Kronik

Vi skal sikre fremtidens fællesskaber ved at gøre det lettere at deltage

Vi har brug for tværgående, frivillige fællesskaber for at fremme sammenhængskraft og demokratisk deltagelse i vores samfund. Her er tre løsninger på, hvordan vi giver flere lyst til at være med, skriver social iværksætter Lise Holm-Rasmussen i dette debatindlæg
En løsning er at gøre fællesskaberne økonomisk bæredygtige: At dem, der står for den mere koordinerende og administrative del af fællesskaberne, får løn for indsatsen – eksempelvis kokken, der laver maden til fællesspisningen, skriver dagens kronikør.

En løsning er at gøre fællesskaberne økonomisk bæredygtige: At dem, der står for den mere koordinerende og administrative del af fællesskaberne, får løn for indsatsen – eksempelvis kokken, der laver maden til fællesspisningen, skriver dagens kronikør.

Malthe Ivarsson

25. november 2019

Fællesspisningerne i en midlertidig byhave på Prags Boulevard på Amager tilbage i 2011 står stærkt i min erindring. Her havde jeg oplevelsen af, at jeg kunne være mig selv, samtidig med at jeg bidrog til fællesskabet. Jeg var ikke den eneste, der havde det sådan, og vi kom mange forskellige mennesker i den have.

Siden har jeg fået mand, hus og børn uden for byen. Men oplevelserne i byhaven sidder stadig i mig og fortæller, hvor vigtige sådanne fællesskaber er for, at vi kan vokse og trives som mennesker. Samtidig savner jeg et sådant fællesskab i min hverdag i dag: Et sted i mit lokalsamfund, hvor jeg kan komme, som den jeg er, uden at skulle betale for at være med. Men et sted, hvor vi forventer af hinanden, at vi bidrager med det, vi kan.

De fleste mennesker har familie, venner og arbejde. Det er de fællesskaber, som vores liv er bundet op på i dag. Men disse fællesskaber er ikke altid placeret i vores nærmiljø, og det er heller ikke alle, der overhovedet har arbejde, venner og familie.

Derudover er en stor del af de fællesskaber, vi rent faktisk er en del af, relativt homogene: Vi er sammen med mennesker, der ligner os selv – både på arbejdspladserne og i vores private netværk.

Foreningsdanmark er det forpligtende fællesskab, som binder os sammen på tværs. Således er omkring 40 procent af danskerne frivillige i foreninger eller uformelle sammenslutninger, men blandt de 30 til 39-årige er det kun 35 procent, der engagerer sig. Tjekker børnefamilierne ud af civilsamfundet?

I et demokratisk perspektiv er det forpligtende fællesskab vigtigt for at skabe sammenhængskraft og tillid på tværs af det danske samfund. Men det brede, tværgående engagement kan også være med til at løfte den bæredygtige omstilling, som vi står over for i disse år. Samtidig viser forskningen, at det at gøre noget aktivt og meningsfyldt sammen med andre fremmer vores mentale sundhed og trivsel.

Vi har altså brug for fællesskabet!

Og fællesskabet har brug for os – også når vi har små børn.

For få er med

For nogle kan fællesskabet være der, hvor de kan bidrage til en større sag. For andre kan fællesskabet være et pusterum fra en hverdag præget af psykiske udfordringer og misbrug – eller en vej ud af social isolation. Fællesskabet kan også være en praktisk foranstaltning, der gør det lettere at få hverdagen til at hænge sammen for den enkelte familie eller en platform for mobilisering, læring og deling af ressourcer.

Men hvad skal der til, for at flere børnefamilier engagerer sig i civile fællesskaber på tværs?

Og hvordan kan vi skabe den rette balance mellem forpligtelse og det uforpligtende?

I mit arbejde med borgerinddragelse har det været tydeligt, at mange former for inddragelse i både det offentlige og i foreningslivet engagerer en relativt snæver gruppe af mennesker. Hvis vi skal favne bredere, og vil engagere flere unge, børnefamilier, mennesker med anden etnisk baggrund end dansk samt mennesker i en sårbar og udsat position, har vi brug for andre metoder og formater.

Det har de nye former for mere flydende og handlingsrettede fællesskaber på mange måder erkendt. Eksempler er Sager der Samler i Århus, Venligboerne, Næstehjælperne samt de mange byhaver, der er skudt op over hele landet. Det skal simpelthen være lettere at engagere sig, hvis vi skal have flere med.

