Lokal arbejdskraft er bedst. Det er en fordel for både lønmodtagere, arbejdsgivere og samfundet, at transporten mellem job og arbejde bliver så kort som muligt.
Det er ingen ny tankegang, at det er smart at bo tæt på arbejdspladsen. Spørg bare en landmand, der er vant til at bo på sin gård, hvordan det ville være at skulle køre en time for at komme hen til sin gård.
Vi behøver måske ikke ligefrem at bo på vores arbejdsplads, men hvis vi bare bor i cykelafstand, kan det fjerne mange biler fra vejene. Og de vil blive fjernet i det tidsrum om morgenen og aften, hvor der er flest biler, der holder i kø og passivt omdanner benzin til CO2 uden at flytte sig ud af stedet. Det vil være til gavn for klimaet, luftforureningen og alle, der slipper for at sidde i de lange bilkøer hver dag. Det vil kort sagt være en vindersituation for alle.
Lønmodtagerne sparer tid ved at undgå de uendelige bilkøer, hver gang de skal på arbejde eller hjem igen. Familier med to biler vil i mange tilfælde kunne spare den ene, så det vil også være en økonomisk fordel.
Arbejdsgiverne har også fordele af, at de ansatte bor tæt på arbejdspladsen. Ansatte, der bor tæt på deres arbejdsplads, holder generelt mere fast i deres job.
Samfundet kan nedbringe udslippet af CO2, mindske luftforurening, få færre bilkøer og dermed mindre dyr spildtid på vejene. Desuden vil der ske færre trafikuheld, hvis der er færre biler på vejene. Og samtidig kan vi stoppe med at udbygge vejnettet, der både er økonomisk dyrt, ødelægger naturen og giver støjgener.
Lad folk bytte job
Hvordan får vi så skabt den nærhed, så arbejdspladsen er tæt på der, hvor vi bor? Det kommer der to bud på her.
Det første bud handler om, at vi kan bytte job. For eksempel kan en socialrådgiver, der bor i Aarhus og hver dag pendler til Randers, bytte med en socialrådgiver, der pendler den modsatte vej. Vi kan arrangere jobbytte via en database, hvor alle lønmodtagere med deres NemID kan logge ind og oprette sig som potentielle jobbyttere.
Når man har tilmeldt sig, vil man kun få mulighed for at se de personer, som man potentielt kan bytte job med. Det vil sige personer med samme faglige profil, og som geografisk passer med ens ønsker. På den måde vil der være en vis grad af anonymitet i ordningen.
Reglerne for jobbyttedatabasen skulle være, at ordningen var frivillig og gratis for lønmodtagerne. Alle har tavshedspligt om, hvem der ønsker at skifte job.
Alle offentlige arbejdsgivere ville som udgangspunkt være positive over for ordningen, da Folketinget ville stå bag. Private arbejdsgivere kan frivilligt tilmelde sig ordningen. Alle arbejdsgivere ville selvfølgelig have ret til at sige nej til et jobbytte, hvis kemien eller den nye medarbejders profil ikke passer.
Jobbyttedatabasen kan for eksempel oprettes og drives af vejdirektoratet, der på den måde kan gå fra kun at bruge penge til flere veje til i stedet at mindske behovet for veje. Og hvis det viser sig, at det er billigere at få folk til at bytte job end at bygge nye veje, vil det jo være en rigtig fin overskudsforretning for alle. Det kan samtidig give os nogle nye erfaringer, som vi måske også kan inspirere andre lande med.
Gør biltransport dyrere
Mit andet bud på at skabe mere nærhed mellem bolig og arbejde for danskerne handler om at gøre biltransport dyrere. Stigende priser på biltransporten til arbejdet vil også få flere til at prioritere en lokal arbejdsplads. Og da det ifølge Danmarks Statistik er dem med lederjob og højere lønninger, der i snit kører længst til arbejdet, bliver det også dem, der kommer til at betale mest ved at gøre det dyrere at køre i bil til arbejde. Så det er et forslag med en god social profil.
Der er mindst fire enkle måder at gøre transport dyrere på.
Først og fremmest skal transportfradraget væk, da det opmuntrer til en lang daglig transport. Jo længere du kører, desto flere penge får du af vores fælles kasse. Det er statstilskud til at brænde benzin af og dermed ændre klimaet. Og der bliver ikke skabt flere job af, at vi alle har langt til arbejde. Men ved at fjerne statsstøtten til at komme til og fra arbejde vil flere i fremtiden vælge job, der ligger tættere på deres bolig, og det vil begrænse trafikken. En del af overskuddet ved at fjerne transportfradraget kan vi bruge til at støtte den offentlige trafik. Det vil få endnu flere væk fra bilerne og dermed begrænse CO2-udslippet yderligere.
Statens tilskud til vores bilkørsel stopper ikke, når vi om morgenen er kommet på arbejde. Her træder kørselsgodtgørelsen til og tilbyder ansatte, der kører i egen bil for deres arbejdsplads, op til 3,56 kr. pr. kilometer skattefrit for de første 20.000 kilometer.
Hvis man for eksempel kører 20.000 km på et år, kan man altså få udbetalt 71.200 kr. skattefrit. Det er en ordning, der er så god, at den indbyder til at køre mere end nødvendigt. Som en af mine venner, der dagligt kører meget i sin arbejdstid, sagde:
»Hvis jeg kommer til at mangle penge, kan jeg jo bare arrangere nogle møder i Skagen.«
Et tredje forslag handler om bilafgifter. Den tidligere regering sænkede afgifterne på nye biler – mest på de største og mest forurenende. Det var en grotesk prioritering med de klimaændringer, vi allerede oplever. Så afgifterne skal hurtigst muligt op igen – og især på de største biler.
Et fjerde forslag drejer sig om parkering. Kører du i bil til din arbejdsplads, er parkeringen typisk gratis, selv om parkeringspladsen er en udgift for arbejdspladsen – især i de store byer. Derfor skal der selvfølgelig være en afgift, der står i forhold til, hvad det koster at parkere privat. Og hvis arbejdsgiverne ikke opkræver en afgift, skal lønmodtagerne beskattes af det skattefrie gode. På den måde stilles de, der cykler, går eller tager offentlig transport på arbejde lige med de, der kører i bil.
Ved at fjerne transportfradraget, nedsætte kørselstilskuddet og hæve afgifterne på biler vil der komme mange ekstra penge i statskassen. Penge, som vi kan bruge til at sænke skatten på arbejde. Så vi flytter skatten fra lønindkomst og over på forbrug af olie og benzin. At flytte skatten fra lønindkomst til det, der giver CO2-udslip, er en øvelse, alle lande bliver nødt til at foretage, hvis vi skal få styr på klimaet. Og af mange grunde er det klart bedre at være med i førerfeltet frem for i slutfeltet.
Hvis vi bare kan få en lille del af bilpendlerne til at bytte job, vil effekten være stor med færre bilkøer og mindre behov for nye veje. I det hele taget gælder det om, at vi alle bliver motiverede til at begrænse vores bilkørsel både i vores fritids- og arbejdsliv. Og når vi selv går foran, bliver vi samtidig mere motiverede til at stemme på politiske partier, der også tager klima og miljø seriøst efter en valgkamp.
Hvis det er lykkedes for dig at komme til at arbejde i cykelafstand fra dit job, ønsker jeg dig en rigtig god cykeltur.
Frank Bornakke er underviser.
Og når man så er arbejdssøgende og skal udvise mobil flexibilitet????
For i kølvandet på lavere forbrug altså omtanke i forbrug, kommer færre arbejdspladser og dermed også større arbejdsløshed.....
Men ja en start er dog at få nogle arbejdspladser til at flytte ud til arbejdstagerne og kaske et fromt håb om nogle bil og flyfrie dage om året
Det er et emne, vi virkelig skal tage alvorligt.
Skiftende regeringer har i hvert fald siden anden verdenskrig kæmpet for at få alt placeret i nærheden af store bycentre. Samtidig er prisen på bolig blevet markant højere i disse centre. Det gør mange bosætter sig i periferien og der kommer tidevandsbølger af trafik, mod bycentret om morgenen og fra bycentret om aftenen. Alle trafiksystemer skal således ikke bygges til en jævn daglig trafik, men til voldsomme trafikbelastninger i en retning et par timer dagligt 5 dage om ugen og selvfølgelig senere i modsat retning.
Er der behov for 4 vejbaner i myldretiden skal der anlægges 8 vejbaner. Er der behov 10 busser i myldretiden og 3 resten af dagen, skal der der være 10 busser, selv om de 7 holder i garage 75% af tiden.
start med at droppe transportfradraget. der er ikke nogen grund til at staten skal sponsere lang kørsel
Højere afgifter på fossile brændstoffer.
Afskaf transportfradraget.
Og ikke at forglemme en bedre boligpolitik hvor det ikke skal koste en formue at skifte bolig og hvor der er blandede boligområder inklusive betalbare lejeboliger i nærheden af arbejdspladserne.
Ja selv på det punkt har Danmark været i tilbagegang de foregående 50år.
Dengang lå arbejdspladserne typisk lokalt.
Helt galt gik det i Anders Fogs tid, hvor det nærmest blev et "krav" at køre 100km til arbejde :-)
ps.
Og en løsning er bruge de få mia kr, gratis offentlig transport vil koste.
nedsætte hastighederne på motorvejene til 100kmt.
Forbyde motorstørrelser over 1600cc.
Hver gang ny vej bygges, skal tilsvarende mængde gammel vej oprives, så tilværelsen for de vilde dyr ikke yderligere forringes.
Det største problem er centralisering og at folk på landet ikke har råd til huse i byerne. Jeg selv har 38 km på arbejde hver dag. Førhen havde jeg 86 km, men da jeg boede i lejlighed havde jeg kun 7, så da cyklede jeg af og til. Så det er dybest set valget mellem leje eller eje.
Hvad med lige at få styr på boligpriserne hvor arbejdspladserne ligger. Og danskernes foragt for at handle lokalt som flytter arbejdspladser fra land til by.
Hele ideen om at gøre det dyrere at køre i bil bygger på forudsætningen om, at bilisternes ikke er tilstrækkeligt motiverede til at lade være med at køre bil. Jeg kender imidlertid ingen, der synes det er fedt at køre i myldretid eller som ikke vil vælge en anden transportform, hvis det var muligt. Folk der pendler gør det i altovervejende grad fordi der ikke er realistiske alternativer.
Jeg bor 80 km fra min arbejdsplads og der findes ikke en tilsvarende arbejdsplads tættere på, og det vil tage mig knap 2 timer med den kollektive transport at nå på arbejde - og jeg ville stadig være nødt til at bruge en bil den første del af rejsen hen til den nærmeste station. Uanset hvor dyrt det bliver for mig at tage bilen til arbejde kommer jeg ikke til at tage bruge kollektiv transport eller at tage et arbejde tættere på. Den eneste løsning for mit vedkommende er ordentlig og effekt kollektiv trafik ud til yderområderne. Og jeg vil glæde mig til den dag, hvor jeg kan sætte mig ind i toget og begynde arbejdsdagen der, i stedet for skulle slås med alle de andre billister ind til København.
Jeg er træt af de her diskussioner om, hvordan man konstruerer en økonomisk gulerod, der får individerne til at ændre adfærd ift. transport uden ellers at ændre på betingelserne og de strukturer, der gør, at folk vælger at transportere sig i bil. Der findes efterhånden mange elbiler, som er/kan være et næsten ligestillet alternativ til en almindelig bil, men de er for dyre. I Norge har man knækket nødden og de koster sølle 5 mia om året at efterligne deres omstilling. Lur mig om ikke 80 % af pendlerne ville skifte til en elektrisk version af deres egen bil, hvis det var økonomisk muligt. Er der nogen, der ikke ønsker at handle mere klimabevist, hvis det kan lade sig gøre? Det hjælper ikke at straffe folk for at udlede CO2, hvis der ikke er realistiske alternativer for den enkelte.
Det kræver kollektive løsninger:
- massiv støtte til elektriske biler, så det ikke koster ekstra at vælge en elektrisk version af den bil du i forvejen har råd til
- massiv udbygning af den kollektive trafik, så der ikke er ulemper ved at bruge den, sammenlignet med at tage bilen
- Skab liv og jobs i yderområderne, så færre behøver at pendle for at komme på arbejde.
Her i hytten har vi begge arbejdet tæt på vores bopæl. Min kone var dog for nogle år siden nødt til at tage et job i hovedstaden, selvom vi bor i Ringsted. Det er langt at køre hver dag, men der er meget få pædagog jobs herude. Og i hovedstaden mangler der. Det skyldes mest de høje huspriser, at det er sådan.
Og det er rigtigt problematisk, men svært at løse...
Hej Martin
Selvfølgelig er der være nogle som dig som ikke har mulighed for at få et job tæt på hvor du bor.
Men jeg kender også mange der sagtens kunne køre mindre. Jeg har haft mange unge kursister der lige er blevet 18 år og selvfølgelig får deres egen brugte bil for at køre til deres skole selv om skolen kun ligger 2-3 km væk fra hvor de bor. Selv om de mest lever af SU så har de faktisk råd til at have bil fordi det er blevet for billigt at købe og have bil. Her vil en prisforhøjelse gøre at færre vil købe bil og de der gør vil også køre mindre. Det vil faktisk også være til gavn for dig og andre der er nødt til at tage en bil for at komme på arbejde fordi trafikken jo bryder mere og mere sammen jo flere billister der kommer.
I øvrigt tror jeg ikke på at vi skal støtte elektriske biler massivt som du foreslår - for så kommer der bare endnu flere af dem og det er det sidste vi har brug for... For uanset om de kører på el eller benzin kræver flere biler flere veje og parkeringspladser. Det vil være langt bedre at lægge afgifter på diesel- og benzinbiler og på den måde lade dem der forurener betaler for det.
