Læserbrev

Støjberg brød loven i civil ulydighed for en højere sag

Inger Støjberg tilsidesatte utilstrækkelig lovgivning til fordel for en højere sag, og venstrefløjens puritanske korstog mod hende kommer ikke til at ændre på det faktum, at vores lovgivning ikke flugter med den virkelighed, Danmark befinder sig i, skriver lærer Jens Baj i dette debatindlæg
7. november 2019

Jeg har den dybeste respekt for Edward Snowden, Chelsea Manning og Frank Grevil. De brød alle loven i en handling af civil ulydighed mod en lov, der var til skade for almenvellet.

Inger Støjbergs (V) handling er ikke i samme liga som ovenstående. Men den er i samme kategori. Hun tilsidesatte en utilstrækkelig lovgivning for en højere sag.

Så ja, nu må venstrefløjen så køre deres puritanske korstog til ende, i samme åndedrag som de ønsker, at IS-krigere skal kunne komme tilbage, fordi de vægter ret og renommé over folkets sikkerhed.

Men alle burde kunne se, at sagen mod Støjberg er en ren fluekneppersag. Aviser og tv har brugt masser af spalteplads og sendetid på Støjbergsagen. Befolkningen ved godt, hvad der er foregået, og Støjberg fik alligevel et kanonvalg.

De Radikale og Enhedslisten fører sig frem på, at de vil have et opgør med den forfærdelige symbolpolitik, men i virkeligheden ønsker de blot at erstatte den med deres egen.

Jeg ser i stedet frem til den dag, vores lovgivning og tiltrådte konventioner er blevet opdateret, så de flugter den nye virkelighed, Danmark og Vesten står i.

Af Jens Baj, lærer

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Erik Fuglsang
Erik Fuglsang anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hallo.
Inger Støjberg havde ikke behøvet at bryde loven for at adskille dem hun kalder "barnebrude" fra deres ægtefæller, men hun skulle have givet dem en individuel sagsbehandling, alternativet skulle hun have ændret loven.
Det hun gjorde var bare lettere!
Hvem er de næste der får summarisk ministeriel sagsbehandling?

Rikke Nielsen, Anders Sørensen, Søren Andersen, jørgen djørup, Nette Skov, uffe hellum, Eva Schwanenflügel, Werner Gass, Nille Torsen, Elisabeth Andersen, Anne-Marie Krogsbøll, Søren Nielsen, Kenneth Krabat, Per Rønne-Nielsen, Hans Larsen, Katrine Damm, Ete Forchhammer , Morten Wieth, Marie Mollerup og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Jens Baj mener, at Inger Støjberg har brudt loven. Det kunne være interessant at høre, hvordan han når frem til den konklusion.

Jeg synes det er modigt af Jens Baj.
Han har tydeligvis begrænset viden om emnet og den relevante lovgivning. Men vil ikke sådan lade fraværet af brugbar indsigt eller et defekt moralsk kompas, afholde sig fra at udstille en holdning.

Jeg tror han således udskiller sig fra den generelle lærestand, der normalt spilder tid og energi på viden og grundig overvejelse, hvilket forstyrrer den lette mavefølte stillingtagen og giver hovedpine.

Tina Hedegaard Poulsen, Anders Sørensen, Søren Andersen, Thomas Hauge, Tommy Clausen, Olaf Tehrani, Ete Forchhammer , uffe hellum, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Elisabeth Andersen, Anne-Marie Krogsbøll, Søren Nielsen, Steffen Gliese, Thomas Tanghus, Rasmus Knus, Katrine Damm, Anker Heegaard og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar

Hvilken højere sag?
Der drejer sig om ganske få sager, som fint kunne ordnes med den eksisterende lovgivning.
Støjberg formåede at gøre det til et spørgsmål om barnebrude.
Og det tror store dele af befolkningen på. Inklusiv Jens Baj.
Der har hele tiden været en relevant lovgivning og praksis i forhold til problemet barnebrude.
Det handler om lovbrud.
Og sammenlign ikke Støjberg med whistleblowere. Dér hører denne kyniske manipulator ikke hjemme.
Hun sad på magten og misbrugte den.
Det er sådan nogen som hende, whistleblowere risikerer deres liv og levned for at afsløre.

Rikke Nielsen, Anders Sørensen, Søren Andersen, Tommy Clausen, jørgen djørup, Vivi Rindom, Marie Jensen, Henning Kjær, Anders Reinholdt, Ete Forchhammer , uffe hellum, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Werner Gass, Peter Wulff, Ib Gram-Jensen, Nille Torsen, Elisabeth Andersen, Anne-Marie Krogsbøll, Steffen Gliese, Lars Løfgren, Dorte Sørensen, Katrine Damm, Tue Romanow, Anker Heegaard og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar

Ok Ete. Lad mig omformulere så jeg træder på færre lærerfødder: Tom Finkel ser frem til den dag hvor INGEN i den danske lærerstand ligger to skridt til højre for NB”.

Ete Forchhammer , Flemming Berger, Peter Wulff, Elisabeth Andersen, Anne-Marie Krogsbøll og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Støjberg er et symptom på politikere, der agerer Grundlovsstridige, imod gængs moral og etik, imod bedre vidende, imod offentlig mening, anti-empatiske, ulydhøre over for kritik og kommentarer, med henvisning til "nødvendighed", hånlige, frelste, hoverende over for ikke-politikere, selvfede, NewSpeak'ende, enerådende, fortsæt selv.

Ikke nødvendigvis "anti" idéen om repræsentativ demokrati, men den ufuldstændige liste oven for postulerer, at tidens politikere ikke længere respekterer, forstår eller føler noget for begreberne "selvansvarlighed" og "ydmyghed over for sine vælgere". Det kaldes "magtfuldkommenhed" og er I SIN ESSENS anti-demokratisk.

Tommy Clausen, Nette Skov, Marie Jensen, Flemming Berger, Peter Wulff, Elisabeth Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Birgitte Mulvad

@ Jens Baj: Så du mener i ramme alvor, at det er ok at bryde loven med den sideeffekt, at adskille børn (som ofte i forvejen er traumatiserede) fra deres forældre (recourseperson)? Og du er lærer?
Godt mine børn ikke har haft med dig at gøre!

Rikke Nielsen, Anders Sørensen, Søren Andersen, Nette Skov, Marie Jensen, Eva Schwanenflügel, Peter Wulff, Elisabeth Andersen, Anne-Marie Krogsbøll og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Gad vide, om Støjberg er begejstret for dette støttebrev, som slår fast, at hun har brudt loven?

Rikke Nielsen, Tommy Clausen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Hvilken 'sag' kan dog være højere, end respekten for demokratiet?
Støjberg meler sin egen kage.

Tommy Clausen, Steffen Gliese og Elisabeth Andersen anbefalede denne kommentar

Så er det blevet tid til at give svar på tiltale.
Hvis man var i tvivl om der fandtes et fordomsfuldt puritansk segment på venstrefløjen, så har Jeres reaktioner fejet den af vejen. Jeg skriver i Information, fordi det er min avis. Den er som bekendt uafhængig, og der er højt til loftet. I øvrigt tak for god behandling fra Debatredaktionen.

Et debatindlæg er ikke en kronik eller doktorafhandling (Rasmus Knus og Rune Bjørnvig). Det er en debatform, hvor man forfægter en mening i korthed.
Når man indsender sit indlæg, så bliver man bedt om at opgive sin stilling. Jeg tager altså ikke lærerstanden til indtægt for noget, og det skulle I heller ikke gøre. Meningspolitiet (Ete Forchammer m.fl.) har åbenbart den holdning, at børn skal skærmes fra at møde lærere, der i offentligheden lufter de forkerte holdninger. Kunne det ikke tænkes, at lærere uanset deres politiske ståsted, faktisk har format til, at kæmpe for at klæde eleverne på til livets udfordringer?

Det fremstår implicit (Morten Wieth), at jeg er overbevist om at Inger Støjberg, enten har fortiet noget eller talt usandt under ministeransvar, i de ”forhør” oppositionen har gennemført.

