Kommentar

Sexarbejdere som mig skal ikke tvinges til at arbejde i det skjulte

Langt de fleste sexkunder er mennesker med hjertet på rette sted. Det er ikke dem, jeg skal beskyttes imod. Det er undtagelsen – idioten, der løber fra regningen – jeg har brug for socialminister Astrid Krags hjælp til at kunne beskytte mig imod, skriver sexarbejder Sofie Brandvarm i dette debatindlæg.
Vi burde have en lovgivning, der tillod os at leje erhvervslokaler på lige fod med enhver anden branche. Og vi burde have en lovgivning, der straffer dem, der løber fra regningen, eller på anden vis krænker sexsælgeren, skriver Sofie Brandvarm

Vi burde have en lovgivning, der tillod os at leje erhvervslokaler på lige fod med enhver anden branche. Og vi burde have en lovgivning, der straffer dem, der løber fra regningen, eller på anden vis krænker sexsælgeren, skriver Sofie Brandvarm

Tor Birk Trads

12. november 2019

I maj var jeg på hotel i København for at arbejde. En kunde snød mig og løb fra regningen. Jeg blev chokeret, jeg blev vred, det gjorde mig ked af det, jeg følte mig krænket og håbløs. Den mand tog noget fra mig.

Jeg havde hans navn og telefonnummer samt billeder af ham på hotellets overvågningskamera. Jeg havde lyst til at gå til politiet.

Men hvad skulle det nytte?

For at få billederne fra hotellet ville jeg være nødt til at fortælle dem, hvad jeg lavede der. Og jeg ville dermed risikere at blive smidt ud for egen regning.

Hvis jeg gik til politiet, ville jeg sætte hotellet i fare for at blive straffet for at udleje værelset til sexsalg. Og de ville i bedste fald ikke gøre noget ved sagen »grundet manglende ressourcer«, og i værste fald ville jeg risikere at blive mødt med latterliggørelse mit arbejde taget i betragtning.

Var det virkelig mine penge værd?

Andre lande går foran

I New Zealand kan mænd blive politianmeldt, hvis de prøver at snyde med kondomet, løber fra regningen eller på anden vis krænker sexarbejderen. I New Zealand går man efter en skadesreducering for sexsælgeren.

I Tyskland koster det kunden 50.000 euro i bøde at have købesex uden kondom.

I juni var jeg i New Zealand. Her mødte jeg blandt andet den tidligere sexarbejder Dame Catherine Healy, som siden hen har kæmpet aktivistisk for afkriminalisering af sexarbejde. Hun er i dag talskvinde for New Zealand Prostitutes Collective, som er en social brancheforening for sexarbejdere.

For 19 år siden sad Catherine Healy på politistationen med en sexarbejder, der ville anmelde en voldtægt. Politimanden beordrede først Healy til at tie stille, hvorefter han sagde til sexarbejderen, der var blevet voldtaget: »Hør her, det her er en familiefar. Vil du virkelig ødelægge hans liv?«

Siden afkriminaliseringen og de medfølgende rettigheder til sexarbejderne i New Zealand har attituden ændret sig markant. Det kan ses på de sager, sexarbejderne gennem årene har rejst mod både kunder, udlejere og politimænd m.fl.

Ny rufferiparagraf

Havde vi nu haft en lovgivning, der rent faktisk beskyttede sexarbejdere i Danmark, ville det måske stadig være sket, at jeg blev berøvet. Men i det mindste ville jeg have mulighed for retfærdighed. Jeg ville have mulighed for at anmelde ham.

Heldigvis var manden, der skred fra regningen på hotellet, et enkeltstående tilfælde. Mine gæster er normalt søde, respektfulde, ydmyge og dejlige. Og dette ene tilfælde skal ikke definere resten af markedet.

For sandheden om de fleste mænd er, at de uanset liderlighed er ganske almindelige, gode mennesker med hjertet på rette sted. Det er ikke dem, jeg skal beskyttes imod. Det er blot undtagelsen – idioten, der løb fra regningen – jeg har brug for at kunne beskytte mig imod. Og det ville jeg foretrække at kunne gøre på lovlig vis.

Manden på hotellet tog noget fra mig. Han stjal ikke en bluse, en taske eller en mobiltelefon. Han stjal ikke en vare.

Han stjal et stykke af mig.

Vi burde have en lovgivning imod ubeskyttet købesex, som de har det i Tyskland og New Zealand. Vi burde have en lovgivning, der ikke forviser os til at skulle arbejde i det skjulte, hvilket rufferibestemmelsen lige nu fastholder os i.

§233 stk. 1 kunne let ændres fra »Den, der driver virksomhed med at en anden sælger seksuelle ydelser (…)« til »Den, der udnytter eller forsøger at udnytte at en anden sælger seksuelle ydelser (…)«. Denne lille ændring ville have en kæmpe effekt, i og med at branchen så på lovlig vis ville se sig i stand til at drive virksomheder i fællesskab og med samarbejdspartnere. Og samtidig ville rufferibestemmelsen kunne beskytte os mod potentielle udnyttere.

Vi burde have en lovgivning, der tillod os at leje erhvervslokaler på lige fod med enhver anden branche. Og vi burde have en lovgivning, der straffer dem, der løber fra regningen, eller på anden vis krænker sexsælgeren.

Jeg er spændt på at se, hvad socialminister Astrid Krag (S) fremadrettet vil gøre for at beskytte mig, når jeg går på arbejde. Det kan jo godt være svært at forstå problemstillinger som disse, når man ignorant vælger at nedlægge det udvalg, der skulle afklare og afhjælpe dem.

Gad vide, om socialministeren overhovedet virkelig ønsker at hjælpe nogen som helst.

Sofie Brandvarm, sexarbejder

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thessa Jensen
  • David Breuer
  • David Zennaro
  • Søren Andersen
  • Erik Karlsen
  • Emil Davidsen
  • Gert Hansen
  • Toke Andersen
  • Viggo Okholm
  • ulrik mortensen
  • Torben Lindegaard
Thessa Jensen, David Breuer, David Zennaro, Søren Andersen, Erik Karlsen, Emil Davidsen, Gert Hansen, Toke Andersen, Viggo Okholm, ulrik mortensen og Torben Lindegaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Sofie Brandvarm

Der er også problemer med at ansætte medhjælp i bordellerne.

Jeg tænker på en medarbejder, der passede telefonen, førte bogholderiet efter alle regler, udbetalte lønninger så kildeskatten m.v. blev afregnet osv.
Man skulle jo tro, at også myndighederne ville være interesseret i, at disse ting blev ordnet efter lovens foreskrifter; men nej .... medarbejderen ville blive anklaget og dømt for rufferi, fordi pågældendes løn kom fra prostitution.

Dobbeltmoralen driven ned ad væggen.

Allan Stampe Kristiansen, Søren Fosberg, Søren Andersen, Charlotte Mortensen, P.G. Olsen, Susanne Kaspersen, Thomas Christensen, Jaan Kilbouy, Gert Hansen, Flemming Olsen, Toke Andersen, Niels Johannesen, Signe Hansen, Hans Aagaard, Bjarne Bisgaard Jensen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar

'Gad vide, om socialministeren overhovedet virkelig ønsker at hjælpe nogen som helst.'

Nej, det tror jeg ikke du skal regne med.

Problemet er, at nogle, af politiske og moralske årsager, ikke ønsker at forholde sig konstruktivt til det faktum, at prostitution findes - at det altid har været en del af menneskelige samfund og at det formentlig også vil være det i fremtiden.

Prostitution bliver betragtet som en psyko-social abnormitet og en moralsk falliterklæring på een og samme tid. En plet på vores samfund, så at sige. Der er en direkte linje fra den gammeltestamentelige fortælling om den faldne kvinde til vores dages narrativ om misbrug, social marginalisering og udnyttelse. Noget, som, med andre ord, er helt uacceptabelt.

Derfor må Sofie ikke forvente, at socialministeren vil gøre noget som helst for at bedre de prostitueredes forhold. For det forudsætter accept af det uacceptable.

Jeg kommer til at tænke på begrebet 'tålt ophold'. Tilsvarende er prostitution 'tålt virke' i DK. Lovgivningen afspejler erkendelse, men ikke accept.