I øvrigt vil jeg fortælle at jeg da ikke er mere frelst end at jeg selv har en diselbil, men jeg mener at jeg betaler for lidt for at bruge den i forhold til de skader jeg laver i form af CO2, støj og luftforurening.
Man kunne jo også arbejde mere på distancen og altså helt undlade transport. Ja, der er selvfølgelig en masse fag/job, hvor det ikke er muligt. Men meget administrativt arbejde kan faktisk løse lige så nemt hjemmefra som ved et skrivebord på en arbejdsplads adskillige kilometer væk.
@Martin Bæksgaard Jakobsen, du mangler det mest nærliggende og eneste fornuftige alternativ: at du flytter nærmere din arbejdsplads. Uanset transportform (privat eller kollektiv) er det absurd at bo 80 km fra arbejdspladsen.
At skifte arbejdsplads, kolleger er ofte forbundet med uvished ; ” jeg ved hvad jeg har og ved ikke hvad jeg får” tankegang. Så hellere køre mange kilometer, hver dag til arbejdspladsen og kollegerne jeg kender.
Efter mange år på arbejdsmarkedet, med mange arbejdspladser og kolleger, er min konklusion, at alle arbejdspladser har gode og dårlige kolleger, gode og dårlige opgaver, men ikke alle ligger tæt på hjemmet.
Det betød, at jeg de sidste femten år før min pensionering, systematisk, søgte arbejde tæt på hjemmet. Og det lykkedes, godt arbejde gode kolleger, og mindre end ti minutter på cykel.
Selvfølgelig er alle ikke så heldige at udbud og efterspørgsel passer til deres situation. Men hvis man regner transporttiden ind i lønnen, manglende tid med familie, osv., så kan det måske være en god ide at se sig om i nærområdet.
Nåh, ja, og så selvfølgelig klima point ;-)
Og nu ser vi at man ligefrem udvider Danmark VÆK fra udkantsDanmark, mod Sverige på Lynetteholmen. Og det er endda Mette Frederiksen`s partifælde Overborgmester Frank Jensen der er den aktive der.
Begræns mulighed for mængderabatter. Hvis en varer kostede stort set det samme hos den lille, selvstændige, ikke kæderamte høker som i de store pengepugeres butikskæder, kunne det lokale forretningsliv trives. Det kunne bedre betale sig at markedsføre små lokale producenter i butikkerne.
Den er skudt lidt ved siden af. Der har enorme centraliseringer af, statslige, kommunale og ikke mindst regionale arbejdspladser, for at opnå en masse 2% besparelser. Besparelserne eller effektiviseringerne har man gennemført fuldstændig uden hensyn til de ansattes øgede transportomkostninger, øgede udgifter til vejnet, og øget klimabelastning. Der må være et politisk ansvar for lokalplaner, regionalplaner, og landsplaner, både for offentlige og private arbejdspladser.
Hvis vi ønsker et land, hvor der bor folk over hele landet - og ikke kun i det 4-5 største byer, så er vi også nødt til at acceptere, at der vil være transport mellem hjem og arbejde. Så løsninger med at man bare kan flytte tættere på sit arbejde har enorme konsekvenser, hvis man tænker den tanke helt ud, som vi nok ikke ønsker, bl.a. enorme prisstigninger i byerne, der gør det umuligt for en stor del af befolkningen at bo der. Vi er allerde ved at bevæge os i den retning. Vi kan selvfølgelig forsøge at minimere behovet for pendling ved at skabe flere arbejdspladser uden for byerne, men det er en vanskelig opgave som ikke lige er løst i morgen. Pendling er derfor på den korte bane en nødvendig del af vores samfund og det er udgangspunktet for mine komentarer til denne tråd. Det er useriøst at lukke øjnene for den præmis.
I et klimaperspektiv er det ikke et problem, at folk transporterer sig rundt i landet mellem hjem og arbejde. Det er et problem, at transporten indebærer CO2-udledning. Så længe vi ikke formår at holde de to ting adskilt, så kan vi ikke finde på virksomme løsninger. Hvis vi fx. øger omkostningerne ved transport i bil, men ikke har stillet realistiske alternativer til rådighed vil folk ikke ændre adfær. Vi vil få flere penge i statskassen, men klimamæssigt vil det ikke betyde det store.
Vi er derfor nødt til at finde på måder, hvorpå vi kobler transport og CO2-udledning fra hinanden.
