Læserbrev

SF: Vi skylder vores soldater et bredt flertal, inden vi sender dem i krig

Socialdemokratiets ændrede kurs på kravet om to tredjedeles flertal, før vi kan udsende danske soldater, sætter os i farezonen for at gentage fortidens fejl, skriver forsvarsordfører for SF Anne Valentina Berthelsen i dette debatindlæg
8. november 2019

Når Danmark går i krig, bør det være med et bredt flertal i ryggen. Det havde SF sikret politisk opbakning til inden valget, men nu kan forslaget potentielt ryge på gulvet, og det er synd og skam for demokratiet.

Da Anders Fogh Rasmussen og Per Stig Møller i 2003 sendte Danmark i krig med det snævreste flertal, underkendte man et vigtigt princip i dansk udenrigspolitik: At vi kun bør sende soldater af sted med et bredt flertal i ryggen. Både for at sikre, at beslutningsprocessen inddrager flest mulige, og for at vores soldater bliver sendt af sted med bred opbakning hjemmefra.

Derfor stillede Holger K. Nielsen i foråret forslaget om, at der fremover skal være to tredjedeles flertal for at udsende danske soldater.

Det var ikke for at gøre det svært for fremtidige danske regeringer at føre en aktiv udenrigspolitik, men derimod for at vende tilbage til det princip, som så skammeligt blev smidt på gulvet i 2003. For at vende tilbage til at have den bredest mulige politiske dialog og opbakning, når danske soldater sendes på farefulde missioner – præcis som man havde omkring den første Golfkrig, indsatsen på Balkan og ved de indledende operationer i Afghanistan efter den 11. september 2001.

Forslaget kom delvist på baggrund af den krigsudredning, der i vinters konkluderede, at beslutningsprocessen omkring Irakkrigen var yderst kritisabel. Beslutningerne om at sende danske soldater af sted blev taget af meget få mennesker. Derfor var det også vigtigt, at hele centrum-venstre bakkede op om forslaget, for det betød jo, at vi kunne gennemføre det nu efter valget.

Det har Socialdemokratiets kursændring nu besværliggjort. Det er en ukærkommen kovending, at man nu ikke længere kan bakke op om det forslag, som man i foråret støttede varmt. Et forslag, som i fremtiden vil kunne dæmme op for, at snævre politiske flertal kan tage så alvorlige beslutninger som i foråret 2003. En beslutning, som S dengang selv var imod. En beslutning, som vi dog aldrig når helt til bunds i, nu hvor regeringen heller ikke agter at genåbne Irak-kommissionen.

Derfor burde vi kunne enes om et kvalificeret flertal for at sende danske soldater i krig. Det skylder vi dem og ikke mindst deres indsats.

Af Anne Valentina Berthelsen, forsvarsordfører for SF

Beslutningen om at gå med i krigen i Irak blev truffet med smalt flertal, men ellers er Danmarks engagement i krige blevet besluttet med brede flertal i Folketinget.
Læs også
Krisen i Hormuzstrædet har gjort spørgsmålet om dansk krigsdeltagelse aktuelt på ny. Her amerikanske soldater på patrulje i Hormuz.
Læs også

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben Lindegaard
Torben Lindegaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvis der skal et bredt flertal til så skal soldaterne vel også udgøre et bredere udsnit af befolkningen end hvad tilfældet er i dag?

Carsten Svendsen

Når de nu med djævlens vold og magt skal sendes i krig, ville det så ikke være mindre hyklerisk, hvis man omdøbte forsvarsministeriet til krigsministeriet?

Ib Christensen, Jens Erik Starup, Nike Forsander Lorentsen, Lars Løfgren, Ete Forchhammer , Kim Øverup, Tom Finkel og Søren Mortensen anbefalede denne kommentar
Carsten Svendsen

Analog PH's:"Om han hængte eller hang sig, er manden og hans pårørende bedøvende ligegyldig."

Antallet af mandater bag en udsending tror jeg, er den dræbte eller lemlæstede soldat og dennes pårørende bedøvende ligegyldig.

Krister Meyersahm

Vi skal gå længere end at kræve to tredjedeles flertal - vi skal forbyde folketinget at sende vore døtre og sønner i angrebskrig.

Jeg er af den opfattelse, at vi bør ændre Grundlovens § 19 og fratage folketinget retten til at sende danske styrker på krigstogter på fremmed territorium, med mindre, vi eller vore allierede, Nato, er angrebet først, vel at mærke, af regulære styrker – ikke af kriminelle terrorister.

Med en sådan begrænsning af politikernes uindskrænkede ret i spørgsmålet, havde vi undgået mange ulykker og vigtigst – ikke pustet til ilden i andres pågående konflikter.

Ib Christensen, Jens Erik Starup, Carsten Wienholtz, Lars Løfgren, Jaan Kilbouy, Ete Forchhammer , Jan Bisp Zarghami, Flemming Berger og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

@Anne Valentina Berthelsen SF

Jeg er helt enig med Dig og SF.

At sende vores døtre og sønner afsted i krig med den personlige risiko det indebærer. Der skal der være et overvældende flertal i Folketinget bag en sådan beslutning.

Samfundet skal stå parat til at tage sig af de krigsveteraner, som har fået sår på livet af krigens grusomme oplevelser.

Ærgerligt at Socialdemokraterne tøver med at støtte Jeres gode forslag.

Carsten Wienholtz, Krister Meyersahm, Rikke Nielsen og Jan Damskier anbefalede denne kommentar

Jamen helt enig. Og det undrer mig såre, at en så vigtig beslutning som at gå i krig mod andre stater ikke er nævnt i Grundloven med netop dette helt fundamentale kriterie.

Skylder vi ikke også f.eks. civilbefolkningerne i de lande, vi angriber, en virkelig grundig, fredsorienteret, ansvarlig og bredt forankret udenrigspolitik, før vi blæser til angreb? Eller handler dette om at vi skylder NATO at gå med, når der fløjtes ... og derfor er der ikke plads til parlamentarisk slinger i valsen?

Ib Christensen, Carsten Wienholtz, Per Torbensen, Lars Løfgren og Krister Meyersahm anbefalede denne kommentar

Rikke Nielsen - Krig er nævnt i Grundlovens §19: "Bortset fra forsvar mod væbnet angreb på riget eller danske styrker kan kongen ikke uden folketingets samtykke anvende militære magtmidler mod nogen fremmed stat."

Det var selvsamme paragraf, der var baggrunden for søgsmålet mod Fogh-regeringen for at gå i krig mod Irak. Argumentet var, at i og med at Folketinget havde tiltrådt FN-pagten, og krigen var i strid med FN-pagten, var det altså også i strid med dansk lov, at Folketinget og Fogh-regeringen gik i krig mod Irak. Det viste sig dog at være meget svært at føre sagen, og domstolene viste sig meget påpasselige med ikke at underkende Folketinget.