Kommentar

SF: Skriv Børnekonventionen ind i dansk lovgivning

I vores nabolande har man inkorporeret Børnekonventionen i sin lovgivning for bedre at sikre børns grundlæggende rettigheder, men Danmark halter efter. Det skal vi ændre på, så barnets tarv sættes øverst i alle dele af loven, skriver socialordfører Trine Torp (SF) i dette debatindlæg.
Børnenes perspektiv skal have en mere central og afgørende plads i den danske lovgivning, mener SF. Arkivfoto

Børnenes perspektiv skal have en mere central og afgørende plads i den danske lovgivning, mener SF. Arkivfoto

Daniel Hjorth

20. november 2019

Børnekonventionen, som sikrer børns grundlæggende rettigheder, beskyttelse og ret til at blive hørt, fylder 30 år onsdag.

Danmark ratificerede konventionen i 1991, men vi har endnu ikke skrevet Børnekonventionen ind i dansk lovgivning. Hvorfor ikke?

Med den nye retning for Danmark har de gode intentioner om børnepolitik været dominerende. Minimumsnormeringer i daginstitutionerne senest i 2025, en børnepolitik, der skal gøre Danmark til verdens bedste land at være barn i og en statsminister, der kalder sig Børnenes Statsminister.

SF støtter op om intentionerne gennem forståelsespapiret. Vi mener, at de politiske udmeldinger forpligter. Vi vil derfor slå endnu et slag for barnets tarv. Både ved at lade finansloven være børnenes og ved at få Børnekonventionen skrevet ind i dansk lovgivning.

Børneperspektivet skal fylde mere

I Danmark opleves de ratificerede internationale konventioner som fjerne. Det interessante er derfor, hvordan ratificerede konventioner kan blive en naturlig del af dansk lovgivning.

I blandt andet forældreansvarsloven og serviceloven har vi allerede sikret vigtige principper: For eksempel skal myndighederne varetage barnets bedste og har pligt til at inddrage og lytte til barnet. Intentionerne bag disse lovgivninger er gode, men det står anderledes til ude i praksis.

Vi skal tage spørgsmålet om barnets tarv mere alvorligt, end vi gør i dag.

En undersøgelse fra Børnerådet viser, at godt halvdelen af Danmarks børn og unge ikke kender til deres grundlæggende rettigheder, men at de gerne vil kende til dem. Børn vil gerne have redskaberne til at kunne bruge deres stemme og sige fra. De vil være medborgere og betragtes som sådan. Det skal de have ret til!

Konsekvensen ved ikke at give dem retten til det, er, at det enkelte barn får svært ved at reagere på uretfærdige eller krænkende hændelser.

Børnenes perspektiv skal have en mere central og afgørende plads i den danske lovgivning. Ikke kun hos sagsbehandlere og myndigheder, men også hos børn, forældre og civilpersoner i det hele taget. Det rykker ikke særlig meget, at børnenes perspektiv kun er med i retorikken og skåltalerne.

Der er en vigtig signalværdi i at indskrive Børnekonventionen i dansk lov, men det løser ikke med et snuptag alle udfordringerne, som børn i Danmark møder i dag. Derfor har vi brug for en systematisk gennemgang af vores lovgivning.

Gennemgangen vil vise, om vi reelt sætter børns rettigheder og tarv øverst i alle dele af loven. På den måde vil konventionen fungere som en bagstopper de steder, hvor huller i lovgivningen ikke beskytter børn tilstrækkeligt.

Skal det gøres ordentligt, kræver det grundigt arbejde. Men hvad er det værste, der kan ske ved det?

Forskyder ikke magtbalancen

I 2012 nedsatte den tidligere S-R-SF-regering Menneskeretsudvalget, der skulle undersøge fordele og ulemper ved at integrere enkelte FN-konventioner i dansk lovgivning. Kritikere hævder, at en inkorporering af konventionen medfører en risiko for, at domstolene kommer til at træffe afgørelser, som traditionelt set tilfalder Folketinget og regeringen.

Jeg har imidlertid svært ved at se et reelt problem. I virkeligheden, og som Menneskeretsudvalget påpegede, udviser domstolene forsigtighed og tilbageholdenhed med at træffe sådanne afgørelser. Det vil derfor ikke forskyde de danske domstoles kompetence. Tværtimod sikrer det en tydeliggørelse af barnets tarv hos domstolene.

Ser vi på nabolandene, halter vi langt bagefter på området. I Finland inkorporerede man Børnekonventionen i 1991, i Norge i 2003, og i Sverige starter de på arbejdet med at få konventionen ind i lovgivningen fra januar 2020. Også Island og Tyskland har gjort det.

I SF mener vi, at Danmark skal følge nabolandenes eksempel. Dels styrker det børns rettigheder, dels sender det et positivt signal til omverdenen om, at Danmark er et land, hvor barnets tarv og børns rettigheder er fundamentale værdier.

Det er på tide, vi tager det sidste skridt og gør Børnekonventionen til en integreret del af dansk lovgivning. Barnets tarv og børns sikkerhed bør alle kunne slutte op om. At få Børnekonventionen ind i dansk lovgivning er den bedste 30-års jubilæumsgave til både Børnekonventionen og alle Danmarks børn.

Trine Torp er socialordfører for SF

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Gert Romme
  • Alvin Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Morten Hjerl-Hansen
Gert Romme, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel og Morten Hjerl-Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Efter at Surrealistisk Folkeparti har stemt ja til blå bloks Ghettopakke, er der så nogen, der tager SF alvorligt? Det brude det ikke være