For nuværende ser jeg ikke bedre og lettere løsninger end udbygning af den offentlige trafik og overgang til elbiler (kombineret med større produktion af vedvarende energi). Ift. elbiler er det 'bare' et spørgsmål om penge og hvis der er vilje og økonomi til det kan omstillingen tilmed gå relativt hurtigt: Sæt solceller og vindmøller på pendlernes hus, så de producerer deres egen strøm, skaf et batteri, der kan opsamle strømmen fra dagstimerne og putte den i bilen om natten, så den er klar til at køre om morgenen. Og sørg for at elbiler koster det samme som brændselsbiler.
Jo, det er dyrt, men det vil virke. I modsætning til virkningsløse beskatninger, som ikke vil få folk til at ændre adfærd. De penge, som pendlerne sparer i benzin kunne man endda lade gå tilbage til at betale af på etableringsudgifterne.
Det er lige som om at man derovre i Danmark, tror at man kan gå ud af sin hoveddør og hoppe på et offentligt transport middel.
Sådan er det ofte ikke herovre i Jylland, her er offentligt transport ofte beskåret kraftigt til 1-2 gange dagligt eller helt nedlagt.
Der er heller ikke gade lamper alle steder. og hvis der er slukkes de om natten.
Det er vi skam godt klar over, Per. Det er meget langt fra allesteder at os der bor i "Danmark" (du mener nok Sjælland) kan gøre dette.
@Leo Nygaard: Et par år nu, men jeg arbejder meget hjemmefra - netop for at begrænse transporten. Det er fint holdbart som det er nu, men det ville da være fantastisk, hvis jeg enten kunne sidde i toget og arbejde eller køre grønt i bil.
@Jens Winter: Der er da intet absurd ved at bo langt fra sit arbejde, hvis man kan få det til at fungere. Og det er et ekstremt voldsomt offer (både økonomisk og personligt) at betale, at jeg skal rive min og familiens tilværelse op med rødder og flytte ind til byen for at spare en smule CO2. Der findes mange individuelle og kollektive løsninger, som koster markant mindre og er langt mere effektive.
@Frank Bornakke: At gøre biler dyreres, så dine studerende ikke kan køre 2-3 km til skole er fuldstændigt ligegyldigt ift. CO2 udledning. Og at være imod elbiler på grund af behovet for parkeringspladser og veje er godt kontraproduktivt, hvis elbiler rent faktisk kan være en del af løsningen. Det er ikke korrekt, at 'det sidste vi har brug for er flere elbiler' - det sidste vi har brug for er mere CO2-udledning.
Det er for øvrigt en interessant formulering, som man ofter hører: at 'dem som forurener skal betale for det'. Det indebærer, at dem, som gør skade skal straffes for det/gøre det godt igen og er sådan noget man kunne bruge i landbruget eller andre steder, hvor der er sket noget, som skal repareres. Hvordan er det bedre for klimaet, at jeg sender 10 tons CO2 ud i atmosfæren og så betaler en bøde på 1.000 kr. fremfor at jeg sender 10 tons CO2 ud i atmosfæren og ikke betaler en bøde? Det giver en indtægt til staten, som kan bruges på klimatiltag, men det er en sekundær effekt, som også kan opnås op andre måder - fx. ved generelt at sætte skatten op.
Bøder og afgifter er i en klimasammenhæng kun interessante, hvis de medfører ændrede handlinger der er bedre for klimaet. Dvs. så længe der ikker klimavenlige alternativer man kan vælge for at slippe for afgiften, så vil den ikke hjælpe noget. De få studier jeg lige har kunne finde viser også en meget begrænset CO2-reduktion når transportomkostningerne, fx. ved at øge prisen på benzin eller biler. Fol er afhængige af deres biler og vil fortsat bruge dem, selvom det bliver dyrere. For hvad er alternativet?
Så derfor - etabler klimavenlige alternativer og gør det mere attraktivt at vælge grønt (eller bare fjern ulemperne). Sidste valg viste, at en meget stor andel af danskerne går meget op i klima, så hvis vi fik muligheden for at handle på det, så vil vi gøre det.
@ Leo Nygaard.
At "give med den ene hånd og tage med den anden" er jo sådan økonomi er.
Du får bygget dig et hus til gengæld forsørger du håndværkeren imens han bygger.
Det jo hele måden at foregå på.
sygdommen i systemet ligger i "værdier der spekuleres sig til".
Den "tilspekuleret værdi" kan kun lade sig gøre pga rentetilskrivning. Og rentetilskrivning til den ene betyder "real værdi-fald" hos den anden.
Det dybest set på samme måde CO2.regnskabet foregår.
Når CO2-udslippet stiger pg.a trafikken kan vi jo bare købe nogle kvoter i Afrika eller nøjes med at leve i en kortere periode end vi ellers kunne havde levet :-( (ironi).
Hvis regeringen ellers har ønske om tage hul på problematikken med afstanden til hjem/arbejde,
kunne de forsøge gøre det stik modsatte af hvad Anders Fog gjorde for 15år siden, da han forlangte folk skulle køre op til 100km.
Med hensyn til huspriserne, vil de helt af sig selv, reguleres ind så det passer med de nye vaner.
@ Leo Nygaard.
Jeg forstår godt hvad du mener, det man kan kalde "brugerbetaling".
På sin vis er der også meget fornuft i det.
Men hvordan skal vi betale for det store fællesforbrug såsom, den offentlige administration, politi, sundhed, uddannelse, osv. ?
Alt i livet koster penge.
Du kan bruge tiden på at betale for hver eneste åndedræt.
Eller man kunne have et system hvor den ene handling betaler den anden, og man således ikke behøves tænke mere over det. (sådan lidt forenklet skrevet :-) ).
Ps.
Jeg glemte lige det, måske, vigtigste.
Med "Brugerbetaling" åbner du op for, det ok at forurene bare der betales for det?
Det betyder jo rent faktisk du kan forpeste din nabos liv bare du betaler for det.
@martin Bæksgaard Jacobsen
Hej Martin
Tak for dine kommentarer
Jeg er jo selvfølgelig ikke imod elbiler, men jeg er imod at de skal være billigere eller have støtte for de kræver jo at vi fortsætter med at bygge flere veje og parkeringspladser. El-biler er jo heller ikke noget vidundermiddel for de har stadig et CO2 aftryk på cirka det halve i øjeblikket da de jo skal produceres og stadig bruger energi - og også fra andre kilder end vindmøller.
Jeg mener derimod at skatten på benzin og dieselbiler skal stige i stedet for at de har den latterlige lave pris som først og fremmest Liberal Alliance fik presset igennem under Lars løkkes sidste regeringsperiode. Og når benzin og dieselbilerne bliver dyre så vil skiftet til elbiler ske automatisk.
Når man lægger afgift på en ting så falder forbruget af det. Det kan vi se på cigaretter, alkohol så mon ikke også det gælder for transport i benzin og dieselbiler? Og det gælder især for de unge.
Hvis vi vil omlægge til en mere grøn retning er det ikke muligt uden at det bliver dyrere eller mere besværligt for nogle. Nogle får måske lidt større transportudgifter andre får måske en udgift med at isolere deres hus bedre eller gå over til varmepumper. Nogle virksomheder kan måske få dårligere konkurrence osv. Desværre har det en pris at omlægge, men alternativet er jo langt værre...
En gang var der en som forklarede mig at hun gik ind for at stoppe co2 udslippet men mente at det var de store virksomheder der skulle sørge for det. Det er selvfølgelig rigtigt at de skal være med, men det skal vi alle. Der er ikke noget område der kan gå fri hvis vi vil nå bare de 70% reduktion.
@Frank Bornakke
Jeg forstår din modstand mod veje og parkeringspladser. Jeg vil også hellere have parker og cykelstier, men så længe vi ikke laver en radikal ændring af den måde vi transporterer varer og mennesker rundt på er der behov for dem. Jeg synes også solcelleparker er grimme, men min æstetiske holdning må ikke stå i vejen for den løsning de frembringer. Derfor; hvis elbiler er en del af svaret på klimakrisen skal vi ikke holde os tilbage med mindre der er væsentlige argumenter imod - som jeg ikke ser dig præsentere.
Problemet med klimabelastning ved produktionen er et problem som skal løses og ligeså, at store andele af strømmen kommer fra kulkraft. Det sidste kan dog løses bl.a. ved udbygning af privatproduceret el, som jeg foreslår ovenfor. Eller ved udbygning af den bæredygtige energi på anden vis, så vi afskaffer kulkraften.
Jeg vil meget gerne se de empiriske studier, der viser, at afgifter er effektive ift. at begrænse transporten i det omfang der er behov. Det virker givetvis for ikke -essentielle forbrugsmønster såsom cigaretter, som langt størstedelen af rygerne alligevel gerne vil kvitte. Jeg har fundet studier fra USA, der viser sammenhængen mellem benzinpriser og kørte kilometer og der er en meget beskeden sammenhæng. Folk kører det der er nødvendigt, og måske dropper man søndagsturen - men turen til arbejde, indkøb børnenes sport osv. fortstætter. Det er også svært at forestille sig andet: skulle man blive hjemme fra arbejde, droppe indkøb eller lade børnene blive hjemme? Eller flytte tættere på arbejde i en dyrere bolig, hvilket også kræver en dyr flytning med alt hvad det indebærer (sidst vi flyttede kostede det vel ca. 100.000 DKK). Nej, så betaler man lidt mere for sin transport og bliver bare lidt fattigere.
Studierne viser dog ogå, at prisstigninger gør en forskel på den lange bane: færre flytter fra byen og ud på landet (vil vi have det?) og man skifter til en mere benzinøkonmisk bil. Men det tager lang tid, da det først kan svare sig at skifte bilen ud, når den alligevel skal skiftes - indtil da vil det være billigere at køre i den dyre, afgiftsbelagte bil.
Du skriver, at 'når benzin og dieselbilerne bliver dyrere, så vil skiftet til elbiler automatisk ske'. Jeg synes det er en naiv betragtning, der ignorerer de behov og den økonomi almindelige pendlere har. Hvis vi skulle skifte vores biler (ja, vi har behov for 2 herude på landet) ud til nogle tilsvarende elbiler ville det koste os op mod 1 million kr. Min påstand er - og det tror jeg man kan finde god dokumentation for - er at skatter og afgifter ikke virker med mindre, der findes et realistisk klimavenligt alternativ til den nuværende adfærd.
Min anke er ikke, at det ikke må blive dyrere eller mere besværligt. Min pointe er, at dine forslag ikke vil virke. Jeg kører benzinbil fordi det er den bedste løsning sådan som samfundet er indrettet. Hvis vi vil have folk ud af benzinbilerne og over i elbiler (selvom det vil du jo ikke) eller i den kollektive trafik, så må man indrette samfundet sådan, at det nu bedst kan betale sig. Og der findes løsninger lige for, som vi kan afprøve; støtte til elbiler og udbygning af den kollektive trafik. Skide dyrt, men nok også ret effektivt.
Endeligt: når du skriver, at der ikke er nogen, der kan gå fri, så er jeg helt enig, men du bruger det argument til affeje en kritik af et virkningsløst forslag. Desuden anlægger du en individualistisk tilgang, hvor det er den enkelte borgers handlinger, der er løsningen på klimakrisen og derfor dem, der skal reguleres. Og den tilgang er med til at forhindre effektive løsninger. Jeg kan lige se de store klimasyndere (landbruget, industrien og transporten, som står for 70-80 % af al CO2-udledning) sidde og grine af os velmenene idioter, som går rundt og klima-shamer hinanden for ikke at gøre nok, altimens vi køber genbrug, spiser mindre kød og køber solceller til huset. Vi kan som individer gøre så utroligt lidt, men som kollektiv har vi magt til at tvinge de store klimasyndere til at ændre sig.
Desuden - hvis vi skal til at uddele personlige ansvar til de enkelte borgere (jeg skal betale mere, fordi jeg pendler), så kræver det et gennemsigtigt og retfærdigt system, hvor det er den samlede klimabelastning, som den enkelte er ansvarlig for, der medtages. Hvor mange kilometer må man køre i bil, hvis man er vegetar eller ikke har børn (som er den helt store klimasynder)?
Hej Martin
Jeg vil bestemt ikke udskamme nogen, men det er jo desværre ikke kun de store kapitalister der forurener...
Jeg siger ikke at vi skal droppe bilen, men bare at vi der bruger dem skal betale det som det koster fremfor som nu at lade skaderne fra vores CO2 udslip betale af fremtidige generationer og fattige mennesker i ulandene.
FDM har i øvrigt beregnet at elbiler allerede nu er billigere at bruge end benzin biler, så overgangen er ikke så slem - og jo før det bliver dyre at køre i benzinbil desto før sker overgangen til el.
Et helt retfærdigt system kan vi jo aldrig udvikle til vores klimaafgifter. Det kan vi jo heller ikke til skattesystemet generelt.
Hej Frank
1: Jo det er de store kapitalister, der står for 70-80 % af CO2 udslippet. Det er ret let at slå op, at det individuelle husholdningsforbrug ikke udgør en særlig stor andel og vi ikke på den måde direkte kan gøre en særlig stor forskel.
2: Nu skriver du igen, at 'vi der bruger bilen skal betale det det koster'. Det giver muligvis mening ift. at man gerne vil straffe klimasynderne, men det nedbringer ikke co2-udledningen en disse. Det er det jeg forsøger at sige igen og igen. Hvis nedbringe co2-udledningen skal du få folk til at handle anderledes og det kommer ikke til at ske ved at lægge afgifter på privatbilisme alene. Folk har behov for at køre som de gør (ellers ville de ikke gøre det - ingen sætter sig ud i myldretiden for sjov!) og så længe der ikke er et realistisk alternativ (el-bil eller kollektiv transport) så handler de ikke anderledes. Jeg synes at du ignorerer det i dine argumenter og dit forslag bliver 'blot' en straf til dem, som tilfældigvis udleder co2 via deres biler (men ikke dem, der gør det via deres børn, deres oksekød osv.)
