Kommentar

Alle ufødte børn bør have ret til at leve

Knap en million danske børn er blevet aborteret, siden den fri abort blev indført. Det kan aldrig være rigtigt eller retfærdigt bevidst at tage et andet menneskes liv, uanset hvor lille dette menneske er, skriver billedkunstner Ketty Dahl i dette debatindlæg
2. december 2019

Børne og -undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) betoner, hvor afgørende de første leveår er for barnets liv for at forebygge eventuelle senere problemer.

»Vi skal sætte ind allerede ved undfangelsen,« udtaler hun i en artikel i Politiken.

Det er dejligt, at vores nye undervisningsminister anerkender, at barnets liv starter ved undfangelsen, og at der kan gøres meget allerede fra livets begyndelse for at forberede en god start for den lille ny.

Så meget desto mere trist er det, at vores statsminister, Mette Frederiksen (S), i sin åbningstale til Folketinget i oktober talte om, hvordan kvinders frihedsrettigheder trues, når der sættes spørgsmålstegn ved retten til fri abort. Den ene minister anerkender og fremhæver, at livet starter ved undfangelsen, den anden hylder retten til at slå disse børn ihjel.

Vores statsminister kalder sig selv for børnenes statsminister, hvilket man kun kan rose hende for at ville være. Men desværre er det ikke alle børn, hun vil være statsminister for. De børn, som er undfanget, og hvis liv er begyndt, men som endnu ikke er født, har i statsministerens øjne ingen rettigheder og slet ikke den grundlæggende ret til at blive født.

Knap en million danske børn er blevet aborteret, siden den fri abort blev indført, ifølge Sundhedsstyrelsens opgørelser. Et ufatteligt, forfærdeligt antal, som ingen tilsyneladende ligger søvnløse over.

Eliminer krisen, ikke barnet

I et samfund, hvor man hylder, at alle skal have lige rettigheder, er der stadig nogle mennesker, der ingen rettigheder har: de ufødte børn. Statsministerens åbningstale var en menneskelig, varm tale, der handlede om ansvar og omsorg for de svageste. Alligevel var det åbenbart vigtigt at nævne i talen, at kamp for retfærdighed også drejer sig om kvinders frie ret til abort, deres frie ret til at vælge deres børn fra, ja, tage livet af dem.

Det er tragisk, at når vi taler om børn, der er undfanget, men endnu ikke er født, er det, som om de kun eksisterer, hvis de er ønskede. Men de eksisterer! De er en virkelighed fra undfangelsen, og det er at agere som de tre som aber, der ikke vil høre, ikke se og ikke tale, når man negligerer og nedtoner menneskers værdi fra undfangelsen af.

Et foster er ikke et potentielt menneske, men et menneske med livslangt potentiale. Man bliver ikke gradvist til et menneske, men udvikler sig i overensstemmelse med sin genetiske kode og menneskelige natur, og der er ingen forskel på den menneskelige iboende værdi, uanset om fosteret er 11 uger gammelt eller 25 uger gammelt.

Når statsministeren kobler ordet retfærdighed sammen med ordet abort, må man derfor stille spørgsmålet: Hvem er abort retfærdigt for? Hvor er retfærdigheden for de børn, der vælges fra?

Det kan aldrig være rigtigt eller retfærdigt bevidst at tage et andet menneskes liv, uanset hvor lille dette menneske er. Det er trist at høre kvinder hylde retten til at slå fremtidige generationer ihjel. Hvis ikke man har retten til at leve, så bliver alle andre rettigheder jo ligegyldige.

Når man hævder, at abort handler om retten til selv at vælge, undlader man at sige, at det også handler om retten til at flygte fra konsekvenserne af ens eget valg ved at tage valgmuligheden fra et andet menneske.

Jeg anerkender, at statsministerens holdning til abort bunder i omsorg for den enkelte kvinde, og at ingen kvinde må lades i stikken, bare fordi det er hende, der af naturen har fået opgaven at bære det nye liv. Derfor: Lad det blive en hjertesag at redde både mor og barn, for svaret på en krisegraviditet må være at eliminere krisen, ikke barnet.

Jeg tror på, at statsminister Mette Frederiksen har et oprigtigt ønske om at være børnenes statsminister. Derfor ville jeg ønske, at hun ville være alle børns statsminister og også lade dem, der er undfanget, få ret til at leve.

Mette Frederiksen er nemlig også statsminister for dem, der ingen stemme har endnu, og som er så svage, at de er overladt til andre menneskers barmhjertighed. Mette Frederiksens indflydelse kan have stor betydning for, om de kommer til verden eller ej. Livet giver ingen garantier, men abort giver ingen chancer.

Ketty Dahl er billedkunstner og med i Retten til Livs bestyrelse.

Vi må revurdere, hvordan vi skriver fortællingen om kvinder, der får en abort. Vi må stoppe med at fordømme og stigmatisere os, der stod med valget. For mange af os var det slet ikke et valg. Det var en selvfølge
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

At se et foster som værende mere vigtigt end dets skabere er en underlig idé. Hvilket liv har et barn i sigte hvis det fra opdagelsen er absolut uønsket?
Det danske land skal ikke oversvømmes med børn der bortadopteres fordi de aldrig har været ønsket, og det vil jo blive et reelt problem hvis alle fostre bliver til børn.

At være imod abort er en ærlig sag. Jeg er ikke enig; men forstår hvor modstanden kommer fra,

Bare ville jeg sådan ønske mig, at abortmodstanden så gik hånd i hånd med en kamp for at skaffe bedre, meget bedre vilkår for de kvinder, der er blevet gravide. Hvorfor ser man ikke abortmodstanderne kæmpe for længere åbningstider i børnehaverne, for flere, billige, boliger til enlige mødre, for en organisering af uddannelserne, så de også kan passes med børn på - osv.osv.

Carsten Svendsen, Poul Erik Pedersen, Rikke Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Steen Obel, Lillian Larsen og Nille Torsen anbefalede denne kommentar

Lillian: Det er sådan set min pointe. Vi har ikke fri abort, fordi gravide, ofte,er nødt til at vælge en abort udfra de problemer, jeg lige skitserede.

Søren Kongstad

Præcis Lillian - derfor er abortmodstandernes metode - et forbud - en forkert strategi!
Abort er som alle andre medicinske indgreb - det skal være en mulighed hvis man har behovet - men selvfølgelig skal vi arbejde alt vi kan for at minimere kilderne til problemerne.
Løn, dagoenge, kontanthjælp, barselsregler, hjælp hvor der er brug for det i børnefamilier, social accept, prævention, nødprævention etc.

Der er tusinde værktøjer i kassen. At forbyde abort vil blot gøre skade på kvinder med uønskede eller skadelige graviditeter

Carsten Svendsen, Poul Erik Pedersen, Lise Lotte Rahbek og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar

Det er ikke et barn, det er ikke et menneske.

Det er et embryo og overgår ved ottende uge til betegnelsen foster.

Da jeg for mange år siden arbejdede nogle måneder på Søtofte Højskole - Rudolph Steiner, og troede på reinkarnation, blev Tove Bech spurgt om: hvad mener I så om abort?

Og Tove svarede - frit efter hukommelsen: Nåeh, vi ser det sådan, at det er ligesom med bussen man kom for sent til, lidt irriterede, men så tager man bare den næste... ;)

Carsten Svendsen, Anna Regine Irgens Bromann, Troels Ken Pedersen, Poul Erik Pedersen og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar

I Danmark har vi valgt, at det er mors ret at bestemme over de små celler, der er begyndt at dele sig i hendes krop. Sådan er det, og det skal der ikke ændres på.

Skulle man følge dine argumenter lidt længere ud i ekstremerne, så har hvert æg i mors æggestok vel også en ret til at blive et menneske... for hvorfor skal netop kun det ene æg, der løsnede sig denne måned have ret til at udvikle sig til et menneske.

Carsten Svendsen og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar
Henrik Jørgensen

Det chokerer mig ærlig talt at Ketty Dahl kan skrive så meget om det ufødte barns rettigheder uden at bekymre sig om en helt elementær kendsgerning: at et ufødt barn skal leve inden i et andet menneske indtil fødslen. Hvis man vil give de ufødte så massive rettigheder, er man tilsvarende nødt til at tage rettigheder fra børnenes mødre. De skal åbenbart hænges op på de børn der undfanges, uanset hvorfor og hvordan det sker. Det er i orden at stille spørgsmål ved abort, men det er virkelig ikke i orden at gå så let og lalleglad hen over mødrenes muligheder og rettigheder.

Carsten Svendsen, Lillian Larsen, Anna Regine Irgens Bromann og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar
Poul Erik Pedersen

En enkelt ting jeg savnede, ved indlægget her: en overvejelse over den viden vi har om konsekvenserne af at ændre i adgangen til abort. Vi ved jo godt at et forbud kan risikere at tvinge kvinder ud i illegale aborter, det vil især ramme kvinder der er dårligt socialt stillede. Vi ved sådan set også godt, at mere velstillede kvinder vel blot vil vælge at rejse til et land hvor abort er legalt.
Og hvor ved vi så det fra? Jo, for det var netop lige præcist situationen, i årene inden abort blev legaliseret i Danmark.
Forfatteren til dagens indlæg burde studere disse forhold en ekstra gang, inden hun argumenterer for at landets statsminister skal forholde sig til abortlovgivningen. Et passende spørgsmål kunne være, om hun finder det acceptabelt at kvinder, tvunget af omstændighederne, fik foretaget aborter som i nogle tilfælde endte med at være livstruende for kvinderne selv. Det kan ikke i et oplyst samfund, være en situation der er værd at stræbe efter. Alene dette må nødvendigvis være argumentet for, at abort er legalt og foretages på forsvarlig vis af lægekyndigt personale.
Jeg mener det er værd at slutte op om den linje, andre indlæg her på siden lægger. Nemlig: at det selvfølgelig må være af vigtighed at tilrettelægge en politik, så det er muligt at få nedbragt de problemer der vitterligt kan være for børnefamilierne i dagens Danmark. Personligt tror jeg da det ville være en lettelse, hvis udgiften til en ordentlig bolig kunne nedbringes. Dette ville samtidigt gøre det muligt for børnefamilierne at bosætte sig og arbejde i de større byer. Pointen ved denne diskussion er, at den berører nogle grundlæggende økonomiske strukturer og hertil hørende magtforhold. Disse kan det være sværere at røre ved - hvorfor det så også er lettere at appellere til landets statsministers medfølelse for det ufødte barn.
mvh. poul.

Ret til liv hænger sammen med sikker prævention og tryghed for forældrene. Hvis forældrene trues af fattigdom, boligmangel og tvangsfjernelse, vil de ofte foretrække - eller føle sig presset til - en abort.
I et samfund hvor familier lever adskilt og med hovedfokus på arbejde og karriere, hvor børnene først og fremmest betragtes som kommende arbejdskraft og dennes opdragelse og uddannelse, føler mange sig usikre overfor samfundets krav til forældrerollen.
Jeg forestiller mig at større fællesskaber lokalt, kortere arbejdstid og mere fokus på, hvordan man kan støtte hinanden, ville gøre det muligt, at også mange forældre, som idag diskvalificeres af kommunen, ville kunne magte at have børn.
Forbud mod abort løser intet. Og abort skal være kvindens eget frie valg.

Carsten Svendsen og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar