Kommentar

Trist, at Københavns Kommune har droppet storstilede energibesparelser

Københavns Kommune energimærker ikke deres bygninger, selv om loven siger, de skal. Det vidner om, at kommunen ikke helhjertet går op i energibesparelser, fordi de naivt sætter lid til, at al el er grøn, skriver energikonsulent i dette debatindlæg
14. november 2019

Københavns Kommune har truffet en absurd beslutning om at stoppe stort set alle målrettede indsatser, der forsøger at spare energi i kommunens egne bygninger.

Beslutningen er en konsekvens af, at man fyrer med biomasse i Københavns fjernvarmesystem.

Det er langtfra alle, der er enige i, at biomasse, der brændes af, er CO2-neutral. Men hvis man køber præmissen, bliver energibesparelser i kommunens bygninger uinteressante. For hvis biomasse er CO2-neutral, er der intet udslip, og så er der ingen grund til at spare på energien – selv om man stadig bruger mange penge på at købe fjernvarmen.

På landsplan er det rigtig interessant, hvad Københavns Kommune gør. Den gik i 2012 foran og lagde en energiplan, der sigtede efter, at kommunen skulle være CO2-neutral i 2025.

Man er kommet et godt stykke ad vejen og har valgt at satse på vindmøller for at gøre kommunens strømforbrug CO2-neutral. Her er man kommet rigtig langt.

Da Københavns Kommune i 2012 vedtog energiplanen, var energibesparelser stadig interessante. Ambitionen var, at energiforbruget i de kommunale bygninger skulle reduceres med 40 procent i forhold til 2010.

»Københavns Kommune kan kun realisere det fulde potentiale for energibesparelser inden 2025, hvis hovedparten af den kommunale bygningsmasse bliver renoveret i perioden,« skrev kommunen i klimaplanen ’KBH 2025’.

Alle energibesparelser med kort tilbagebetalingstid skulle gennemføres. Man ville også satse på at gennemføre langsigtede investeringer i klimarenovering sammen med andre renoveringer.

Da man i 2018 lavede midtvejsevaluering, måtte man erkende, at man kun kom op på en besparelse på omkring fem procent.

Droppede energimærkning

I Danmark har vi en lov, der siger, at alle offentlige bygninger skal energimærkes. Energimærkningen fortæller noget om, hvor energieffektiv en bygning er, og derudover, hvad man skal gøre og investere i for at gøre bygningen mere energieffektiv.

Men i Københavns Kommune har man valgt at boykotte det med at energimærke kommunens bygninger. De bliver ikke energimærket, selv om lovgivningen ellers dikterer, at de skal.

Når man ikke energimærker bygningerne, har det den logiske konsekvens, at man heller ikke har overblik over, hvilke energibesparelser der er rentable. Besparelser, man med fordel kunne gennemføre.

Det er sørgeligt, for man går glip af så meget. Og kommunens borgere går glip af den langsigtede energibesparelse, som ville skæppe godt i kommunekassen.

Naiv forestilling

Med den socialdemokratiske regering har vi fået en meget ambitiøs plan om at spare energi, og regeringen har forpligtet sig til, at mængden af drivhusgasser i 2030 skal reduceres med 70 procent i forhold til niveauet i 1990.

I forståelsespapiret mellem regeringen og dens støttepartier er klimaloven et centralt element. Som et af de første punkter i omtalen af klimaloven skriver man i papiret, at handlingsplanen skal indeholde »energieffektiviseringer blandt andet med krav til energibesparelser i offentlige bygninger«.

Når Københavns Kommune har boykottet at energimærke kommunens egne bygninger, mister man overblikket over de besparelser, der er mest rentable. Kommunen kan ikke holdes op på, hvilke energibesparende ’håndtag’ den vælger at dreje på og hvorfor.

På landsplan har vi et problem, når landets største kommune ikke opfører sig, som den skal.

Danmark skal gå foran i verden, men det kan vi ikke uden opbakning fra landets største kommune. Regeringen får svært ved at nå i mål med planerne om energibesparelser i offentlige bygninger.

Det afgørende for hele setuppet er, hvordan man ser på den energi, man tilfører – både fjernvarmen og elektriciteten i kommunen. Det er vigtigt at vide, om energien er CO2-neutral eller ej. Hvis vi betragter begge dele som helt uden CO2, er vi nok for naive, mere eller mindre bevidst.

Så længe der i Danmark stadig er bare en lille del af elproduktionen, som ikke er CO2-neutral, vil ethvert merforbrug af el jo betyde, at man leder mere CO2 ud i atmosfæren.

Hvis vi undlader at spare på strømmen et sted, så går vi glip af muligheden for at reducere CO2-udslippet i Danmark.

Karsten Mehlsen er civilingeniør og energikonsulent

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
  • Anker Heegaard
Thomas Tanghus og Anker Heegaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Christian De Thurah

Man skal da være ualmindelig naiv for at tro, at biomasse er CO2-neutral - i hvert fald, når det drejer sig om importeret træflis.

Svend Erik Sokkelund

København skal, som landets støste kommune, se at få lettet røven i en pokkers fart til en gedigen indsats i stedet for at prøve at luske sig igennem på tvivlsomt fedtspil.