Men jeg mener ikke vi skal spilde penge på en kommission, for det kommer ikke til at gøre nogen forskel. Det skulle da lige være, hvis noget i forløbet kunne drive en kile ind mellem Socialdemokratiet og Venstre. Det vil unægtelig være RV og Enhedslistens våde drøm.
Sagen er at alle Jer der har kommenteret mit indlæg, stadig vil hade Inger Støjberg selvom hun blev frikendt. Tilsvarende vil hendes bagland stadig støtte op selvom hun bliver kendt skyldig, fordi vi er i en kulturkamp.

Denne kulturkamp står på i næsten hele Europa. Vi hænger på en fortidig naiv idealistisk lovgivning, som forhindrer os i at tackle migrationsbølgen. Puritanere, forfængelige politikere, NGOer og andre der har sit levebrød indenfor området, ønsker naturligvis ikke at lave om på det. Men befolkningen har lugtet lunten. Hvis vi fik en folkeafstemning for eller imod ”modernisering” af konventioner mm, ville det formodentlig blive en sejr til moderniseringssiden. Så er vi tilbage til Jeres (Tom Finkel og Eta Forchhammer) udskamningstrick med kategorisere mig som NB. Der er andre grunde til at folk ikke stemmer på NB og DF, men på konventionsområdet har de stor opbakning. For at styrke kulturkampen burde der være et venstreorienteret parti, der turde være vedholdende og stå op imod det had, som I og ligesindede rundhåndet trakterer politiske modstandere med. Tja, måske skulle man selv starte sådan et parti?

En minister i en betalt ansvarlig regering, der har efterladt os med 381 dages ventetid hos politiet for bl.a. Voldsofre, i et land hvor alt sygdom forventes overstået på 6 måneder, skal sgu ikke takkes for lovbrud og civil ulydighed!

Tommy Clausen, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Ja, Jens Baj.
Selvfølgelig vil vi opponere mod Inger Støjberg uanset om det lykkes hende at lyve og manipulere sig ud af en retfærdig dom.
For hun er en stor fed korrupt racist og kronisk løgner, der pisser på vores demokrati og frydes ved at behandle udsatte flygtninge og indvandrere, så usselt som muligt, med store menneskelige omkostninger.
Dertil er listen af helt uantagelige svinestreger fra Inger Støjbergs ministertid, så lang og modbydelig at det er umuligt for tænkende mennesker at forstå, at noget menneske, rundet af den fede danske muld og sunde humanistiske traditioner, kan have andet end fundamental afsky for hendes virke og person.

Rikke Nielsen, Søren Andersen, Karen Grue, Tommy Clausen, Marie Jensen, Jaan Kilbouy, Steffen Gliese, Flemming Berger og Tom Finkel anbefalede denne kommentar

Jeg tror ikke at nogen her bryder sig om den middelalderlige skik med at gifte mindreårige piger væk til gamle mænd. Uanset om man befinder sig på højre- eller venstredløjen.
Men det vil da passe mig fint hvis folk fra højrefløjen åbent indrømmer at lovbrud da er helt OK.
I så fald er jeg glad for at høre til på venstrefløjen.

Karen Grue, Steffen Gliese, Anne-Marie Krogsbøll og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Min mor var sytten, da hun fik min søster og nitten, da hun fik mig. Det udløste et såkaldt "kongebrev". Hvad der stod i det brev fandt jeg aldrig ud af - eller om der overhovedet var et brev. Men jeg har altid forestillet mig noget i stil med: "Tillykke lille Inge, med din dejlige datter. Som repræsentant for den danske øvrighed, vil jeg gerne udtrykke min bekymring i den anledning, alene fordi du er så ung. Omvendt er jeg også fuld af fortrøstning og tillid til at du og din nærmeste familie vil være gode forældre og værger for den lille. Med Gud for Danmark, Kong Fredrik d. 9. af Danmark.

Marie Jensen, Anders Reinholdt, Ete Forchhammer , Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Øhhh, civil ulydighed på ministerplan for en højere sag???. Så kan vi vist ikke komme længere ud i hampen. Den må komme ind under top 5 i Danmarks historiens mest tåbelige undskyldninger.

Tina Hedegaard Poulsen, Rikke Nielsen, Søren Andersen, Ib Gram-Jensen, jørgen djørup, Henning Kjær, Anders Reinholdt, uffe hellum, Karen Grue, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Dette mesterlige spin af fhv integrationsminister Støjberg, har hun det (desværre) sikkert udmærket med stadig bliver omtalt som 'barnebrude'.

