Læserbrev

FN dumper ghettopakken, fordi den diskriminerer ikke-vestlige borgere

I en nyligt udgivet rapport kalder FN den danske ghettoliste diskriminerende og opfordrer direkte til at droppe ghettodefinitionen, fordi den diskriminerer ikkevestlige borgere. Det bør give regeringen en alvorlig hovedpine, skriver John Graversgaard i dette debatindlæg
Debat
17. december 2019

FN udtrykker i en nyligt udgivet rapport bekymring over, at Danmarks definition af ’ghettoer’ bygger på en diskriminerende opdeling af borgere i ’vestlige’ og ’ikkevestlige’ og opfordrer direkte til, at man fjerner definitionen.

Det er en opdeling, som giver alvorlige panderynker. Man opdeler mennesker i to grove grupper, selv om ikke-vestlige beboeres nationaliteter og etniciteter er mangfoldige, og det legitimerer en stigmatisering af en hel befolkningsgruppe. Desværre er det, hvad der er sket i Danmark.

Danmarks Statistik taler forsigtigt om, at opdelingen giver »formidlingsmæssige« udfordringer, da grundlaget for opdelingen er uklart, men den grove opdeling udnyttes med kyshånd af de kræfter, som har forladt ideerne om integration til fordel for tvang og assimilering. Og det er jo desværre alle partier undtagen Enhedslisten, De Radikale og Alternativet, som står bag dette alvorlige skred.

Gennem ghettopakken har flertallet vedtaget tvangsindgreb af vidtrækkende karakter.

Børn, som er efterkommere og født i Danmark og opfatter sig som danske, tæller fortsat som ikkevestlige på listen, og må derfor opleve, at de og deres forældre kan miste deres bolig alene på grund af etnicitet.

Pakken medfører også mulighed for dobbelt straf, hvis man bor i særlige strafzoner, samt mulighed for at nedrive gode, billige, almene boliger.

En række danske NGO’er har derfor klaget til FN over, at lovgivningen diskriminerende, og fremsendt en såkaldt ’skyggerapport’ til FN-komiteen for økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder i Geneve.

I sin gennemgang af ’ghettopakken’ kritiserer FN også, at antidiskriminatoriske rettigheder ikke er indført i dansk lovgivning, og opfordrer til, at man fjerner alle tiltag, der kan have en diskriminerende effekt på beboerne i de såkaldte ’ghettoer’. De opfordrer også til, at man fjerner tvangs- og straffetiltag i loven og i stedet bygger lovgivningen på meningsfuld borgerinddragelse og integration.

Kritikken af ’ghettopakken’ bør give alvorlig hovedpine hos regeringen, men indtil videre har man stukket hovedet i busken.

John Graversgaard er forfatter og psykolog.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Hvis vi er heldige, går det op for politikerne om en 10-15 år, at ghettopakken ikke virkede efter hensigten..

Allan Stampe Kristiansen, Per Klüver, René Arestrup, Werner Gass, David Zennaro, Bent Gregersen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

PS. Undtagen naturligvis Enhedslisten, Alternativet og Radikale.
De har hele tiden sagt, at ghettoplan og opdelingen af 'os' og 'dem' er diskrimination.

Allan Stampe Kristiansen, Erik Pedersen, Per Klüver, Thomas Tanghus, Gert Romme, Agnete La Cour, Werner Gass, David Zennaro, Bent Gregersen, Susanne Kaspersen og Peter Andreas Ebbesen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Tak til de NGO’er , der har klaget til FN. Håber at flertallet i Folketinget nu kan/vil se hvor ødelæggende ghettopakken er for det danske samfund.

Allan Stampe Kristiansen, Erik Pedersen, Per Klüver, Thomas Tanghus, Gert Romme, Agnete La Cour, Werner Gass, David Zennaro, Bent Gregersen, Susanne Kaspersen, Hans Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Peter Andreas Ebbesen, Lise Lotte Rahbek og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Det er fuldstændigt meningsløst at hævde, at der ikke er forskel på 'vestlige' og 'ikke-vestlige' mennesker i dette land. Det er ligeledes meningsløst at lave 'ghetto-opgørelser' alene med udgangspunkt i en sådan skelnen.

'Højrefløjens' tilsyneladende uendelige villighed til at mistænkeliggøre stort set alle fattigrøve(!) af 'ikke-vestlig' herkomst er vederstyggelig.

'Venstrefløjens parathed til at fornægte de utvivlsomt eksisterende problemer med især unge af 'ikke-vestlig' herkomst er vederstyggelig.

Vi er bestemt alle mennesker lig hinanden, født af jorden med samme værdighed. Vores værdighed alene i kraft af det forhold, at vi er mennesker, og at al vores smerte og al vores kærlighed og alle vores drømme opgår i samme, tomme himmel..

Men det er bestemt ikke det samme som at sige, at der i det jordiske liv ikke er forskel på Ahmed og René. Anna og Asli. Ej heller er det rimeligt at frasige det ene hold hjemmebanefordel..

Hvis man ved, hvad der kommer om et lille øjeblik, så ser man nok, at selv en velmenende organisation som FN nok venligst men bestemt bør lukke røven. Om et lille øjeblik bliver vi oversvømmet af klimaflygtninge fra hid og did, som alle vil medbringe en mening om, hvordan tingene burde være i liden Dannevang.

'Antidiskriminatorisk', vorherrebevares!

Lige om lidt bliver der lukket meget hårdt ned omkring, hvad det vil sige at være 'dansker'. Det første krav bliver, at man renser sig selv fuldstændig fra religiøs overtro. Det næste krav bliver, at man fuldstændig renser sig for pseudonationalisme - dvs. udtrykt interesse for sit egentlige hjemland. Det tredje krav bliver, at man gennem produktivitet demonstrerer sin værdi for sit nye hjemland.

Kan man ikke leve op til disse simple krav, må man rådne op lige på den anden side af hegnet. Den forkerte side, forstås..

FN?!

Det skib er vist sejlet...

Philip B. Johnsen

Hvis ikke befolkningen ønsker at forholde sig til klimaflygtninge, må befolkningens folkevalgte politikere stoppe med at føre en økonomisk politik, der leder til overforbrug, stigende CO2 udledning og flere klimaflygtninge/krigsflygtninge.

I takt med stigende CO2 udledning, svinder eksistensgrundlaget, når kampen om de svindende resurser intensiveres, vil antallet af klimaflygtninge/krigsflygtninge stige.

Sådan er det jo!

Allan Stampe Kristiansen, Thomas Tanghus, Agnete La Cour, Werner Gass, Lillian Larsen, Bent Gregersen, Susanne Kaspersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

John Graversgaard, hvorfra har du, at Alternativet stemte for “ghetto”pakken? Det gjorde de ikke.

Torsten!

Spydigt, mörkt, isnende... og desvärre meget trovärdigt. Hvis jeg forstår dig ret, og det tror jeg at jeg gör, så er vores hjerter hinanden meget lig. Godt at nogen vil ytre de barske realiteter, og forsöge at aftegne mulige, realistiske fremtidsscenarier, om de så viser sig at manifesteres eller ej. Tak.

Det ser desvärre ud til at det er tid til at höste hvad der er blevet sået... Uanset om vi selv har väret med eller ej. Alle disse ulovlige krige, bygget på lögne, som de sidste par tiår har set... og som vi har deltaget i, med gode, tåbelige hjerter. Ja, det har jo desvärre konsekvenser. Det bör ikke väre en overraskelse for nogen, men er det tilsyneladende for mange.

Dog har jeg håb for at Danmark vil väre i stand til at integrere de ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere som nu engang er her. Og ärligt talt synes jeg at det -er- gået ganske godt med det, taget i betragtning at mange af dem har väret svärt traumatiserede og/eller u-uddannede mennesker da de kom. Selvfölgelig skal de også opföre sig ordentligt, og stilles for en domstol hvis de ikke gör det, men det er nu engang kun de färreste af dem der er problemer med.

Og guderne skal vide at jeg mener at de i det store hele faktisk har bidraget positivt til det danske samfund!

Ghettopakken er i bund og grund politisk makværk - og en socialpolitisk katastrofe.

Helt isoleret fra den dødsyge diskussion om etnicitet og kulturel baggrund.

Torsten Jacobsen, Allan Stampe Kristiansen, Per Klüver, Mikkel Zess, Ebbe Overbye, Thomas Tanghus, Herdis Weins og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Morten Isaksen
17. december, 2019 - 11:37

> ... undtagen Enhedslisten, De Radikale og Alternativet, som står bag dette alvorlige skred.