Kommentar

USA fører krig mod kinesisk teknologi

Op til Irakkrigen erklærede vicepræsident Cheney, at selv om risikoen for, at masseødelæggelsesvåben ville ende i hænderne på terrorister, var én procent, burde vi handle efter, at det med sikkerhed ville ske. Nu overdriver USA igen risici i deres angreb på kinesisk teknologi, skriver professor Jeffrey D. Sachs i dette debatindlæg
USA’s krav om at blokere Huawei truer ikke blot udrulningen af 5G-netværket. Konsekvenserne for det regelbaserede handelssystem kan blive fatale. Nu hvor USA ikke længere ubestrideligt er verdens teknologiske leder, ønsker Donald Trump og hans rådgivere ikke længere at konkurrere på baggrund af et regelbaseret handelssystem. Deres mål er at dæmme op for Kinas teknologiske opstigning.

USA’s krav om at blokere Huawei truer ikke blot udrulningen af 5G-netværket. Konsekvenserne for det regelbaserede handelssystem kan blive fatale. Nu hvor USA ikke længere ubestrideligt er verdens teknologiske leder, ønsker Donald Trump og hans rådgivere ikke længere at konkurrere på baggrund af et regelbaseret handelssystem. Deres mål er at dæmme op for Kinas teknologiske opstigning.

Fred Dufour

Debat
20. november 2019

Den værste udenrigspolitiske beslutning foretaget af USA i den seneste generation var krigen, man indledte mod Irak i 2003 med det formål at udslette masseødelæggelsesvåben, som rent faktisk ikke eksisterede. At forstå det ulogiske bag denne fatale beslutning har aldrig været mere relevant, end det er nu, fordi samme ræsonnement bliver brugt til at forsvare en lignende misforstået amerikansk politik i dag.

Beslutningen om at invadere Irak fulgte det ulogiske i den daværende vicepræsident Cheneys udtalelse om, at selv om risikoen for, at masseødelæggelsesvåben ville ende i hænderne på terrorister, var minimal – for eksempel én procent – burde vi handle efter, at det med sikkerhed ville ske.

Den form for ræsonnement leder med garanti oftere til forkerte end til rigtige beslutninger. Alligevel ser vi nu, at USA og nogle af deres allierede benytter sig af Cheney-doktrinen til at angribe kinesisk teknologi.

Den amerikanske regering argumenterer for, at fordi vi ikke ved, om kinesisk teknologi er sikkert, bør vi handle, som om det med sikkerhed er farligt, og blokere for det.

For en generation siden burde amerikanske beslutningstagere ikke alene have overvejet den formodede ene procents risiko for, at masseødelæggelsesvåben kunne ende i hænderne på terrorister, men også på de 99 procents risiko for en krig baseret på fejlagtige præmisser.

Ved alene at fokusere på den ene procents risiko afledte Cheney (og mange andre) offentlighedens opmærksomhed fra den langt større sandsynlighed, at Irakkrigen manglede en berettigelse, og at det ville ende med at destabilisere Mellemøsten og global politik.

Problemet med Cheney-doktrinen er ikke alene, at den opfordrer til handling baseret på en meget lille risiko uden at tage højde for de enormt høje omkostninger. Det er også, at politikere fristes til at piske en stemning af frygt op ud fra skjulte hensigter.

Angrebet på Huawei

Det er nøjagtig det, amerikanske ledere nu gør igen: De skaber panik omkring kinesiske teknologivirksomheder ved at fremhæve og overdrive små risici.

Det mest rammende (men ikke det eneste) eksempel er USA’s angreb mod Huawei. USA lukker sine markeder for virksomheden, ligesom de forsøger at lukke virksomhedens foretagender rundt om i verden. Ligesom i Irak kan USA risikere at skabe en geopolitisk katastrofe uden grund.

Jeg har fulgt Huaweis arbejde i udviklingslande, da jeg tror, at 5G og andre digitale teknologier kan være med til at gøre en ende på fattigdom. Da jeg skrev et kort forord om emnet til en Huawei-rapport (uden nogen former for aflønning), blev jeg kritiseret af fjender af Kina. Jeg bad så embedsfolk og erhvervsledere om beviser for problematiske aktiviteter i firmaet. Svaret lød gentagne gange, at man i Huawei ikke opfører sig anderledes, end vores betroede erhvervsledere gør.

Det til trods argumenterer den amerikanske regering for, at Huaweis 5G-udstyr kan underminere den globale sikkerhed. De mener, at en ’bagdør’ i firmaets hardware eller software kan muliggøre kinesisk overvågning verden over.

Beviser og regler

Selv om USA ikke kommer med beviser for nogle ’bagdøre’, fortæller de omverdenen, at de skal holde sig væk fra Huawei, hvis udstyr slår mange konkurrenter på både pris og kvalitet.

Debatten om Huawei raser for eksempel også i Tyskland, hvor USA truer med at indskrænke efterretningssamarbejdet, medmindre regeringen udelukker Huaweis 5G-teknologi.

USA’s krav om at blokere Huawei truer ikke blot udrulningen af 5G-netværket. Konsekvenserne for det regelbaserede handelssystem kan blive fatale. Nu hvor USA ikke længere ubestrideligt er verdens teknologiske leder, ønsker Donald Trump og hans rådgivere ikke længere at konkurrere på baggrund af et regelbaseret handelssystem. Deres mål er at dæmme op for Kinas teknologiske opstigning.

Hvis Trump-administrationen lykkes med at opdele verden i to teknologilejre, vil risikoen for fremtidige konflikter stige.

Det at puste til en frygt og handle på den frem for at handle på baggrund af beviser er den direkte vej til ødelæggelse.

Lad os holde os til rationalitet, beviser og regler. Og lad os lave uafhængige kontrolinstanser, som kan være med til at begrænse truslen fra ethvert land, som ønsker at bruge globale netværk som overvågning eller til at føre cyberkrig. På den måde kan vi komme videre med at løfte den presserende opgave med at udvikle digitale teknologier til fordel for alle i verden.

Jeffrey D. Sachs er professor i bæredygtig udvikling.

© Project Syndicate og Information.
Oversat af Merle Baeré

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Og lad os lave uafhængige kontrolinstanser, som kan være med til at begrænse truslen fra ethvert land, som ønsker at bruge globale netværk som overvågning eller til at føre cyberkrig."

Ja da, men er det ikke 'naivt', at tro, at man kan kontrollere den slags? Er der ikke altid en mulighed for, at nogen har skjult en bagdør så godt, at ingen opdager den i tide? Jeg går i øvrigt ud fra, at Sachs mener, at man efterretningsmæssigt fortsat bør holde øje med Kina, dvs. handling på baggrund af risiko, "den ene %"...

For tiden synes USA fører krig mod gud og hvermand.

Og alt de bekæmper indeholder de selv.

En hvilken som helst magt med a-våben, eller ønske om have a-våben må da betraktes som terrorister.
A-våben har kun til formål tryne dem der ikke er enige.