Læserbrev

Sexarbejdere har ikke bedt Astrid Krag om at redde dem. De har bedt om lige rettigheder

Det er ikke til at holde ud, at socialministeren har besluttet at lukke den arbejdsgruppe, der skulle sidestille sexarbejderes rettigheder med alle andres. Sexarbejdere betaler også skat, og derfor skal de også have adgang til sygedagpenge m.m., skriver Helene von Tabouillot i dette debatindlæg
6. november 2019

»Prostitution skal på ingen måde betragtes som et erhverv på linje med tømrer eller folkeskolelærer. Det er derimod et socialt problem,« siger Astrid Krag til Politiken.

Et socialt problem, det må være sådan noget som fattigdom. Socialdemokratiets løsningsforslag til det ’sociale problem’ sexarbejde er et exitprogram, der skal hjælpe sexarbejdere med at stoppe med at lave sexarbejde.

Regeringen har lukket den arbejdsgruppe, der havde til formål at sidestille sexarbejderes rettigheder med andre arbejdere. Sidestillingen er vigtig, fordi sexarbejdere betaler skatter og bidrag på linje med andre arbejdere.

Sexarbejdere skulle blandt andet have adgang til sygedagpenge. Noget, der i sig selv kunne fungere som en hjælp til exit, hvis man ønskede det. Derudover skulle arbejdsgruppen også udvikle nye exitstrategier.

Når Socialdemokratiet nægter at anerkende sexarbejde som erhverv og samtidig lukker ned for rettigheder, kan det næsten kun være et udtryk for moralisering.

Og hvilken sexarbejder er det lige, der har bedt Krag om at redde hende? Men selvfølgelig, Krag kan få svært ved at høre, hvad sexarbejdere overhovedet beder om, når hun lukker det arbejdsråd, de var repræsenteret i.

Regeringen foreslår, at arbejdsgruppen, hvor eksperter, sexarbejdere og ngo’er blev hørt, udelukkende erstattes af exitprogrammer. Exitprogrammer er i forvejen nærmest den eneste hjælp, der findes til sexarbejdere, fordi rufferilovgivningen forhindrer andre slags organisationer.

Men exitpakker kan ikke stå alene. For hvorhen vil Krag og Socialdemokratiet sende de sexarbejdere, der ikke ønsker et exitprogram?

Krag har fået mig til at erklære mig helt enig med tidligere socialminister Mai Mercado (K), som udtaler:

»Det er så hyklerisk, at vi gerne vil have deres skatteindbetalinger, men vi vil ikke give dem rettigheder, som modsvarer de skatteindbetalinger. Jeg kan næsten ikke holde det ud.«

Nej, Mercado, jeg kan næsten heller ikke holde det ud.

Helene von Tabouillot er ledig.

En forbedring af sexarbejderes vilkår kan naturligvis ikke stå alene. Det skal suppleres med øgede sociale indsatser og exitstrategier, skriver Mette-Line Thorup på lederplads.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ulrik mortensen
  • Torben Lindegaard
ulrik mortensen og Torben Lindegaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det virker som om, at det værste et menneske kan blive udsat for er sex.
"En skæbne værre end døden" strømmer stadig rundt i folkebevidstheden, plejet og passet af moralens dydige vogtere.

Christian De Thurah

Jeg troede, at vi havde fået den store sædelighedsfejde overstået i 1880'erne, men der er åbenbart nogle hattedamer, der stadig er på banen.

Carsten Wienholtz, ulrik mortensen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar