Kronik

20 anbefalinger: Sådan bør medierne dække klimakrisen

Medierne skal blive bedre til at agere efter det faktum, at klimaet befinder sig i en nødsituation, ellers bliver deres mangelfulde dækning et demokratisk problem. Her er 20 konkrete tiltag, medierne bør tage, skriver journalist og aktivist Morten Steiniche i dette debatindlæg
Strandende beboere bliver reddet i land ved sommerens oversvømmelser i Lincolnshire i Storbritannien. Brug det rigtige sprog om klimakrisen. Brug et sprog, der italesætter klimakrisens alvor. Hvis et ekstremt vejrfænomen skyldes klimanødsituationen, så tal om ’oversvømmelser’ på grund af klimanødsituationen’ i stedet for blot at tale om ’oversvømmelser’.

Strandende beboere bliver reddet i land ved sommerens oversvømmelser i Lincolnshire i Storbritannien. Brug det rigtige sprog om klimakrisen. Brug et sprog, der italesætter klimakrisens alvor. Hvis et ekstremt vejrfænomen skyldes klimanødsituationen, så tal om ’oversvømmelser’ på grund af klimanødsituationen’ i stedet for blot at tale om ’oversvømmelser’.

Joe Giddens

19. december 2019

1. Erkend, at der er tale om en klimanødsituation

Alle medier bør erkende, at kloden befinder sig i en klimanødsituation. For kun ved at sætte klimadækningen i det perspektiv kan dækningen blive så troværdig, at den gør borgere og politikere i stand til at handle på klimakrisen på et oplyst grundlag.

2. Brug det rigtige sprog om klimakrisen

Brug et sprog, der italesætter klimakrisens alvor. Tal for eksempel om en klimanødsituation i stedet for klimaforandringer. Det skridt har eksempelvis den engelske avis The Guardian taget, og det bør de danske medier også gøre.

Og hvis et ekstremt vejrfænomen skyldes klimanødsituationen, så tal om ’oversvømmelser og hedebølger på grund af klimanødsituationen’ i stedet for blot at tale om ’oversvømmelser og hedebølger’.

3. Indfør klima som det sjette nyhedskriterium

Opdater de traditionelle nyhedskritierier, der nu inkluderer aktualitet, væsentlighed, identifikation, sensation og konflikt, med endnu et kriterie, der handler om nyhedens væsentlighed specifikt i forhold til klimakrisen.

Klimakriteriet vil sikre, at nyheden prioriteres højt, hvis den er vigtig i forhold til klimanødsituationen.

4. Giv klimakrisen topprioritet

Klimaforandringer foregår hele tiden, også når der ikke udsendes ildevarslende rapporter eller falder unormalt store mængder af regn. Derfor bør medierne have et konsistent fokus på klimakrisen som særligt prioriteret indhold.

5. Indsæt en ’klimamedieombudsmand’ på større medier

Større medier bør indsætte en klimaombudsmand, der vurderer, om mediets nyheder er tilstrækkeligt vægtet i forhold til klimanødsituationen.

Klimaombudsmanden er borgernes og mediebrugernes vagthund, der skal sikre den tilstrækkelige dækning af klimakrisen.

6. Gør redaktionerne klimakompetente

Dediker tilstrækkeligt med journalister til at dække klimakrisen, og sørg for, at både journalister og redaktører er klædt på til at håndtere dækningen af klimanødsituationen på en troværdig og hensigtsmæssig måde.

7. Gør klimastatus hver dag

Husk klimakrisen i den daglige nyhedsdækning, og vend dagens relevante begivenheder i et klimamæssigt perspektiv.

8. Tænk klima ind i hele nyhedsdækningen

Gør klimakrisen til et integreret aspekt i hele nyhedsdækningen, og overvej altid, om en nyhed har en relevant klimamæssig vinkel.

En nyhedshistorie om, at bilsalget er steget, eller at kineserne importerer mere dansk svinekød, kan for eksempel følges op med vinkler, der ser nærmere på de klimamæssige konsekvenser.

9. Sæt klimakrisen i et større perspektiv

Klimakrisen vedrører alle mennesker og alt levende, hvilket bør afspejles i dækningen af klimakrisen. Gør det derfor tydeligt, hvad det betyder for os i Danmark, at indlandsisen smelter, og hvad det betyder for folk i resten af verden.

10. Dæk klimakrisen konstruktivt, og fokuser på løsningerne

Balancer den dystre dækning af klimakrisen med artikler og indslag, der fokuserer på konstruktive løsninger. Den konstruktive og løsningsorienterede journalistik kan være med til at fremme befolkningens engagement i klimakampen og undgå, at mediebrugerne bliver immune over for den dommedagsfokuserede klimadækning.

Fokuser hellere på de klimaløsninger, der kan hjælpe her og nu frem for hypotetiske fremtidsløsninger.

11. Skab grobund for en debat om fremtiden

Udfordringerne med klimakrisen rejser fundamentale spørgsmål om, hvordan vi kan leve og forbruge i en verden med begrænsede ressourcer. Her kan den journalistiske vinkling på konstruktive løsninger og bud på fremtiden være med til at bane vejen for, hvordan vi får et bedre samfund ud af klimakrisen.

12. Lav (også) journalistik, der inspirerer og indgyder håb

Dommedagshistorierne om klimaets tilstand kan være med til at sprede frygt og skyld. Medierne bør derfor finde en balance imellem de dystre historier og de positive og inspirerende historier, der kan engagere borgerne og indgyde håb for fremtiden.

Det kan eksempelvis være historier om mennesker, der lever klimavenligt eller historier om de sundhedsmæssige gevinster ved at spise plantebaseret kost.

13. Gør klimakrisen relevant og personlig ved at tale til følelserne

Klimahistorier med mange tal og tørre fakta skaber distance. Gør i stedet klimakrisen nær og relevant ved at fortælle historier, der rammer følelserne, og som brugerne kan identificere sig med.

Brug også illustrationerne til at skabe nærhed til mediebrugerne. En illustration af en isbjørn på en isflage skaber for eksempel mindre nærhed end et billede af et menneske, der har mistet sin bolig på grund af oversvømmelse.

14. Drop klimaskeptikerne i forsøget på at lave balanceret journalistik

Den videnskabelige konsensus omkring klimakrisen betyder, at det ikke er nødvendigt at balancere en klimabekymret kilde med en klimaskeptikers synspunkter.

15. Lyt til videnskaben

Brug den videnskabelige konsensus omkring klimakrisen som udgangspunkt for klimadækningen. Tag også udgangspunkt i de videnskabelige fakta i kritiske spørgsmål til politikerne og magthavernes ageren i forhold til klimakrisen.

16. Faktatjek altid påstande om klimakrisen

Pas også på med at viderebringe fake news og misinformation, fordrejede sandheder og udokumenterede holdninger om klimakrisen. Påstande om klimakrisen skal som alt andet faktatjekkes, uanset hvor de kommer fra.

17. Vær kritisk over for særinteresser

Undersøg, om der bag udsagn, rapporter og undersøgelser, der nedtoner klimakrisen eller årsagerne til den, kan være særlige lobby- eller økonomiske interesser, der forsøger at påvirke nyhederne i en særlig retning.

18. Dæk de sensationelle klimahistorier

Mediernes klassiske rolle som samfundets vagthund indebærer, at medierne også skal grave i sensationelle historier om virksomheder og andre, der gør skade på naturen eller på økosystemerne, der vedrører os alle.

Medierne skal også dække historier om virksomheder og andre, der lyver sig grønne – såkaldt greenwashing.

19. Skab overensstemmelse imellem tekst og billeder

Sørg for, at der ikke er modsætning mellem budskaberne. Nyheder om hedebølger som følge af klimaforandringer bør for eksempel ikke illustreres med billeder af folk, der bader.

20. Tal også om det, der er upopulært

Klimakrisen kalder på radikale forandringer, der udfordrer det eksisterende samfunds magtstrukturer, både nationalt og internationalt.

Mange emner er ubehagelige, for eksempel spørgsmålet om materielt overforbrug eller overbefolkning. Det er mediernes rolle at sørge for, at også de ubehagelige spørgsmål ved klimakrisen bliver italesat.

Morten Steiniche er journalist og klimaaktivist i blandt andet Extinction Rebellion

En landsbybeboer går gennem en udtørret dæmning på Java i Indonesien. Flere områder af øen er ramt af tørke, hvilket tvinger indbyggerne til at gå langt for at hente vand.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anders Graae
  • Olaf Tehrani
  • Flemming Berger
  • Hilbert Larsen
  • erik pedersen
  • Anker Heegaard
  • Niels-Simon Larsen
Anders Graae, Olaf Tehrani, Flemming Berger, Hilbert Larsen, erik pedersen, Anker Heegaard og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Nu regner det, som alle kan se og mærke, og i TV-avisen ser vi bekymrede landmænd på deres oversvømmede marker, men der tales ikke om klimakrisen som årsag, for det er jo politisk. Det er pudsigt nok ikke politisk at undlade at tale om årsagen, og de interviewede får heller ikke spørgsmål i den retning. Det regner bare, og det må vi finde os i. Sådan er mentaliteten, og så må det selvfølgelig ikke blive dyrere at være dansker. Det er ligesom underforstået.

Søren Fosberg, Anders Graae, Kirsten Lindemark, Olaf Tehrani, Flemming Berger, Hans Larsen, Morten Balling og Anker Heegaard anbefalede denne kommentar

Den vigtigste opgave medierne har, hvad enten de er elektroniske eller fysiske er, at få det enkelte menneske til at påtage sig et medansvar for de klimaændringer, der truer vores livsbetingelser.
Der er stadig alt for mange, der ser på klimaændringerne som noget, der foregår et andet sted og ingen forbindelse har til de beslutninger, som vi tager i vores dagligdag.
DET er en opgave og måske den aller vigtigste.

Jens Christian Jensen

Niels. Jeg har hørt en meteorolog udtale sig om al det regn vejr. Det kan ikke påvises at det skyldes klima ændringer, mest sandsynlig er det bare et ekstra regnfuldt efterår.
Jeg er ikke klimabenægter, men pas nu på med at overanalysere.

21. Drop de ligegyldige artikler som stjæler fokus.
Selvom enhver journalist hemmeligt lader til drømmer om at blive tilknyttet kultur redaktionen, og dermed kunne skrive om "alt det de subjektivt synes er fedt", så er det væsentligt at forstå, at hvis ikke man vågner op meget hurtigt, så ender det med en planet hvor ingen kan huske Leonard Cohen.

12. (Rettet). Kald en skovl for en skovl.
Undgå at pakke virkeligheden ind i cellofan og parfume. Ja, fremtiden er skræmmende, og den bliver ikke mindre skræmmende, hvis vi lader stå til. Ofte læser man artikler om nye teknologiske løsninger på "klimaet", som ingen praktisk værdi har. Et eksempel er elbilerne, som ikke kan produceres i global målestok med de ressourcer vi har, og som i dag får langt størstedelen af deres strøm fra et kulfyret kraftværk.

Ellers er det gode forslag, som hvis vi tager de realistiske briller på ikke har mange chancer, i en Verden, hvor selv folk som ved vi er på vej ud over kanten med speederen i bund, stadig bruger ufatteligt meget tid på at se på søde katte på fjæsen. Dette fænomen er man nødt til at forstå, og det kræver at man piller mennesket lidt ned fra pedistalen, og indser hvad det dybest set er som driver os. Det sidste er heller ikke populært.

Rolf Andersen, Nils Lauritzen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Uanset, at kronikøren har nogle væsentlige pointer, bryder jeg mig ikke om de gennemgående 'skal' og 'bør'. Det er et forsøg på at reducere journalistik til ren propaganda. Og det duer simpelthen ikke.

Desuden er der - trods alt - stadig usikkerhed om specifikke årsagssammenhænge og mulige virkninger, og på den baggrund nytter det jo ikke noget, på forhånd, at lægge sig fast på én og kun én forklaringsmodel eller vinkel. Hvis det bliver et dogme at spænde journalistikken for en bestemt dagsorden hver gang og hele tiden, er det ikke journalistik længere.

Men Morten Steiniches har ret i at medierne, generelt, beskæftiger sig for lidt med klimaproblematikken.

Jørgen Wind-Willassen

Punkt 6.
Gør redaktionerne klimakompetente.
Det er vi mange der ser frem til sker i fremtiden.
Men det kræver nok mere end de fleste journalister kan overskue.
Naturvidenskab læres ikke på en dag, specielt ikke for journalister ,med humanistisk fagbaggrund.
Indtil der er sket en opkvalificering af journalisterne, er det nok klogt for de fleste medier at alliere sig med fagligt velfunderede og jordbundne korrekturlæsere.
Derved vil meget vrøvl og hysteri blive luget ud.

Den her tilgang er så langt fra begreberne videnskab, ytringsfrihed og journalistisk basis. Det illustrerer derimod det psykologiske fænomen groupthink på alle indikatorer.

https://en.m.wikipedia.org/wiki/Groupthink

Jeg forstår mange journalister har den opfattelse at climatescience is settled. Det er kompliceret stof at forstå atmosfærens processer, og hvis man ikke færdes udenfor IPCCs forklaringer til beslutningstagere, er billedet jo entydig simpelt.

Youtube eventuelt John Christy for at få lidt flere nuancer frem eller invester et par timer på 'missing hotspot', men husk nu anbefaling nummer 16. Internettet er ikke lutter fagkage.

Jeg vil være ked af at blive nægtet min frihed til ytring omkring klima her på bladet, bare fordi jeg ikke er medlem af gruppen.

22. Begynd at bruge et andet ord end klima.
Klimaet er et problem, og problemet skyldes overvejende menneskelig adfærd, men klimaet er "kun" et symptom på en menneskehed som ikke lever bæredygtigt. Det skyldes at en gennemsnitlig verdensborger bruger dobbelt så mange ressourcer som naturen kan genskabe, og en del af forklaringen herpå finder man i det stigende befolkningstal, og ja det er en glohed kartoffel, men kartoflen forsvinder ikke af at man ikke snakker om den. Løsningen er heller ikke nødvendigvis at man udrydder halvdelen af Jordens befolkning. Et alternativ kunne være at man lagde alle de vitale ressourcer sammen i en stor bunke og delte dem ud ligeligt. Faktum i dag er imidlertid at vi bruger for meget, og at der er tabuer forbundet dermed, som gør at vi ikke debatterer emnet.

Jeg har personligt brugt en del tid på at prøve at forstå dem som ikke løber skrigende rundt og råber "Oh no, we're all gonne die", for dybest set er det nok den mest rationelle måde at handle på, hvis man et kort øjeblik kigger på tallene og tør se virkeligheden i øjnene. Generelt er jeg blandt "de rolige" stødt på følgende "stereotyper":

Nogle ved godt at det går galt. De mener samtidig ikke at vi kan ændre på ret meget. Derfor imødeser de et kollaps af civilisationen, og her håber de så at de har forberedt sig så meget, mentalt og materielt, at de vil kunne overleve med et lager af konserves, gravet ned sammen med en 40 fod container de vil bo i, og med "rigelige" mængder krudt og kugler, til at forsvare deres ejendom. Dem plejer jeg at anbefale at se filmen Starship Troopers, og dernæst overveje om de har kugler nok til at holde adskillige millarder sultne "zombier" væk fra skipperlabskovsen.

En anden gruppe tror simpelthen ikke på videnskaben. Dette bæres i høj grad af mangel på forståelse af hvad videnskab er for en dims. De har hørt at videnskaben ikke er enige. Ofte linker de så til en video på Youtube, hvor en eller anden småforvirret person kalder sig selv ekspert og glemmer at fortælle hvem der finansierer dem (typisk olie, kul eller gas). Der er mange mennesker, som ikke tror på videnskab, og de har "alle" mulighed for at stemme på de politikere som måske tror på videnskab, men vælger at omgå det med retorik.

Endelig er der dem man oftest finder i debatter som denne. Folk som tror på videnskaben, og som godt ved den er HELT gal. Selv blandt gode venner har jeg primært oplevet at de bliver "irriterede" når man bringer emnerne op. "Man kan altså godt blive LIDT træt af at snakke om det, når ingen vil gøre noget. Skal vi ikke snart tale om noget andet? Prøv at se den her søde kattevideo jeg fandt nettet. Det er lige hvad vi har brug for, for at komme i godt humør igen".

Måske er det mig som læser situationen forkert, men stort set ingen har helt forstået hvor alvorlig situationen er. Mange af de børn som fødes i dag vil dø som en konsekvens af manglende bæredygtighed. Det er der nogen voksne som kan leve med, og de kan så krydse fingre for at de er døde af noget andet før 2050, hvor stort set alle tal, data og modeller peger på at nedturen starter for alvor.

Ingen tør kalde skovlen for en skovl, og det skal jeg eksemplarisk "prøve" at undlade her, men i stedet vil jeg spørge: Hvordan tror du selv en Verden uden mad, penge, energi og biler vil være at leve i, hvis der samtidig er blevet 4 milliarder flere mennesker? Jeg kan give dig et hint: Det bliver næppe en fest. Prøv at søge på nettet, og se hvad du kan finde af forudsigelser på, hvad der sker hvis vi ikke handler i den nuværende situation. Det er ikke meget man kan finde, men her er et lille eksempel på, hvad der ville ske, når man en dag indser at pengene på bankkontoen nok ligger bedre under madrassen derhjemme (et bank run, som leder til er financielt kollaps):

"If the economy collapses, you would lose access to credit. Banks would close. Demand would outstrip supply of food, gas, and other necessities. If the collapse affected local governments and utilities, then water and electricity would no longer be available. As people panic, they would revert to survival and self-defense modes. The economy would return to a traditional economy, where those who grow food barter for other services."

https://www.thebalance.com/u-s-economy-collapse-what-will-happen-how-to-...

(Bemærk at dette site ikke regnes for at være styret af "øko hippier" eller "klimatosser")

Rolf Andersen, Morten Andreasen, Søren Fosberg, Nils Lauritzen, Flemming Berger og Morten Hillgaard anbefalede denne kommentar

Italesæt klimakatastrofen, ja, men glem ikke den tiltagende økologiske katastrofe, som har det med at blive glemt, men er *mindst* ligeså vigtig.

Rolf Andersen, Kim Houmøller, Kirsten Lindemark, René Arestrup, Niels-Simon Larsen, Flemming Berger og erik pedersen anbefalede denne kommentar

Steiniche anfører rigtig mange gode forslag. F.eks. 14 til 17, som for mig at se kunne begrænse publiceringen af "fake news" og nogle små minoriteters "tro" på at "Gud nok skal redde os".
Hvor tit ser vi ikke debatprogrammer i TV, hvor man absolut altid skal slæbe yderliggående politikere, som næsten ingen folkelig opbakning har, med for at give modspil. Dette har intet med demokrati at gøre.
Foretrækker en konstruktiv debat mellem fagfolk.

Rolf Andersen, Søren Fosberg, Kim Houmøller og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar

At videnskaben skal formidles med øget retorisk styrk, fx igennem disse forslag, er noget som videnskabsmænd- og kvinderne støtter op om! (se nederst) De har længe været tørre og distancerede i deres formidling (og det har medierne også) og har ikke villet "propogandere" deres resultater i frygt for at videnskabeligheden ville lide.

Derfor vil jeg mene at netop Groupthink-fænomenet, som Peder Bahne ovenfor mener journalister gør sig skyldige i, snarere opstår ved både overlagt og ubevidst misinformering (og tør informering!) om klimakrisen, som forsinker den nødvendige "sense of urgency", der skal til for at individer og politikere begynder at ændre livsstil, så vores børn har en sikker, smuk og ren verden at udfolde sig i.

Bahne mangler at give belæg for, at rapporterne udgivet af IPCC (i fuld længde OG referater) skulle være mindre komplicerede, mindre videnskabeligt lydige og troværdige, mindre vigtige, end de argumenter og den viden som individet Dr. John R. Christy fremlægger (Professor of Atmospheric Science and Director of the Earth System Science Center at the University of Alabama in Huntsville).

Jeg søgte på ham på youtube og det nyeste fra Christy virker til at være et interview med Alex Epstein, som har skrevet bogen The Moral Case for Fossil Fuels: https://www.youtube.com/watch?v=gjyq7sEcH98 - omkring minut 19 siger Christy at antallet af ekstreme vejrfænomener ikke stiger i takt med CO2 stigninger efter han har forklaret at det kun er "få af os klimavidenskabsfolk, der faktisk bygger vores egne uafhængige data-sæt". Jeg er ikke kvalificeret til at sammenligne Christy's data-sæt med IPCC's datasæt, men hvorfor sku jeg dog stole på denne professor fra Alabama?

Jeg forstår det tillokkende ved enkeltindivider, der som underdogs bestræber sig på at dyrke "uafhængig" videnskab, men bevisbyrden er hos... enkeltindividerne. Hvordan kan Christy løfte den bevisbyrde i et interview eller et foredrag på hans eget universitet? Hvordan har Christy overbevist Bahne om at hans synspunkter vægter tungere IPCC's?

https://www.theguardian.com/environment/2019/nov/05/climate-crisis-11000...

Niels-Simon Larsen

Jens Christian Jensen: Ang. overdramatisering handler det vel ikke om Informations artikler, vel? I tirsdags havde Jørgen Steen en kurve, der viste, hvor hurtigt CO2 udslippet skulle stoppes.
Jeg tror desværre ikke, at dette emne lader sig overdramatisere. Isen smelter, vejrsystemerne pisker løs på os og klimaflygtningene er på vej. Selv i sommers søgte sydlændinge en kølig ferie i Danmark.
“Og de blev alle grebet af dyb rædsel”. Det er det, jeg ser hos børnene, når de tvinger forældrene til at spise mere grønt og ikke rejse så meget. I 2020 skal vi vende bøtten. Tror du det vil ske?

Niels-Simon Larsen

Kære venner, hvad er det vi diskuterer, hvis det ikke er denne kurve fra i forgårs:
https://www.information.dk/udland/2019/12/2019-aaret-klimaoproeret-foedt...

Jo, selvfølgelig er det også dagens artikel, men altså dybest set er det denne kurve. Læg den under hovedpuden og svar mig så venligst i morgen.
“Fly, skreg de, fly, som flygte kan...”, men vi har ingen steder at flygte hen. Der er ingen Planet B.

Niels-Simon Larsen

Jan Eskildsen: Er det en hyldest eller en latterliggørelse af avisen? Det er nok det sidste og derfor uforståeligt for de uindviedede.

Philip B. Johnsen

Klimakatastrofen er ikke en klimakrise. En klimakrise kan vender til noget meget bedre.
Vi er i en klimakatastrofe, en katestrofe der ikke kan vende til noget bedre i mange generationer.

Noget af en propaganda manual, forsøge at erstatte klima i denne propaganda manual med andre emner, til oplysning er det tidligere gennemført (at medierne skal skrive noget bestemt, ud fra en bestemt vinkel, der er fastlagt af nogle magthavere) Goebbels har ikke levet forgæves, det er en næsten tro kopi.

Philip B. Johnsen

"Men i sidste ende er det et lands fører, som bestemmer politikken, og det er altid let at få folket med sig, hvad enten det nu er i et demokrati, et fascistisk diktatur, et parlament eller et kommunistisk diktatur. (...)også med stemmeret kan folket bringes til at følge førerens befaling. Det er ganske let.

Man behøver ikke at gøre andet, end at fortælle folket, at det bliver angrebet, og at udstille pacifisternes mangel på patriotisme og hævde, at de bringer landet i fare.

Disse metoder fungerer i ethvert land."

Hermann Göring, den 18. april 1946
Kilde: Gustave Mark Gilberts Nürnberger Tagebuch.

Philip B. Johnsen

Det bliver er brat læringskurve for de fleste!

Vores folkevalgte politikere vil formodentlig sende vores børn i krig mod klimaflygtninge, det i nogle af vores nuværende politikeres tid.
At det de rigeste 10% globalt er ansvarlig for 50% af CO2 udledningen globalt, de rigeste 20% globalt er ansvarlig for 70% af CO2 udledningen globalt, er upatriotisk at nævne.

United Nations/FN
15. juli 2019

“World hunger continues to rise due to conflict, climate change, says UN report.
United Nations.

A profound change of the global food and agriculture system is needed if we are to nourish the 815 million people who are hungry today and the additional 2 billion people expected to be undernourished by 2050.

Right now, our soils, freshwater, oceans, forests and biodiversity are being rapidly degraded. Climate change is putting even more pressure on the resources we depend on, increasing risks associated with disasters, such as droughts and floods.”
Link: https://www.un.org/sustainabledevelopment/hunger/

Det hele er et spørgsmål om perception. Er situationen problematisk eller er den katastrofal? Det tror jeg ikke at der er nogen, der kan svare entydigt på. Men der er dog en generel konsensus - med få bizarre undtagelser - om at menneskeheden er udfordret og at vi er nødt til at gøre noget ved det.

Dem der mener, at katastrofen er en fuldbyrdet kendsgerning, er tilsyneladende parate til... ja, næsten hvad som helst for at imødegå den dommedag, der venter lige om hjørnet. Uden synderlig refleksion over hvad konsekvenserne af deres egne, radikale forslag vil medføre i en verden, som satdig er fuldstændig domineret af en gammeldags, fossil økonomi.

Man kunne jo godt forestille sig, at alle de radikale tiltag vil medføre at verden går op i flammer længe inden klimaet vender vrangen udad og gør kloden ubeboelig.

I øvrigt er der meget der tyder på, at ressource- og biodiversitets-krisen er en langt større, umiddelbar trussel end den globale opvarmning.

René Arestrup: der er mange kriser under opbygning, de er ikke uafhængige af hinanden men aspekter af den grundlæggende ubalance vi påfører naturgrundlaget. Det forekommer mig helt besynderligt at vi i vidt omfang kan se og anerkende at forurening er årsag til klimaændringerne uden at stille spørgsmålet: hvorfor forurener vi? Bemærk at de mange kommentarer i denne tråd overhovedet ikke berører den eller de bagvedliggende årsager til forureningen selvom det burde være oplagt at svaret på dette spørgsmål rummet løsningen på vores problemer.

Jeg har forsøgt at redegøre for mit svar på spørgsmålet i forskellige aviser, herunder Information, men fået det hele i hovedet igen. Fra Information endda med den kommentar fra debatredaktøren at der allerede var mere end rigeligt med indlæg og artikler i avisen om netop dette emne.

Ak og suk. Jeg gider ikke gentage mig selv for Gud ved hvilken gang om dette emne. Hvis der er nogen i herværende kreds der er interesserede kan I kontakte mig på zorenf@gmail.com.

@Søren Fosberg
Vi kender udmærket om ikke alle så dog en del af svarene. Men vi er ude af stand til at handle på dem, dels fordi vi ikke er i stand til det og dels fordi vi, dybest set, ikke ønsker det.

Den brutale kendsgerning er jo, at ingen - absolut ingen - vil ofre noget som helst i en højere sags tjeneste. Det er ren dødsdrift.

Niels-Simon Larsen

René: Hvad synes du, at vi, der gerne vil ofre noget i en højere sags tjeneste, skal gøre så? For det er jo der, den er rigtig gal. Det er ikke det, at alle de korrupte idioter gør noget forkert, der kører verden skæv. Det er, fordi vi ikke, alle vi der gør en lille smule godt, har fundet noget GODT at ene om. Der er snart sagt ikke den ideale ting, vi ikke har kunnet vride om til ukendelighed.
Nu er vi nogle, der er i gang med at lave en klimamarch i påsken fra Holbæk til København, 9-11. April for at få befolkningen til at slutte op om hovedsagen: At vi nu bliver helt bevidste om, at tiden er inde til at forene os for at redde verden. Man er tvunget til at gøre det, man kan.

Philip B. Johnsen

Dan Jørgensen er en farlig mand, vores børns fremtid, er alvorligt truet.

Det lader sig tydeligvis ikke gøre, at vores økomisk velbeslåede politikere, skal bekæmpe det selv samme økonomiske system, de på egen hånd har opbygget til primært at komme dem selv økonomisk til gode!

@Niels-Simon Larsen
Tilgiv mig min pessimisme, men når det kommer til stykket er jeg bange for, at der ikke er mange nok, der er parate til at gøre - eller ofre - det, der skal til.

Men ellers enig i at 'man er tvunget til at gøre det, man kan.'

Philip B. Johnsen

@René Arestrup
Det er ikke pessimisme.
Pointen er, at hele vores samfund afvikler sig selv, hvis ikke vores folkevalgte politikere begynder at forholde sig til den samlede brede videnskablige konsensus, om den bedste forhåndenværende videnskablige evidens.

Vores folkevalgte politikere kan ikke gemme sig, ret meget længer bag deres løgne.

Her er bedraget beskrevet, hvad det betyder, det kommer hurtigt til at stå klart for alle.
Fra Global Sustainable Development Report 2019.
“Achieving the global warming target (with a significant overshoot above 1.5 o C warming) would only be possible through a rapid and large-scale deployment of technologies that remove CO2 from the atmosphere.

However, although technologies that can do so are under development, none as yet exist at the scale needed for the required impact.”

Global Sustainable Development Report 2019:
The Future is Now – Science for Achieving Sustainable Development, (United Nations, New York, 2019).

