Med hele verden som publikum havde en stjernesocialist og en superkapitalist for nylig en konfrontation, der satte en konflikt på spidsen og udstillede et problem, som ikke kan løses uden at skabe nye problemer.
Den demokratiske kongreskvinde Alexandria Ocasio-Cortez udspurgte Facebooks kejser, Mark Zuckerberg, under en høring i Kongressen, der blev tv-transmitteret og delt globalt. Anledningen var, at Zuckerberg ikke vil censurere en kampagnevideo fra præsident Trump, som udbreder åbenlyse løgne.
Ocasio-Cortez opfordrede Zuckerberg til at tage ansvar for alt det, hans virksomhed tjener penge på at sprede. Hun anførte, at Facebook burde faktatjekke og redigere kampagnevideoer, der har som mål at misinformere et stort publikum.
Zuckerberg svarede, at han var moralsk modstander af løgn, men også principiel modstander af, at en privat virksomhed skulle afgøre og håndhæve forskellen på rigtigt og forkert i politik. Det mente han ikke, Facebook har autoritet til.
Hun har ret i, at dyre annoncer på Facebook kan manipulere et stort publikum og udbrede usandheder. Hendes præmis er, at en oplyst samtale er en forudsætning for folkestyre, og at målrettede misinformationer kan være demokratinedbrydende.
Omvendt har han ret i, at politiske annoncer altid har haft karakter af propaganda og ikke skal opfattes som faktuelle udsagn om virkeligheden. Han henviser til ytringsfrihed som ideal og antager, at løgne bliver modsagt og manipulation udstillet i en fri offentlighed. Frihed og fælles samtale er hans præmisser; sandhed og oplysning er hendes.
Det lignede et rigtigt dilemma.
Twitters smukke principper
Men onsdag viste Twitters direktør, Jack Dorsey, hvordan man ophæver dilemmaet. Twitter vil nemlig fremover forbyde politiske annoncer.
»Vi tror på, at politiske budskaber skal gøre sig fortjent til deres udbredelse – det skal man ikke kunne købe sig til,« skrev han.
Det skal være andre brugere, som afgør, om et budskab skal udbredes. Enten ved at følge en anden på Twitter eller sende deres budskab videre. Det skal ifølge Dorsey ikke være de rigeste, som når det største publikum, men dem med de bedste ideer og argumenter.
Dorseys position rejser problemet om, hvordan man afgrænser politiske kampagner, og han er blevet kritiseret for, at forbuddet også kan ramme dem, som vil skabe bevidsthed om klimaforandringerne. Men det er stadig en rigtig beslutning, som hylder smukke principper og forpligter sig på demokratiske idealer.
Det koster dog ikke Twitter meget, for politiske annoncer er ikke en stor forretning for dem. De opnår moralsk kapital uden at miste meget økonomisk kapital. Og Dorsey blev hyldet af Ocasio-Cortez og den offentlighed, som er blevet stærkt kritisk over for techgiganterne.
Men måske var han største succes, at det lagde et stort pres på Zuckerberg, som han ikke kan fordrage, og på Facebook, der er en markedsrival.
Dorseys argument er indlysende rigtigt: Demokratisk kan det ikke forsvares, at de rigeste kan købe sig til mest indflydelse i en effektfuld digital offentlighed. Politiske annoncer bør generelt forbydes på sociale medier.
Men Dorseys argumentation er også manipulerende. Han underforstår, at samtalen på Twitter uden politiske annoncer vil være ideernes magtfri markedsplads. Som om det nu er andres frie og fornuftige valg, som afgør udbredelsen af de bedste ideer og argumenter. Men Twitter er styret af algoritmer, som er hemmelige for offentligheden og udviklet for at optimere annonceforretningen.
Han hylder idealer om ytringsfrihed og offentlig samtale ligesom Zuckerberg, men de driver begge forretninger, som privilegerer rabiate udsagn, polariserer samtalen og underminerer de idealer, som de hævder så flot, de håndhæver.
Det ændrer ikke ved, at det, Jack Dorsey sagde som begrundelse for at forbyde politiske annoncer, er rigtigt. Forbuddet er et lille skridt, som kan blive begyndelsen til store forandringer, når de andre techgiganter bliver presset til at gøre det samme, han selv bliver presset til at gøre mere og fællesskabet træder i karakter gennem lovgivning.
Og det viser trods alt, at selv de mægtige kan flyttes, når hele verden ser med som civiliserende publikum.
Det forbud er vist ikke meget værd. Mon ikke de, der vil - og har midlerne - relativt let vil kunne omgå det?
Sociale medier er blevet en udfordring for demokratiet i vesten. Det destabilisere mere end det sikre frihedsrettigheder. Der mangler eftertanke og dannelse på de sociale medier. En løsning kunne være en forsinkelse på alle opslag(måske 15 minutter), sådan at man kan nå at tænke sig om.
