Kommentar

Sexarbejderes lidelser forsvinder ikke af, at man gør det til et selvstændigt erhverv

Fortalere for såkaldt normalisering af prostitutionsvirksomhed vil ofte af med rufferiparagraffen. Men det vil kun gøre livet nemmere for dem, der tjener på andres sexarbejde, skriver Inge Henningsen og Bodil Maria Pedersen i dette debatindlæg
14. november 2019

Prostitution behøver ikke udøves i det skjulte, den foregår i fuld offentlighed. Men fortalere for normaliseringen af prostitutionsvirksomhed er oppe på mærkerne. En af dem er sexarbejderen Sofie Brandvarm, der i Information den 12. november skriver, at hun ikke vil tvinges »til at skulle arbejde i det skjulte«.

Som sædvanlig anklager fortalere de kritiske røster for at ville forbyde salg af seksualiserede ydelser og gøre livet vanskeligere for dem, der sælger dem. Ofte fremstilles det, sågar som om det er ulovligt at sælge ydelserne i Danmark. Det er det ikke.

En anden almindelig misforståelse er, at prostitution på grund af kriminalisering ikke kan være et ’almindeligt erhverv’.

Fortalere for prostitution har generelt to sammenhængende dagsordener. Den overordnede af de to, den såkaldte normalisering, handler om, at prostitution skal være et erhverv, der reguleres på samme måde som alle andre erhverv.

Den anden dagsorden ligger i forlængelse heraf og er afskaffelsen af rufferiparagraffen. Paragraffen udgør et forbud mod at profitere på andres salg af seksualiserede ydelser. Den er i Danmark den eneste væsentlige regulering af prostitutionsvirksomhed. Faktisk er den det eneste, der adskiller salg af seksualiserede ydelser fra andre selvstændige erhverv.

Allerede normaliseret erhverv

I modsætning til hvad mange synes at tro eller påstår, er alt køb og salg af seksualiserede ydelser nemlig tilladt. Den eneste begrænsning er, at man med rufferiparagraffen forbyder at profitere på andres salg.

Derfor er netop alfonseri og bordeldrift, undtagen hvis bordellet er ejet af sexarbejderne selv i fællesskab, ikke tilladt. Man kan vel egentlig heller ikke anse prostitution for et ’selvstændigt erhverv’, hvis det er tilladt at profitere på andres salg af de omtalte ydelser.

Men måske er det, at sælgerne skal kunne være ansat af andre og dermed skabe profit for dem en del af dagsordenen?

Bortset fra rufferiparagraffen kan prostitutionsvirksomhed på godt og ondt altså allerede siges at være normaliseret. Det er det i den forstand, at mennesker, der sælger seksualiserede ydelser, frit ligesom alle andre selvstændige erhvervsdrivende kan udøve deres virksomhed, organisere kooperativer, købe pensionsordninger og danne faglige sammenslutninger, som den hedengangne organisation Sexarbejdernes Interesse Organisation, SIO, er et eksempel på.

Formelt skal man føre regnskab, betale skat, hvad der ofte ikke bliver gjort, og man kan også spare op til pension. Igen ligesom alle andre selvstændige erhvervsdrivende.

Ifølge Straffelovsrådet er der også en langvarig juridisk tradition for, at man accepterer ansættelsen af ’telefonpiger’ ligesom andre personer til hjælp og beskyttelse, hvis de er ansat direkte af dem, der udbyder ydelserne. Det bliver i praksis sjældent kriminaliseret, på trods af at denne virksomhed ifølge rufferiparagraffen formelt kan betragtes som kriminel.

Indtægterne fra prostitution indgår sågar i beregningen af det danske bruttonationalprodukt. Salg af seksualiserede ydelser er således ikke, sådan som mange vil have os til at tro, ulovligt. Kort sagt er prostitution i praksis – bortset fra økonomisk udnyttelse af de udøvende – allerede normaliseret.

Lidelser forsvinder ikke med normalisering

I Danmark er prostitution således en temmelig uforstyrret enklave, hvor lovgivningen vedrørende skat og moms sjældent håndhæves. Den er i realiteten åben for ubegrænset arbejdsmigration, hvor farlige og nedværdigende arbejdsforhold ikke kontrolleres.