3: Og ja, elbiler er muligvis billigere at bruge, men det er godt nok ikke billigere at anskaffe sig, hvis de skal opfylde ca. de samme behov som en almindelig bil. Du kan ikke komme uden om, at det er en væsentlig udskrivning at købe en elbil. En Nissan Leaf koster (og det er ikke en stor bil) koster ca. 300.000 kr. Som jeg forstår dit forslag, så skal almindelige biler gøres så dyre, at det ikke kan betale sig af fravælge en elbil. Det vil betyde at du vil afskære mange familier fra overhovedet at have en bil eller bruge tre gange så mange penge på en bil. Det er ikke gennemtænkt.
4: Det er et fantastisk ringe argument, at fordi man ikke kan lave systemet helt retfærdigt, så skal vi slet ikke prøve på det. Jeg kan forstå, at du gerne vil begrænse den enkelte borges CO2 udledning. Så lad os se på, hvad der udleder mest co2 og se, om vi begrænse det via en beskatning/afgifter. Og her er det klart det at få børn, der er den største kilde til co2, da men hermed sætter endnu en forbruger i verden. Så lad os brandbeskatte dem, der sætter børn i verden så de holder op med det. Eller skal vi prøve at lande på en model, som både dem der har børn og dem der har bil kan leve med?
Hej Martin
1. Det er vist ikke sikkert vi bliver enige om det her når du mener at de store kapitalister står for 70-80% af CO2 udslippet.
2. Det er ikke en straf jeg er ude efter til os bilister. Tværtimod er jeg ude efter en pris på bilkørsel så vi betaler det som det koster i stedet for at sende regningen videre til vores børn og fattige mennesker der ikke kan beskytte sig mod de klimaændringer vi påfører dem. Præcis lige som alle andre forhold kan vi regulere priserne og dermed forbruget. Jeg ved godt at mange rygere vil sige at de vil ryge uanset hvad det koster og mange bilister vil sige det samme, men allerede de små afgifter vi har på bilismen i Danmark gør jo at vi har et helt andet forhold til biler end f.eks. USA der ikke har de samme afgifter.
3 Jeg foreslår at du selv læser FDM´undersøgelsen. Det kan jo ikke blive tre gange så dyrt at have en bil når en elbil allerede nu er den billigste løsning når man beregner udgifterne for hele bilens levetid.
4. Selvfølgelig skal man jo altid forsøge at lave et system så retfærdigt som muligt. Men hvis man tror at vi kan skabe et helt gennemsigtigt og retfærdigt system, hvor vi kan beregne den samlede klimabelastning, som hver enkelt person er ansvarlig for så tager det vist meget lang tid inden vi får gjort noget ved klimaændringerne.
Hej Frank
Hurtig kommentar fra juleferien.
1. Det kommer an på hvordan vi definerer de store kapitalister, men der er masser af undersøgelser derude, der viser fordelingen mellem husholdningsudledning og udledningen fra industrien, som viser en dette.
2. Så du foreslår, at vi betaler os fra vores udledning? "Vi betaler det, det koster", som du skriver. Det ændrer ikke udledningen men giver de rige lov til at udlede co2. Du fortsætter med at skrive, at afgifter vil regulere adfærden, ligesom med cigaretter. Der mangler evidens for det, og det er hele min pointe; rygning er en luksus, pendling en nødvendighed. Den forskel gør, at vi ikke kan regulere det blot ved afgifter - det skal alternativer til, som man realistisk kan vælge. Det er hele min pointe.
3. Jeg har læst den og de snyder på vægten. De sammenligner en elbil med en Golf til knap 300.00 og her går det næsten lige op med omkring 3.10 kr/km i bilens livstid alt medregnet. Men den billigste bil man kan køre koster kun 1.24 kr/km. Så jo ca. 2.5 gange dyrere at køre elbil. https://fdm.dk/nyheder/bilist/2018-11-billigst-kore-pa-el-dyrest-kore-en... og https://www.bilpriser.dk/analyse.do?analysisid=350
4. Det er ikke min pointe og det er du vist også klar over. Vi skal tage fat der hvor det virker og vi får mest ud af det vi gør. Og dit forslag vil medføre kæmpe problemer og det virker ikke sandsynligt, at det vil virke. Lad os i stedet begrænse antallet børn - det vil ikke gøre ondt på nogen og det er klart det mest effektive ikke at sætte nye forbrugere i verden.