Men nyheder der er advarsler om ulykker og lignende bør have adgang til en straks publicering.
Margrethe Vestager har fået et arbejdsområde mere. Det er skabelsen af europæiske alternativer til nuværende digitale løsninger fra amerikanske Tech giganter. Det er særdeles velkommen så vi kan sikre vores europæiske værdier.
"Politiske annoncer bør generelt forbydes på sociale medier."
Øhh, hvad så med i de trykte medier? Hvad med radio/TV?
Man kan også spørge om de der har råd til fleste annoncer også har de bedste budskaber ??????
Jack Dorsey har ret, det er kun fordi det er svært at forstå, hvor enkelt det er at manipulere et valg ved brug af metadata og målrettet reklame, bygget på massiv udbredelse af politisk løgn uden mulighed for at udstille at det er løgn, at det ikke er forbudt med politisk reklame på SoMe.
Tag nu vores egne politikere de kan allerede nu i tv og radio udtale sig fuldstændig faktuelt løgnagtigt om f.eks. CO2 neutralt flybrændstof, uden at blive konfronteret med fakta, tænk på alt den misinformation og manipulering de spreder uden modsigelse på målrettet reklame til de mest manipulerbare borgere udvalgt fra metadata.
Hvad er forskellen på et socialt medie og andre medie, eks.vis. aviser,
Alle er en forretning og skal tjene penge.
Alle medier har efterhånden en socialplatform, kommentatorspor, billeder af vejret og.... you name it.
Hvorfor er det lige at specielt ”politiske annoncer” skal bort censurers?
Der er dagligt masser af ”politiske annoncer” i medierne, forklædt som indlæg, anbefalinger, henvisninger af hvad som helst.
Åbenlyst redigerede aviser, medier, har desuden, blogs, klummer, læserbreve mm, som alle er udvalgt af avisens, mediets redaktion, og efterfulgt af en ansvars forskrivelse, ala: ” Klummen udtrykker kun skribentens holdning, ikke avisens holdning”.
Men alle indlæg indeholder politiske, moralske og etiske holdninger, holdninger udvalgt af redaktionen.
Og afspejler over tid redaktionens, avisens, mediets præferencer, no surprice.
Som selvfølgelig er ”uafhængig” af politiske og økonomiske interesser.
Især annoncørernes..... nå ja og aktionærerne og andre, der har penge i spil.
Men jeg ser da frem til valg uden annoncer fra partier, organisationer mm i fremtiden, også i Information
@Allan Madsen
Det her er noget helt andet.
Weapons-Grade Communication Tactics.
Der er en grund til der investeres i hele militære afdelinger med speciale i holdningsbearbejdning, det at få nogen til at skifte holdning og på længere sigt adfærd gennem en systematisk indsats.
Facebook og twitter metadata med Weapons-Grade Communication Tactics udviklet til og finansieret af CIA og GCHQ, til i krig at sikre effektiv regime omstyrtning, men nu er krigsarsenalet i brug mod befolkningen i demokratiske valg selv i Danmark.
Dataetiker: Danske politikeres målretning af annoncer minder om Trump-kampagnen.
Link: https://www.dr.dk/nyheder/indland/dataetiker-danske-politikeres-maalretn...
“Hvorfor annoncerer partierne på den måde, de gør, og hvorfor er det så vigtigt et værktøj for Trump? Fordi det er helvedes virkningsfuldt.”
Link: https://www.altinget.dk/artikel/politikerne-har-ikke-forstaaet-cambridge...
@Philip B. Johnsen
Du har ret i at den skjulte påvirkning af medier og platforme, allerede er i fuldt flor.
Problemet er ”bare ” at afsløre, hvem afsendere hvad?
Russiske eller CIA trolde, dobbeltspil eller Kina... eller....
Men at forbyde politiske annoncer med afsender løser ikke ovenstående problem
@Allan Madsen
Det anbefales kun fjerne politiske reklamer, hvor det er muligt at bruge Weapons-Grade Communication Tactics, ved brug af algoritmer i metadata på sociale medier.
@Philip B. Johnsen
Jamen, det lyder jo helt tilforladeligt.
Især, hvis man har fuld kontrol med metadata og algoritmerne, og hvem har lige det? ;)
Det har facebook, google og twitter mf., men pointen i den forbindelse er, at virksomhed der er indehavere af metadata bør opsplittes.
F.eks. facebook kan ikke ejer data om borgerne, den del af facebook må under non-profit sikker kontrol FN/UN og data bør reduceres, facebook kan så få kontrolleret ‘overvåget’ adgang til borgernes stærkt reducerede data.
Lad ordet være frit. Lad folk danne deres egen mening.
Benny:
jo jo, men hvad mener du "lade ordet være frit" eller "lad ordet være (lige) frit" ? :-)