Kommentar

Christina Hagen rammer plet med sin kritik af politisk korrekthed på Information

Forfatter Christina Hagen har endnu den idealisme, at hun kræver selverkendelse af magten – i dette tilfælde en lille, men toneangivende avis. Der er brug for hende i en tid, hvor det kun er ganske få ting, vi kan sige højt uden at blive skammet ud, skriver sceneinstruktør Katrine Wiedemann i dette debatindlæg
Christina Hagen kritiserer Information for at dømme folk inde og ude og samtidig ikke vedstå sin magt. At Information har kulturel magt, tror jeg godt, bladet selv ved. Hvad kan vi andre freelancetyper gøre?

Christina Hagen kritiserer Information for at dømme folk inde og ude og samtidig ikke vedstå sin magt. At Information har kulturel magt, tror jeg godt, bladet selv ved. Hvad kan vi andre freelancetyper gøre?

Tor Birk Trads

12. december 2019

»Vi skylder de nervøse alt,« skriver Marcel Proust. Alt i verden handler ifølge ham ikke om at være den stærkeste. Det er også menneskelig sensibilitet, der gør verden til et bedre sted at være.

Marcel Proust roste selvfølgelig sig selv med det citat. Han var en følsom kunstner, der skrev hele hovedværket På sporet af den tabte tid i et lydisoleret værelse, fordi han ikke havde nerver til nogen form for distraktion. Når han som barn skulle vækkes om morgenen, måtte mormoren banke let på væggen fra naboværelset, ellers blev Marcel helt fra den. Den yderste nænsomhed var nødvendig for gødningen af dette nervøse kunstnersind, der så til gengæld gav verden et mesterværk.

Verden er et benhårdt sted at være, og netop derfor har vi brug for kunstens påmindelse om den sårbarhed, som trods alt samler os.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Johnny Christiansen
  • Bjarne Toft Sørensen
  • Kristian Nielsen
  • Oluf Husted
  • Poul Anker Juul
  • Maj-Britt Kent Hansen
Johnny Christiansen, Bjarne Toft Sørensen, Kristian Nielsen, Oluf Husted, Poul Anker Juul og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Toft Sørensen

Kommentar til:
”Hagen tør sige de upassende, utilpassede tanker højt. Hun rammer rigtigt i forhold til en udbredt politisk korrekthed, der også – eller måske endda især – findes på Information”.
og
”Hagen kritiserer Information for at dømme folk inde og ude og samtidig ikke vedstå sin magt. At Information har kulturel magt, tror jeg godt, bladet selv ved”.

Et dagblad er kendetegnet ved sin redaktionelle linje, også når det drejer sig om kunst og kultur, og som sådan vil det på forskellige måder afspejle sig i selektion og perspektiv, i dækningen på området generelt og i kritikken.

Der, hvor det bliver problematisk, er i forhold til de anvendte kvalitetskriterier. Hvis dagbladet går på kompromis i forhold til kvalitetskrav, i sin selektion og i sit perspektiv.

Hvis der er et særligt fokus på f.eks. begivenheder og værker, der tematiserer forhold, der vedrører køn, seksualitet og etnicitet, uanset graden af relevans og kvalitet, så er der andet af relevans og af kvalitet, der ikke længere bliver plads til.

Tilsvarende må begivenheder og værker vurderes ikke på deres tendens, men på deres kvalitet. F.eks. er det væsentligt, at begivenheder og værker ikke vurderes på deres politiske korrekthed, men på kvalitet.

Dette er særlig vigtigt i en tid som vores, hvor tendenser inden for kunst og kultur antager religiøs og sekterisk karakter, således at bestemte holdninger og værdier, samt bestemte retninger og tendenser af kunstnerisk og kulturel karakter, søges ekskluderet fra medierne af årsager, der intet har at gøre med kvalitet.

Så vidt jeg kan se, ligger jeg her på linje med litteraturredaktør Peter Nielsen i den leder ”Grimme tanker”, han skrev d. 4/3 2017.
https://www.information.dk/kultur/2017/03/grimme-tanker

Derfor kan det også undre, at der i Peter Nielsens svar på Christian Hagens åbne brev bl.a. står:
”Som i alle andre tilfælde bestemmer jeg, hvem der skal anmelde de nye bøger, men jeg bestemmer på ingen måde over den dom, der fældes i anmeldelsen.”
https://www.information.dk/kultur/2019/12/kaere-christina-hagen-gerne-ma...

Spørgsmålet er jo ikke, om litteraturredaktøren skal bestemme, hvad dommen bliver over værket, men hvordan kritikeren når frem til sin dom over værket, og om vedkommende f.eks. her har været fair i forhold til en forståelse af værket og dets intention eller ikke har været det, og om der evt. er tale om direkte fejllæsninger og mangler af anden art i tilgangen til og dermed vurderingen af værket.

Det er uacceptabelt, hvis en kritiker ikke er fair i forståelse af værket og dets intention, fordi kritikeren f.eks. ikke bryder sig om litterær konceptkunst eller ikke bryder sig om de holdninger, der kommer til udtryk i værket.