Kommentar

Skal vi bruge flere penge på forsvar, bør de gå til veteraner og uddannelse af unge

Øger vi forsvarsbudgettet for at leve op til Trumps krav om to procent af BNP, bør vi investere pengene, så de kommer det omgivende samfund til gavn. For eksempel ved at oprette praktikpladser i forsvaret og hjælpe veteraner bedre, skriver Søren Valgreen Knudsen og Morten Ryom i dette debatindlæg
Vi skal leve op til vores forpligtelser i NATO. Men forsvaret er mere end fly og kanoner, og vi behøver ikke bruge alle midlerne på militært isenkram. Vi forslår blandt andet, at der oprettes en række nye praktik- og elevpladser i det danske forsvar.

Vi skal leve op til vores forpligtelser i NATO. Men forsvaret er mere end fly og kanoner, og vi behøver ikke bruge alle midlerne på militært isenkram. Vi forslår blandt andet, at der oprettes en række nye praktik- og elevpladser i det danske forsvar.

Morten Stricker

11. december 2019

Donald Trump har klart meldt ud, at USA forventer, at NATO-landene øger deres forsvarsbudgetter til de to procent af BNP, som blev aftalt i 2014. Nu melder Mette Frederiksen ud, at regeringen vil tættere på det mål.

Forsvaret er en uundværlig institution, og det forpligtende forsvarssamarbejde i NATO er afgørende for Danmarks sikkerhed. Men to procent af BNP er rigtigt mange penge. Kan det ikke lykkes at få NATO til at sænke den aftalte sats, ønsker vi en samtale om, hvordan man kan anvende et øget forsvarsbudget til at sikre et velfungerende og tidssvarende forsvar og samtidig få de øgede investeringer til at spille positivt ind i det omgivende samfund.

Senest har vi set en stor investering med købet af F-35 Joint Strike Fighter-flyene. Materielt isenkram er selvfølgelig essentielt for et forsvar, men det har det med at forældes. Det gælder især i disse tider, hvor digital krigsførelse fylder mere og mere. Vi tillader os at foreslå, at de penge, der skal investeres i forsvaret, bruges på en mere udbytterig måde.

Invester i veteraner og nye kompetencer

Et område, der kunne prioriteres, er støtte til de soldater, der vender tilbage fra tjeneste. En rapport fra Veterancentret under Forsvarsministeriet har fulgt veteraner fra hold syv i Afghanistan. Næsten hver tredje havde symptomer på PTSD. Hver syvende udviste symptomer på depression, og en ud af 20 havde forsøgt at begå selvmord. Hvis vi kan finde penge til at sende vores soldater ud i konflikt, så skal vi også kunne give dem tilstrækkelig hjælp, når de vender hjem.

Aktivt opsøgende hjælp til veteraner, også efter fem og ti år, vil være et åbenlyst sted at anvende flere midler. Ligeledes mener vi, at der kan afsættes flere midler, så PTSD lettere kan blive anerkendt som arbejdsskade.

Danmark har et internationalt image som en humanitær nation. Det skyldes blandt andet vores militære kompetencer inden for genopbygning og fredsbevaring. Det er kompetencer, der for alvor kan gøre en forskel, men som på globalt niveau er voldsomt underprioriterede. Vi skal fokusere kommende investeringer i viden, kompetencer og materiel, der ikke bare kan gavne vores land i krigstid, men også kan gavne verden i fredstid.

Yderligere ansættelse af folk med ekspertise inden for konfliktløsning, international politik og sprogområder vil styrke vores position og vores evne til at spille ind med de rigtige ressourcer og de rigtige løsninger på de rigtige steder og tidspunkter.

Yderligere ansættelse af eksperter i kommunikation og it-færdigheder vil kunne forberede landet på trusler mod vores samfund i form af digital krigsførelse, som for tiden udgør en større trussel mod Danmark end traditionelle militære konflikter. En udvidelse af funktioner og kompetencer i forsvaret vil åbenlyst også have en positivt afledt effekt på vores forskningsmiljøer og uddannelsesinstitutioner, hvor den nye viden skal udvikles og dyrkes.

Bredere forsvarsuddannelse

Vi har i årevis i Danmark haft mangel på praktikpladser. Forsvaret er en velorganiseret arbejdsplads med ordentlige vilkår og en masse funktioner. Der er en række forskellige håndværksfag, som mekanikere, elektrikere, elektronikmekanikere osv., ligesom der er en masse andre erhvervsfunktioner, heriblandt administrative stillinger på kontor eller med it.

Vi forslår, at der oprettes en række nye praktik- og elevpladser i det danske forsvar. Dels fordi det vil styrke kompetencen blandt dem, som vælger at fortsætte en ansættelse i forsvaret. Dels for at styrke udbuddet af ordentlige praktikpladser i landet.

Hvis man skal tænke uddannelsen endnu bredere og sikre, at der sker en større integration af forsvaret og det omgivende samfund, kan man også overveje at indføre andre uddannelsesmuligheder. Vi har på det seneste set en stor succes med EUX, der kombinerer gymnasial uddannelse med en erhvervsuddannelse. Man kunne oprette en ungdomsuddannelse med tilknytning til det danske forsvar, med fysisk beliggenhed på en kaserne. Derved kan man give unge et indtryk af, hvordan det daglige liv i forsvaret er.

Samtidigt kunne man indarbejde værnepligten som en del af uddannelsen og derved måske gøre en ungdomsuddannelse attraktiv for nogle, som ellers synes, at det bliver lidt for bogligt. Med en forsvars-EUX vil man kunne uddanne unge som efterfølgende vil kunne fortsætte i forsvaret. De, der så forsætter i det civile, vil være gode ambassadører og vil kunne fortælle om et forsvar, der handler om langt mere end krudt og kugler.

Vi skal leve op til vores forpligtelser i NATO. Men forsvaret er mere end fly og kanoner, og vi behøver ikke bruge alle midlerne på militært isenkram. Dette er nogle af vores ideer, og vi vil meget gerne opfordre andre til at byde ind med forslag til områder, der både kan styrke forsvaret og samfundet.

Søren Valgreen Knudsen og Morten Ryom er hhv. folketingskandidat (S) og struktør

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brian W. Andersen
  • Jens Flø
  • Torben Lindegaard
Brian W. Andersen, Jens Flø og Torben Lindegaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vi skal ikke følge en leder, der foragter alle de værdier vi står for.

Torben Bruhn Andersen, Lars Løfgren, Peter Beck-Lauritzen, Ib Christensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Det lyder vældig fornuftigt, men vi bør også tage konsekvensen af, at de interne forhold i Europa er helt anderledes, end da NATO blev dannet, og at især EU har ført til indbyrdes forpligtelser, som vil gøre krig på kontinentet imellem medlemslande stort set umuligt.
Der er altså basis for, at Europa igen tager sin egen sikkerhed på sig - og afstår fra at deltage i USAs felttog i alverden med destruktiv anvendelse af umådelige ressourcer, som ville gøre langt bedre fyldest i arbejdet for en bedre form for levevis for alle på jorden. Det er jo den vigtigste faktor, når det kommer til at bringe det massive, klimaskadende overforbrug ned på retfærdig vis.

Brian W. Andersen, Carsten Munk, Morten Voss, Dorte Sørensen, Peter Knap, Torben Bruhn Andersen, Peter Beck-Lauritzen, Lars Løfgren, Bjarne Bisgaard Jensen, Thomas Tanghus og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Poul Kristensen

Hvis vi vælger at tage ansvaret for europas forsvar på os, så skal vi regne med at det bliver dyrere end 2 %. Så skal vi op omkring de 3 % amerikanerne læner sig op af. Det tvivler jeg umiddelbart på at vi er villige til.

Poul Kristensen. Rart at møde nogen sikker viden. Har du dit kendskab til prisen på et fremtidigt forsvar fra videnskaben eller Gud?

Forsvaret har ikke behov for flere penge. En strammere kontrol og udredning af andet misbrug må være svaret. Man tror da ikke at man har fundet alt, ved at pege på et enkelt tilfælde i en kæmpe organisation.

Det lyder ret godt. Man kunne tilføje ligestilling for unge mænd og kvinder i værnepligt. Det kunne både udvikle forsvaret, men også ligestillingen i det øvrige samfund.

Poul Kristensen

@Peter Knap: Mener du at vi kan gøre det billigere end amerikanerne? Samme opgave, men billigere udførsel? Eller mener du at selve opgaven er overvurderet? Og at amerikanerne gør ting vi ikke har behov for?
@David Joelsen: Jeg tvivler meget stærkt på at vi kan spare nok til fx. at betale bare nogen få kampvogne ved at fjerne al korruption. Korruption skal man naturligvis slå hårdt ned på, men det jeg har set drejer sig om nogle få millioner hvor f.eks. en enkelt tysk kampvogn koster hundredevis af millioner.

