Kommentar

Venstrefløjen burde foreslå flere folkeafstemninger

Venstrefløjen taber på egen hjemmebane, når den overlader det til Pernille Vermund at argumentere for folkeafstemninger. Venstrefløjen burde bruge folkeafstemninger til at modarbejde den udemokratiske politiske elite, skriver Kristoffer Bayer i dette debatindlæg
Nye Borgerliges Pernille Vermund opfordrer til at bruge Grundlovens §42, der tillader 60 medlemmer af Folketinget at sende et lovforslag til folkeafstemning. §42, skal tages i brug, siger Vermund, fordi regeringen allerede er for godt i gang med at lempe udlændingepolitikken. 

Nye Borgerliges Pernille Vermund opfordrer til at bruge Grundlovens §42, der tillader 60 medlemmer af Folketinget at sende et lovforslag til folkeafstemning. §42, skal tages i brug, siger Vermund, fordi regeringen allerede er for godt i gang med at lempe udlændingepolitikken. 

Ida Guldbæk Arentsen

28. november 2019

I en kritik af alle andre partiers udlændingepolitik opfordrer Nye Borgerliges Pernille Vermund til at trække i folkestyrets nødbremse – det vil sige at bruge Grundlovens §42, der tillader 60 medlemmer af Folketinget at sende et lovforslag til folkeafstemning.

Det såkaldt fakultative referendum, der er beskrevet i §42, skal tages i brug, siger Vermund, fordi regeringen allerede er for godt i gang med at lempe udlændingepolitikken – tænk eksempelvis på det midlertidige tilskud til børnefamilier på sociale ydelser.

Det overraskende ved dette er selvfølgelig ikke, at højrefløjen foreslår folkeafstemninger – det overraskende er, at venstrefløjen ikke gør det samme.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Tommy Clausen
Bjarne Bisgaard Jensen og Tommy Clausen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Christian De Thurah

At Rousseau mente, at direkte demokrati er den eneste sande form for demokrati, er jo ikke noget argument. Det er i det hele taget underligt, at man bliver ved med at henvise til antikkens Athen som et demokratisk ideal. For det første var Athens befolkning ikke særlig stor, for det andet var det kun en begrænset del af denne befolkning, der overhovedet havde noget at skulle have sagt - og havde tid, fordi de havde folk til at arbejde for sig. Under de omstændigheder er det nok muligt at mødes på torvet og diskutere sig til rette. Men i et moderne samfund, der strækker sig over et stort areal og omfatter millioner af mennesker, hvoraf en betragtelig del forventes at passe et arbejde, bliver det unægteligt lidt sværere.
Der er gode grunde til, at vi har et repræsentativt demokrati.

Modsat forfatteren finder jeg det meget let at argumentere imod folkeafstemninger, uden at argumentere imod folkestyret. Samtlige folkeafstemninger som jeg har været vidne til har handlet om at stille et enkelt, lukket spørgsmål. I bedste fald har man haft valget mellem tre fire svar, i de fleste tilfælde har man bare skullet svare ja eller nej.

Er der hverken bredde eller dybde i folkeafstemningers spørgsmål, kræves det ikke at svaret, og dermed beslutningen er balanceret af andre hensyn eller overvejer dybere tekniske sammenhæng.

Med andre ord stiller man konsekvent dumme spørgsmål. Og man ved hvilke slags svar dumme spørgsmål får.

Man kan godt forestille sig et ægte, direkte demokrati hvor alle borgerne ikke kun stilles dumme spørgsmål indimellem men involverer sig aktivt og konstant, på hvert led af samfundsstyringen. Det er dog ikke noget, der generelt ser ud til at være interesse i. Kun et mindretal af mennesker ønsker åbenbart at sætte sig ind i samfundets komplicerede sammenhænge. Nogle af dem stiller op til valg, og vi må nøjes med at vælge mellem dem. Det kræver tillid, Tillid har vi alligevel mere af end tid og ressourcer til at sætte os ind i tingene. At blande folkeafstemninger ind i det (ikke særlig godt fungerende men bedre end andre) system er, efter min mening ikke direkte demokrati, men ren demagogi.