Folk

FOLK

Debat
4. december 2019

Finanslov

I anledning af finanslovsaftalen helliges FOLK i dag til de mindre opsigtsvækkende oplysninger i budgettet. For eksempel at ’kvoteflygtninge’, ’styrkelse af KVINFO’ og ’Dyrenes vagtcentral’ alle figurerer under punktet ’øvrige initiativer’.

92-gruppen

For en udenforstående kunne det måske ligne, at Danmarks historiske europamesterskab i fodbold får særlig opmærksomhed på finansloven, men FOLK-skribenten vidste selvfølgelig, at det er Forum for Bæredygtig Udvikling (dannet i 1992), der får en million i 2020.

Mette Frederiksen

Der indføres en årlig »ulighedsredegørelse«. Piben har måske fået en anden lyd end dengang, den daværende beskæftigelsesminister m.fl. skrev i Politiken: »I 2012 er vores historiske hovedforpligtelse ikke at omfordele økonomisk fra rig til fattig.« Og dog. Det står ret langt nede.

Handicaporganisationer

Handicapområdet skal evalueres. For eksempel hvordan det mon fungerer med opgavefordelingen mellem kommuner og regioner på området. Man forestiller sig, at handicaporganisationerne kan svare hurtigt, kort og præcist på det spørgsmål.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her