Brian W. Andersen

Idéen er slet ikke dårlig og som bonus rummer den også et diplomatisk holdkæft-bolsje til Trump og de amerikanske høge. Hvis vi med 2%-kravet overholdt siger nej til at deltage under henvisning til kapacitetsbegrænsninger, når USA vil trække hele NATO med ud og kæmpe for og i sine interesseområder, så bliver det virkeligt svært for dem at protestere og/eller stille nye krav.

Gennemførte man forslaget herover, ville det nemlig sende det danske forsvar lige ind i hjertet af USA's militære æresbegreber. Mere uddannelse går direkte til USA's idé og tradition om "best trained military forces" og behandling af veteraner går direkte til deres "no man left behind". Vi ville endda kunne smide en forskningsenhed og nogle uddannelsespladser ind i sidstnævnte, så forsvarets erfaringer med traumebehandling også kan komme de mange civile borgere med diagnoser på PTSD, kronisk belastningssyndrom og afledte lidelser til gode.

USA vil hverken kunne brokke sig over måden vi bruger pengene på eller over at vi må sige nej til krigsdeltagelse, fordi vi bruger dem sådan, uden at de amerikanske ledere som brokker sig, taber ansigt overfor egne borgere og egne soldater. Ikke engang krigsgale politikere kan lide at tabe ansigt, så de saver i den gren, der holder dem oppe på magtens tinde. Det er derfor et rigtigt fint lille smuthul i 2%-kravet som Søren Valgreen Knudsen og Morten Ryom har fundet frem til os her. Der er reelle og gode muligheder i deres idé.

Den siger også lidt om hvilken politik vi kunne få, hvis de store gamle partier holdt op med at favorisere personer med bachelor og kandidatgrader indenfor statsvidenskab, jura, økonomi, kommunikation og hertil relaterede uddannelsesretninger , når der opstilles kandidater til valgene, eller hvis flere vælgere holdt op med at stemme på disse af partierne forudvalgte favoritter.

Søren Valgreen Knudsen er læge og man kan godt se hvordan hans baggrund har bidraget til idéudviklingen her. Morten Ryom er uddannet bearbejdningssmed og har været meget aktiv i Erhvervsskolernes ElevOrganisation, så det er også helt tydeligt at se hvordan hans baggrund har bidraget. Begge var folketingskandidater i Aalborg, men fik deres muligheder for at komme ind og deltage i beslutningerne komplet smadret af dette: https://nyheder.tv2.dk/lokalt/2018-03-12-mette-frederiksen-skifter-valgk...
Morten Ryom blev tvunget til at overlade sin plads til Mette Frederiksen og Søren Valgreen Knudsen blev skubbet længere ned af kandidatlisten som konsekvens af skiftet.

Jeg tør næsten ikke tænke på hvor meget viden, kompetencer og idéudvikling vi løbende taber til politiske magtkampe. Det er nok mere end hvad de fleste tror.

Poul Kristensen. Jeg spurgt hvor du har din viden fra, hvilket spørgsmål svarer du på?
Jeg tror nok du spørger mig, om jeg mener vores situation i dag er anderledes end den var under den den kolde krig, og om det kan give grund til revurdering af vores udenrigspolitik. Det kan jeg svare klart ja til.

Poul Kristensen

@Peter Knap: Altså, hvor jeg har min viden fra? Jeg undersøger bare tingene. Hvor har du din viden fra? Jeg antager at der er viden bag de holdninger du giver udtryk for - eller hvad?
For øvrigt: Du skriver "Vi skal ikke følge en leder, der foragter alle de værdier vi står for.". Jeg går ud fra at du tænker på Trump? (Det plejer at være det) Hvad så med Putin og Xi? De foragter jo også - specielt Xi - vore værdier?
Og hvis vi fravælger en allieret hver gang det pågældende land får en leder vi ikke kan li', så er der hurtigt ikke flere tilbage. USA har trods alt en regel om han max. kan sidde i 8 år - er det ikke til at holde ud? Xi, Putin og det iranske præstestyre kan sidde til de dør.

nicolai clausen

Pensioner til veteraner, officerer og andre tidligere ansatte i forsvaret medregnes af andre lande i deres forsvarsudgifter. Det kan og bør vi også gøre.