Lige meget hvor flydende fællesskaberne er, er der dog stadig brug for, at nogle tager initiativet, planlægger og koordinerer. Og der er behov for adgang til lokaler, faciliteter og økonomisk støtte. Forpligtende opgaver som børnefamilierne tilsyneladende vægrer sig ved at deltage i.

Men hvordan får vi skabt rum for fællesskabet, hvis vi ikke orker forpligtelsen?

Tre løsninger

En løsning er at gøre fællesskaberne økonomisk bæredygtige: At dem, der står for den mere koordinerende og administrative del af fællesskaberne, får løn for indsatsen. Det kan være en koordinator, der sørger for kommunikation og overordnede rammer eller en kok, der laver maden til fællesspisningen.

Resultatet vil typisk være, at prisen for at deltage bliver højere. Det betyder selvfølgelig, at fællesskabet er mindre tilgængeligt for nogle familier.

En anden løsning er at søge penge hos private fonde og offentlige puljer. Det kræver imidlertid i sig selv et stort stykke arbejde. Derfor ser vi, at fællesskaber som for eksempel den socialøkonomiske virksomhed SYMB i Kalundborg og medborgerhuset INSP! i Roskilde har organiseret sig som foreninger med professionelle sekretariater.

En tredje løsning er at lade aftenskolerne fungere som platform for nye familievenlige fællesskaber. Aftenskoler eksisterer allerede som anerkendte, folkeoplysende foreninger med et professionelt, administrativt apparat, der kan håndtere lokalebooking, puljeansøgninger og deltagerbetaling. Nogle aftenskoler griber bolden – andre skal i gang med at indoptage nye metoder og formater i forsøget på at nå nye målgrupper som for eksempel børnefamilierne.

Vejen og plejehjemmet kan være samlingssteder

Eller måske skal vi gå bort fra kun at betragte steder som for eksempel vores vej, børnenes institution eller bedstemors plejehjem som kommunale serviceydelser, men en katalysator for nye tværgående fællesskaber?

At vi i stedet for at skynde os hjem, når vi henter børn i institution, hænger ud på legepladsen og taler med de andre forældre eller måske giver et nap med, når plantekasserne skal fyldes med jord.

At plejehjemmet inviterer lokalsamfundet til fællesspisning, så både familier, ældre og andre kan møde hinanden over et måltid mad.

En sådan understøttelse af familievenlige fællesskaber ville skabe nye mødesteder, der hvor vi allerede færdes i hverdagen. Ikke mindst, hvis vi i planlægningen af vores byer og lokalsamfund for eksempel formåede at sammentænke kommunale institutioner for børn og ældre – og i samme omgang planlagde naturlige mødesteder.

Eller er der faktisk behov for, at vi kultiverer vores lyst til at engagere os?

Civilsamfundets fællesskaber har varetaget og varetager en demokratisk funktion i samfundet. Hvis civilsamfundet professionaliseres og de frivillige deltagere afkobles drift og medlemsdemokrati, hvori lægger så den demokratiske dannelse og mobilisering?

Som jeg ser det, kultiverer vi netop lysten til at engagere sig ved i første omgang at gøre det lettere at deltage. Så kan vi invitere folk ind i fællesskabet, uden at de mister pusten på forhånd: Første og anden gang, en familie deltager i en fællesspisning, hjælper de måske med borddækningen. Tredje gang inviterer de deres nabo med og kommer lidt tidligere for at skrælle kartofler. Og når de føler sig fortrolige med konceptet og kan se, hvad det kræver, vil de gerne være med til at arrangere en middag.

Vi må derfor fortsætte arbejdet med at udvikle brede deltagelsesformer og fællesskaber. Vi behøver ikke ty til tivolisering af civilsamfundet. Men vi har brug for de tværgående fællesskaber for blandt andet at fremme bæredygtig omstilling, sammenhængskraft og demokratisk deltagelse i vores samfund. Derfor bliver vi også nødt til at gøre det muligt for flere at deltage.

Lise Holm-Rasmussen er social iværksætter og stifter af handleRUM

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anders Olesen
  • Joen Elmbak
  • Gert Romme
Anders Olesen, Joen Elmbak og Gert Romme anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu