Kronik

Med slagord om at beskytte trygheden gør politikerne livet mere utrygt for de mest udsatte

Tryghed er et retspolitisk buzzword, der bliver brugt til at skærpe straffe for eksempelvis tiggeri og gadesovning. Det er dybt problematisk at blande noget så subjektivt som tryghed ind i loven og kriminalisere ’utryghedsskabende’ adfærd, skriver ph.d-studerende Tobias Kammersgaard i dette debatindlæg
Med stramningerne af loven for tiggeri og ’utryghedsskabende lejre’ gøres livet mere utrygt for de af vores medborgere, som i forvejen er mest udsatte, skriver kronikøren.

Med stramningerne af loven for tiggeri og ’utryghedsskabende lejre’ gøres livet mere utrygt for de af vores medborgere, som i forvejen er mest udsatte, skriver kronikøren.

Thomas Lekfeldt

19. november 2019

Hvis man betragter de kriminalpræventive indsatser, som bliver iværksat af regering, kommuner, politi og andre myndigheder for tiden, synes ordet ’tryghed’ at være allestedsnærværende.

Senest med regeringens nye udspil ’Tryghed og sikkerhed i det offentlige rum’, hvor der oplistes 16 nye initiativer, som har til formål at forbedre politiets efterforskningsmuligheder blandt andet gennem øget tv-overvågning i det offentlige rum.

Det eksplicitte fokus på tryghed i et kriminalpræventivt regi er et relativt nyt fænomen. Det var først i 2004, at tryghed blev indskrevet i politiloven, så det i første paragraf nu står skrevet, at politiet »skal virke for tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet«.

Sikkerhed, fred og orden har været en del af politiets portefølje siden 1800-tallet, men den eksplicitte formålserklæring om, at politiet skal virke for tryghed, er altså af nyere dato.

I 2006 gjorde Det Kriminalpræventive Råd det også til sin mission ikke bare at forebygge kriminalitet, men også at skabe et »tryggere samfund«.

Den udvikling kan læses som et udtryk for, at blandt andet politiet indoptager blødere værdier, når de begynder at betone betydningen af borgernes tryghed og ikke bare beskæftiger sig med kriminalitetsbekæmpelse i snæver forstand. Samtidig er det dog ofte uklart, hvad politikere og myndigheder mener, når de bruger ordene ’tryghed’, ’utryghed’ og ’utryghedsskabende adfærd’.

Betydningen af disse udtryk bliver sjældent, faktisk aldrig, diskuteret i offentligheden, det ligger blot implicit, at tryghed er en god ting, mens utryghed og utryghedsskabende er negativt – noget vi skal undgå.

Et særligt skandinavisk udtryk

Tryghed er et særegent skandinavisk udtryk, som ikke kan oversættes direkte til andre sprog. Men modsat et ord som ’hygge’, synes der ikke at være samme opmærksomhed på det særligt danske og skandinaviske i betydningen og oprindelsen af ordet.

Ligesom ordet hygge er tryghed ifølge lingvist og lektor Carsten Levisen et kulturelt nøglebegreb, der siger meget om danske værdier og kulturelle omgangsformer. Ifølge Levisens semantiske undersøgelse, som kan læses i bogen Cultural Semantics and Social Cognition fra 2012, kan ’tryghed’ kædes sammen med andre værdier som forudsigelighed, genkendelighed, faste rytmer og rutiner.

Det betyder samtidig, at alt det, som er ukendt, fremmedartet eller som forstyrrer den daglige rutine, potentielt er utryghedsskabende. Det nye, og det der er anderledes, kan altså potentielt underminere trygheden.

På den måde kan man sige, at idealet om tryghed har nogle konservative værdier indlejret i sig, hvor det velkendte typisk bliver tillagt en vis værdi og det ukendte behandlet med en vis vagtsomhed. Samtidig bliver tryghed i daglig tale næsten altid opfattet som positivt og efterstræbelsesværdigt.

Tryghedens skyggeside

Men har trygheden også en skyggeside? Kan det være problematisk at udvikle nye politiske tiltag med henvisning til et ønske om at beskytte borgernes tryghed?

Hvad betyder det for eksempel, når noget går fra blive italesat som værende irriterende eller ubelejligt til at blive italesat som utryghedsskabende?

Det kan måske betyde, at fænomener, som man førhen tolererede og accepterede, i højere grad bliver en sag for politiet og myndighederne.

Et aktuelt eksempel er den strafskærpelse, der blev gennemført for tiggeri i 2017. Før 2017 var standardproceduren, at politiet udstedte en formel advarsel, hvis de fandt nogen i færd med at tigge, og hvis personen fortsatte med at tigge, kunne politiet anholde vedkommende. I 2017 blev kravet om en formel advarsel fjernet i de tilfælde, hvor tiggeriet finder sted i nærheden af et supermarked, en gågade, i bus/tog eller på en bus- eller togstation. Derudover blev minimumsstraffen hævet fra én til to ugers fængselsstraf.

