Læserbrev

Byggeri på Amager Fælled bliver aldrig grønt, selv om arkitekterne påstår det

Arkitektfirmaet Henning Larsen har travlt med at fortælle, hvor grøn deres kommende ’landsby’ på Amager Fælled bliver, men det er grønvaskning af et byggeri, der vil gøre skade på biodiversiteten, skriver Elisabeth Friis og Frej Pries Schmedes i dette debatindlæg
»Det er smart, men virkeligheden er, at byggeprojektet selvfølgelig reducerer hovedstadens biodiversitet ved at umuliggøre eksistensen for en række arter,« skriver Frej Pries Schmedes og Elisabeth Friis.

»Det er smart, men virkeligheden er, at byggeprojektet selvfølgelig reducerer hovedstadens biodiversitet ved at umuliggøre eksistensen for en række arter,« skriver Frej Pries Schmedes og Elisabeth Friis.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

18. december 2019

Arkitektfirmaet Henning Larsen har netop vundet arkitektkonkurrencen om bebyggelse af en by på størrelse med Kerteminde på Amager Fælled. En konkurrence som Pensiondanmark og By & Havn står bag.

Der er tale om 219.000 kvadratmeter nyt byggeri på et område, som uden om de gængse demokratiske beslutningsprocedurer er blevet affredet. Vinderforslaget præsenterer en såkaldt ’Fælledby’ bestående af 2.000 boliger, 12 institutioner og en skole med fire spor. Det bliver, forstår man på arkitekternes salgsmateriale, en hyggelig landsby.

»Den nye masterplan Fælledby er et ambitiøst forsøg på at sætte standarden for, hvordan den moderne byboer kan leve i samklang med og i dyb respekt for naturen,« formuleres det af arkitekterne bag forslaget, der tilmed hævder, at byggeriet vil »udvide« biodiversiteten.

Hvis nogen skulle være i tvivl, så udvider byggepladser, kloakering, asfalterede veje og mange mennesker ikke biodiversiteten nogetsteds på denne jord. For de fleste menneskelige aktiviteter som trafik, elektrisk lys og larm påvirker andre arter negativt. Kritikken mod byggeplanen fra de grønne ngo’er i København har derfor hele tiden været, at man ikke kan forøge biodiversiteten ved at bygge naturen væk. En kritik, som arkitekterne nu møder med den modsatte påstand.

Det er smart, men virkeligheden er, at byggeprojektet selvfølgelig reducerer hovedstadens biodiversitet ved at umuliggøre eksistensen for en række arter. For eksempel viben, lærken og rådyret, der har hjemme lige præcis der, hvor der skal bygges.

De planlægger at give truede arter som natsommerfuglen kridtuglen levesteder mellem bygningerne, men dyrene er for de flestes vedkommende både sky og lys- og forstyrrelsesfølsomme. Det vil ifølge Danmarks Naturfredningsforening være »et voldsomt indgreb« i Amager Fælleds natur at gennemføre byggeriet.

Derfor er arkitekternes materiale et godt eksempel på grønvaskning, altså den marketingstrategi, hvor man på bedragerisk vis påtager sig grønne værdier for at overbevise offentligheden om, at de skal købe noget.

Elisabeth Friis er lektor samt og Frej Pries Schmedes som er filminstruktør

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Kjeldsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Troels Ken Pedersen
  • Anker Heegaard
  • Karin Mette Petersen
  • Marianne Stockmarr
  • Thomas Tanghus
Eva Kjeldsen, Eva Schwanenflügel, Troels Ken Pedersen, Anker Heegaard, Karin Mette Petersen, Marianne Stockmarr og Thomas Tanghus anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er nok mere yngleforholdene for Mammon der interesserer arkitekterne, end det er forholdene for insekter, fugle, padder, rådyr og blomster.
Det falder meget godt sammen med, at Mammon i høj grad også har interesse for Københavns Kommune, som er den glade modtager.
Biodiversiteten pyt med den …… historien er glemt inden næste valg.

Eva Kjeldsen, Fam. Tejsner, Ole Aaquist Johansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar