Folk

Timm Vladimir gjorde alle røde i kinderne og fugtige i trusserne i Den store bagedyst

Det emmede af cocktails og eksotiske øde ø-kager, da ugens afsnit af Den store bagedyst rullede over skærmen. Og Timm Vladimir rystede drinks i bedste Tom Cruise-stil
Når Den store bagedyst handler om glace, er det bedre end at se Doctor Pimple presse bumser ud. 

Når Den store bagedyst handler om glace, er det bedre end at se Doctor Pimple presse bumser ud. 

Fra DR

18. november 2019

Strandferie og summervibes var ugens tema i Bagedysten, og den tatoverede flødebolle, Timm Vladimir, rystede kulørte paraplydrinks i bedste Tom Cruise-stil, så testosteronet flød, og sveden dampede, så folk hjemme i tv-stuerne fik røde kinder og blev fugtige i trussen.

Drinksdrikker

Dommer-Katrine nægtede kategorisk, at ordet drinks også findes i entalsform, så hun valsede konsekvent rundt i teltet, og sagde »wauw for en lækker drinks«.

Men når gymnasielærerne er færdige med at grine, så har kvinden jo dybest set ret: Én drinks kommer sjældent alene.

Nedsmeltet stræber

Og så fik kvinderne nok af Frederikke og hendes overlegne kager og rottede sig sammen mod hende.

Frederikke blev psyket og koksede fuldstændigt.

Hendes køkken sejlede i blå farve, hendes grimme ø-kage fik en fjerdeplads, og hun misforstod fuldstændigt mesterværksopgaven.

Kageterapeuter

Desuden blev kvinderne kastet ud i en af Bagedystens mest episke teknikker: glace.

Hvis du ikke ved, hvad det er, så skynd dig at søge på Instagram! Det er ren terapi at se geleen smyge sig om kagen og danne unikke mønstre.

Meget bedre end at se Doctor Pimple poppe bumser.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • ulrik mortensen
  • Søren Kramer
  • Ole Frank
  • Thomas Tanghus
Eva Schwanenflügel, ulrik mortensen, Søren Kramer, Ole Frank og Thomas Tanghus anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mærkelig anmeldelse.

Benta Victoria Gunnlögsson, Dorte Haun Nielsen, Per Christensen, Tino Rozzo, Rikke Nielsen, jens christian jacobsen, Annette Stengade Christensen og Michael Friis anbefalede denne kommentar
Annette Stengade Christensen

Enig med Jan August. Jeg opfatter anmeldelsen som nedværdigende - både overfor programmet og seerne.

Benta Victoria Gunnlögsson, Mogens Holme og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar
Anna Regine Irgens Bromann

Men, folkens - det er jo netop ikke en anmeldelse, det er "Folk", hvorfor artiklen er klassificeret som "debat" og ikke "kultur", som man kan se i toppen. Det er vel tænkt som et resumé med et humoristisk spin. "Folk" er bagsidestof, det skal være kort underholdning af "tøhø"-typen, og jeg synes tonen bliver ramt meget godt her. Prøv at læse bagsiden af jeres aviser i et par dage, så skal det nok blive tydeligt, hvad formatet er.

Det er jo en underholdningsprogram som vores "seriøse avis" har valgt at kommentere med en form for nedladenhed eller skal vi sige som en form for ligegyldig kultur/præstation. Sport har jo heller ikke status her- Gamle mig som ellers føler jeg følger med om livets lidelser og ondskab synes egentlig de er dygtige disse unge mennesker. Nogen må jo se det,så længe programmet tager en ny runde i 2020,og det er frivilligt om man vil se det!