Klumme

De studerende sidder med sorteper i finanslovsforhandlingerne

De studerende er oplagt ikke den vælgergruppe, Socialdemokratiet er mest bekymrede for at lægge sig ud med. Derfor kan finansloven meget vel ramme universiteterne, på trods af advarsler fra erhvervslivet og Socialdemokratiets løfter om det modsatte, skriver debatredaktør Gry Inger Reiter i dette debatindlæg
Universitetsstuderende ser ikke ud til at blive prioriteret af Socialdemokratiet. Tværtimod passer en ofring af de unge fint ind i den populistiske, akademikerfjendtlige retorik, som blandt andet boligminister Kaare Dybvad har båret frem, skriver debatredaktør Gry Inger Reiter.

Universitetsstuderende ser ikke ud til at blive prioriteret af Socialdemokratiet. Tværtimod passer en ofring af de unge fint ind i den populistiske, akademikerfjendtlige retorik, som blandt andet boligminister Kaare Dybvad har båret frem, skriver debatredaktør Gry Inger Reiter.

Sigrid Nygaard

15. november 2019

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard har siddet bag kassen i Netto. Og det skal nyuddannede akademikere ikke holde sig for fine til også at gøre, formanede ministeren i Berlingske i sidste weekend i anledning af, at det ikke er lykkedes at bringe dimittendledigheden ned, i takt med at den generelle ledighed er faldet.

»Hvis det er, fordi man som akademiker føler sig bedre og mere værd end dem, der står op klokken fem om morgenen for at åbne den lokale dagligvarebutik og sidder ved kassen hele dagen, så tager man fejl, uanset hvor mange år man har gået på universitetet,« siger Hummelgaard i interviewet.

Dimittendangrebet og finanslovsforhandlingerne kan ligne to adskilte dagsordener. Men når der skal være råd til grøn omstilling, flere sygeplejersker og pædagoger, er der andre, som må holde for. Og selv om forhandlingerne stadig er i gang, og intet er endeligt afgjort, tyder det på, at de universitetsstuderende står for skud.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Per Klüver
  • Jørn Erslev Andersen
Per Klüver og Jørn Erslev Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Christian De Thurah

De, der stemte socialdemokratisk ved sidste folketingsvalg, må efterhånden være temmelig desillusionerede.

Brian W. Andersen

Realistisk set er der 3 vælgergrupper og 1 interessegruppe (der samtidigt er vælgere), som levebrødspolitikere i alle regeringer vil søge at favorisere i finanslovene, for ikke at løbe ind i en vælgerlussing, der sender regeringsmagten over til den modsatte fløj: Boligejere, lønmodtagere, folkepensionister og arbejdsgivere/erhvervsdrivende.

Borgere, som ikke er en del af en eller flere af disse kategorier, ender længere nede ad regeringens prioriteringsliste, medmindre at de tilhører en minoritet, som er til gene for disse 4 grupper eller for regeringens arbejde. Studerende er den største af de grupper som ikke regnes for at være til gene, så selvfølgelig risikerer de altid forringelser, når pengene skal fordeles på finansloven. Det er heller ikke raketfysik at udregne hvilke andre samfundsgrupper, der står i skudlinjen for forringelser i en finanslov, der skal finde penge til grøn omstilling, flere sygeplejersker, flere betjente og andre ambitiøse mål, fordi det bliver et helt forventeligt Deja Vu.

Det er en vanvittig måde at drive politik på - valgdemokratiet er blevet til direkte fare for demokratiet selv, så det må nu afløses af lodtrækning - samt et andetkammer sammensat af de 98 borgmestre.

Martin Sørensen

Jeg mener at det vil være klogt at skære i antallet af studerende. På alle måder klogt hvor de studier som der har mest arbejdsløshed skære dybest. Og så kan vi øge resurrne andre steder. Ved godt at jeg nok bliver slagtet nu i debatten men sådan er det det er nødvendigt . Ja jeg ser det faktisk som useriøst at argumentere for at øge antallet af studerende til studier som har høj arbejdsløshed.

Nej, Martin Sørensen, for det er en politisk beslutning, om der skal være arbejdsløshed blandt højtuddannede eller ej. Foreløbig har en gruppe højtuddannede good-for-nothing generalister sat sig på pengene, hvilket totalt skævvrider vores samfund, så de, der har taget uddannelser med et reelt indhold og færdigheder ikke tilbydes job. Det betyder, at der er færre af dem på de fag, de burde kunne læse uden bekymring for fremtiden, først og fremmest sprog, viden og æstetik.
Men arbejdsløsheden blandt højtuddannede er over kort tid mindre end blandt faglærte og meget mindre end blandt ufaglærte.
At den findes er imidlertid udtryk for, at man slet ikke i fornødent omfang forstår at høste de betydelige fordele, der altid er forbundet med viden og færdigheder.