I prosaisk forstand er sagen derimod at hele 'eventet' drejede sig om at dreje opmærksomheden bort fra de miserable teltlejre og deres berettigelse, samt de mange fejlbehæftede behandlinger af asylansøgere som helhed, og andet der pådrog sig offentlig opmærksomhed.

Hvilket scoop og topspin at sammenligne unge kvinder med børn.

I forvejen blev der sagsbehandlet individuelt, hvor kvinderne blev spurgt om de virkelig ønskede at befinde sig i relation til deres mand.

Men det var ikke nok for ministeren, for hun skulle profilere sig endnu mere end med smykkeloven.

Al omtale er gud for Inger.

Rikke Nielsen, Steffen Gliese og Karen Grue anbefalede denne kommentar

Konventionerne er selvfølgelig det modsatte af umoderne: de er skrevet til præcis den situation, vi står i, hvor politikere og befolkninger udvikler had til minoritetsgrupper og på alle måder forsøger at gøre det umuligt for dem at udleve deres kultur ud fra en diffus opfattelse af, at de 'isolerer sig fra samfundet'.
Men samfundet er et stort sted, der kun finder enighed i de institutionelle former, der i et demokrati først og fremmest har til formål at beskytte ethvert menneske imod overgreb, især fra magthavere.

Rikke Nielsen, Søren Andersen, Tom Finkel, Anne-Marie Krogsbøll, Jaan Kilbouy, Ete Forchhammer og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Jens Baj, Man kan sagtens diskutere, om konventionerne skal ændres, uden at adskille to ganske unge kommende forældre.
Den form for gidseltagning er usympatisk og hensynsløs og tjener på ingen måde hverken den unge kvinde, eller den unge mand.
Var det tre sager, det drejede sig om?
Det er jo absurd.

Rikke Nielsen, Tom Finkel, Anne-Marie Krogsbøll, Ete Forchhammer , uffe hellum og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Jens Baj, jeg sidder paf og målløs over at blive skudt i skoene at jeg "rundhåndet trakterer politiske modstandere" med had... her har jeg gang på gang søgt at forstå og at få svar på uddybende spørgsmål. Det første bør jeg vel også gøre over for dig, så jeg nøjes med at melde pas samt "hus forbi".

Rikke Nielsen, Karen Grue, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jens Hedegaard Laursen Pind

Jens Baj, mens du pusler videre med din spændende nye partidannelse, kunne du måske med fordel skæve til en aktuel Information-tråd om … en ny partidannelse?
Nu får du i hvert fald det fuldstændige link:
www.information.dk/telegram/2019/11/simon-emil-ammitzboell-bille-christi...

Heri har Kim Folke Knudsen (07.11.19, 19:55) , der ikke umiddelbart synes at være hverken erklæret fjende af almenvellet, idealistisk venstresocialist, puritansk korsridder, hadsk kommunist, NGO’er, levebrødshumanist i øvrigt, eller noget andet mindst lige så fælt, i et grundigt debatindlæg gjort sig en række samordnede tanker om liberalisme og dennes ideologiske & praktiske håndtering af blandt meget andet moderne fænomener som integration, nationalisme og mangfoldighed.

Anstændigt og inspirerende? Eller for provokerende for en fordomsfri kulturkæmper?

Anne-Marie Krogsbøll

"Kongebrevet udstedtes af kommunen efter Ægteskabsloven.[4] Det var en forudsætning for indgåelse af ægteskab, hvis den ene af parterne var under 18 år. Hvis det ansøgende par begge var ældre end 16 år og havde rådighed over en bolig, eller pigen var fyldt 15 år og gravid (og den mandlige part over 16), fik de som regel tilladelse til ægteskab.
Kongebrev blev afskaffet pr. 1. februar 2017 og udskrevet af ægteskabsloven. "
https://da.wikipedia.org/wiki/Kongebrev

2017!!!!!!! (Gad vide, hvornår det sidste "kongebrev" eller tilladelse blev givet?)

Steffen Gliese, Ib Christensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Der er en sandhed I Jens Bajs indlæg: At vi I “Vesten” med visse fordele kan se menige borgere vise civil ulydighed, det er intet nyt. Den udvikling ”støjberg” sagen illustrerer er at MAGTEN, individuelt, bryder love for egen bekvemmelighed: Trump, Bois Johnson med flere. Det er der intet at gøre ved, det er evolutionen af ”Vestens værdier” og legitimiteten i det ”liberale demokrati”. Intet varer evigt. Våres demokrati – med kvindelig stemmeret – har vel kun eksisteret i 100år? Det vi ser opleves som en lettelse i andre af klodens kulturer, hvor ”Vesten” mister respekt.

En handling udført af en minister kan i sagens natur ikke være civil ulydighed. Desuden fordrer denne betegnelse, at man åbent vedgår sig, at man bryder loven ... det har Inger Støjberg benægtet gang på gang. Nej, en mere korrekt betegnelse for hendes handling ville være magtmisbrug ...

Rikke Nielsen, Steffen Gliese, Ete Forchhammer , Eva Schwanenflügel, Erik Fuglsang og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar

"Men alle burde kunne se, at sagen mod Støjberg er en ren fluekneppersag. Aviser og tv har brugt masser af spalteplads og sendetid på Støjbergsagen. Befolkningen ved godt, hvad der er foregået, og Støjberg fik alligevel et kanonvalg." ...

Hvor har du ret, Jens Baj...

Det ender højest sandsynligt med, at der udtales kritik af Støjberg for ikke at handle i overensstemmelse med loven. For det får hun en "næse". Det er selvfølgelig ikke acceptabelt,og det vil venstrefløjen svælge i, men vælgerne - og det er dem, der tæller - vil helt sikkert give hende et kanonvalg igen; vel at mærke et så fint valg, at næppe nogen på venstrefløjen når hende til sokkerne. Således ender hele miseren sandsynligvis i Inger Støjberg favør, og det var næppe, hvad hverken venstrefløjen, eller de "fastansatte i kommentarkorpset" ønskede.

God aften :-)

Tilrettet:
"Men alle burde kunne se, at sagen mod Støjberg er en ren fluekneppersag. Aviser og tv har brugt masser af spalteplads og sendetid på Støjbergsagen. Befolkningen ved godt, hvad der er foregået, og Støjberg fik alligevel et kanonvalg." ...

Hvor har du ret, Jens Baj...

Det ender højest sandsynligt med, at der udtales kritik af Støjberg for ikke at handle i overensstemmelse med loven. For det får hun en "næse". Det er selvfølgelig ikke acceptabelt,og det vil venstrefløjen svælge i, men vælgerne - og det er dem, der tæller - vil helt sikkert give hende et kanonvalg igen; vel at mærke et så fint valg, at næppe nogen på venstrefløjen når hende til sokkeholderne. Således ender hele miseren sandsynligvis i Inger Støjberg favør, og det var næppe, hvad hverken venstrefløjen eller de "fastansatte i kommentarkorpset" ønskede.

God aften :-)

Thomas Hauge
09. november, 2019 - 17:15

"Nej, en mere korrekt betegnelse for hendes handling ville være magtmisbrug ..."
Du har nok ret, hvis ellers det for kommissionen kan bevises, at hun vitterligt begik magtmisbrug.

Erik Fuglsang.

Jeg tror at analysen om at det i sidste instans ikke vil skade Støjberg.
Hendes hardcore-vælgere vil betragte hende som martyr hvis hun findes skyldig og bekræftes hvis hun frifindes.

Men moralen vil sejre hvis det viser sig at hun, efter gældende regler, bliver kendt skyldig i magtmisbug og lovbrud. Og det vil glæde en SF-vælger som undertegnede, uanset hvad borgerlige vælgere så end mener om Støjberg.

Tom Finkel omformulerer og Ete Forchhammer er paf og målløs. Jeg syntes I skulle lade være med at slette Jeres første opslag, som jeg responderede på, så kunne læserne vel selv bedømme sagen.
Måske kom det bag på Jer, at jeg ikke var en dum "borgerlig" boksebold, man frit kunne slå løs på.