I lovforslaget hed det, at formålet med denne ændring var at »sætte ind over for utryghedsskabende tiggeri«. Men loven nævner ikke noget om, at tiggeriet skal antage en særligt utryghedsskabende, insisterende eller pågående karakter for at være strafbart.

Tværtimod er det strafbart i sig selv at tigge, selv om det for eksempel sker passivt siddende med et skilt, hvis det forekommer et af de ovennævnte steder, fordi tiggeri, der finder sted disse steder, ifølge lovgiverne pr. definition er utryghedsskabende og derfor skal straffes hårdere.

Samtidig med denne lovændring blev der også introduceret nye bestemmelser for overnatning i det offentlige rum med den daværende regerings indsats mod »utryghedsskabende lejre«. En ’lejr’ blev i denne lovændring defineret meget bredt, således at tilstedeværelsen af soveposer, liggeunderlag og andet, der kunne indikere, at en person tog ophold mere eller mindre permanent på et offentligt sted, blev defineret som en ’lejr’. Desuden skulle to personer eller flere, der sov sammen et offentligt sted, som udgangspunkt defineres som en ’lejr’.

Hvis politiet vurderer, at en hjemløs opholder sig i en ’utryghedsskabende lejr’, kan de nu udstede et zoneforbud, som kan gælde for ophold i hele den pågældende kommune. Overtrædelse af sådan et zoneforbud kan give fængselsstraf i syv dage i førstegangstilfælde og har en strafferamme på op til et år og seks måneder.

De utrygge og de utryghedsskabende

På baggrund af sådanne stramninger og strafskærpelser, som legitimeres ved beslutningstagernes henvisning til at sikre ’trygheden’, er det oplagt at spørge, hvis tryghed disse lovændringer tilgodeser. Og om nogens tryghed også kan være andres utryghed.

Strafskærpelserne for tiggeri og de nye bestemmelser om ’lejre’ gør med al sandsynlighed tilværelsen endnu mere utryg for de hjemløse, som lovændringerne rammer, og derfor er det også nødvendigt at spørge, hvem der har ret og magt til at sætte netop deres tryghed på den politiske dagsorden.

Som nævnt kan man betegne tryghed som et kulturelt nøglebegreb i Danmark, og netop derfor kan kriminaliseringen af ’utryghedsskabende’ adfærd måske forekomme naturligt og selvfølgeligt. Men netop derfor er det vigtigt at sætte spørgsmålstegn ved det, når vi vælger at kriminalisere med henvisning til, at det gør os utrygge.

I tilfældet med stramningerne af loven for tiggeri og ’utryghedsskabende lejre’ gør de jo livet mere utrygt for dem af vores medborgere, som i forvejen er mest udsatte.

Derfor bør vi mane til besindighed, når politikerne ønsker at udgrænse og lovgive imod noget så subjektivt betinget og uklart defineret, som det, der kan give anledning til, at nogen skulle føle sig utrygge.

De politiske strømninger i tiden synes desværre at opdele befolkningen i de kunstige kategorier: ’de utrygge’ og ’de utryghedsskabende’, hvor dem på bunden af samfundet typisk bliver placeret i sidstnævnte kategori, selv om de i realiteten er de mest magtesløse.

Tobias Kammersgaard er ph.d.-studerende ved Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Alvin Jensen
  • Estermarie Mandelquist
  • Kenneth Jacobsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Rune Bjørnvig
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Marie Jensen
  • Pia Nielsen
  • Ebbe Overbye
  • Carsten Munk
  • Dorte Sørensen
  • Søren Andersen
  • erik pedersen
  • Johnny Christiansen
  • Thomas Tanghus
Alvin Jensen, Estermarie Mandelquist, Kenneth Jacobsen, Eva Schwanenflügel, Rune Bjørnvig, Bjarne Bisgaard Jensen, Marie Jensen, Pia Nielsen, Ebbe Overbye, Carsten Munk, Dorte Sørensen, Søren Andersen, erik pedersen, Johnny Christiansen og Thomas Tanghus anbefalede denne artikel

Kommentarer

Arne Albatros Olsen

Men hvad gør man ved fremtiden, som jo tegner sig temmelig utrygsskabende pga. klimaforandringerne. Man udsteder vel en klimagaranti. Den ser jeg frem til !

Alvin Jensen, Rune Bjørnvig og Carsten Munk anbefalede denne kommentar

Når nu det er så besværligt med trygheden og med hjemløse, hvorfor gør samfundet så ikke noget præventivt.
Jeg oplevede Horsens i gamle dage. Vi så ingen hjemløse og ingen tiggere.
Ude ved Frederik Bajers Gade lå barakbyen for husvilde.
En bebyggelse af skurvognsagtige huse, hvor der også boede familier.

Hvorfor stikker samfundets ledere hovedet i busken ?
Det må være baseret på en opfattelse af, at så ringe boliger kan velfærdssamfundet med S i spidsen ikke byde borgerne.
Så hellere lade mange være helt hjemløse og sove på gaden.

Kenneth Krabat, Arne Albatros Olsen, Alvin Jensen, Werner Gass, Ebbe Overbye, Kim Houmøller, Jens Erik Starup, Randi Christiansen, Claus Nielsen, Herdis Weins og Rune Bjørnvig anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

"Skæve" boliger kombineret med støtteteams bestående af ex-brugere, socialpædagoger og socialrådgivere bør være vejen frem for kommunerne. Meget ger kombineret med læge- og tandlæge bistand

Kenneth Krabat, Alvin Jensen, Estermarie Mandelquist, Eva Schwanenflügel, Else Marie Arevad, Werner Gass, Carsten Wienholtz, Steffen Gliese og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

Selv når Socialdemokratiet taler om vælgerne gælder tiltalen kun fra middelklassen og op. Bunden bliver ikke længere betragtet som en del af ligningen. På papiret ser alt fortsat fint ud. Men hvis du rangere på bunden og ikke har ressourcer til at tale din sag har du i realiteten kun begrænset, eller ingen, adgang til velfærdsstatens goder som f.eks. sundhedsvæsenet og jobcenteret.

Der var en gang, hvor Danmark og Socialdemokratiet definerede samfundet ud fra, hvor anstændigt samfundet behandler de svageste. I dag synes der at være bred politisk enighed om at betragte dem som overflødige. Anstændigheden som værdig er udskiftet penge som den eneste værdi.

Trist trist trist at Danmark med vold og magt skal være "moderne" og ligne resten af verden.

Kenneth Krabat, Arne Albatros Olsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Alvin Jensen, Estermarie Mandelquist, Eva Schwanenflügel, Werner Gass, Ebbe Overbye, Carsten Wienholtz, Jens Erik Starup, Randi Christiansen, Claus Nielsen, Herdis Weins, Leo Nygaard og Rune Bjørnvig anbefalede denne kommentar

Før havde alle provinsbyer "husvildeboliger" - "barakkerne".
En søgning viser, at de blev fjernet efterhånden i 60-70`erne.
Man skammede sig over dem. Se hvad vi har fået istedet.

Kenneth Krabat, Alvin Jensen, Jeppe Lindholm, Ebbe Overbye, Kim Houmøller, Steffen Gliese, Randi Christiansen og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Et kæmpe stort hykleri at adressere tryghed på en måde, som ignorerer årsagerne til utrygheden.

Udover at være enormt hyklerisk er det også at nedvurdere borgernes intelligens, som sagtens - hvilket kommentarerne viser - kan gennemskue dette elendige forsøg på at forføre os. Socialdemokraterne er stadig den økonomiske elites lakajer men tager gerne æren for uddelingen af nådsensbrødet forklædt som social ansvarlighed. Føj, de er til at brække sig over.

Kenneth Krabat, Bjarne Bisgaard Jensen, Alvin Jensen, Estermarie Mandelquist, Eva Schwanenflügel, Jens Erik Starup, Jeppe Lindholm, Leo Nygaard, Ebbe Overbye og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar

For lige at det ikke skal misforståes - Husvildeboligerne blev afløst af de sociale boliger i stort tal.
De blev så dyre, at de ikke var til at betale. Så opfandt man boligsikringen. Så vidt, så godt.
Men man glemte noget - nogen.
Skal vi så ikke begynde forfra - med anden runde af husvilde boliger.

Som arkitekt foreslog jeg engang boligselskabet at bygge lavpris boliger - både små og sparsomt forsynet. Også som udtryk for selvbestemmelse i vores demokratiske land.
Det blev afvist. Der var ikke nok penge i det for alle i maskineriet.
Rammebeløbet skulle udnyttes !!!

Claus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Werner Gass, Jeppe Lindholm og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

og hvad skal vi så gøre ved de mange politikere, der taler frygten og utrygheden op?? Laver love, hvor en enkelt hjemløs udgør en lejr., og straffes for det.
Det ville være et stort fremskridt hvis der helt overordnet af alle og ikke mindst politikere bliver talt ordentlig om og til hinanden, uanset om vi er hvide, brune, røde, gule, religiøse tilhørsforhold, seksuel observans og hvad der ellers kan forekomme af forskelligheder, ikke mindst fra det, der skal forestille at være landets fornemste talerstol = folketinget.