Derfor skal Sofie og hendes kolleger ikke forvente, at socialministeren vil løfte en finger for at bedre deres forhold.

Jakob Silberbrandt, Allan Stampe Kristiansen, Søren Fosberg, Anders Reinholdt, Bjarne Bisgaard Jensen, Erik Winberg, Bjørn Pedersen, Susanne Kaspersen, Herdis Weins og Ib Gram-Jensen anbefalede denne kommentar
Charlotte Mortensen

Som en person kan gå til en psykolog eller en anden ekspert, skulle et behov opstå som ikke kan dækkes af egen omgangskreds. Da, på lige fod burde det accepteres, at mennesket til tider har et behov for sex, som ikke altid kan dækkes af egen omgangskreds. Det ville som helhed være bedre for samfundet, ikke at underkende denne naturlige del mennesket, mener jeg. Fremfor, som en struds at stikke hovedet i jorden og tro at “problemet” dermed forsvinder. Da burde der netop være støtte til de erhvervsdrivende, der har erfaring og ekspertise til at håndterer disse situationer - situationer som ellers muligvis kunne gøre stor skade, hvis de forsøges undertrykte og/eller derfor kommer til udtryk uhensigtsmæssigt. Vi mener at være en oplyst og civiliseret kultur. Men på dette område må vi anses for værende pinligt tilbagestående, mener jeg.

Torben Kjeldsen, Søren Fosberg og Herdis Weins anbefalede denne kommentar

@Nike Forsander Lorentsen
Nej, det ville jeg ikke.

Omvendt tror jeg ikke på, at kriminalisering fører noget godt med sig. Hverken for de prostituerede eller for deres kunder.

Jeg tror den eneste farbare vej er oplysning og rådgivning. Og en lovgivning, der beskytter de prostituerede så meget, som det overhovedet er muligt.

Allan Stampe Kristiansen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar

Hvis jeg ikke tager meget fejl, var der en sag fra Århus, midt i 80´erne, hvor en fyr blev tiltalt for voldtægt efter at have lavet præcis det samme stunt som det, Sofie blev udsat for. Hvis han blev dømt, må der jo være præcedens.

Sexarbejdere er ansat i et firma /kommunikation/lokaler.
Er de ikke det, er de selvstændige erhvervsdrivende i et liberalt erhverv.
Derfor bør de betragtes som alle andre erhverv med rettigheder og pligter.
Man kunne kalde det for normalisering.
Vil de ikke det, må de finde sig i nedvurdering og mistænkeliggørelse.
Helt som udlændinge, der gør som det passer dem.

Det burde selv politikere kunne indse, Astrid Krag.

"Prostitution bliver betragtet som en psyko-social abnormitet og en moralsk falliterklæring på een og samme tid. En plet på vores samfund, så at sige."

Ovenstående er den borgerlige moralopfattelse af prostitution, som tillader at vi har en såkaldt repressiv tolerance overfor prostitution (vi vil ikke gøre det helt kriminelt og straffe prostituerede, som ofte er mennesker i større personlige/sociale problemer, men vi vil heller ikke helt legalisere det (hvem ønsker for sin datter/søn at blive prostitueret - og hvordan med skammen?). Den borgerlige moralopfattelse strander i et blindt kryds af passivitet, for den vil hverken se på den beskidte virkelighed eller ofre ressourcer på at forbedre forholdene, hvorimod en strukturel analyse ville se på hvilke repressive dynamikker, som f.eks. udgår fra klasseuligheder og andre dysfunktionelle samfundsforhold, som tilvejebringer at prostituerede i et relativt højt omfang rekrutteres blandt dårligt eller udsat stillede - og dernæst se på hvilke fødekæder disse dynamikker har. Analysen ville også kunne se på hvilke psykologiske roller og positioner, vi, i konsekvens af en generelt undertrykkende opdragelse, indlærer og hvordan disse ruster os til bl.a. vold, (selv)stigmatisering, undertrykkelse og passivitet overfor lidelse. Og hvordan vi dissocierer og forvrænger for at kunne kapere sammenhængene på en i det mindste kontrollérbar måde; f.eks. når vi fejlagtigt betragter og socialt turnerer sex som et individuelt grundlæggende behov (hvormed det kan kapitaliseres i langt videre omfang end hvis det blev betragtet som en lyst/trang/drift).

Den borgerlige, moralistiske analyse kalder groft sagt på passivitet og selektiv bistand til især de stærke prostituerede; kun et (ultra)liberalt perspektiv ville kunne ekvipere sig med en legalisering, som strukturelt sidestiller prostitution med traditionelt anerkendte fag. Den strukturelle analyse kalder på kritisk forståelse og intervention på samfundsniveau, i prostitutionsspørgsmålet overfor de dynamiske forhold som faciliterer fænomenet, for så vidt at det (hvilket det jævnligt gør) virker tvangspræget, nødtvungent, eskapistisk og skadeligt for den prostitueredes selvfølelse etc. Og her tyder meget på at den systemiske og normative kriminalisering af prostitution virker skadevoldende på den prostituerede, ligesom klassesamfundets ulighedsdynamikker virker skadevoldende på det enkelte menneskes integritet og selvstændighed ... ikke blot for de dårligt stilledes vedkommende, men også for de godt stilledes.

Charlotte Mortensen, Jaan Kilbouy, Rosa Maluna Dahl og Torben Kjeldsen anbefalede denne kommentar

@Hanne Utoft
Tak for den meget ordrige - og sine steder svært gennemskuelige - manuduktion.

Og hvad er konklusionen så?

Allan Stampe Kristiansen og Rune Bjørnvig anbefalede denne kommentar

Det er interessant, at vi skal være så empatiske og socialrealistiske, når det gælder prostitution, mens folk på integrationsydelse kan rende og hoppe. Migration har formentlig eksisteret lige så længe som mennesket har parret sig. Patriakatet beskytter deres ret til at købe sig en kvindekrop.

Astrid Krag vil formentlig ligesom sine ministerkolleger reagere alene ud fra en forståelse hvad der tjener regeringen bedst i forhold til vælgerne. Alt hvad denne regering foretager sig og foretog sig før den blev valgt handlede kun om at samle stemmer. Principper, holdninger ja selv grundloven er kun til fest- og valgtaler og danner ikke grundlag for politiske beslutninger.

Rosa Maluna Dahl

@René Arestrup

Hanne må jo svare for sig selv, men mit bud vil være: Revolution!

Svaret på det spørgsmål man altid får stukket i næsen når man drister sig til at foreslå nærværende, nemlig hvad der så skal komme efter en sådan, er: Det ved jeg ikke.
Og indrømmet, det kan gå mange veje. Det kan blive noget forfærdeligt lort. Men har man ikke fantasi til at forestille sig, det kunne blive ganske meget bedre for mange flere end under de herskende forhold, er man, ja, fantasiløs. Og tør man ikke tage chancen, er man et røvhul.

Har også ondt af dem.
Uden tvivl.
Men et punkt gælder for alle små selvstændige.
Man kan blive voldtaget og ikke få sin betaling.
Man kan få ret i retten hvis man har råd.
Og få sine penge hvis man kender en rocker eller mafia.

"Og hvad er konklusionen så?"
Dr findes ingen enkle konklusioner, men viden og erfaring at høste, som kan kvalificere nogle strukturelle ændringer som kapper, eller begrænser, de kendte fødekæder til prostitution.

Det er morsomt at revolution og socialisme rulles ud i denne her tråd. Socialister og kommunister har aldrig kunne kommet i nærheden af en løsning på dette her problem, og vi ser da også at socialdemokraten Astrid Krag har nøjagtig samme tilgang til dette her som højrefløjen: vag afstandtagen & hoved i sandet.

Prostitution er ufatteligt nemt at starte i, det betaler super godt for en ufaglært, det har langtids skadevirkninger og ingen fremtidsudsigter. Og de fakta har ingen politiker, højre eller vestrefløjs, kunne pirke det mindste ved.

@
Henrik Brøndum
“13. november, 2019 - 15:04
Det står jo enhver frit for at opkræve forhåndsbetaling.”

Jeg er helt enig hvis man har en etableret foretning.
Men mange nystartede og iværksættere er pressede og
skal først have oparbejdet et godt ry. Før man kan tillade sig den luksus.