Link: https://reliefweb.int/sites/reliefweb.int/files/resources/24797GSDR_repo...

Niels-Simon Larsen

René: Kald dig hellere realist.
Mange af os står med et problem med at holde humøret oppe. Sidste weekend var jeg sgu ked af, at Madrid var en fiasko. Over hele verden var folk kede af det. Så går der et par dage, og så er jeg igen begravet i min aktivisme. Når så Jørgens CO2-kurve lysende klart fortæller, hvad vi må i gang med, kan man igen blive slået ud, men så ved man i hvert fald én ting: Der er tusindvis af mennesker Jorden rundt, der tænker det samme.
Når vi det så? Nu vil jeg ikke sprede dårlige vibrationer, men jeg tænkte meget over det i dag. Jeg tror, vi går den største transformation igennem i menneskehedens historie. Aldrig før har noget heddet Global bevidsthed. Jeg kan huske i 70’erne med Malerrapporten og Asfaltrapporten, at man opfandt Arbejdsmedicin. Nogle få talte om Samfundsmedicin, men det blev stoppet som kommunisme ind ad bagdøren. Nu hørte jeg, at nogle arbejder med Globalmedicin og ser kloden som sygdomsangrebet.
Måske sker der pludselig en bevidsthedsrevolution i retning af mindre ego.

Niels-Simon Larsen

P Munch oprettede Det radikale Venstre i 1905 med parolen: Vi vil gøre lidelsen mindre. Det er fantastisk at tænke på. Ikke engang Alternativet ville turde sige sådan noget i dag. Heller ingen politiker ville sige, at menneskeheden skal igennem store lidelser, og at vi skal tage vores del af den. Nej, det må ikke koste noget. Det er, hvad man kan blive genvalgt på. Så usselt som det kan være...

Phillip, jeg har bare svært ved at få øje på hvor de politikere skal komme fra?

Politikeren, der stiller sig op på ølkassen og proklamerer, at nu skal vi alle til at leve på en radikalt anderledes måde - af hensyn til vores fælles bedste - har jo nærmest ikke en kinamands chance for nogensinde at få afgørende politisk indflydelse, endsige blot at blive valgt.

Philip B. Johnsen

@René Arestrup
"You can fool all the people some of the time, and some of the people all the time, but you cannot fool all the people all the time."
Abraham Lincoln

Niels-Simon Larsen

Livet er mærkeligt. Kataloget fra Folkeuniversitetet kom lige ind ad døren, og jeg bladede det igennem (det burde jeg måske ikke have gjort i disse for vor verden så alvorlige tider, men det gjorde jeg). Der var meget, jeg godt kunne tænke mig at gå til, fx foredrag om genforeningen af Sønderjylland. Det er meget vigtigt for vores selvforståelse, og her på Østerbro ligger Taksigelseskirken, som er oprettet som en tak til Gud (ham der bor i himlen) for at vi fik Sønderjylland tilbage.

Hvor meget skal man ofre for Greta og de andre unges skyld. Man har vel lov at gå på Folkeuniversitetet, ikk’? Eller hva’? Det er meget svært, og man skal jo heller ikke være fanatisk, vel, og hvor alvorlig skal situationen tages? Man har vel lov at leve, ikk’? Det er vel ikke sådan, at jeg skal ofre alt, for at de næste generationer kan få lov at leve? Livet er blevet meget mærkeligt lige pludselig, må jeg sige.

Der var i øvrigt ingen foredrag, der handlede om det CO2-dyk vi skal foretage i 2020 - så det skal vi nok ikke foretage alligevel.

Niels-Simon Larsen

Philip:Tak i lige måde. Alene det at vi er nogle stykker, der holder forskellige flossede faner høj, er stort. En af dem er Alternativets, som forhåbentlig bliver lappet nu efter stormvejret.
Jeg var lige en tur på biblioteket. Kr.dg.bl. som burde være klimaavisen nr. 1 i sin iver for at beskytte det såkaldte skaberværk, buldnede ud i selvforherligelse af egen tro - uden klimaperspektiv. Weekendavisen har det stadig lunt og godt på trods af kravet om en stærkt faldende co2-kurve. Havde vi ikke Inf. var vi ilde stedt (rent humørmæssigt), men nu har vi den at holde en fredelig jul på.