Selv alfonseri, der bedrives af danske og især udenlandske statsborgere, retsforfølges almindeligvis ikke – blandt andet fordi det er for arbejdskrævende for ordensmagten. Bordeller reklamerer og rekrutterer med sjældne undtagelser uden hindringer.

Uanset deres hensigter har danske myndigheder på denne måde sat scenen for international menneskehandel og økonomisk udnyttelse af mennesker til prostitution.

Men hvis salg af seksualiserede ydelser langt hen ad vejen allerede er normaliseret, og man forestiller sig, at normalisering skaber gode prostitutionsliv, hvorfor er det så, at så mange i den slags liv har det skidt? Det har de også i lande, hvor prostitution er normaliseret.

Får de det godt af, at vi afskaffer rufferiparagraffen?

Megen forskning og erfaringer fra praksis viser, at sexarbejderes lidelser blandt andet skyldes selve det at yde seksualiserede tjenester på andres præmisser og mange gange i døgnet og være en del af det dybt kriminelle miljø, prostitution tit er omgivet af. Desuden er der oftest tale om mennesker i økonomisk og mange andre former for nød.

De betingelser ændres ikke ved, at man legaliserer, at nogle varegør andres kroppe og profiterer på deres seksualiserede ydelser. Men det er klart, at afskaffelsen af rufferiparagraffen vil gøre livet noget nemmere for profitmagerne og øge tilgangen til prostitution, også af mindreårige.

Inge Henningsen og Bodil Maria Pedersen er hhv. statistiker og lektor emerita

Vi burde have en lovgivning, der tillod os at leje erhvervslokaler på lige fod med enhver anden branche. Og vi burde have en lovgivning, der straffer dem, der løber fra regningen, eller på anden vis krænker sexsælgeren, skriver Sofie Brandvarm
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Estermarie Mandelquist
  • Søren Rehhoff
  • Morten Hjerl-Hansen
Estermarie Mandelquist, Søren Rehhoff og Morten Hjerl-Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Skulle vi ikke gøre al profit på andres arbejde og services til alfonseri?

Michael Waterstradt, Lasse Glavind, Carsten Wienholtz, Hanne Utoft, Erik Winberg, Jaan Kilbouy, Eva Schwanenflügel og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Morten Hjerl-Hansen

Når jeg forholder mig til købesex skal jeg først og fremmest passe på med at indgyde skam og selvtvivl hos udbydere og brugere. Men jeg skal sandelig advare, for jeg bryder mig overhovedet ikke om det.

Læs mere...

Jeg kan kun være helt enig i betragtningerne.

Og jeg tænker, at den dag, hvor den dybt kriminelle bagside af prostitution er løst, hvor der ikke er slaveri involveret og alle "udøvere af faget" gør det frivilligt og med stor glæde, den dag, kan vi begynde at "legalisere prostitution". Indtil da er det et alt for rosenrødt billede, der tegnes af "branchen".

Derfor bakker jeg også helt op om Astrid Krags ønske om at tage den sociale indgangsvinkel i stedet - herunder f.eks. politiets og retsvæsenets rolle. For et meget vigtigere succeskriterie er at undgå at (primært) kvinder bliver nødt til at prostituere sig.

Mogens Holme, Estermarie Mandelquist, Viggo Okholm, Anne Margrete Berg og Hanne Ribens anbefalede denne kommentar

Alm. borgerlig moral og snerpethed står i vejen for en normalisering.
Tilmed skabes grobunden for kriminalitet og umenneskelighed - særlige for udlændinge.
Helt som at fri hash ville fjerne en hel del kriminalitet med alle dens bivirkninger.
Som så ofte før savnes modige politikere til at gennemføre den nødvendige normalisering.

"(...), også af mindreårige" heheh, fin passiv aggressiv måde at slutte opremsningen af det på papiret "normaliseret". Jeg burde dog være enig for fuldstændig ligesom moderne feminisme ikke har en eneste ting at komme efter, på papiret, (bortset fra værnepligt.) så er det lidt som om noget stikker dybere end den rå jura... Rufferi paragrafen er ikke tidssvarende og tjener ligepræcis til at fastholde det kulturelle syn på sex som den særlige vare man ikke sådan rigtig må sælge på lige vilkår med alle andre ydelser.
At lov ikke håndhæves er alene kritik af loven og ordensmagten, ikke af hvorvidt noget så er fint som det er.
I ved godt hvad det drejer sig om når Sofie skriver som hun gør, i er bare ikke enige.