Hans Huttel, Uafhængige Demokrater gik ikke ind for bekæmpelse af flygtninge. Men de modsatte sig, at flygtninge fra islamiske lande skulle kunne komme til Danmark. De havde faktisk en meget vidtgående plan for at hjælpe i nærområderne. Det muslimske mindretal i Danmark er udsat for islamisering i disse år, og denne process styrkes, når der kommer flygtninge fra Mellemøsten med "sharia-tankegang" i bagagen, uanset de skulle være "ædle" FN-flygtninge. Desværre lever store dele af venstrefløjen i en tilstand af benægtelse, uden at have sat sig ind i fænomenet.

Jeg forventer at stemple ud af tråden her, men opsummerer afslutningsvis:
1) Jeg har ikke problemer med at forstå folk, der mener Støjberg har handlet forkert, jeg ville heller ikke have gjort det selv. Det er PROPORTIONERNE der fik mig til tasterne.
2) Min simple mission har været at påpege, at "de kulturradikale" ikke har definitions-retten, til af hvem og hvornår, civil ulydighed kan praktiseres.
3) Jeg mener vi skal tilbage til den gamle offentlighedslov, som sikrer en kritisk presse adgang til at kigge politikerne i kortene. Bekostelige kommisioner om mindre ting - nej tak.
4) Øv øv, at Irakkommisionen blev nedlagt, den havde i den grad sin relevans. Det var med i mit oprindelige debatindlæg, men blev forkortet væk af redaktøren.

Der skulle naturligvis stå:
2) Min simple mission har været at påpege, at "de kulturradikale" ikke ALENE har definitions-retten, til af hvem og hvornår, civil ulydighed kan praktiseres.

Ete Forchhammer

Jens Baj, fortæl mig venligst hvordan man sletter et opslag her?
Men nu du siger det, kan jeg se, at den kommentar Tom Finkel reagerer på over for mig, er væk. Hm.
Slog jeg virkelig løs på dig i den og gjorde bolden og manden til et? Hvordan? Lige nu synes jeg faktisk at det er dig der slår...

Mht. "de kulturradikale", er jeg blandt dem? Jeg har aldrig helt forstået begrebet, bortset fra at det vist oftest bruges som skældsord om nogle, jeg for det meste har sympati for, så hvis jeg er en af dem, takker jeg for komplimenten, men må desværre sige "ingen årsag".

Jeg tror også, jeg vil bryde loven ift. det dybt uretfærdige i, at jeg skal betale skat.
Hvis Inger Støjberg må bryde loven ustraffet, må jeg også.
Min sag er endda i en god sags tjeneste - ingen bør betale skat, synes jeg.

Ironi i ovenstående kan forekomme....

Jeg er kommet til at tænke på overskriften på artiklen her siden sidste weekend.

Nazister er også på højre fløjen lige som venstre. Så kan de ikke også forsvares med, at de har udført civil ulydighed for en "højere" sag?

Jens Christian Jensen

Pudsigt at venstrefløjen altid placere Nazister på højrefløjen og ikke på venstrefløjen som de reelt tilhører/tilhørte.
Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei (tysk for "Det nationalsocialistiske tyske arbejderparti")

@Jens Christian Jensen
Det er rigtigt nok i forhold til at venstre i nutiden kalder sig for "venstre".
Tak for vidensdelingen, den havde jeg ikke lige selv tænkt på før.
Og de er også begge ok med at lyve sig i krig.

Nationalsocialisme er lig højrenationalisme.
Hitler anså socialdemokrater og kommunister som nationalsocialismens argeste fjender.

Skulle der være enkle der ikke kender forskel på International socialisme og national-socialisme, så er her en kort men god beskrivelse.

http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Den_korporativ...

Forskellen på "Arbejdere i alle lande forén jer" og "Det racerene fællesskab".

Ret beset er begge ideologier forældede. Selv de mest yderliggående repræsentative partier går ind for demokratisk styreform.( Minus nogle ganske få)

Jens Christian Jensen, Hitlers måske mest effektive trick var at kalde sin bevægelse national'socialistisk', det har givet hans reelle meningsfæller et alibi for at lægge afstand. Men man kan ikke have en national socialisme, for socialistisk solidaritet er grænseoverskridende og handler om det, nazismen bekæmpede mest af alt: klassebevidsthed.