailet med rådgivere hos Red Barnet, der til sidst måtte erkende nederlaget. Alle muligheder var opbrugt, skrev de til sidst.

Siden foråret har jeg skrevet artikler om børn som Freya. Børn, der leger stjerner på sociale medier, når de deler videoer med leg og hverdagsklip. Det gjorde Freya også, da hun var ni år og oprettede en profil på YouTube. Dengang var det rigtig sjovt. Nu er det pinligt og ubehageligt.

Klassekammeraterne har nemlig opdaget videoerne af niårige Freya. Hver dag afspiller de dem i frikvarteret til stor underholdning for alle andre end Freya.

Samme oplevelse har de børn, jeg tidligere har skrevet om. I et tilfælde eskalerede mobningen til dødstrusler. Først da børnene fortalte deres historie i Information, blev videoerne slettet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Svend Erik Sokkelund
Eva Schwanenflügel og Svend Erik Sokkelund anbefalede denne artikel

Kommentarer

YouTube er en sump af “indhold” der hele tiden eskalerer de foreslåede videoer efter hvad du kigger på. Eller sagt på en anden måde. Alle links fører til Hitler og vold.

Lur en uskyldig fodbold video og pludselig tror YouTube at du muligvis også har en interesse i hooliganisme og gadevold optaget på en iPhone.

YouTube er internettes svar på en gyde bag en banegård. Hold jeres børn fra det shithole!

Svend Erik Sokkelund

Der står danske vist i vores danske grundlov at censur aldrig mere kan indføres, basta.
Men det må være en ret for enhver bagklogskabens skarpe lys at kunne censurere sig selv!

Svend Erik Sokkelund

Der står ganske vist i vores danske grundlov at censur aldrig mere kan indføres, basta.
Men det må være en ret for enhver i bagklogskabens skarpe lys at kunne censurere sig selv!