Klumme

I 2020 vil jeg lave mere mad. Både for kulturarvens og min egen skyld

Jeg hader nytårsforsæt, men i år har jeg faktisk et. I 2020 vil jeg lave mere mad. Det skyldes både en tyngende fornemmelse af, at jeg er medansvarlig, hvis uerstattelig kulturarv går tabt i køkkenet. Men også, at jeg helt egoistisk tror, at kogekunsten vil gavne mig, skriver journalist Louise Schou Drivsholm i dette debatindlæg
Jeg hader nytårsforsæt, men i år har jeg faktisk et. I 2020 vil jeg lave mere mad. Det skyldes både en tyngende fornemmelse af, at jeg er medansvarlig, hvis uerstattelig kulturarv går tabt i køkkenet. Men også, at jeg helt egoistisk tror, at kogekunsten vil gavne mig, skriver journalist Louise Schou Drivsholm i dette debatindlæg

Mia Mottelson

31. december 2019

Egentlig hader jeg nytårsforsæt. Jeg finder ideen om, at et nyt kalenderår giver anledning til, at man genopfinder sig selv med endnu flere forpligtelser, gøremål og ambitioner stressende.

Og så tror jeg simpelthen ikke på, at januar er det mest oplagte tidspunkt at entrere som en bedre version af sig selv. Januar er ren overlevelse. Mørk og kold og uendelig. Jeg kan ikke nævne et værre tidspunkt at skære ned på alkohol eller skrue op for tidsforbruget i fitnesscentret.

Men i år har jeg faktisk et nytårsforsæt. Det handler om mad. På den måde er det ikke særlig originalt. I modsætning til nytårsforsæt classics inden for den kategori handler det dog ikke om, hvad jeg spiser. Men om selv at tilberede den mad, jeg spiser. I dag er min madpyramide i høj grad bygget af færdigretter, takeaway og lavprisrestaurantbesøg.

Og det er jeg ikke alene om. Fra 2016 til 2017 steg danskernes årlige gennemsnitlige forbrug på fastfood og takeaway fra 3.017 til 3.778 kroner, viser tal fra Dansk Erhverv. Det er en stigning på 25 procent – på ét år.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Karen Schultz
  • Britta Hansen
  • Eva Schwanenflügel
  • Thomas Tanghus
  • Katrine Damm
Karen Schultz, Britta Hansen, Eva Schwanenflügel, Thomas Tanghus og Katrine Damm anbefalede denne artikel

Kommentarer

hvidkålssalat

ingredienser:

100 – 200 g hvidkål (eller spidskål)
2 – 4 spsk god olie, fx Nettos økologiske rapsolie, eller anden neutral olie. Olivenolie er efter min
mening for dominerende
1 – 3/4 spsk kryddereddike eller en anden gedigen eddike
salt
frisk peber, kværnet fra kværn.

Hvis ikke man har kryddereddike, bruger man frisk eller tørret eau-de-cologne-mynte, grøn mynte, sar; eller andre urter som man mener passer til kål. Men ikke pebermynte. Hvis man har adgang til frisk løgkarse, brug da en del finthakket portion af denne urt i salaten; det er en god variation, især om foråret.

variation: man kan også rive 1-2 rå gulerødder i. Og ligeledes: en del grofthakket persille.

fremgangmåde:

Der er nu kommet en tysk-japansk, ultraskarp høvl på markedet (mærke: La Línea, producent: Gefu). Brug den, hvis du har den. Ellers:
Snit/høvl kålen med en gammeldags ostehøvl. Snit kålen meget fint. Anbring den snittede kål i et dørslag. Hæld rigeligt med kogende vand henover. Lad kålen dryppe godt af. Til sidst knuger du alt overflødigt vand fra.
Fordel den lunkne kål i en stor skål og hæld dressingen over den. Vend grundigt. Tilsæt nu salt, (peber) og evt. krydderurter. Vend igen. Vend grundigt.
Salaten skal trække mindst en time, gerne mere. Den kan opbevares/holde sig i køleskab 1 – 3 dage under låg.

Note 1: Blancheringen gør, at kålen nemmere indoptager de andre smagsemner.

Lise Lotte Rahbek

Og den varme udgave af ovenstående:
Snit spidskål. Snit gerne nogle tynde gulerodsstave også.
Varm olie i en gryde, put hele molevitten i og vend rundt til kålen er svundet i omfang.
Put en skefuld karry i og steg med, hæld lidt vand ved, så det bliver suppeagtigt i konsistens. Put salt/peber i og lad koge ved svag varme i 8-10 minutter.
Har du en rest bacon eller noget fars eller nogle andre grøntsager, så steg det med fra starten af, og/ellers spis et stykke kød eller noget brød som tilbehør.
Retten tager ca. lige så lang tid at tilberede som det tager at bestille og hente takeaway og smide emballagen ud.
(spidskål er en basismadvare!)

Christel Gruner-Olesen, Britta Hansen, Erik Fuglsang og Jan Damskier anbefalede denne kommentar
hanne plaschke

Bag dit eget brød. Langtidshævet brød passer fint til en travl hverdag. Søg vejledning hos Camilla Plum. Med godt brød er der altid lødig mad i huset. Og så bør du læse Laura Esquivels roman "Hjerter i Chili"! Godt nytår fra speltmosteren!

Ole Henriksen, Erik Fuglsang og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Nytårsforsætter har også altid forekommet mig idiotiske og for det meste dømt til at mislykkes; hvis der er noget man gerne vil lave om på, så er det jo 'bare' at gøre det på det tidspunkt, der opleves mest velegnet - hvis det så lige skulle være januar, så bevares...;) (Dagen er trods alt tiltaget med syv minutter og otte sekunder)

Jeg har med skrækblandet fornøjelse og forbløffelse fulgt programmet 'Spis og spar' tror jeg det hedder, hvor unge ellers fornuftige og veluddannede mennesker, hverken kan finde ud af at købe ind, lave mad eller læse bag på varen; her ser det ud til at nærmest en hel generation ikke har fået noget så basalt med hjemmefra - ikke godt.

Så thumbs up Louise Schou Drivsholm, det er bare med at komme i gang, måske ikke lige 1. januar, der er det helt i orden med take away;)

Hjemmelavet mad er både bedre og billigere (måske med lidt øvelse) se det også som en kreativ og eventuelt social proces.

Ingen opskrifter herfra, kun: Opstår der tvivl og/eller forvirring så ty til Frk. Jensen, alle kogebøgers urmoder :-)

Christel Gruner-Olesen, Rolf Andersen, Eva Schwanenflügel, Erik Fuglsang og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar

@Jan Damskier
Skal der være fest, så kom en dåse god kvalitets afdryppet tun i vand i sammen med en smule creme fraisse og lidt overskårne vindruer plus en smule valnødder, justeret efter smag og erfaring med et sprødt (grov)flutes og koldt smør. Hvad vil man mer'

Maj-Britt Kent Hansen

På det sidste er Politikens Henrik Palle begyndt at skrive opskrifter på vegetariske retter. Jeg har ikke sat mig tilstrækkeligt ind i, om han er blevet vakt eller hvad der nærmere er på færde, men den dag da opskriften tillige angav, hvilke redskaber der skulle bruges - røreskål, kniv, måleglas e.l., da blev jeg klar over, at verden for alvor er af lave.

Bjarne Bisgaard Jensen, Karen Schultz, Eva Schwanenflügel og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
Erik Fuglsang

Når mange unge mennesker f.eks. ikke kan se, hvad der er rødbeder, grønkål og selleriknolde, så er det altså helt galt fat. Det er jo banalt og helt fundamentalt i de fleste køkkener. Verden er af lave, som Maj-Britt Kent Hansen skriver.
Mon de selvsamme unge mennesker kan få mindst 2 ud af 3 rigtige, hvis de skal udpege, hvad der er tomat, agurk og rødløg i grøntsagsafdeling i et supermarked ?

Godt nytår til alle - også de unge ignoranter ;-)

Søren Kristensen

De unge ved intet om mad. Til gengæld kan de navigere i et supermarked, uden at blive fustreret. Den kommer først senere, når de oplever konsekvenserne af de mange kulhydrater. Tak til Karen Volf og dr. Øtker for inspiration.

Jens Christian Jensen

I lyder da godt nok som 2 gamle sure mænd - Søren og Erik. Jeg kan trøste jer med at det ikke står så galt med de unge. Jeg kender flere unge, deribland mine egne 2, der sagtens kan begå sig i et køkken. De er sandsynligvis bedre til det end de fleste 50+ mænd.

Katrine Damm, Bjarne Bisgaard Jensen, Anders Sørensen, Marie Jensen, Thomas Tanghus og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Og måske, Louise Schou Drivsholm, du indimellem vil skrive lidt om din færd udi det kulinariske og selvtilberedte måltider? - Det kunne måske blive ganske interessant og underholdende ;-)

Louise Schou Drivsholm

Hej Katrine. Jeg planlægger i hvert fald en opsamlingsklumme, når året nærmer sig sin afslutning. Men jeg har allerede været i gang med diverse marokkanske vegetargryder, gratineret løgsuppe m.m., så der er godt gang i køkkenet på hjemmefronten! Bh Louise