Mvh
Emil

Stephan Paul Schneeberger

hvis man kikke på arbejdsmarkedet og de skader man gør på lønmodtager burde prostituerede psykiske og fysiske skader også anerkendes som arbejdsskader, og fundamental anerkendelse at dette samfund er der for at udnytte alle og enhver groft. Lidelse og elendighed er det det gøre dette profit muligt. Ledelse og elendigheden er også være jo laver social status arbejderne og mindre beskyttelse disse har fra fagforeninger og love, jo man tabuisere prostitution som man tabuisere den faktiske misære alt arbejde bygger på og sikkert er prostituerede en særlige slemt eks. på udnyttelse og proletarisering af mennesker.

Det er vel sexkøberens mentale selvforsvar at forsøge at sammenligne købet af en kvindekrop med købet af ethvert andet produkt. Hermed forsvares så også købet af kvindekroppe, der er i branchen mod deres vilje, for kvindekroppen er jo bare en ting, der købes.

Nike Forsander Lorentsen, Katrine Damm, Mogens Holme og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar

Det er en udbredt, og falsk - næsten hysterisk, diskurs at en sexkøber køber den prostitueredes krop; sexkøberen køber sex. Sex udgør hverken den prostitueredes krop eller sjæl, men sex berører i høj grad begge disse størrelser.

Og dét, som forsvares, er kapitaliseringen af sex. Det borgerlige samfund forsvarer kapitalisering af alt, så længe at det kan tage sig nysseligt ud. Og det kan prostitution kun undtagelsesvist, men nogen skal jo gøre det beskidte arbejde for andre i et borgerligt samfund.

Katrine Damm, Brian W. Andersen og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar

Det er en falsk præmis at tro, at man kan adsskille det at købe sex og det at købe en krop. Det er en fortrængning, der skal gøre handlingen mere acceptabel.

Nille Torsen, Nike Forsander Lorentsen og Katrine Damm anbefalede denne kommentar

Man kan med alle mulige argumenter forsøge at bekæmpe noget, der har fundet sted siden tidernes morgen og vil fortsætte.
Istedet skal "det beskidte arbejde" frem i lyset og rengøres.

Brian W. Andersen

Bare lige for at sætte debatten lidt på spidsen, så er her et lille eksempel på logisk konsekvens:

Hvis sexarbejde normaliseres fuldstændig, så dette er helt sidestillet alle øvrige liberale erhverv, så vil gældende lovgivning sikre at staten ikke bare kan, men skal udføre en form for rufferivirksomhed. Som erhverv ville alle former for sexarbejde, lige fra "den milde" ende som strip og arbejde som champagnepiger til de hårdere ender som porno og prostitution, komme til at høre under grundlovens §74 og §75, samt Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats.

Det ville være et job som alle andre på lige fod med alt lige fra kontorarbejde til håndværk og vil høre i kategorien "ufaglært arbejde". Både syge og raske ledige, der ikke kan få job i andre brancher, vil være lovtvungne til at søge job i sexbranchen og kun hvis de ikke kan få dette, vil de være berettigede til hjælp efter Lov om Aktiv Socialpolitik. Opgaven med at administrere dette vil automatisk falde på kommunernes jobcentre, som desuden også vil være forpligtet ved lov til at etablere virksomhedspraktikker i sexindustrien, for de ledige som ikke kan få plads i andre brancher.

Spørgsmålet om hvor meget sexarbejde skal/bør normaliseres, handler om en række valg med mange faldgruber og der er en hel del flere end den ene ekstrem jeg nævnte her.

Hanne Utoft, Leo Nygaard, Bodil Pedersen, Katrine Damm og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar

Virkeligheden vil være :
- Alene erhvervsdrivende - liberalt erhverv.
- Erhvervsdrivende med ansatte - bordelmutter/fatter.
- Ansatte hos en arbejdsgiver .

Virkninger for ansatte :
- Mulighed for medlemsskab i fagforening og A-kasse.
- Afskedigelse - som for alle andre arbejdstagere, arbejdsprøvning osv.
- Begynde som selvstændig.

Virkninger for selvstændige :
- Som for alle andre selvstændige for sig selv og med ansvar for ansatte.

Med Basisindkomst indført, frihed til at vælge.

Dette er ikke en satire. Det er bare en beskrivelse af selvfølgeligheder.