Klumme

I 2010’erne blev teknologigiganterne vores nye herrer

I årtiets begyndelse advarede kritikere imod, at vi var på vej til at miste den demokratiske kontrol over internettet – deres bekymring var velbegrundet, men trods det er der stadig ingen politisk vilje til regulering af ’platformkapitalismen’, skriver forfatter og forsker i internetkultur og modernitet Jay Owens
Debat
28. december 2019

2010’erne vil blive husket som en ny æra i kapitalismens udvikling af svimlende proportioner. Apple, Amazon og Microsoft går ind i et nyt årti som de første selskaber i verdenshistorien, hvis markedsværdi kom op på over 1.000 milliarder dollar, mens Facebook kan prale af 2,4 milliarder brugere verden over.

It-giganterne har vokset sig så store, fordi de har mange fordele at tilbyde os som forbrugere. Men op igennem 2010’erne blev det også klart, at deres platforme udgør et problem for demokratiske samfund ved at muliggøre målrettet politisk reklame og udenlandsk indblanding, fordi den stadig mere omfattende internethandel med Amazon i spidsen er på vej til at smadre vores byers butikshandel, og fordi de sociale medier marginaliserer de uafhængige kvalitetsmedier, der skal drage vores folkevalgte til ansvar.

Ultradominans

Så gigantiske selskaber er sågar også et problem for kapitalismen selv. Deres ultradominerende stilling på markedet kvæler enhver konkurrence. Google og Facebook sidder tilsammen på 60 procent af internetreklamemarkedet, og fire ud af hver ti dollar, der bruges på internethandel, ryger i Amazons lommer. Kommer nye mindre rivaler til og viser sig i stand til at udfordre giganterne, bliver de straks opkøbt af disse.

Årtiet gav os en række nye begreber til beskrivelse af denne nye virkelighed. Økonomen Nick Srnicek talte om ’platformskapitalisme’ som en ny forretningsmodel, der går ud på at skabe markedsplatforme, der høster personlige data i enorme mængder og søger monopolstatus. Forfatteren Shoshana Zuboff talte i samme forbindelse om ’overvågningskapitalisme’ og advarede om de trusler, som høsten af vores data frembryder for demokrati og frihed.

Lad os gå tilbage til nogle medieoverskrifter fra året 2010. Facebook blev angrebet for at eksponere informationer, som brugerne troede, var private. Google forlod Kina efter cyberangreb mod menneskerettighedsaktivister. Apple måtte konstatere et enormt brud på datasikkerheden fra sine iPads.

I Kina udbrød der en ’selvmordsepidemi’ blandt ansatte på virksomheden Foxconn, der fremstiller Apple-produkter, og Amazon lå i juridisk strid med forlæggere om royalties fra salg af e-bøger og blev ramt af skandale, da det kom frem, at de solgte en guidebog til pædofile.

Utopister

Kritikere af den nye internetkultur som Lawrence Lessig talte for, at  internettet blev sat under demokratisk kontrol og regulering. Siva Vaidhyanathan frygtede ’altings googlisering’, og Evgeny Morozov hånede de utopister, som havde spået, hvordan internettet ville føre til universel frigørelse i verden.

Teknogiganterne havde så megen fart og kritisk masse bag sig, at stater og lovgivere ikke kunne følge med. Omkostningerne steg ikke proportionalt med, at nye brugere kom til, men hver ny bruger øgede tjenestens værdi. Gennem denne positive feedbackløkke kunne de overgå tidligere tiders boomindustrier som bil- og olieproduktion  (hver ny bil på gaden øger for eksempel faren for trafikpropper).

I første halvdel af 2010’erne var de politiske energier stadig koncentreret om at få bugt med finanskrisens eftervirkninger. Politikere og deres rådgiver led også under et underskud af viden, der gjorde det svært at identificere, hvor problemerne lå, endsige at løse dem.

Men frem for alt var der ikke noget ønske om at regulere teknologifirmaerne. De var en vækstmotor i en ellers skleroseramt økonomi. Desuden kunne både Barack Obama og Donald Trump i vidt omfang takke de sociale medier og målrettet politisk reklame her for deres valgsejre.

Der var ingen vilje til forandring.

Først i 2018 så vi større reguleringstiltag med persondataforordninger som GDPR og EU-antitrustlove til bekæmpelse af monopoldannelser i branchen. I det kommende årti vil der komme mere konkurrence, men nok især fra kinesiske firmaer som Tencent, Alibaba Group og Baidu, hvilket bare er mere platformkapitalisme med en anden hat på.

Med højrepopulister ved magten i USA og Storbritannien skal vi næppe håbe på reguleringer så vidtgående som dem, årtiets tidlige kritikere drømte om. Der er også en indbygget modsætning i de krav, vi kunne stille til Facebook, Google og Twitter. V

i frygter, at de former og kontrollerer de informationer, som milliarder af mennesker ser, men når vi ønsker, de skal slå hårdere ned på problematisk indhold og misinformation, beder vi dem om at udøve mere kontrol, ikke mindre.

Ved udgangen af årtiet er det svært at se grundlag for store politiske indsatser mod monopoldannelser eller datahøst. Medieoverskrifter fra 2019 som »Facebooks årsresultat på ny himmelflugt trods 5,1 milliarder dollar i bøder« eller »Amazon har destrueret USA’s detailhandel« kan meget vel beskrive den virkelighed, der også vil råde i 2029.

Jay Owens er forfatter og forsker i internetkultur og modernitet

© The Guardian og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det er jo alt sammen rigtig nok. Og især at vore politikere ikke tør røre IT-giganterne med en ildtang, jvfr. medieforliget, der fredede Facebook, Apple, Google m.fl. Mon den nuv. regering tør gå i kødet på dem? Jeg tvivler?
Mht. overvågning - jeg er flittig bruger af Google, og har installeret annoncefilter, så dermed slipper jeg for møget. Hvis Google er interesseret i mine søgninger om fx koldpresset linolie, jazzguitarister fra 30'erne, Salvinis fortid og meget andet politisk stof, eller hvordan jeg laver en broccolitærte - så må Google gerne gøre med de oplysninger som de lyster. Jeg har endnu til gode at se reklamer i relation til de nævnte emner, der målrettes lige netop mine søgninger.
For os der er politisk aktive der er det med It-giganterne som med PET/FR - ja! vi bliver overvåget, men det skal ikke få os til at afstå fra at være aktive.
Desværre er der nok nogen, der stikker piben ind, da de er bange for at blive beluret.

Anders Graae, Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar

Grundet techgiganterne begynder mennesket at ændre kultur, egenart og adfærd. Snart kommer vi til at ligne hinanden verden over. De generationer af unge, som er på de sociale medier de her år i et massivt omfang er blandt de første mennesker, som bliver opslugt af de nye kulturløse generationer de kommende årtier. Vi bliver allesammen ens og robotagtige grundet internettet. Det er allerede godt i gang.

Jeppe Lindholm: "Grundet techgiganterne begynder mennesket at ændre kultur, egenart og adfærd"
Her må du vist tale for dig selv?

Arne Lund. Desvære nej. Mange unge har i dag en adfærd, som minder om en Youtube video.

Vi bør afskaffe de forældede love om patenter og ophavsrettigheder.
Det er disse love, der er grundlaget for firmaernes magt.

Anders Graae, Morten Lind og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar

Tværtimod er det vist kun den almindelige, gammeldags trykpresse, der føler sig klemt. Det udmærkede ved denne form for kapitalisme er jo, at den sådan set ikke kræver noget af os, vi mærker, men giver så uendelig meget igen i form af rigere kontakter, kultur og udvidet verdenssyn.

Jeppe Lindholm - Så må du skrive "mange unge" og ikke "mennesket".